Kvols sogn

(Tårup-K.-Nr. Borris kom.) omgives af Hjarbæk fjord, Nørlyng hrd. (Fiskbæk og Romlund so.) samt Tårup so. Til so. hører en enklave ml. Romlund og Tårup so. Grænsen til Nørlyng hrd. dannes af Fiskbæk å, der i en smuk, bred dal strømmer til Hjarbæk fjord. Skrænterne er delvis udmodellerede af den stenalderfjord, som i sin tid strakte sig herind. Resten af so. er noget bakket og med sandmuldet jord. Skove findes der kun lidt af. Ved den smukt beliggende landsby Kvols strækker Kvols Hage sig ud i fjorden. Gennem so. går landevejene Viborg-Skive og Viborg-Ørslevkloster.

Areal i alt 1955: 677 ha. Befolkning 26/9 1960: 191 indb. fordelt på 51 husstande (1801: 126, 1850: 192, 1901: 239, 1930: 218, 1955: 214).

I so. byen: Kvols (1438 Kolls; u. efter 1803) m. kirke og forsamlingshus (opf. 1889). – Saml. af gde og hse: Hedegde. – Gårde: Kurgd. (1438 Korræ, 1664 Kurgaard); Højgd.; Mølgd.; Nybro (1688 Nybroe) m. mergelgrav.

K. so., der sa. m. Tårup og Nørre Borris so. udgør én sognekom. og sa. m. Tårup so. ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 154. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og våbenhus fra slutn. af 1800t. mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre, koret på en dobbeltsokkel bestående af attisk profil over bred skråkant, skibet på skråkantsokkel, de fleste steder ledsaget af en rille. Kvaderstørrelsen er meget uregelmæssig. Den tilmurede s.dør, der ikke bryder sokkelen, spores udvendig, mens den høje, rundbuede n.dør med kilestik er i brug. På skibets n.side ses midt i muren et tilmuret rundbuevindue med kilestik, og tilsvarende findes på korets n.side og i ø.gavlen. I det indre, der har bjælkelofter, står den opr. korbue, der har profilerede kragbånd og skråkantsokkel. Bueslaget ledsages på forkanten mod skibet af en svær rundstav. Tårnet er tilføjet i sengotisk tid af genanvendte kvadre, rå kamp og munkesten. Dets underrum er forbundet med skibet ved en bred rundbue og har mod v. et rundbuevindue med (genanvendt) monolitoverligger. Gavlene vender i n. og s., s.gavlen har et stort blændingskors med korsede arme, ledsaget af cirkelblændinger, mens n.gavlen af nordvestjy. type har tre tvilling-spærstiks højblændinger under en cirkelblænding, alt over et savskifte. Tagtømmeret er synligt. Tårnets s.side er stærkt skalmuret, bl.a. 1778 (jerncifre og initialer: C S I). Våbenhuset med åben tagstol er af små mursten, sikkert fra slutn. af 1800t. Koret har blytag, de øvr. s. 239 s. 240 bygningsdele nyt tegltag. – Tarvelig, snedkret altertavle i nygotik med Thorvaldsens Kristus i gibs. Velbevaret sengotisk kalk o. 1500 med latinsk minuskelindskrift, der påkalder Jesus. Balusterformede renæssancestager o. 1600, på løvefigurer. Et senromansk røgelseskar er i Viborg Museum. Romansk granitfont med nyhuggede ornamenter og ny fod. Dåbsfad o. 1625 med drevet roset. Smuk, enkel tinkande fra beg. af 1800t. Prædikestol i ungrenæssance, o. 1575, med portalfelter under smukt skårne våben, Niels Kaas’ fædrene og mødrene. Klokke 1923, bekostet af menigheden.

I so. lå gd. Kvolsgd. (1683 Kouls Gaard).

1438 fik Niels Eriksen (Banner) tingsvidne på, at Nørhedenæs (Nørhædenæss) og Kurgård var Niels Godskesens gods. S.å. skødede Brune Erik (Banner) godset til sin ovenn. broder Niels Eriksen. K. kom 1579 med Vinderslevgd. til kronen.

Et af Tønne Juul 1681 opret. hospital i G. blev 1950 ophævet og bygn. solgt til alm. beboelse.

Ved landevejen på Nybrogd.s jord er 1950 rejst et mindesmærke for landstingsmand Johannes Christian Johansen, Kvosted.

Skove; Kun mindre plantager i so.

Fredede oldtidsminder: En middelstor høj nær so.s sv.hjørne. – Sløjfet el. ødelagt: 22 høje, næsten alle i so.s vestl. del.