Heltborg sogn

(Visby-H. kom.) omgives af Limfjorden (Visby bredning og Næssund), Ydby og Hurup so. samt Hassing hrd. (Grurup og Visby). Grænsen til Hassing hrd. dannes af Visby å, der løber i en tidl. stenalderfjord. Det storbakkede morænelandskab kulminerer s.f. Heltborg kirke, hvor der fra Skårhøj (67 m) er en meget smuk udsigt over Limfjorden og Mors. Selv i det bakkede terræn er jorderne de fleste steder lerede og frugtbare. Lave partier af marint forland findes ved Næssund. Gennem det skovløse so. går hovedvej A 11 og landevejen Vestervig-Næssund, hvorfra der er bilfærgeforbindelse til Mors.

Areal i alt 1955: 1626 ha. Befolkning 1/10 1955: 732 indb. fordelt på 188 husstande (1801: 442, 1850: 601, 1901: 794, 1930: 721).

I so. byerne: Heltborg (*1425 Helttborg, 1472 Heltboregh; u. 1798) m. kirke, centralskole (opf. 1960, arkt. Poul Hansen, Thisted, for 800.000 kr.) m. sognebibl. (opret. 1856; 2000 bd.), missionshus, forsamlingshus, idrætsplads og telf.central; Ullerup (*1370 Wullerup, 1603 Vllerup; u. 1801) m. De gamles Hjem (opf. 1880; 12 pl.); Kæstrup (1664 Kiesterup) m. stor købmandsgård (Visbyå); Ginderup (1512 Ginderop; u. 1798) m. skole; Næssund Vestside (1471 Neesswndh) m. teglværk og bilfærge til Mors. – Gårde: Toftum (V. og Ø.) (*1443 Thothum, 1484 Toftom); Futtrup (*1531 Futtrup); Ginderupgd. (1664 Ginderupgaard); Korsgd. (*1443 Korszgaardt); Overgd. (1602 Offuergrdt); Enggd. (1600 Enggrdt); Mardal (1600 Mardall); Ø. og V. Dal (1603 Dall); Viborggd. (1704 Widbred); Sodborg (1664 Soedborg, 1688 Sødberg); Balle.

H. so., der sa. m. Visby so. i Hassing hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestervig so. So. udgør 5. udskrivningskr., 226. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken, i katolsk tid viet Skt. Peter, er en romansk granitkvaderbygn. bestående af apsis, s. 665 kor og skib, m. sengotisk v.tårn af kvadre og gule munkesten og nyere våbenhus i n. af små mursten. De romanske dele har sokkel, apsiden (omsat 1898) attisk profil over skråkantskifte, kor og skib kun skråkant. Ingen opr. vinduer, af hvilke apsiden har haft tre, er bevaret på plads. Den retkantede, udvidede n.dør er i brug, under den tilmurede s.dør ligger karmsten med kraftig tovstavprofil. I skibets n.mur (under våbenhustaget) sidder en billedkvader: skjoldbærende mand bag flyvende fugl og foran modspringende rovdyr; desuden sst. en korsmærket kvader (gravsten?). I det indre er korets og skibets vægge kvadersatte, mens apsiden, hvis hvælv er ny-ommuret, er klædt m. rå kamp; apsisbuen er nu uden kragsten, men den lille korbue har skråkantede kragled. Kor og skib har bjælkeloft. Det sengotiske tårn med krydshvælvet tårnrum har rundbuet arkade til skibet (rundstav-kragbånd), tilmuret, spidsbuet n.-dør i fladbueniche, rundbuet falset v.vindue. Ny fritrappe i n. til mellemstokv., rundbuede glamhuller, pyramidetag m. vindfløj (1909). Koret har 1 + 1, skibet 3 (i s.) + 2 rundbuede, smigede vinduer m. trærammer i empireform. Kirken står nu m. blanke kvadre, hvide kalkstriber om vinduer og under sugfjæl, tårn og våbenhus hvidkalkede. Blytækt fyrretræstagværk.

Inventar. Nyere alterbord af træpanel. Landlig renæssancetavle fra beg. af 1600t. beslægtet m. V. Torup, firsøjlet m. attika og topstykke; staffering og malerier 1718 (Nadveren flankeret af Moses og Aron, i topfeltet Opstandelsen), kasseret, lagt på loftet 1884 og erstattet af et maleri (Kristus helbreder den spedalske, sign. I A H 1884 – nu på skibets n.væg), genopstillet 1934. Alterstager 1625–50. Romansk granitdøbefont m. plumpe profiler, enkel fontehimmel bekostet 1714 af Olle Nielsen »med sin dydig Kiereste Johane Jakobs Datter«. Fad og kande 1930. Sengotisk korbuekrucifiks (uden arme og fødder) o. 1475, i Thisted Museum. Renæssance prædikestol beslægtet m. Harrings 1627, nu på tre (opr. fem) fag, m. samtidig himmel. I storfelterne malerier fra 1718 (Salvator og to evangelister) og indskr., der meddeler, at ovenn. Olle Nielsen af Nykøbing har bekostet altertavlens og prædikestolens staffering. Istandsat 1933. Stoleværket nyere, efterligning af gl. stolegavl i degnestolen (østl. i mandsstaderne), der også har gl. låge; opr. v.panel o. 1600. Degnestol o. 1625, pengeblok fra 1700t. Skriftetavle m. 96 huller til tælling af altergæster, i Nat.mus. Nyere orgel. Klokke 1927. Gravsten o. 1740 over Niels Jensen fra Vilsby, i våbenhuset.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 685–92.

Toftum er en gl. hovedgård. 1443 gav Jens Nist af T. Korsgård i Heltborg so. til Vestervig kloster. 1452 og 1457 nævnes Peder Mogensen (af slægten Due med en ørn i våbnet) af T. og 1469 og 1472 Mogens Nist i T. 1484 sluttedes forlig ml. dennes arvinger, hvorved T.gård og mølle som en broderlod kom til en af dem, Jens Madsen († 1501) (af slægten Munk med bjælke og vinranke) til Visborg. Nævnte Peder Mogensen (Due)’s søstersøn Bo Høgs arvinger fik til gengæld overdraget Mogens Nists øvr. frie gods i Thy m.m. Jens Madsen (Munk)’s søn (Niels) Munk Jensen († o. 1497) var gift med Inger Andersdatter Bjørn, der efter hans død ægtede Jens Thygesen (Seefeld), hvis sønnesøn Jakob Seefeld († 1599) 1586 bortbyttede T. til Jens Hvas (slægten Hvas af Gerholm) († 1602). 1636 blev T. af Jytte Brok mageskiftet til Claus Kaas (af slægten med en sparre i våbnet) mod Lønsgård i Vrads hrd. 1647 var den delt i to halvgårde. Den ene, beboet af Peder Thomesen Barfod og hans hustru Kirsten Navl, havde først tilhørt Claus Kaas’ svigersøn Henrik Roth (adlet 1646 under navnet Linderot, † 1657), der solgte den til Jakob Krabbe (slægten Krabbe til Damsgård), efter hvis død den arvedes af sønnen Iver Krabbe, der endnu 1656 skrev sig til T. Gårdens anden halvdel arvedes af nævnte Claus Kaas’ søn Enevold Kaas, der 1655 pantsatte den til Iver Kaas (af slægten Mur-Kaas). Efter hans død 1662 overgik den til sønnen Mogens Kaas († 1694). Han boede 1689 på T., men havde allr. inden den tid måttet afstå den til kronen for skatterestancer, og 1693 udlagdes den (22 tdr. hartk.) til ryttergods. 1690 betegnes gården som »forladt og snart øde og ruineret«. 1715 solgte kongen den ved auktion for 887 rdl. til fæsteren Niels Jensen, der 1719 skødede den ene halvdel og 1739 den anden halvdel af den til Thomas Bollesen († 1744), hvorefter den tilhørte hans enke. I slutn. af 1700t. blev den delt i Ø. og V. Toftum. V. Toftum ejedes i slutn. af 1800t. af enkefru Andersen, der 1900 solgte den til Jens Knakkergaard. Ø. Toftum ejedes i en del af 1800t. af familien Hyldgaard, sidst af J. Hyldgaard. 1900 købtes den (11 tdr. hartk.) af N. Chr. Sørensen, som 1914 solgte den til udstykning.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 512 ff.

Heltborggård ejedes 1413 af Niels Adsersen og blev 1445 af Bodil Gundesdatter (Lange) skødet til Vestervig kloster.

1476 gjorde brødrene Peder Høeg og Eskild Nielsen (af slægten Banner) lovhævd på to gårde i Heltborg, der var arvegods, som havde tilhørt deres forfædre i 80 år.

I so. nævnes tidl. gdene Heltborggård (*1413 Helttborg gaardt), jf. ovf., endnu omtalt i 1700t., Frøkær (1602 Frøkierdt), Gryngård (1600 Gryngrdt), Honninghul (1661 Honninghol), Gadegård (1661 Gadgaard) og i Ginderup Pilgård (1661 Pilgaard).

Fredede oldtidsminder: Jættestuen Lundehøj ø.f. Ullerup med et af Jyllands anseligste kamre, 6 1/2 m langt, med 4 dæksten, fredlyst allr. 1838, hvortil Fr. VII bevilgede 500 daler. 6 høje, hvoribl. de store Gammeltofthøj og Vashøj, begge ved Ginderup. – Sløjfet el. ødelagt: 66 høje, der hovedsagelig har ligget i grupper omkr. Ginderup.

So. er rigt på jernalders bopladser. En stor boplads med mange hustomter fra ældre romersk jernalder, den første større kendte af denne art i landet, er undersøgt ved Ginderup, og andre bopladser ligger ved Ullerup (keltisk tid) og Slyngborg (yngre romertid).

Litt.: NationalmusA. 1928. 7–20; 1930. 19–30; 1935. 37–51.

Om store sten ved Heltborg se Schmidt. DK. 234f.

I so. fødtes 1871 biblioteksorganisatoren og skolemanden Jens Bjerre.

Litt.: AarbThisted. 1931. 150 f. og 1932. 327 (om indskrifter).