Lejrskov sogn

(L.-Jordrup kom.) omgives af Jordrup, Verst, Gesten, Anst og Skanderup so. samt Vejle a. (Harte og V. Nebel so. i Brusk hrd.). V.- og s.grænsen dannes hovedsagelig af Åkær å (Kolding ås hovedtilløb), ø.grænsen af V. Nebel å. Største delen af so. er et ret højtliggende (længst mod n. 94 m o.h.), småbakket moræneterræn, hovedsagelig m. ler, mod v. dog m. sand, dannet inden for den sidste istids hovedopholdslinie, der gik midt igennem so. Mod s. falder terrænet stejlt mod Åkær å, hvis dal er en fortsættelse af Kolding fjords tunneldal, i hvis bund der er aflejret grus; ned heri har så den nuv. å skåret sig. Mod n. er der en del skov (Egholt og Ferup skov). Gennem so. går banerne Kolding-Esbjerg og s. 935 Kolding-Grindsted-Troldhede (Ferup og Korsvang stat., Hundsholt trb.) og hovedvej A 1, Kolding-Esbjerg.

Areal i alt 1960: 3949 ha. Befolkning 26/9 1960: 1240 indb. fordelt på 358 husstande (1801: 621, 1850: 1294, 1901: 1561, 1930: 1522, 1955: 1338).

I sognet byerne: Lejrskov (*1487 Leirskov, 1490 Lerskov; u. 1771) m. kirke og præstebol., begge ca. 1 km ønø.f. byen, sportsplads og telf.central; Egholt (1494 Egholt, 1503 Jegholt; u. 1775) m. ml.; Ure (*1452 Vre, 1508 Wræ; u. 1773) m. missionshus (opf. 1897) og forsamlingshus (opf. 1880); Vrå (*1497 Wroby, 1504 Vro; u. 1774); Fynslund m. centralskole (opf. 1961, arkt. K. W. Orland og V. G. Hansen), bibl. (i skolen; opret. 1962; 3450 bd.) og sportsplads; Ferup (1459 Ferup; u. 1773) m. forsamlingshus (opf. 1890), sportsplads, jernbanestat. og posteksp.; Højrup (1459 Ersthørup, 1480 Hørup; u. 1775) m. andelsmejeri (opret. 1888, tidl. fællesmejeri). – Saml. af gde og hse: Asbølgde (1475 Asbyl, 1490 Asbølingh); Ferup Storedam; Ferup Nyvang; Korsvang m. jernbanestat. og posteksp.; Hundsholt (1554 Hundsholt) m. trb.; Brunkær. – Gårde: Nørupgd. (13,7 tdr. hartk., 94 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 467, grv. 179); Vanggd. (13,3 tdr. hartk., 93 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 378, grv. 168); Ferupgd. (12,4 tdr. hartk., 118 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 525, grv. 209); Højrupgd. (11,3 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 384, grv. 174); Toftvang (9,5 tdr. hartk., 105 ha, hvoraf 24 skov; ejdv. 387, grv. 157); Sandholm (9,4 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 303, grv. 113); Skovdalgd.; Skovgd.; Brandsmadgd.; Kærgd. (1524 Kergaard); Kisbølgd. (1524 Ker, 1610 Kier); Nørvanggd.; Bykærgd.; Østergd.; Hundsholtgd.; Nordskovgd.; Agersbøl (1554 Agisbøl, 1610 Oggisbøl); Bommenskjold; Lindholm; Nederbygd.; Hvolbølgd. (1610 Hoelbøll); Åkærdal m. savværk og dambrug; Kildeværk m. dambrug; Birkely; Tanggd. (*1400t. Tanggaardtt).

L. so., der sa. m. Jordrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Verst so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 79. og 80. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den anselige kirke består af kor og skib fra romansk tid m. sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. En apsis er nedbrudt og ø.-gavlen s. 936 ommuret m. små mursten. N.sidens opr. vinduer, 1 i koret og 3 i skibet, er bev., det vestligste tilmuret i lighed m. et i korets s.side. Af de rundbuede døre er den ndr. tilmuret; om s.døren se Aarb. 1896. 212. Den brede, runde korbue er mul. udv. Kor og skib har bjælkeloft. Det svære v.tårn, der er jævnbredt m. skibet, er en senmiddelald. bygn. af munkesten og udflyttede kvadre. Af de opr. blændingsgavle er kun den østre bev.; den vestre er ommuret, antagelig 1797 (årst. i gavltrekanten). Tårnrummet, m. to krydshvælvinger, har en bred spidsbue ind til skibet og mod v. en moderne dør. På tårnets n.side et trappehus m. muret spindeltrappe. Det rummelige våbenhus foran s.døren er af munkesten og fra sa. tid som tårnet; gavlen er prydet m. savsnitskifter, de indvendige vægge har fladbuede blændinger. Kirken, der blev rest. 1764, er partielt hvidkalket og tækket m. bly. Ved en istandsættelse af det indre 1950 (arkt. H. Mundt) fandtes rester af en serie kalkmalerier fra 1. halvdel af 1500t., hvoraf en korsfæstelsesscene på skibets n.væg er rest. af E. Lind 1952. – Nyt alterbord af røde munkesten. Altertavlen er et godt renæssancearb. fra 1586, anskaffet efter Caspar Markdanners ordre; i storfelterne samtidige malerier (Jomfru Maria ved korset ml. opstandelsen og himmelfarten), i topfeltet Fr. II.s og dronn. Sophies våben. Den opr. staffering er genfremstillet 1908 (ved N. Termansen); if. Pont.Atlas er tavlen stafferet 1685 og atter opmalet 1758. Et maleri (Kristus med et barn), sign. P. N. Møller 1882, hænger nu i skibet. Alterstager fra 1. halvdel af 1600t. Den fint udførte, romanske granitfont har på kummen en arkadefrise under en bladranke og på foden fire siddende mandsfigurer (Mackeprang.D. 310 ff.). Dåbsfadet, m. fremstilling af bebudelsen, er et sydty. arbejde fra o. 1550. Prædikestolen, m. lydhimmel, er fra sa. tid som altertavlen, men noget omdannet (de opr. skårne indskrifter er erstattet m. malede); rest. 1909. Stolestaderne er nye. Orgel på 6 stemmer fra 1950 (Frobenius & Co.). Senmiddelald. klokke uden indskr. (Uldall. 133). I tårnrummet en mindetavle over sgpr. Henrik Morvilles hustru Maren Nielsdatter Gudme († 1746). I kirken er bl.a. begr. præsten mag. Albert Thura, † 1740, i hvis tid præstegården m. hans bibliotek brændte 19/7 1728. (Han udgav: »Om Lejrskovs og s. 937 Kiøbenhavns Ildebrand«. 1730 og Sejrskov Præstegaards Brand 1728, ved Bjørn Kornerup 1945; se også P. Eliassen. Historiske Strejftog. 1923. 155). – Ved kgd. der hegnes af svære stendiger, er opført et ligkapel.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og højskolemanden Jens Lassen Knudsen, † 1886.

Ferupgård (13 tdr. hartk.) solgtes 1899 af Vest- og Sønderjysk Kreditforening for 100.000 kr. til Ant. Ammitzbøll til Postgd., blev 1902 atter overtaget af kreditforeningen, der først solgte den for 105.000 kr. til N. Bengtson til Dollerupgd. og 1904 for 83.000 kr. til Henrik Thulesen. 1905 kom den til Rudolf Müller, og 1916 afhændedes den af et konsortium for 218.000 kr. til Olav Rasmussen, hvis søn T. Egelund Rasmussen overtog den 1958.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 334–36.

Højrupgård overtoges 1887 i Laurids Poulsen Terkelsens konkursbo af propr. Holdt og kbmd. Haas, der s.å. solgte den (9 tdr. hartk.) for 60.000 kr. til sen. branddir. Rasmus Rasmussen († 1935), som var foregangsmand i mejeribrug og bl.a. var medvirkende til indførelsen af lurmærket som kvalitetsmærke for smør. 1935 solgte hans arvinger den (11 tdr. hartk.) til V. Kirketerp-Møller.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 336–38.

Hovedbygningen, opf. 1864 af bygmester P. Holden Hansen, er en smuk, grundmuret, hvidkalket bygn. m. lav trekantfronton m. pilastre og halvvalme.

Nørupgård har tilhørt slægten Schelde siden 1765; den tilhører nu P. Schelde.

Ved Hvolbølgd. har tidl. stået en galge; her blev også mordersken Lisbeth Julius henrettet 1/2 1843 (JySaml. 3. Rk. IV. 235f. P. Eliassen. Hist. Strejftog. 1923. 245f.).

Skove: Mod nv. ligger en del af Egholt skov, der er opdelt i mange parceller. 20 ha af skoven tilh. gdr. Martinus Haue, Egholt. Ferup skov, længere mod ø, er ligeledes opdelt i parceller: 24 ha (bøg 8 ha, andet løvtræ 8 ha og rødgran olgn. 8 ha) tilh. gdr. Harald Roed, Toftvang, 15 ha gdr. Ejnar Therkildsen, Skovlundgård, 23 ha propr. Tage E. Rasmussen, Ferupgård, og 10 ha gdr. Kristen Ejler, Ferup. Til Nørupgård (propr. P. Schelde) hører endv. 12 ha skov og til Nederbygård (propr. Terp Hansen) 11 ha (bøg 4 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 3 ha).

So.s gl. navn er Erst (1280 Ærstath, 1330–48 Ersteth), der er navn på en forsv. by, der har ligget ved kirken. Den kaldes 1567 Erst kirke. Navnet huskes endnu fra den gl. byremse Veest, Eest, Seest.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, der alle ligger i en stribe nø.-sv. s.f. Lejrskov; 6 af disse høje, deribl. Maglehøj, er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje, der også alle lå i sa. strøg. – N.f. kirken er der fundet en gravplads fra keltisk jernalder, vestligt i so., ved Tanggd., en urnegravplads fra ældre romersk jernalder og ved Kisbøl en ret rig grav fra germansk jernalder m. 2 sølvbøjlenåle, lerkar og ravperler.

I L. so. fødtes 1743 landmåleren Niels Morville.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Lejrskov, DaStud. 1926. 77–81. Sa. Fra L. So., AarbRibe. 1928–31. 197–215.