Kallerup sogn

(Skjoldborg-K. kom.) omgives af Skjoldborg so., Hassing hrd. (Snedsted so.), Hundborg og Sjørring so. Det mest jævne, dog i v. noget bakkede terræn kulminerer i Kirkehøj (1638 Kirchehøy) med 45 m. Mod n. ligger den 1876–78 udtørrede Sperring sø, hvoraf en del hører til so. Et andet fremtrædende landskabstræk er den vidtstrakte Hundborg mose, hvoraf der i stor udstrækning har været gravet tørv. De til Sperring sø grænsende sandede bakker er delvis beplantede, men i øvrigt er jorderne jævnt gode. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Todbøl hpl.).

Areal i alt 1955: 666 ha. Befolkning 1/10 1955: 258 indb. fordelt på 72 husstande (1801: 74, 1850: 157, 1901: 225, 1930: 282).

I so. ligger Kallerup (*1466 Kallerup, 1503 Kaldrup; u. 1796) m. kirke; Todbøl (1348 Todæbøl) m. jernbanehpl.; Hornstrup (1600 Huornstrup). – Gårde: Todbøl (7,6 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 250, grv. 103).

K. so., der sa. m. Skjoldborg so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjoldborg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 578. lægd og har sessionssted i Thisted.

Den lille, højtliggende kirke består af kor og skib m. nyere klokkekam over v.gavlen samt våbenhus mod n. Den var efter svenskekrigenes tid faldefærdig og ombyggedes 1687, hovedsagelig af kvadersten fra Hundborg kirkes nedrevne tårn (s. 606); kun fundamenterne, korets østl. og sydl. indervæg samt dele af triumfmuren synes at stamme fra en middelald. bygn., opf. af rå og kløvet kamp. Efter ombygn. 1687 fremtræder kirken nu som en kvaderstensbygn. m. rundbuet dør i n. og ligeledes rundbuede vinduer, alle indfattede af munkesten. På skibets n.side er indsat en romansk kvader m. et mandshoved. Våbenhuset fra 1897 har afløst et s. 597 ældre. Klokkekammen er opsat 1938 i st. f. et par ældre, murede klokkepiller ved korgavlen; heri er ophængt en klokke uden indskrift fra o. 1450 (Uldall. 102). I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den runde korbue fra ombygn. i 1600t. Som altertavle tjener et moderne, forgyldt relief, kristus som 12-årig i templet, under en topfrise (gravlæggelsen flankeret af bebudelsen og hyrdernes forkyndelse), udført 1936 af Axel Poulsen. Romansk fontekumme af granit; dåbsfadet er et sydty. arb. fra o. 1575. Prædikestol fra o. 1850. En mindetavle i koret beretter, at biskop Henrik Bornemann 1688 »har befordret denne før hans tid ganske forfaldne kirkes reparation«. I korets n.væg er indsat en gravsten over forv. på Todbøl Niels Sørensen, † 1763.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 413–18.

Todbøl ejedes 1348 og 1384 af Niels Glob (af slægten, hvis våben var tre søblade samlet om en kugle). Efter hans død gik T. til datteren Else Glob og hendes mand Jens Skram, der skrev sig til den 1422; de nævnes endnu 1424. 1443 ejedes T. af Christiern Terkilsen (af slægten Due med en ørn i skjoldet), hvis søn Anders Christiernsen skrev sig til den 1481. Det er rimeligvis fra ham gården gled over til bispen af Børglum, som 1510 fik lovhævd på den og beholdt den, til den ved reformationen overgik til kronen. 1526 var den bortforlenet til Enevold Stygge, hvis enke Berete Dyre 1544 købte T. af kronen. Med deres datter Anne Stygge († 1589) kom T. til hendes mand Jørgen Høg (Banner) († 1589), derefter til deres søn Christen Høg 1634, dennes søn Ove Høg († 1628) og hans broder Jørgen Høg († 1656). Dennes eneste søn Mogens H. (ugift) faldt 1659 i slaget ved Nyborg. T. ejedes derpå af hans faders fætter Valdemar Skram († 1693), der 1662 købte den (46 tdr. hartk.) med omtr. 30 gårde og bol af sine medarvinger efter Mogens Høg. Han skødede 1675 T. til sin søn Otte Skram, der 1682 solgte den til forstanderen for Sorø skole, dr. med. Lauritz Foss, som 1698 solgte T. (26 tdr. hartk.) til Enevold Berregaard. Han afhændede den 1701 til Anne Lauridsdatter, sal. Peder Brønsdorphs, der ægtede Bertel Langballe til Nebel, som 1706 solgte T. til oberstløjtn. Erik Zacharias v. Kahlen († 1726), hvis enke Marta Sabine Claudi gik fallit. T. (26 og 215 tdr. s. 598 hartk.) solgtes ved auktion 1734 for 7550 rdl. til amtsforv. Claus Jakobsen Caspergaard (adlet 1748, † 1749), der i høj grad forøgede og forbedrede gård og gods. Hans søn hofjunker Claus Clausen Caspergaard († 1765) solgte den 1763 (26 tdr. hartk.) med tiender (160), bøndergods (229), strøgods (85) og det s.k. Baron Gersdorffs Gods (103) for 25.000 rdl. til løjtn. Andreas Sommer, efter hvis død 1768 faderen kommerceråd Niels Sommer arvede den. 1782 oprettede han af T. (26, 160 og 375 tdr. hartk.) et stamhus, der efter hans død 1786 kom til hans svigersøn, major Jørgen Ring († 1790), og med hans datter til justitsråd Peder Severin Fønss. Han knyttede 1793 Bodum Bisgård til stamhuset, men fik 1799 bevilling på at substituere stamhuset med en fideikommiskapital, solgte 1799–1800 alt gods og fik 1804 tilladelse til at dele hovedgården i 78 parceller. En del af disse med stamparcellen (20 tdr. hartk.) skødede han s.a. for 12.300 rdl. til et konsortium, der snart solgte nogle parceller til Knud Iversen Møller, der 1805 solgte dem (13 tdr. hartk.) til Peder Christiansen Stokholm. Han afhændede dem 1807 for 9900 rdl. til jens Christensen Harkjær († 1826), hovedgden arvedes af hans enke Gertrud Mogensdatter († 1858) (fra 1826 til 1840 gift med Jens Andersen Hove), kom derefter til sønnen Mogens Christian Harkjær, der 1886 solgte den til sin søn Jens Harkjær, i hvis slægt gden forblev, indtil den 1935 for 120.000 kr. solgtes til Alfred Boesen, der endnu ejer den. – Godsarkiv i NLA. (Også arkiv for Claus Caspergaards strøgds »uden Todbøls beliggende« i Ørum og Vestervig amter).

Litt.: Severin Christensen i AarbThisted. 1908. 43–60. Kjeld Galster sst. 1947. 3–12. Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 133–40. DLandbr. VII. 1935. 456f.

Gaarden Todbøl ligger paa en senmiddelald. Herregaardsplads, en reguleret naturlig Banke omgivet af Lavninger i S., Ø. og N., mens den ved en nu delvis tilfyldt Grav har været skilt fra det v.for liggende Land. Tidl. skal der i Engen Mølledam sø.f. Gaarden have ligget en rund Højning, ca. 1 m hævet over Engfladen, som er antaget for et Voldsted. Stedet lader sig ikke paavise mere. Hvor Aaen løber under Vejen lige s.f. Todbøl har ligget en Vandmølle, nv.f. Gaarden en Stampemølle (1714 Stampemølle).

Fredede oldtidsminder: Ved Todbøl et til dels jorddækket svært gravkammer med 3 dæksten, en 30 m lang langhøj, der er sammenvokset med en stor rundhøj, samt 22 høje, hvoraf Kirkehøj, Kalleruphøj (1638 Kallerup høye) og Foldhøj ved Todbøl er anselige. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 59 høje, hovedsagelig i sognets nordl. og sydøstl. del.

I en grusgrav ved Kallerup er fundet et lerkar med to overbrudte bronzealders guldarmringe. Ved Todbøl er påvist en boplads fra ældre romersk jernalder.

Over Kallerup vad gik tidl. Thisted- Vestervig landevej (Torsten Balle. Gamle veje i Ty, AarbThisted. 1948. 215f.).

Litt.: AarbThisted. 1925. 9–10 (om indskrifter). S. C. Sortfeldt. Bidrag til Kallerup Sogns Historie, sst. 1930. 51–63. Jf. Skjoldborg.