Næstved

Købstaden Næstved ligger dels i Næstved købstadskom. og dels i Herlufsholm kom. Købstadskom. og en mindre del af Herlufsholm kom. (med forstadsbebyggelser i Ny Holsted og en del af Ringstedgade) hører til Tybjerg hrd., mens største delen af Herlufsholm kom. ligger i Ø. Flakkebjerg hrd., Sorø amt (se III. 940). Næstved ligger under 55° 13’ 47,16” n.br. og 11° 45’ 45” ø.l. for Grw. (0° 48’ 55” v.l. for Kbh.), beregnet for v.gavlen af Skt. Mortens kirke. Afstandene til Vordingborg er 27 km ad jernbanen, 30 km ad landevejen, til Præstø 23 km ad jernbanen, 24 km ad landevejen, til Fakse 26 km ad landevejen, til Haslev 18 km ad jernbanen, 23 km ad landevejen, til Køge 39 km ad jernbanen, 44 km ad landevejen, til Ringsted 27 km ad jernbanen, 25 km ad landevejen, til Sorø 29 km ad landevejen, til Slagelse 41 km ad jernbanen, 35 km ad landevejen, og til Skælskør 32 km ad landevejen.

Den ældre by, der i dag udgør de centrale bydele, ligger ø.f. Susåen, 5 km fra dennes gl. udmunding i Karrebæk fjord, ml. åen og Munkebakken, tidl. kaldet Sandbjerget (41 m), der er en del af Mogenstrup ås. Ø. herfor, adskilt fra den gl. by ved åsen, ligger jernbanearealerne med banegården. De nyere bydele og forstæder breder sig dels i det højereliggende moræneland ø.f. jernbanen, dels i L. Næstved v.f. Susåen, og dels i bebyggelsesstråler ud langs landevejene.

Den gl. by har uregelmæssig byplan, der kan føres tilbage til middelalderen. Den domineres helt af de to gl. kirker, Skt. Morten og Skt. Peder, der med deres tårne med takkegavle dominerer bybilledet, men desuden er mange interessante gl. huse bevarede i den indre by. Byens centrum er det ret store, firkantede Akseltorv, hvor der stadig holdes torvedage. Bebyggelsen i den gl. by er overvejende 2–4 etages huse, der danner sammenhængende husrækker langs gaderne, hvoraf flere er udprægede forretningsgader, således Torvestræde, Hjultorvet og Ringstedgade. Ejendommelige gl. gadenavne er bevaret, således Kindhestegade, Ramsherred, Sortebrødrestræde og Riddergade. I den gl. bys udkanter udnyttes gårdspladserne bag husrækkerne i reglen til værksteder, fabrikker, lagerlokaler, garager olgn. Yderkvartererne, der er opstået efter o. 1880, er ganske overvejende villakvarterer, hvis yderste dele ofte får karakter af havekolonier. Sådanne kvarterer strækker sig mod n. ad Ringstedgade til Ny Holsted og Vridsløse Huse, endv. over store arealer ø.f. jernbaneterrænet, ad Præstøvej til herregd. Rønnebæksholm langs n.siden af Mogenstrup ås, ad Vordingborgvej til den gl. landsby Åderup (se s. 60), hvor ny villabebyggelse findes side om side med de gl. gårde. En lign. omdannelse af en landsby til forstad finder sted ved Grimstrup (se s. 60), ud ad landevejen til Karrebæksminde. Et mindre villakvarter er opstået i L. Næstved ml. Slagelsevej og Susåen.

Den moderne trafiks krav har nødvendiggjort store forandringer i bybilledet i de sidste årtier. Hvor tidl. en bro over Susåen, Storebro, forbandt N. og L. Næstved, er åen nu lagt i tunnel over ca. 330 m. Denne omlægning var et led i skabelsen af N.s nye havn, der 1938 erstattede den gl. primitive pramtrafik ad s. 59 Susåen ml. N. og dens udhavn Karrebæksminde (se III, 933 f.). N.s moderne havn forbindes med Smålandsfarvandet ved en skibsfartskanal, der er gravet gennem et indtil 10 m højt moræneland og fører Susåens vand til Karrebæk fjord, hvor en gravet sejlrende fører til Karrebæksminde. Omkr. Susåen og den nye havn ligger største delen af N.s industri og andre større erhvervsvirksomheder. Susåens gl. løb danner i N. kom. en slynge, der er ved at gro til, sø.f. kanalen. Det af det gl. løb og kanalen afsnørede område, Ydernæs, er ved en dæmning over det gl. løb forbundet med Åderup. Hensynet til trafikken har endv. forårsaget afgravninger af Munkebakken, der gennembrydes af Jernbanegade og Amtmandsgade. Sø. herfor s. 60 er den næste, stort set skovløse del af Mogenstrup ås endnu intakt, og nær dens højeste punkt (47 m) rejser sig Sjølundstårnet, byens vandtårn og nye vartegn. For at lede den gennemgående færdsel uden om den indre bys stærkt trafikerede, smalle gader, bygges en ringvej ø. om byen og en parallelvej v. om byen.

Umiddelbart ved N. findes i Herlufsholm kom. store løvskove, der bliver byens naturlige grønne områder. N.f. papirfabrikken Maglemølle ligger ø.f. Susåen Rådmandshaven, mens Friheden og Kohaven ligger v.f. åen. Disse skove indrammer det gl. kloster., nu kostskolen Herlufsholm, i hvis skygge N. er vokset op. Ø.f. N. ligger løvskoven Kalby Ris på et bakket moræneterræn (20–54 m). I Rønnebæk kom. findes sø.f. N. bynære skove: Skytteskov, Fredskov samt Fruens Plantage på den her tilplantede Mogenstrup ås.

Den nye havn har bragt N. ind i en hurtig udvikling, som stadig vedvarer. Den er på een gang moderne havneby og indlandsby med et rigt opland til alle sider, og for store dele af Midt- og Sydsjælland er N. den nærmeste havneby for større skibe. Foruden sin betydning som egl. oplandsby har N. et voksende bagland for sin havn. Men først og fremmest er N. Sydsjællands vigtigste industriby, der for visse produkter har et landsomfattende marked el. endog et eksportmarked. Byens nye erhvervsudvikling, der har forøget det geografiske byområdes befolkning 48% på 15 år (1935–50), sker til dels i konkurrence med de byer, hvis funktioner Næstved lidt efter lidt delvis overtager. Kbh.s nærhed vil virke begrænsende på N.s betydning som Midtsjællands havneby, men giver på den anden side N.s industri et stort og ret nært marked.

Næstved Skt. Mortens landdistrikt og Næstved Skt. Peders landdistrikt indlemmedes henh. 1/10 1923 og 1/10 1924 i Næstved kbst. En del af Ydernæs i Fodby so., Sorø a., indlemmedes 1/4 1940 i Næstved kbst.

I det tidl. Skt. Mortens landdistrikt byen Åderup (*1231 Odthorp, 1261 Athorp; u. 1797) med Åderup villakvarter (se s. 58). – Saml. af gde og hse: Kobberbakken. – Gårde: Nygd., 1948 købt af Næstved kom.; Nøddeskovgd.

I Åderup lå i middelalderen et Skt. Jørgens hospital for spedalske (se ndf. s. 79).

På gårdspladsen i den s.k. St. Jørgens gård i Åderup undersøgtes 1950–51 fundamenterne til den middelald. St. Jørgens gårds kirke. Bygningen (ca. 21 m lang) har tilsyneladende haft v.tårn og polygonalt kor. I og ved kirken fandtes grave, hvis skeletter var prægede af spedalskhed. I en af gravene fandtes et middelalderligt signet med navnet HERMAN HOLZEN.

Litt.: V. Møller-Christensen. Ten Lepers from Næstved in Denmark. 1953.

I det tidl. Skt. Peders landdistrikt byen Grimstrup (jf. s. 58) (*1205 Grimstorp; u. 1791) m. forskole (opf. 1919) og børnehjem. – Gårde: Ydernæs (11,5 tdr. hartk., 94 ha; ejdsk. 169, grv. 109), tidl. under Gavnø, 1939 købt af Næstved havnevæsen; Ålestoksgd.

I matrikel 1664 henregnes Grimstrup til Flakkebjerg hrd. – I sa. matr. nævnes »Grimbstrup lund«, som antagelig har ligget ved den nuv. Lundegd., sydligst i distriktet.

I Grimstrup ejede Næstved Skt. Peders kloster allr. o. 1164 gods, som det bortforpagtede. s. 61 I klosterets velgørerliste nævnes 1360 fru Helena af G. 1482 omtales »Skovkloster Grimstorps hovedgd.« Af dens forpagtere kendes Peder Nielsen (Jernskæg) 1377, Peder Finkenov 1402, Jesper Bryske 1465–82, der mul. havde den i flere omgange, thi 1469–74, 1477–78 og 1488 nævnes Evert Truedsen (Rosensparre), som dog mul. kan have siddet på en anden gd. i byen. 1482–1500 havde Hans Tidikesen († 1500) og 1516–17 Søren Arildsen hovedgden i forpagtning. 1560 kom G. sa.m. Skovkloster ved mageskifte fra kronen til Herluf Trolle. O. 1565 bestod byen af hovedgden og 3 mindre gde.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. 468–72.

Næstved kom.s samlede areal var 1950: 1341 ha, og den samlede længde af gader 1954: 42,5 km.

Af arealet var 1951 600 ha landbrugsareal, 19 ha gartnerier og frugtplantager, 10 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 193 ha bebygget grund og gårdsplads, 132 ha private haver, 133 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 190 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn., 1 ha tørvemoser, 58 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 5 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 149,9 mill. kr., deraf grv. 31,7 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 184 mill. kr.; hertil kommer for ejendomme forsikrede i andre selskaber 57,1 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Skt. Peders Kirke, et af de mest karakteristiske monumenter i da. teglstensgotik, er af ganske anselige dimensioner; den måler i længden ca. 56 m; fra jorden til s. 62 tagryggen er der 20 m, og tårnet er 35 m højt. Som kirken nu står, er den et resultat af flere slægtleds arbejde. Af den kirke, som Peder Bodilsen 1135 skænkede til et benediktinerkloster (formodentlig Skovkloster), er intet bev. Derimod findes der i nuv. kirke nogle få rester af en senromansk teglstenskirke fra o. 1250; det var en enskibet korskirke på bredde m. den gotiske kirkes midtskib. Bev. er kun v.gavlen, nu indbygget i tårnets ø.mur, desuden dele af sdr. korsarmsgavl (m. portal og 2 rundbuede vinduer, der dog forsvandt, da denne del af kirken ved restaureringen 1883–85 ombyggedes til ligkapel og våbenhus); og endelig er der utvivlsomt i midtskibets ndr. arkademur rester af den romanske kirke. O. 1375 blev det gl. kor nedrevet og en ny tredelt korbygn. opf. Det nye højkor er bygget over de 7 sider af en tikant; hertil sluttede sig sideskibe m. tresidede korslutninger. Disse sidste forsvandt i sengotisk tid, da sideskibene forlængedes et par fag mod ø., men sporene af de højgotiske apsider blev fremdraget ved den store restaurering i 1800t. og derefter rekonstrueret. Dette mærkelige kor, der er et da. sidestykke til Skt. Maria zur Wiese i Soest i Westfalen (Beckett. DK. II. 22), har stræbepiller, høje spidsbuede vinduer og nedenunder disse en omløbende firkløverfrise af glaserede sten. De høje mure i koret er opf. i fuldt forbandt m. gennemgående skifter uden kassefyld. På korets s.side op mod den romanske søndre korsarm er et trappehus m. muret vindeltrappe, opf. samtidig m. koret. I det indre er der rige profilled på pillerne, et ejendommeligt, muret prælatsæde i korpolygonens nø.fag, samt indføjet i pillernes profilled små helgennicher m. spids kløverbue og store tagkrabbeblade. Hele koret er overhvælvet, mest m. kryds-, men i sdr. sideskib også m. stjernehvælv af uregelmæssig form.

Efter at koret var rejst, men endnu mens det romanske skib stod, har man bygget det store v.tårn, som står en smule forskudt i forhold til nuv. kirkes hovedakse, og som opr. var eet stokv. lavere end nu; o. 1500 fik tårnet sit øverste klokkestokv. m. kamtakkede blændingsgavle. En fjerde byggeperiode fra beg. af 1400t. føjede endelig det utvivlsomt længe planlagte skib til, idet det romanske skib og dets korsfløje dels fjernedes, dels ændredes, og hele kirken blev nu treskibet m. lavere sideskibe, men uden vinduer i midtskibet, omtr. som i en kirkehal. En øgning i murværket viser endnu tydelig skellet ml. det ældre kor og det yngre skib. Både i det ydre og indre er formerne enklere og grovere end i koret, om end dettes fine teknik m. gennemgående skifter (ikke kassemur) synes at være efterlignet her. – Ved kirkens store istandsættelse, der 1883–85 lededes af arkt. V. Ahlmann, og ved hvilken lejlighed sideskibenes korslutninger rekonstrueredes, fremdroges flere kalkmalerier af J. Kornerup. Det betydeligste fund blev gjort i koret, andet fag fra v. på n.siden; det forestiller kong Valdemar Atterdag og dronning Helvig knælende foran Treenigheden, alle figurer omgivet af rankeværk; på en vedføjet minuskelindskr. nævnes kongens død 1375, og maleriet synes udf. kort derefter og af sa. mester, der har arbejdet i Førslev (III. 914; Beckett. DK. II. 319). I 2 af nicherammerne under kong Valdemars billede findes malede fremstillinger af Laurentius og Thomas. På v.siden af en af korpillerne er malet et messebillede, en nyere kopi af Kornerup efter et gl. billede på en af de østl. piller. På skibets nordre arkademur er malet 2 sengotiske våbenskjolde, og på en af pillerne mod ndr. sideskib ses en ligeledes kalkmalet korsnedtagelsesscene fra o. 1425.

Resterne af en ældre altertavle, udf. af Abel Schrøder d.æ. 1583–84 solgtes 1729 til Skelby kirke og findes der endnu. Af en anden altertavle, udf. 1683 og s. 63 s. 64 solgt o. 1890, er hovedbilledet (nadveren) endnu i kirken. Den nuv. altertavle opsattes 1885 og er et maleri, forestillende bjergprædiken, sign. H. Olrik 1880–82. En lille sengotisk altertavle fra o. 1500 m. udsk. og forgyldt fremstilling af Knud den Hellige, hans drab og skrinlæggelse, findes siden 1872 i Nationalmuseet; tidl. skal det have stået i ndr. sideskib (Beckett. A. 61). – Af et sen. omsat og omplaceret korgitter er et par fag bev. ved alteret; stammer fra d.æ. Abel Schrøders værksted. – Under Valdemar Atterdags billede hænger en senromansk krucifiksfigur på moderne korstræ; stammer fra Fodby kirke (Sorø amt). Fonten, midt i koret, er af malm, i bægerform, og if. indskr. støbt 1502, da Oluf var abbed i Skovkloster. På begge sider af koret står en række korstole fra o. 1500 m. 7 sæder i hver. Prædikestolen fra 1671 er et billedskærerarb. af Lorentz Jørgensen, m. relieffer af Adams og Evas historie i felterne. Stolestaderne er udsk. af Næstvedsnedkeren Mester Hans 1580, i ungrenæssance m. låger; de 2 øverste bærer Fr. II.s og dronn. Sofies udsk. våben. I det nyere orgel (fra 1905) er indbygget et ældre fra 1583–86, udf. af Hans Brebus i Kbh. – Kirkens 3 lysekroner er 1630, 1631 og 1730 skænket kirken af borgere i byen. I tårnet hænger 3 klokker, »Middagsklokken« m. minuskelindskr. fra 1488 (Uldall. 212), »Stormklokken«, også senmiddelald. og flere gange omstøbt, og »Tiklokken«, af uvis alder og flere gange omstøbt.

Kirken har mange epitafier, som blev istandsat ved den store restaurering i 1800t. Heraf nævnes flg.: 2 epitafier stammer fra et og sa. værksted, borgmester Rasmus Jørgensens fra 1625 i søndre sideskib og byskriver Willum Mikkelsens i midtskibet, begge i højrenæssance; det sidste, der har reliefskårne fremstillinger af korsfæstelsen og opstandelsen, viser på postamentfeltet et maleri af stifteren og hans hustru (indskr. mangler, men kendes i afskrift); i midtskibet et epitafium fra 1621, uden indskr., men m. malet dommedagsscene; fra sa. værksted som dette er Anders Caspersøn Møllers epitafium fra 1632 m. reliefskåret opstandelsesscene i midtfeltet; et stort maleri fra 1660 m. portrætter af rådmand Rasmus Christensen m. 4 hustruer og talrig børneflok hænger vestl. på midtskibets n.væg som epitafium over stifteren; fra Abel Schrøders værksted stammer et epitafium over Hans Hornemann, opsat 1674, også på midtskibets n.væg; i forhallen under tårnet findes et epitafium m. malede portrætter over magister Christen Clemmensen, økonom på Herlufsholm, og hustru Mette Jacobsdatter, begge døde under pesten 1654; over Næstveds berømte bysbarn billedskæreren Abel Abelsøn Schrøder, i 42 år organist ved Skt. Mortens kirke, † 1674, har sønnen Eiler Abelsøn S. sat en mindetavle, en oval ølandssten, tidl. anbragt uden på ndr. sideskibs v.gavl, nu inde i sa. sideskib ved opgangen til prædikestolen; i sdr. sideskib nævnes yderligere 2 epitafier, et over organisten Jacob Leippe, opsat 1607, m. reliefskåret dommedagsbillede og forneden et vistnok nederlandsk alabastrelief af gravlæggelsen, det andet over Anders Caspersen Møller, † 1632. – I kirken er bev. o. 70 ligsten, hvoraf de fleste har ligget i gulvet, men som ved restaureringen i 1880erne omflyttedes; de bedste blev anbragt i sideskibenes indervægge, så vidt muligt i kronologisk rækkefølge m. den ældste i vestl. ende af nordre sideskib. Der er 9 fra middelalderen; bedst bev. er en sten over rådmand Germund Jacobsen, † 1406, og en figursten over 3 præster, lektorerne broder Nicolaus Bruun, † 1497, og Matthias Olavi, provincialprior (antagelig fra Næstved sortebroderkloster), † 1522 (begge afbildet på stenen), tillige med s. 65 sgpr. ved Skt. Mortens kirke Morten Nielsen, † 15?? (CAJensen. Gr. nr. 133); en sten over Per Jacobsen Kramer, † 1569 (CAJensen. Gr. nr. 505); en figursten over Mikkel Sehested til Gavnø, † 1583, og hustru Regitse Gyldenstierne, † 1576; begge ses knælende i fuld figur (CAJensen. Gr. nr. 790); en sten over kongens mundkok Anders Lefeler, † 1575 (CAJensen. Gr. nr. 849); figursten over provst Jørgen Andersens datter Anne, † 1591 (CAJensen. Gr. nr. 858); figursten m. lat. indskr. over hr. Jacob Gwaltheri (Waltersen), rektor ved latinskolen i Næstved og kaldet til sgpr. i Sværdborg so., † 1591 (CAJensen. Gr. nr. 859); figursten over Walter Jacobsens datter Lisbeth, † 1591 (CAJensen. Gr. nr. 860); en sten fra slutn. af 1500t. over rådmand i Næstved Villads Pedersen og hustru; en sten, hugget 1599, over Caspar Paselick, arving til Rønnebæksholm og Liddow, † 1597 (CAJensen. Gr., nr. 599); en sten over Esben Povelsen, skriver ved Maribo kloster, † 1614; figursten over Sidsel Villadsdatter og hendes 2 mænd, Jacob Kremer, † 1576, og borgmester Anders Nielsen, † 1620; en sten lagt af Clemens Christensen, sgpr. til Sæby og Hallenslev, over hans forældre og 4 af hans søskende, der alle døde under pesten 1654; en sten lagt 1677 af borgm. Zacharias Hansen over hans 2 hustruer; en sten over borgm. Claus Hansen Ogelby, † 1669, og hustru Sofie Nielsdatter, † 1679, opsat af børnene 1697 (nu i tårnrummet).

I kirken skal endv. være bisat Axel Arenfeldt til Basnæs, † 1647, Otte Brahe til Næsbyholm, † 1651, og Peter West til Tybjerggd., † 1767.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 72–130.

Skt. Mortens Kirke er en gotisk teglstensbygn. ligesom Skt. Peder, men væsentlig mindre end denne. Den står nu i blank mur m. lavt tårn i v., skib og smallere kor m. tresidet korslutning mod ø. samt 2 våbenhuse fra 1800t. Før denne kirke rejstes, stod her en romansk kvaderstensbygn. (senest fra o. 1200), hvis granitsten i nogen grad var blandet m. kridtsten, og hvoraf der er ikke ubetydelige rester tilbage i skibets og korets mure. I slutn. af 1200t. blev denne ældre bygn. afløst af en unggotisk kirke, den nu eksisterende, første gang omtalt i et testamente fra 1292; den var dog væsentlig lavere end nu, idet murene kun nåede til de sen. indsatte højgotiske vinduesbuers fodpunkter. Kirken var dengang som nu fagdelt ved stræbepiller og af gotisk grundplan. I den sværtbyggede n.vestre hjørnepille er indbygget en vindeltrappe m. adgang fra kirkens indre til loftet over den dengang tårnløse bygn. Fra den unggotiske kirke stammer den rigt profilerede, spidsbuede præstedør på korets s.side i portalagtig udbygn. m. stor trekløverblænding foroven, tydelig nok i slægt m. lolland-falstersk senromansk teglstensarkitektur; bag de 2 i 1857 opf. våbenhuse gemmer sig de opr. vinduer, et romansk rundbuet mod s. og et unggotisk spidsbuet mod n. I beg. af 1300t. blev kirken forhøjet, og fra denne ombygn. stammer de høje, slanke gotiske vinduer, hvis stavværk ved restaurering i 1800t. er fornyet i overensstemmelse m. de opr. forhold; også v.gavlens blændinger er bev., skjult bag det sen. tilbyggede tårn. I det indre var planlagt et højere sæt hvælvinger end dem, der til sidst blev opf., og hvoraf der er 2 i koret, 3 i skibet; gjordbuerne bæres i koret af konsoller, i skibet af runde vægpiller, i vederlagshøjde m. udsk. kridtstenshoveder, de fleste dog fornyede ved kirkens hovedistandsættelse 1857–59. I sengotisk tid fik kirken flere tilbygn., foruden det ovenn. lave og ret spinkle tårn også et tofags våbenhus mod s. m. halvtag og halve blændingsgavle mod ø. og v., et ligeledes tofags s. 66 sakristi n.f. koret og endelig ved skibets n.side et trefags sideskib m. sa. fagdeling som hovedskibet.

Denne kirke, der 1844 ophørte at være selvstændig sognekirke, men som 1924 atter ophøjedes til sin gl. værdighed, blev 1857–59 underkastet en hovedistandsættelse ved arkt. V. T. Walther. Alle tilbygn. undt. tårnet fjernedes, og 2 nye våbenhuse opførtes mod n. og s. Ved en indre istandsættelse 1914 fremdroges nogle kalkmalede dekorationer på skibets 2 østre hvælv.

Altertavlen, vistnok fra 1664, er et højt, slankt og overdådigt fantasifuldt billedskærerarb., sign. af Abel Schrøder d. y. i Næstved (A. S. var i 42 år organist ved Skt. Mortens kirke, jf. ovf. s. 64); i felterne er relieffer af lidelseshistorien, nadveren, fodtvætningen, korsfæstelsen, opstandelsen m.m.; hele opbygningen, der minder om Præstøtavlen, blot slankere, er leddelt ved snoede søjler, der næsten forsvinder i den viltre bruskbarokornamentik. På korets n.væg hænger en sengotisk sidealtertavle fra 1526 m. 2 sæt fløje; de omhyggeligt udf. malerier forestiller i midtfeltet Skt. Peder i paveligt ornat siddende i sit højsæde. På de indre fløjdøres indersider ses fremstillinger af apostelen Peders liv: Kristus kalder P. til discipel, Kristus rækker P. nøglerne, P. helbreder en spedalsk m.m.; på ydersiderne ses de 10.000 martyrer, spiddede på træer m. spidse grene, og på de yderste fløje ærkeengelen Mikael, der på dommens dag vejer en sjæl, mens djævelen m. en møllesten søger at tynge vægtskålen ned, samt alle søfareres s. 67 helgen bisp Nicolaus af Myra. – Et sengotisk korbuekrucifiks i stil med Store Fugledemesterens arb., men vistnok skåret i et Næstvedværksted (se Skelby kirke s. 248) er ophængt på skibets s.væg. Døbefonten af malm, anbragt midt i koret og båret af 4 oprejste løver, er if. indskr. omkr. kummen støbt 1515, da »Rasmus (Dag) var abbed (i Skovkloster) og Johannes var præst, mens Magnus Pors og Jonas Bonde var kirkeværger«; fonten menes støbt af den sydsjæll. klokkestøber Lavres Hansen (Uldall. 271). Prædikestolen i renæssancestil har malet årst. 1602 og skyldes utvivlsomt den ældre Abel Schrøder (CAJensen. Da. Snedkere og Billedsnidere. 65 f.); i felterne evangelisterne og Chr. IV.s og hans dronnings sammenslyngede navnetræk over en kartouche m. kongens valgsprog. Ud for prædikestolen står 2 herskabsstole fra 1598 m. låger og udsk. adelsvåben. Af det øvr. stoleværk er nogle få gavle bev.; på en af dem indridset årst. 1577. – 3 lysekroner, fra o. 1600, 1678 og o. 1700. I tårnet 3 klokker, den ældste fra 1521 m. minuskelindskr., der fortæller, at den støbtes 1521, da Morten Kalts var sgpr., ovenn. Magnus Pors og Jonas Bonde kirkeværger (Uldall. 252); en anden middelald. klokke blev omstøbt 1908; den tredje fra 1643 omstøbtes 1907.

Af epitafier nævnes flg.: I koret et barokt udsk. epitafium, o. 1630, fra Abel Schrøders værksted, uden indskr. m. maleri af knælende familie foran den korsfæstede og i topfeltet kvinderne ved graven; i tårnet et barokt epitafium, sign. arb. af Abel Schrøder m. fritstående krucifiks foran midtfeltet, efter indskr.: s. 68 H G C, rejst over sgpr. Gregers Christensen (Bråby), † 1640; i vestl. ende af kirken over indgangsdøren hænger 2 epitafier, det ene udf. 1661 af Abel Schrøder over købmand i N. Joh. Albert Korff, † 1675, og hustru m. deres malede portrætter under et opstandelsesrelief, det andet over borgm. i N. Jens Andersen Aalborg, † 1666 (måske fra Abel Schrøders værksted). – Af de mange ligsten nævnes: over rådmand og byskriver Rasmus Jensen, † 1577 (CAJensen. Gr. nr. 850); figursten over borgm. i N. Engel Postfeld, † 1623; en anden figursten over dennes i peståret 1602 døde børn (CAJensen. Gr. 115); over købmand Claus Frees, † 1676, under hvilken sten tillige lagdes borgm. Joh. Robring, † 1678. – I koret er der en muret begravelse, hvori bl.a. er begr. general Galkovsky, † 1756. Ved kirkens n.side under våbenhuset har der været begravelse for fam. Hornemann, men kisterne blev ved restaureringen 1857 nedsat på kirkegd.; en ligsten i muren er sat af købmand Wilken Hornemann, † 1719, over hans hustru og børn.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 131–60.

Skt. Peders so. var 1741–1803 forenet med Fodby so. (se III. 937), og fra 1823 var det forenet med Herlufsholms so. indtil 1844, da Skt. Peders og Skt. Mortens forenedes til eet pastorat. Skt. Mortens kirke stod da helt ubenyttet (1849–55 toges den dog atter i brug, da Skt. Peders kirke var så brøstfældig, at den måtte lukkes og først blev åbnet efter rest. 1853–55), og der var alvorlig tale om helt at nedbryde den eller omdanne den til rådhus med bibeholdelse af tårnet. Men bestræbelserne for at bevare den vandt overhånd, og rest. kom i stand ved understøttelse af Stifts-Landsbykirkernes Fællesfond. 1922 skiltes sognene atter i to pastorater.

Vor Frue Kirke, rom.-kat., Præstøvej (opf. 1925; arkt. J. Tidemand-Dal).

Missionshuset Nain på Farimagsvej er opf. 1886 af Indre Mission.

Vestre kirkegård på Præstøvej er anl. 1821 og udv. fl. gange. På kgd. et kapel m. krematorium (opf. 1933, arkt. J. Tidemand-Dal). Her er begr. kunsthistorikeren F. J. Meier, † 1898, lægen P. Knudsen, † 1903, lervarefabrikant Herman A. Kähler, † 1917 og billedhuggeren K. Hansen-Reistrup, † 1929. – Østre kirkegård ved Jagtvejen er anl. 1950–51; kapel (opf. 1952–54, arkt. H. C. Hansen og V. S. Jørgensen).

Rådhuset, på hj. af Teatergade og Amtmandsgade, er opf. 1939–40 (arkt. J. Otbo) og rummer alle kom.kontorer. Foran bygn. er opstillet en skulptur af Arne Bang, »Fladsåtrolden«. – Ting- og Arresthuset, Hjultorvet, opf. 1855–56 (arkt. M. G. Bindesbøll), ombygget 1937 (arkt. J. Tidemand-Dal), rummer bl.a. retslokaler, amtsrådssal og arrest. Tidl. var også rådhuset her. – Dommerkontoret ligger ved siden af ting- og arresthuset i den gl. politistat. (opf. 1919). – Politistationen, på hj. af Hjultorvet og Nygade, er indrettet 1937 (arkt. J. Tidemand-Dal) i Næstved Diskontobanks gl. bygn.

Næstved kommunale gymnasium blev opret. 1943; 1953 egen bygn. (arkt. J. Otbo) på Nygårdsvej; 1954 29 lærere og 574 elever. – Skolen på Kirkepladsen, Skt. Peders kirkepl., opf. 1882 (arkt. H. Hagemann); 11 lærere og 347 elever. – Skolen i Jernbanegade opf. dels 1900 (den gl. realskole, arkt. Kristoffer Varming) og dels 1912 (arkt. B. Hagen), m. 9 lærere og 345 elever. – Den eksamensfrie mellemskole, der har lokaler på skolen i Jernbanegade, har 21 lærere og 371 elever. – Kildemarksskolen, Kildemarksvej, opf. 1942 (arkt. J. Tidemand-Dal), s. 69 m. 17 lærere og 621 elever. – Lindebjergsskolen, Nygårdsvej, opf. 1942 (arkt. J. Tidemand-Dal), m. 14 lærere og 435 elever. – Forskole i Grimstrup. – Teknisk skole, Jernbanegade, opf. 1884 (arkt. V. Ahlmann) af Industriforeningen (opret. 1861), 1954 37 lærere og 467 elever. – Handelsskolen på Farimagsvej er opret. 1882, bygn. opf. 1953 (arkt. Hansen-Reistrup), 17 lærere og 310 elever.

Centralbiblioteket, opret. 1913 af N. Folkebiblioteksforening, overtaget af kom. 1921; har nu til huse i den tidl. kaserne (opf. 1865) i havebygn. til Vinhusgade 12; 40.000 bd.

Næstved Museum, opret. 1918 af Næstved Museums-, Turist- og Forskønnelsesforening, havde opr. til huse i det gl. rådhus (se s. 71) på Skt. Peders Kirkepl., 1927 blev det flyttet til Helligåndshuset (se s. 73) i Ringstedgade. Museet har saml. af dragter, oldsager, middelalderskulpturer, redskaber, en Kählersaml. og en Holmegård-glassaml.

Af aviser, der udkommer i Næstved, kan nævnes: »Næstved Tidende« (grl. 1866, aktieselsk. fra 1917), »Sydsjællands Venstreblad« (A/S De syd- og vestsjællandske Venstreblade, grl. 1906), »Sydsjællands Socialdemokrat« (grl. 1899) og »Sjællands Stiftstidende« (grl. 1947; fortsættelse af »Næstved Avis«, grl. 1848).

Præstø Amts Sygehus, ved vejen til Ringsted, opf. 1816–17 og udv. fl. gange, bl.a. 1881–82 (arkt. Ph. Smidth), 1892 og 1904 (arkt. V. Friederichsen) samt 1912 og 1937 (arkt. N. P. Pedersen Gundstrup). Sygehuset har 200 pl., men har i de sen. år været belagt m. indtil 270 patienter. – Skt. Elisabeth Søstrenes Hospital, Præstøvej, opf. 1923, udv. 1935 (arkt. J. Tidemand-Dal), har 75 pl. – Garnisonssygehuset på Farimagsvej er opf. 1903 (arkt. K. Varming).

Arbejdsanstalten på Gallemosevej er opf. 1882 (arkt. F. Wilsbech), rummede først sygehus og fattiggd., udv. 1937 (arkt. J. Tidemand-Dal og J. Wilsbech) og har 51 pl.

Alderdomshjemmet, Farimagsvej, opf. 1916, udv. 1929 (arkt. J. Tidemand-Dal), rummer 85 pl. – Aldersrenteboliger er opf. 1936–52 (arkt. L. Beldring og J. Otbo) og har bol. for 46 ægtepar og 80 enlige.

Den Ostenfeldtske Stiftelse, i Sortebrødreanlægget, på det gl. sortebrødreklosters pl., er opret. af malermester Chr. O. († 1818) opr. for hans fødeby Sæby (gavebrev af 12/4 1802), men 4/11 1816 overført til N. Stiftelsen består af den 1823 erhvervede Sortebrødregd., der blev nedrevet 1840 og 1841 erstattet m. en ny bygn. Stiftelsen har 11 fribol. for ældre enker efter borgere i N., som foruden fribol. modtager forsk. understøttelser; bestyres under justitsmin.s tilsyn af politimester, sognepræst, tre byrådsmedl. og et medl. af fam. Danneskjold-Samsøe. I haven en mindestøtte for Ostenfeldt, hvis lig førtes hertil fra Skt. Peders kirke 1848. – Kronprinsesse Louises asyl, Grønnegade, opret. 1836, bygn. opf. 1888. – Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd, Sortebrødrestræde, opret. 1852, m. fribol. for ægtepar og mænd. – Beværterforeningens Stiftelse, Odinsvej, opret. 1864, bygn. opf. 1893 m. otte bol. – Vaabenbrødrenes Stiftelse, Jernbanegade, opret. 1870, bygn. opf. 1876 (arkt. Ch. Abrahams) m. 17 bol. – Sanders Friboliger, Ringstedgade, opret. 1878 af købmand F. E. S. († 1897); udv. 1899, rummer fribol. for bl.a. medl. af handelsstanden i Sorø og Præstø amter, idet stifterens slægt har fortrin. – Haandværkssvendenes Sygeforenings Stiftelse, Farimagsvej, opret. 1894. – Justitsraad Wittes og Hustrus Stiftelse, Farimagsvej, opret. ved fund. af 1907 m. seks lejligheder til fribol. for enker og døtre efter borgere.

Gasværket ved Havnegade er anl. 1862, udv. fl. gange, bl.a. 1939, 1947–49 og 1950–51. Den saml. produktion er nu 24.000 m³ i døgnet; bogført værdi 1953 2,2 mill. kr. – Vandværket ved havnen ø.f. byen er anl. 1888, udv. fl. gange m. boringer i omegnen, i nærheden et vandtårn, Sjølundstårnet (opf. 1938; arkt. J. Tidemand-Dal). 1945 opf. et hjælpevandværk i Markkvarteret. 1953 var vandforbruget 1,6 mill. m³. Bogført værdi 1953 775.000 kr. – Elektricitetsværket ved siden af gasværket er anl. 1909–10 (arkt. Jul. Smith) og udv. fl. gange. Fra 1939–40 har Sydsjællands Elektricitetsforsyning leveret en del af strømmen. Overgang fra jævnstrøm til vekselstrøm er indledt. Bogført værdi 1953 460.000 kr.

Næstved kvægtorv og off. slagtehus, Farimagsvej, er indrettet i en del af den tidl. statskaserne.

Brandstationen ligger ved siden af rådhuset i Teatergade. – Zoneredningskorpset og Falcks redningskorps har stat. i byen, det sidstnævnte ved Skellet.

Næstved har været garnisonsby siden 1790, da det nu nedlagte fjerde dragonregiment lå her. Mandskabet har i tidens løb været indkvarteret dels i statskasernen ved Farimagsgade og dels i private kaserner. 1938–40 opførtes en kaserne (arkt. G. Pfaff) for Garderhusarregimentet (nu panserreg.) beliggende ved den østl. ende af Skyttemarksvej. Ved kasernen og ø.f. denne findes vidtstrakte øvelsesarealer. – I byen endv. Midtsjællandske Civilforsvarskolonne.

Af andre kendte bygn. og inst. kan nævnes: Amtmandsgården på Amtmandsbakken ved Amtmandsgade, opf. 1888 (arkt. F. Wilsbech). – Odd Fellowlogen i Skt. Mortensgade, opf. 1898 (arkt. C. L. Thuren). – Industriforeningen m. teater på hj. af Jernbanegade og Teatergade, opf. 1876 (arkt. V. Tvede). – KFUM.s bygn. i Jernbanegade, opf. 1912–13 (arkt. J. Tidemand-Dal). – A/S Banken for Næstved og Omegn (Industribanken) (opret. 1866, bygn. opf. 1937, arkt. Bendixen og Klein; 31/12 1953 aktiekap. 0,6 mill. kr., reserver 1,1 mill. kr.; indskud 13,3 mill. kr.). Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken A/S, Jernbanegade (opret. 1901, bygn. opf. 1913–14, arkt. Jul. Smith; aktiekap. 31/12 1953 1 mill. kr., reserver 1 mill. kr.; indskud 12,6 mill. kr.). A/S Næstved Diskontobank (opret. 1871, bygn. opf. 1937, arkt. Hansen-Reistrup; 31/12 1953 aktiekap. 2 mill. kr., reserver 3,9 mill. kr.; indskud 47,1 mill. kr.) (Litt.: Næstved Diskontobank 1871–1946. 1946). Sparekassen for Næstved og Omegn, på Hjultorvet (opret. 1866, bygn. opf. 1948, arkt. Knud Andersen; indskud 31/3 1954 20 mill. kr., reserver 0,4 mill. kr.) og filial af Bondestandens Sparekasse på Akseltorvet.

Byen har fire biografer: Kinografen i Jernbanegade, Næstved Bio i Ny Østergade, Fønix-Teatret på Slagelsevej og Scala-Teatret på Jørgen Jensensvej. – Af hoteller kan nævnes: Axelhus (jf. s. 76) på Akseltorv, Bellevue i Jernbanegade, Garvergården i Ringstedgade, Vinhuset på Skt. Peders kirkepl. og Sass’ Hotel i Jernbanegade.

Missionshotellet, Købmagergade (jf. s. 75).

Sortebrødreanlægget, der tilhører Sortebrødrestiftelsen, er anl. 1841. – Et lille udsigtsanlæg blev 1919 anl. ved Farimagsgade og Amtmandsgade.

På Hjultorvet er der 1935 i anledning af N.s 800 års jubilæum opstillet en mindestøtte m. en statuette forestillende ridder Peder Bodilsen, en af Næstveds grundlæggere. – Ved Havnegade står en mindestøtte m. en medaillon for borgm., red. A. M. Kristensen, byens første folkevalgte borgm. – På Munkebakken er 1935 rejst en genforeningssten som en del af en stensat talerstol (tegn. af arkt. J. Tidemand-Dal) og en sten til minde om byens 800 års jubilæum 1935.

Banegården for enden af Jernbanegade er opf. 1869–70, udv. 1921 og ombygget 1940. Stat. er fælles for DSB og Næstved-Præstø-Mernbanen og er endv. stat. på den sydsjællandske jernbane (åbnet 1870, jf. under Køge), Slagelse-Næstvedbanen og den midtsjællandske bane (bygget if. lov af 1908 og åbnet på strækningen Næstved-Ringsted 1924). – Rutebilstation blev indrettet 1951 ved den nordl. ende af banegården. Fra Næstved udgår rutebilruter til bl.a.: Fakse, Haslev, Karrebæksminde, Korsør, Skælskør, Slagelse og Sorø.

Næstved har altid haft en lille havn ved Suså, men den kunne kun besejles af småskibe og pramme. I beg. af 1800t. anlagdes udhavnen ved Karrebæksminde. Fra denne havn, der blev ombygget og udv. 1902, måtte varerne sejles til Næstved i pramme. 1935–38 blev der anl. en otte km lang kanal fra Karrebæksminde til byen, hvor der blev bygget en havn. Dybden i havn og kanal er overalt seks m. Havnen består fra n. til s. af vestre havnebassin, svajebassin og søndre havnebassin. Ø.f. vestre havnebassin er den gl. bådehavn, hvor dybden kun er to m. Den saml. kajlængde er omtr. 1 km. Havnen er forsynet m. kraner og pumpeanlæg for olie og benzin.

Af større industrivirksomheder i Næstved kan bl.a. nævnes: I. A. Koopmanns Svineslagteri (grl. 1896), A/S Dansk Skovindustri, Dansk Træhælefabrik, Trævarefabrikken Dan A/S, Maglemølle Papirfabrik (henved 600 arb.), Ny Maglemølle Papirfabrik, A/S Herman Kähler (berømt keramikfabrik, grl. 1839), A/S De forenede Jernstøberier, A/S Nordisk Ventilator Co., Dansk Jernvareindustri, A/S C. Poulsens Jernstøberier og Maskinfabrik, Albert E. Nielsens Maskinfabrik og A/S Ulrichs Metalstøberi.

Gamle huse. Næstveds borgerlige arkitektur præges af de mange middelald. stenhuse, der i mere el. mindre ombygget stand er bevaret, og som navnlig er koncentreret om Skt. Peders Kirkeplads. På n.siden ligger det gamle rådhus, det eneste helt bev. da. rådhus fra middelalderen. Det er et gavlhus af munkesten i munkeskifte med to stokv., hvis ældste parti stammer fra første halvdel af 1400t., det var da en eenetages bygn. med fladbuede vinduer og blindingsprydet n.gavl, som delvis er bev.; en svær skillemur, som nu står inde i bygn. (i forlængelse af porthusets n.mur), er antagelig en rest af den gl. s.gavl. I beg. af 1500t. påbyggedes en etage, huset forlængedes mod s., og den nuv. kamtakgavl ud til torvet opførtes; med sin pyntelige blindingsdekoration er den i nær slægt med Præstø kirkes s.kapeller, men yngre end Helligåndshusets gavl. Vistnok samtidig med denne ombygning er den lille portfløj blevet tilbygget. 1894 restaureredes façaden ved Nationalmuseets foranstaltning af arkt. V. Koch (jf. NationalmusRedegør. 84), og bygn. frededes. 1505 nævnes rådhuset som værende på dette sted, hvor det fandtes lige til 1856, rådstuen og bytinget, som tidl. holdtes ude på torvet nv.f. Skt. Peders kirke, havde plads i øvre stokv., medens underste etage bl.a. rummede fængslet. Indtil 1917 anvendtes bygn. bl.a. af Teknisk skole, men købtes så til menighedshus, og rummede indtil 1926 tillige byens musæum, som nu er i Helligåndshuset. – Nabohuset mod ø., »Gøyernes gård« (Skt. Peders Kirkeplads nr. 7), indeholder rester af det stenhus, som omtales i rigsmarsken Eskil Gøyes testamente 1505, og en levning af et andet middelald. stenhus findes på pladsens v.side, hvor der under hotel »Vinhus« er en kælder med 6 sengotiske krydshvælvinger. – Langs Skt. Peders Kirkeplads s.side ligger en række middelald. munkestenshuse på bakkeskråningen, således at de mod n. kun har eet stokv., s. 72 men to mod s., hvor kælderen danner en lav stue. Ældst er det østl. parti af nr. 8, hvor præsten hr. Henrik Gotschalk († før 1484) boede. Ø. herfor opførte borgm. Mogens Tuesen »det nye stenhus«, bestående af syv boder, der stadig bærer hans navn, og som han 1484 skænkede Skt. Peders kirke. De afgiver et interessant eksempel på middelald. byggeri for småhandlende og håndværkere. Den østl. del er nu stærkt omdannet ved påbygning af en etage og tilføjelse af et sidehus mod s. Og den meget fint udarbejdede ø.gavl (se Æ. nord. Arch. IV. 1. R. 11–12) er nu skjult. På den vestl., uforandrede dels n.side, der ligesom det ældste afsnit af no. 8 smykkes af en blindingsfrise under gesimsen, er en fladbuet dør i spidsbuet blinding bevaret. På s.siden er der spor af en trappesvale. En dør med minuskeltallet 4 deponeredes 1951 i N. mus. O. 1500 forlængedes komplekset med en i det ydre nu delvis rekonstrueret munkestensbygn. med fladbuede gavlvinduer i spidse blindinger, og på et sen. tidspunkt er der hertil føjet et lille sidehus, delvis af bindingsværk, på to stokv. – Mod ø. afsluttedes hele denne husrække endelig o. 1500, da »Peder Syvs hus« opførtes. Det var et munkestenshus i to stokv., hvis façade smykkedes af cirkelrunde og – om stueetagens vinduer – spidsbuede blindinger, også kamtakgavlen i ø. havde en smuk blindingsdekoration. Sit navn havde huset efter Peder Syv, der var rektor for den lat. skole, som fandtes her indtil nedlæggelsen 1739; derefter var det da. skole, indtil det 1881 nedbrødes og erstattedes med en ny kommunelærerbolig. (Opmåling i Æ.nord. Arkt. 4. S. 1. R., Pl. 12–13). – På Købmagergade nr. 5 er 1954 fundet en kælder efter et stenhus fra 1400t.s anden halvdel. – I Kompagnistræde s. 73 findes det anselige »Kompagnihus« (også kaldet »Peblingehuset« el. »Møntergården«), et munkestenshus i to stokv. med fladbuede døre og vinduer – vinduerne i underste stokv. er ganske små og sidder ligesom dørene på v.siden i spidse blindinger. Huset, der er nævnt 1493, synes fra begyndelsen opf. til gildeshus og lagerbygn. I øverste stokv. findes en nu rest. festsal med en kamin, og stueetagen anvendes stadig som pakrum. Mod n. har huset sen. fået en kort tilbygning, til dels i bindingsværk. 1920–47 istandsattes bygn., bl.a. fik den sine nuv. kamtakgavle, og 1943 erhvervedes den af Næstved Diskontobank. – På hjørnet af Kompagnistræde og Gasværksvej er fundet rester af den badstue, som Mogens Tuesen skænkede Skt. Peders kirke 1484 sa.m. stenboderne (se AarbPræstø. 1915. 69–88).

Helligåndshuset nævnes første gang i et testamente fra 1398; 1452 fik stiftelsen sine privilegier stadfæstet af Chr. I. Sen. betænktes det i testamenter af Niels Pedersen Gyldenstierne (1456) og af Eskil Gøye (1505). Det var et sygehus, hvis forstander (prior) i hvert fald til tider var gejstlig. 1514 søgtes hospitalet omdannet til et helligåndskloster, men uden resultat. 1417 nævnes det som ejer af nogle jorder i købmændenes Badstuestræde tæt ved åen, 1471 erhvervedes et havestykke ved Maglemølle, og også i omegnen besad det jordegods, idet Oluf Daa 1495 fik pant i en gd. i Teestrup for et lån på 80 mrk. penninge.

1532 fik byen overladt gråbrødreklostret mod at sørge for Helligåndshusets vedligeholdelse og hospitalslemmernes underhold, men allr. 1540 udstedtes et s. 74 kgl. forleningsbrev til forstanderen hr. Hans, som skulle aflægge regnskab for den, kongen beskikkede dertil. 1557 blev det tilladt de fattiges bud og vogn at drage rundt i Sjælland og på Møn for at indsamle, hvad folk ville skænke af korn, smør olgn. 1559 fik Peder Paasche livsbrev som forstander, mod at alt hans og hustruens gods efter hans død skulle tilfalde hospitalet. 1631 indlemmedes stiftelsen i Vartov hospital i Kbh., hvor der derfor gaves plads for 9 lemmer fra Næstved by, men allr. 1636 købte byen hospitalet tilbage for 100 rdl. spec. Derefter anvendtes Helligåndshuset som kirke og fattighus indtil 1803, da kirken, der da så ud »som en Stald«, blev nedlagt, og det helt indrettedes til de fattiges brug, – en tid var der hertil knyttet et væveri. 1853–1903 var det militært sygehus, og efter at have været brugt til depot og beboelse huser det nu N. museum.

Den bev. bygn., der har været sammenbygget med en nu forsv. ø.fløj, er en 33 m lang, to stokv. høj munkestenslænge i munkeskifte, opf. i to byggeperioder i 1400t. Ældst er den vestl. opr. mul. 1 stokv. høje del, der rummede den treskibede, hvælvede kirkesal. Allr. i middelalderen er der sket flere ændringer, den østl. del, der udmærker sig ved en finere behandling af murværkets detaljer, er blevet tilbygget, og i vestenden er gavlens stuevinduer blevet udvidet og hvælvene omdannet (se DanmKirk. Præstø a. 161 f.). 1804 forsvandt den gl. ruminddeling, og hvælvingerne nedtoges. O. 1885 restaureredes pragtgavlen ud til Ringstedgade (ved H. Storck) og står nu med kamtakker, spidse og cirkelrunde blindinger, og fladbuede vinduer; døren, der er sat med glaserede profilsten, tilmuredes, den er sen. genåbnet, men ikke i brug. Den øvr. del af bygn. istandsattes 1926–27 (arkt. J. Tidemand-Dal), således at de gl. døre og vinduer, der sidder i spidse blindinger, er bev., og den middelald. ruminddeling er søgt genskabt. S.muren, som bærer tydeligt præg af at have været bestemt til at danne façade, vendte efter Resens Atlas ud til hospitalets kirkegård, som i ø. og s. begrænsedes af en mur, men i v. af en lav nu forsv. længe, der næsten nåede Helligåndshusets sv. hjørne.

Litt.: V. Lorenzen. Gammel dansk Bygningskultur. II. 1909. 15–26 og IV. 1912. 3–38. DanmKirk. VI. Præstø a. 161–62. J. Tidemand-Dal. Næstved Museum 1918–48. 1948.

For bindingsværksarkitekturens vedkommende må opmærksomheden i særlig grad vende sig imod det s.k. Apostelhus, Riddergade 5, en 13 fag lang bygn. fra ca. 1520, formentlig opf. som gildeshus for et af byens middelald. gilder. Husets knægte er pragtfuldt udskårne med fremstillinger af de tolv apostle og Kristus, desuden en række borgerlige og adelige skjoldmærker (rimeligvis slægterne Skave, Krag, Barsebek og Sparre). Huset synes opr. at have været et stokv. højere. Ved en meget hårdhændet restaurering 1884–85 ved V. Ahlmann fornyedes så godt som alt tømmer med undtagelse af de udskårne knægte, tavlene muredes af nyt og gårdsiden ommuredes helt. 1952 fandtes i gården spor af et sidehus (Ældre nord. Arkt. 5. s. 3. r., CAJensen. Dansk Bindingsværk. 1933. 20).

Den nu helt ombyggede gård, Riddergade 6, har bev. sin porthammer fra 1589 med bygherrens forbogstaver og indskriften: MIT HOF TIL GVD ALLENE. Gården har været af ganske enkelt bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder og påfaldende højt styrterum, således som det har været karakteristisk for mange ældre bindingsværksgårde i N. og som det endnu ses i en lang, udateret længe i Sortebrødrestræde. Fra 1500t.s slutn. skriver sig endv. det pyntelige lille tostokv. hus, Riddergade 3, naboejendom til Apostelhuset og rest. samtidig med dette. Huset har alle højrenæssancens karakteristiske detaljer, s. 75 kassettemønster på knægtene, tandsnit på profilremmene og akantus på fyldholterne. Lign. detaljer genfindes på huset, Skt. Peders Kirkepl. 3, hjørnet af Kirkestræde. Dets porthammer bærer årst. 1606. (Huset rest. 1945).

Til sa. gruppe af huse hører det lille lave hus, Møllegade 4, samt sidehuset Vinhusgade 6, medens sidehuset til Vinhusgade 8 ved en dørhammer er dat. til 1637. Af betydeligere bygninger fra 1600t.s midte er desværre ingen bev. I Østergade 17 lå indtil 1947 et hus med knægte og fyldholter rigt prydede med masker og englehoveder, formodentlig fra Abel Schrøders værksted. Detaljer fra dette hus opbevares nu på N. museum. Mere imponerende var dog den 1899 nedrevne Hornemannske gård på hjørnet af Axeltorv og Kirkestræde, opf. 1668 af rådmand Hans Hornemann i to stokv. med smukke bruskbarokke bygningsdetaljer, hvoraf prøver findes i Næstved museum og i Nationalmus. Det sidste sted opbevares også en interessant hustavle (1643) fra Vinhusets tidl. bygning.

Med bruskbarokken var det udskårne bindingsværks tid omme, men også en række enklere bindingsværksbygninger fra den flg. tid bør nævnes. I beg. af 1700t. blev »Gøyernes Gård«, der som ovenfor nævnt rummer rester af et senmiddelald. stenhus ud mod kirkepladsen, ombygget af admiral Oluf Judichær i to stokv. med glat bindingsværk. Ø.fløjen har en smuk svale ind mod gården. Gadefaçaden mod s. er noget omdannet i 1800t. Et malerisk gårdkompleks er Østergade 20. Gadehuset i to stokv. bærer en smuk vejrfløj, dat. 1733. Også hjørneejendommen, Ringstedgade 16, har en kunstfærdigt udf. vejrfløj fra 1740, formodentlig opsat samtidig med opførelsen af den nu meget reducerede bindingsværksgård. Meget ombygget er også det nuv. missionshotel i Købmagergade, opr. en betydelig gård, opf. 1746. To velbev. gårdinteriører findes i Ringstedgade s. 76 6, naboejendom til Helligåndshuset, og Østergade 10. Bygningerne det sidste sted er på porthammeren dat. 1778.

Også gårdinteriøret, Axeltorv 5, er endnu af interesse, medens façaden mod torvet helt er omdannet af moderne butikker.

Som en ener i 1700t.s byggeri i byen står den Wulfske gård på Axeltorv, nu Hotel Axelhus, om end heller ikke den har undgået sen. tiders ændringer. Det grundmurede hus, der svagt præges af rokokoen, er if. en indskr. opf. 1784 af byfoged Ewald Wulf og var opr. kun i to etager. Midtpartiet på tre fag, som i det nedre stokv. fremhæves af kvadermuring og i det øvre af flade pilastre om vinduerne, var afsluttet af en lav trekantgavl, der forsvandt, da bygningen sen. forhøjedes med en etage. Ringstedgade 25 er fra tiden omkr. 1800, et hus på 12 fag og port i een etage, dækket med et stort »brudt« tag og med en bred, fladt afdækket kvist mod gaden. Det minder en del om rektorboligen på Herlufsholm (se Herlovianeren aug. 1943).

Med sin symmetriske, gråt pudsede façade, der domineres af den smukke indgangsdør, præger empiren det noble toetagers hus, Riddergade 7. Endnu enklere er Vinhusgade 12 (bibliotek i havebygn., se. s. 69), et lavt, grundmuret hus med svagt fremtrædende siderisalitter og kordongesims under vinduerne. I denne forb. skal også nævnes en bygningsrest fra det gl. amtssygehus, et nærmest kvadratisk hus med højt, afvalmet tag. På façadens jærnbogstaver læses: Præstøe Amts Sygehuus 1817. (AarbPræstø. 1917. 1–52).

Endelig findes der fra tiden henimod midten af 1800t. en gruppe smukke og karakteristiske bygninger. Den Ostenfeldtske Stiftelse i Sortebrødreanlægget (se s. 69) er, som det læses over hoveddøren, bygget 1840. Det er en enkel, stor længe i to etager med lavt afvalmet tag over en kraftigt profileret gesims. Købmandsgården, Brogade 2, er et stort kompleks af bygninger, bestående af det stilfulde, gråmalede forhus i to stokv. med siderisalitter og prydbånd under første sals vinduer, samt omkr. den vidtstrakte gårdsplads store, grundmurede pakhuse med talr. luger. Et af pakhusene bærer ud mod Møllestræde indskr.: 18 CMW 42. Nært beslægtet med forhuset er hjørneejendommen, Østergade 2, medens paralleller til pakhusene findes såvel i Riddergade 1, dat. 1843, som i Havnegade 1, det gl. toldkontor. Rækken af nævneværdige bygninger fra denne periode afsluttes af den gl. rytterkaserne i Grønnegade, et velbev. bygningskompleks fra 1855, hertil slutter sig det 1799 opførte ridehus af bindingsværk med det maleriske støttetømmer ud mod Grønnegade. Huset har mistet sit opr. høje tag, og afdækkes nu med et lavt paptag.

Indbyggerantallet i N. kbst. var 7/11 1950: 17.557 indb. fordelt på 5654 husstande. (1801: 1785, 1850: 2735, 1901: 7162, 1930: 11.301), inkl. forstaden Herlufsholm kom., der hører til Sorø amtsrådskreds og til Sorø a. (bortset fra en mindre del af Ringstedgade og Ny Holsted med 484 indb., der hører til Præstø a.). 1950: 24.057 indb. fordelt på 7611 husstande, 1930: 13.412 indb. fordelt på 3851 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Næstved inkl. forstad sig 1940 i flg. grupper: 1438 levede af landbrug m.v., 8371 af håndværk og industri, 2859 af handel og omsætning, 1503 af transportvirksomhed, 1727 af administration og liberale erhverv, 2002 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 416 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1953 var der ved N. toldsted hjemmehørende 2 motorskibe (over 20 tons) med tilsammen 242 brt.

Skibsfarten på N. omfattede 1952: 703 indgående skibe m. 218.063 tons gods, hvoraf 378 m. 166.127 tons fra udlandet og 703 udgående skibe m. 11.113 tons gods, deraf til udlandet 342 m. 9133 tons gods. Af det udlossede gods var 1214 tons foderstoffer, overvejende fra indenlandske havne, 11.509 tons gødningsstoffer, overvejende fra udlandet, 2818 tons trælast, overvejende fra udlandet, 79.409 tons kul og koks, hvoraf ca. tre fjerdedele fra udlandet, 20.137 tons mineralske olier, overvejende fra indenlandske havne, 19.629 tons sten, kalk og cement, hvoraf godt halvdelen fra indenlandske havne.

Der var i N. kbst. 1/1 1954 i alt 1084 automobiler, hvoraf 589 personbiler, 27 drosker, 9 rutebiler m.v. og 459 vare- og lastvogne samt 207 motorcykler med egenvægt over 50 kg og 132 med højst 50 kg, overvejende cykler med hjælpemotor (knallerter). Foruden N. bybusser er der 17 omnibusruter på fra 10–76 km, der udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i N. inkl. forstæder 578 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 5403 beskæftigede og 23.918 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 58 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 356 beskæftigede og en omsætning på 41,4 mill. kr., 291 detajlhandelsvirksomheder s. 78 m. 1084 beskæftigede og en omsætning på 58,8 mill. kr., samt endelig 33 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 219 beskæftigede og en omsætning på 4,3 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindt. udgjorde 1952/53 6.799.000 kr., skatterne indbragte 5.158.000 kr., (heraf opholdskommuneskat 4.355.000 kr., erhvervskom.skat 149.000 kr., aktieselskabsskat 232.000 kr., ejendomsskyld 204.000 kr., grundskyld 151.000 kr.), afgifter og kendelser 338.000 kr., overskud af vandværker 417.000 kr., el.værker 681.000 kr., medens gasværkerne gav et underskud på 43.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 6.786.000 kr., var sociale udg. 1.939.000 kr., udg. til skolevæsen 1.054.000 kr., biblioteksvæsen 118.000 kr., medicinalvæsen 518.000 kr., rets- og politivæsen 28.000 kr., vej- og kloakvæsen 354.000 kr., gadebelysning 62.000 kr., snekastning 34.000 kr., off. renlighed iøvrigt 22.000 kr., brandvæsen 67.000 kr., administration 643.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 29,6 mill. kr., hvoraf 18,1 mill. kr. i faste ejd. og 9,8 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld 16,5 mill. kr. og legatkapitalen 336.000 kr. Kommunens skatteprocent var 1952/53 9,4, ligningsprocenten 9,40. Næstved havn, der er kommunal, havde 1952/53 660.000 kr. indtægter, 655.000 kr. udgifter; dens formue var 31/3 1953 5,3 mill. kr. og dens gæld 2,9 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør N. kbst. to so., Næstved Skt. Mortens og Næstved Skt. Peders, der hver udgør eet pastorat under Hammer og Tybjerg hrdr.s provsti. Hvert af so. betjenes af sgpr. og 1 kaldskapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer.

N. hører under 21. retskr. (N. kbst. og Tybjerg hrd. m. Ø. Flakkebjerg hrd., tingsted i N.), 14. politikr. (N.), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under N. amtsstuedistrikt m. amtstue i N., N. lægekr., 20. skattekr. (N.), 17. skyldkr. (Præstø amtsrådskr.), amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr. 143 lægd; forstaden Herlufsholm kom. (Sorø a.) udgør en del af 285. lægd. N. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 110–113, 130–140, 143 og 159–161 i Præstø a. og nr. 285 og 290–95 i Sorø a.

N. kbst. udgør sa.m. Herlufsholm kom. og en del af Karrebæk kom. (Sorø a.) 58. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 14. politikr.

Historie. Et stykke oven for udløbet af Susåen i Karrebæk fjord lå i den ældre middelalder på hver sin side af åen de to landsbyer Store og Lille Næstved (*1135 in Næstweth majori, Næstweth parva) (Næs-tved, hvoraf sidste led betyder rydning). Af Store Næstved, der lå på åens østl. bred, opstod den sen. kbst. N. (1140 Nestweit, ValdJb. Neswit), medens Lille Næstved vedblev at være landsby (se under Sorø amt (III. 941). Mulighederne for en kbst.s opståen på dette sted var gunstige. Vigtige veje fra Ringsted og Slagelse løb sammen i byens umiddelbare nærhed og førte videre sydpå mod Vordingborg. Endvidere kunne Susåen besejles med datidens små skibe, og byen lå relativt beskyttet for angreb fra søen. Når N. meget tidligt blev en blomstrende handelsstad, skyldtes det først og fremmest de hanseatiske købmænd, der her fandt en god plads for udlosning af deres varer til omegnens bønder og et centralt sted for opkøb af sjæll. korn og fisk. De stationerede et antal handelsbetjente i byen, der foretog de fornødne opkøb. Kun i ringe tal nedsatte de sig som borgere.

Hvornår der af den gl. landsby er opstået en kbst., er vanskeligt at sige. I byen lå en kirke, indviet til Skt. Peder. Denne blev 1135 af Peder Bodilsen m.fl. skænket til et benediktinerkloster. Ved gaver kom dette kloster hurtigt i besiddelse af meget jordegods dels i byen, dels i omegnen. Også kronen skænkede klosteret gods, i Erik Lams gavebrev af 1140 til klosteret s. 79 omtales byens torv, og at beboerne betaler den for de middelald. købstæder alm. midsommergæld. På dette tidspunkt må omdannelsen til kbst. have fundet sted, og N. kom ved den lejlighed i klosterets besiddelse. Om der har eksisteret klosterbygninger i forb. m. Skt. Peders kirke, vides ikke, men det er sandsynligt. Hurtigt flyttede klosteret imidlertid ud af byen. Et klosteranlæg ved navn Skovkloster (nu Herlufsholm) opførtes nogle km nv.f. byen ca. 1200. Klosteret beholdt en stor indflydelse over byen lige til reformationen. Det ejede det meste af byjorden og pålagde borgerne mange afgifter. Endvidere øvede abbeden en betydelig indflydelse på byens styre.

Handel var byens vigtigste næringsvej i hele middelalderen. Ved siden heraf havde N. en betydelig indtægt ved fiskeri i Susåen og i de tilgrænsende farvande. Derimod spillede agerbruget en ringe rolle, idet byen havde meget lidt jord. Noget kreaturhold har der dog sikkert været. Endv. har der været basis for et vist håndværk. Det store kloster trak en del mennesker til byen, navnlig under de store kirkefester. Også kongerne kom ofte på besøg, og vigtige politiske forhandlinger har fundet sted i N. Kongerne har formodentlig ejet en gård i N., men herom vides intet nærmere. 1298 forhandlede Erik Mændved i N. med pave Bonifacius’ udsending Isarn, og 1304 mødtes kong Erik med grev Gert af Holsten smst. Også Vald. Atterdag kom ofte på besøg, og om hans tilknytning til byen vidner det kendte kalkmaleri af ham og dronningen i Skt. Peders kirke. De mange kongebesøg har utvivlsomt haft stor betydning for byens erhvervsliv. 1259 slog fyrst Jaromar af Rügen den sjæll. bondealmue tæt uden for N.

Den ældste kbst. har sikkert ligget nær ved Skt. Peders kirke. Umiddelbart v.f. kirken gik den store landevej nordpå, og et antal små gyder gik herfra dels ned mod Susåen dels hen i retning af kirken. Nv.f. kirken lå tingstedet. Omkr. år 1200 fik N. sin anden kirke, indviet til Skt. Morten. Den lå i byens østligste udkant. Ca. 1240 oprettede grevinde Ingerd af Regenstein et gråbrødrekloster i N. Det lå, hvor torvet nu har sin plads. To år sen. opførtes ligeledes et sortebrødrekloster i byens sydøstl. hjørne. Munkene på Skovkloster gjorde, hvad de kunne for at hindre disse nye klosteranlæg, men måtte til sidst indgå på forlig og tillade munkene at slå sig ned og erhverve ejendom. Også et Helligåndshus oprettedes i løbet af 1300t. Det lå på v.siden af Ringstedvejen, og dets bygn. står endnu. I Helligåndshuset plejedes gamle og syge. For de spedalske oprettedes i Åderup s.f. byen en Skt. Jørgensgård (DanmKirk. VI. Præstø a. 163–64). Mul. er den allr. indrettet i 1200t. 1492 udstedtes nye regler for behandlingen af de spedalske, og i 1500t. blev gården nedlagt og dens ejendomme henlagt under Helligåndshuset. Allr. i middelalderen havde N. en lat. skole, der måske opr. har været installeret på Skovkloster. Ca. 1400 flyttedes den ind i byen, og der byggedes et særligt hus til denne skole s.f. Skt. Peders kirkegård (AarbPræstø. 1920). En af denne skoles kendteste elever var Niels Hemmingsen. Ydre vidnesbyrd om det rige borgerliv i middelalderen er det gl. rådhus n.f. Skt. Peders kirke, opf. ca. 1450, Kompagnihuset, der var samlingspunkt for byens storkøbmænd, og Apostelhuset i Riddergade, der mul. har været sæde for Christi Legemsgilde. Foruden dette gilde har N. haft et Skt. Eriks, et Skt. Olafs og et Skt. Gertruds gilde.

N. har aldrig været en befæstet by. Som andre af datidens købstæder ramtes den ved flere lejligheder af ødelæggende brande, således 1280 og 1297, men hver gang byggedes den hurtigt op. I slutn. af 1300t. blev der slået mønt i N. De ældste kendte privilegier, som bekræftede ældre, blev givet byen af Erik af Pommern 1426. De stadfæstedes 1441, 1449, 1451, 1488 og 1593. I slutn. af middelalderen tiltog kongen sig større indflydelse på byen og tvang Skovklosters magt tilbage. Byen fik 1441 tilladelse til selv at vælge sine rådmænd, og kongen reserverede en del af indtægterne for sin kasse. Ved flere lejligheder appellerede borgerne til kongen, når de kom i strid med klosteret. Om byens velstand i middelalderens slutn. vidner de store udskrivninger, der blev pålagt N. 1490 stillede N. således 100 mand. Kun Malmø og Kbh. fik pålagt større udskrivning.

Allr. under Fr. I nåede Luthers lære til N., og den indfødte borger Peder Laurentsen begyndte at prædike på modersmålet. En stærk gæring opstod i byen, og højlydt klagede man over Skovklosters økonomiske udbytning af byen. I første omgang mæglede kongen forlig ml. borgerne og klosteret, men bevægelsen lod sig ikke standse. Ved reformationen overgik Skovkloster til kronen, og herved ophørte klosterets indflydelse over N. Borgerne fordrev munkene fra de to andre klostre. Kongen skænkede gråbrødrekloster med kirke til byen. Klosterbygningerne blev nedrevet, og pladsen udlagt til nyt torv til erstatning for det middelald. akseltorv, der havde ligget indeklemt ml. rådhuset og Skt. Peders kirkegård. 1553 nedreves kirken. Sortebrødreklosteret blev givet i forlening til nogle borgere i byen. Hvornår s. 80 kirken forsvandt, vides ikke, men nogle af bygningerne stod indtil 1840). Ved reformationen henlagdes byens styrelse under lensmanden på Vordingborg. Allr. 1534 havde byen gennem grev Christoffers »frihedsbrev« fået tilladelse til selv at vælge byfogden, og de bevarede denne ret indtil enevældens indførelse. Byens styrelse lededes i øvrigt af 2 borgmestre og 3–5 rådmænd, der alle var udpeget af købmandsaristokratiet. 1553 kom det til stærke brydninger ml. disse og de menige borgere, og et antal »oprørske« borgere blev idømt meget strenge straffe.

Reformationen betød i visse henseender et økonomisk tilbageslag, idet de store kirkelige fester på Skovkloster og de mange kirkelige institutioner altid havde trukket folk til. Noget betød det også, at hanseaterne i løbet af 1500t. blev fortrængt fra landet. Det lykkedes imidlertid borgerne at opbygge en egen handel, og indtil svenskekrigene var N. stadig en blomstrende handelsby. Dets borgere handlede både på den nordty. kyst og i Skotland og Norge. Omkr. 1600 var 10 skibe hjemmehørende i N.

1592 fik byen tilladelse til i 3 år at beholde byskatten for at anvende den til en oprensning af åen og en forbedring af bolværket. Ikke alle skibe kunne imidlertid anløbe N. Man lossede da lasten i Karrebæksminde og førte varerne op til byen på pramme. I 1600t. havde N. 4 markeder, bl.a. et Skt. Mikkelsmarked om foråret og et Skt. Mortensmarked om efteråret. Endvidere afholdtes ofte hestemarkeder i forb.m. torvedagene. Handel var stadig byens vigtigste næringsvej. Efter reformationen forsvandt betydningen af det gl. fiskeri, og landbrug spillede stadig ingen større rolle. Da Herluf Trolle 1560 erhvervede Skovkloster, gik borgerne ind på at leje en del af overdrevet til græsning. Da man i beg. af 1600t. forsøgte at hævde ejendomsret til overdrevet og den s.k. Rådmandshave, blev man imidlertid afvist. Ved siden af købmændene udgjorde håndværkerstanden et vigtigt element i byens liv Der har utvivlsomt fra middelalderen eksisteret lav af bagere, skomagere, skindere og skræddere, men kendskabet til disse institutioners hist. er meget begrænset. Blandt håndværkerne i 1600t. må navnlig nævnes den kendte billedskærerfamilie Schrøder (Abel S. den ældre og den yngre), der udførte en række meget kendte kirkelige billedskærerarbejder.

I byens liv kom svenskekrigene 1658–60 til at betyde et afgørende vendepunkt. I henved 3 år var N. belagt med svenskekongens tropper, og navnlig hans udenlandske hvervede folk plyndrede borgerne. Hertil kom betydelige udskrivninger af mandskab og fornødenheder til troppernes underhold. Næringslivet gik helt i stå, og borgerne forarmedes. Større materielle ødelæggelser af byen fandt dog ikke sted. I alt opgjorde man den af de fremmede krigsfolk forøvede skade til ca. 70.000 rdl.

Efter krigen var det meget vanskeligt for borgerne at få næringslivet og byen bragt på fode. Det sved nu for alvor til bysamfundet, at man ikke havde mulighed for at drive landbrug i større stil. Man savnede kapital, og selv om handelen langsomt vendte tilbage, manglede man midler til at holde havneforholdene i orden og gennemføre oprensninger af Susåen. Fiskeriet kunne man heller ikke få i gang, da de omliggende herregårde efterhånden havde tiltaget sig større og større fiskerettigheder, og det nyttede ikke at anlægge sag. Fra 1660 var s. 81 byen garnisonsby. Dette medførte naturligvis nogen omsætning, men kunne ikke på langt nær erstatte den tidl. handel. I hele 1700t. lå den tidl. så driftige by nærmest i dvaletilstand. Endnu omkr. 1700 ejede byen 9 skibe, men i 1. halvdel af det nye årh. sandede havnen næsten fuldstændig til, og trafikken på N. blev mindre og mindre. Skipperne vovede ikke mere at anløbe havnen, og bønderne førte deres varer andetsteds hen. Den hensygnende handel satte sit præg på hele byen. Også håndværkerne fik vanskelige kår at arbejde under. Byens ydre bar tydelige spor af stagnation. Mange private huse forfaldt, og de off. institutioner blev ikke vedligeholdt. 1739 nedlagdes den lat. skole, der i årene 1658–64 havde haft Peder Syv til rektor, og en lille da. skole rykkede ind i det gl. skolehus.

Siden 1682 styredes byen af en borgmester, og fra 1748 blev hans embede slået sammen med byfogdens. Også rådmandsinstitutionen indskrænkedes og forsvandt fuldstændigt fra 1758. Nogen rolle spillede dog fortsat de såkaldte eligerede mænd. Byen havde omkr. midten af 1700t. ca. 1500 indb., heraf 12 købmænd og ca. 50 håndværkere. Fra slutn. af århundredet mærkedes en vis tilflytning af pensionister og folk, der levede af deres penge.

Efter årelange stridigheder lykkedes det byen 1771 ved forhandling af komme i besiddelse af det s.k. overdrev, et område på ca. 600 tdr. land, der opdeltes i 7 marker, som dyrkedes i fællesskab af borgerne. 1814 fandt der en udskiftning sted. Denne arealforøgelse fik sen. stor betydning for byen. Henimod slutn. af 1700t. begyndte byen ligesom at vågne til ny virksomhed. 1780 gjorde en kreds af købmænd en energisk indsats for at få de værste mangler i havnen afhjulpet, og 1797 fik man dannet en havnekommission, der i de flg. år arbejdede på at få åen oprenset, en kanal gravet og en havn anlagt. 1812 var arbejdet afsluttet. Det havde da også kostet 106.000 rdl.

Fra beg. af 1800t. vendte livet tilbage til den hensovede by. 1801 havde byen 1785 indb., 1850 var tallet steget til 2735, og derefter tog udviklingen yderligere fart, således at indbyggertallet 1901 havde passeret 7000. Handelen tog et nyt opsving, da man på ny kunde anvende søvejen over Karrebæksmindehavnen. De stigende landbrugskonjunkturer efter krisens ophør i slutn. af 1820erne medførte en forøget korneksport. Efter at man 1856–60 havde fået åen yderligere uddybet, påbegyndtes ligeledes udførsel af træ fra de store skove i Sorø samt ved Næsbyholm og Gunderslevholm. Træet samledes i Tystrup sø og førtes på både ad Susåen til N. Endv. begyndte en industri at vokse frem. Der havde været visse tilløb allr. i 1700t., men det var først nu, at den fik større betydning. Omkr. 1850 fandtes der 6 brændevinsbrænderier i byen, et jernstøberi grundlagt ca. 1850 af J. A. Hermansen, der med årene udvikledes til en omfattende virksomhed og 1906 blev overtaget af De forenede Jernstøberier, samt en lille klædefabrik og en dampmølle. Det opblomstrende erhvervsliv medførte oprettelsen af Industri- og Sparebanken 1866, og desuden grundlagdes s.å. en sparekasse i byen. 1871 opstod Diskonto-, Laane- og Sparebanken i Næstved.

Et ydre tegn på bysamfundets vækst var nedlæggelsen af de gl. byporte 1851. Indtil da havde bebyggelsen stort set holdt sig inden for det middelald. bysamfunds område. Nu bredte byen sig udfra den gl. bykerne over det gl. overdrev og på den vestl. bred af Susåen (Lille N.). 1817 var der blevet opf. et amtssygehus i N., og 1856 tog man et nyt rådhus i brug. Skolevæsenet måtte udvikles, og man begyndte med realskole 1843.

Et nyt vendepunkt i byens historie var åbningen 1870 af jernbanen fra Køge over N. til Vordingborg. Byen havde ydet store bidrag for at få stationen så nær byen som muligt, og det havde været nødvendigt at gennemskære den store sandbanke, kaldet Sandbjerget, der hidtil havde spærret for byens udvikling i østl. retning for at få en god forbindelse til den nye jernbanestation. Jernbanens åbning blev imødeset med nogen ængstelse, idet man frygtede konkurrence fra hovedstaden. Endv. måtte man stille sig helt om efter de nye forhold. Jernbanen betød nemlig, at byens ældgamle forbindelse med omverdenen over Karrebæksminde tabte i betydning, og søfarten gik en årrække stærkt tilbage. Efter nogle år med usikkerhed begyndte konjunkturerne fra midten af 1880erne på ny at gå fremad, og byen voksede støt videre. Nye industrier opstod. 1875 oprettedes Maglemølle Papirfabrik, der 1889 indgik i De Forenede Papirfabrikker. Man udnyttede vandkraften i Susåen som drivkraft. Fra sa. tid stammer den kraftige udvidelse af Kählers keramikfabrik, der førte de kendte N.-produkter på udstillinger over hele verden. Allr. 1862 fik N. gasværk, 1888 fulgte vandværket, og 1910 opførtes elektricitetsværk. 1892 åbnedes jernbanen til Slagelse, og 1900 fulgte banen til Præstø. Endelig indviedes 1924 den dobbeltsporede bane til Ringsted. N. blev ved disse jernbaneanlæg det naturlige centrum for et stort opland, og det har bevaret denne stilling, også efter at automobillinierne har trukket deres net ud over oplandet. 1870–1922 havde 4. dragonregiment sin stab og flere afdelinger fast garnisoneret i N. Efter 1922 blev kun s. 82 rytteriets befalingsmandsskole og den militære rideskole tilbage i byen. Nu ligger gardehusarregimentet i N.

Også i politisk henseende blev N. et vigtigt centrum i amtet. Herfra udgik ikke mindre end 4 politiske blade. Ældst på pladsen var det konservative blad »Næstved Avis« (grl. 1848), der nu udkommer under titlen »Sjællands Stiftstidende«. Derefter fulgte 1866 venstrebladet »N. Tidende«, 1899 »Sydsjællands Socialdemokrat« med filialer i nabobyerne og 1906 det rad. »Sydsjællands Venstreblad«. Indtil 1906 havde Venstre privilegium på at repræsentere N.-kredsen. Den voksende industri gav efterhånden socialdemokratiet vind i sejlene, og 1906 valgtes den første socialdemokrat. Efter at loven om folkevalgte borgmestre var blevet gennemført i 1919 har byen haft en soc. dem. borgmester (1919–38 red. A. M. Kristensen, derefter R. H. Calum og fra 1950 Th. Tidemand).

I løbet af 1930erne realiserede man den gl. drøm om at gøre N. til en virkelig havneby. Man fik gravet en ny kanal ind til byen og anlagt en virkelig havn ved selve byen. Dette har muliggjort en kraftig udbygning af industrien, og bl.a. har De forenede Papirfabrikker anlagt en ny stor fabrik i N., der har fået navnet Ny Maglemølle. Ved folketællingen 1950 nåede byen op over 17.000 indbyggere, med forstæder 24.000.

Litt.: Bylov, Vider. IV. 1932. 55–70. Otto Smith. Næstved 1135–1935. 1935 (m. litteraturhenvisninger). Rasmus Nielsen. Næstved Købstads Historie. I–IV. 1925–30 (m. litteraturhenvisninger). AarbPræstø 1912, 3–37; 1918. 69–83; 1920. 3–52; 1935. 75–120; 1936. 95–110. 1939–42 s. 213–17. H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. Aa. Aagesen. Træk af Næstveds bygeografi, Geogr. Tidsskr. 1946–47. 8–26.

På Ydernæs, o. 1370 Idernæs, lå to gde, som if. Roskildebispens jordebog o. 1370 tilhørte denne. Sen. er gdene blevet lagt sammen, og Joachim Rønnow gav Peder Hansen m. hustru Anne Bagges og deres barn livsbrev på Y.gd., som ved reformationen overgik til kronen. Efter mandens død oplod Anne Bagges gd. og brev til Thomas Lage (Logen), der 1549 fik kgl. stadfæstelse herpå, mod at svare landgilde m.v. til Saltø slot. 1557 blev Y. et selvstændigt len, som Thomas Lage († senest 1560) fik frit for sin og sin hustru Karine Gansdatters livstid mod at tjene som ridebud for kongen. Efter hans død ægtede enken 1560 Jacob Krafse, som overtog lenet. 1572 fik Herluf Trolles enke Birgitte Gøye († 1574) det. 1575 overgik det til fru Birgitte Bille († tidligst 1613), enke efter Chrf. Galle til Åby († 1555). Hun måtte »gammel og skrøbelig« afstå det 1613, og s.å. fik Mogens Gøye til Gunderslevholm († 1615) Y. i mageskifte af kronen mod to bøndergde. 1633 ejedes gden af Bendix Sehested. 1666 skødedes den af jomfru Helvig Reedtz til Sortebrødrekloster († 1696), sen. g.m. Jakob Arenfeldt, til Jørgen Jørgensen i Holløse mølle. Sen. skal Y. være ejet af Hans Jacobsen Gyntelberg, men senest 1695 er den kommet til gehejmeråd Knud Thott († 1702), som lagde den under Gavnø.

Det overpløjede voldsted af den gl. Ydernæsgård ligger s.øf. den nuv. gård på et næs, der mod v. og s. begrænses af Karrebæk fjord og mod ø. af et mosedrag. Næssets yderste sydl. spids er afskåret ved en tværgrav. »Dejtruget«, der nu er meget udjævnet, og som måske altid har været en tør grav. Pladsen umiddelbart n.f. tværgraven kaldes »Gårdpladsmarken«, og der er her fundet munkesten og vingetegl. En skarp afgrænsning af denne plads mod n. er ikke synlig.

I Næstved har været flg. hellige kilder: Eilers kilde ø.f. byen, vistnok identisk med den 1744 nævnte kilde på Herlufsholm Overdrev. Skt. Karens kilde ved åen tæt ved sortebrødreklosteret. Slavs el. Slades kilde ved den sydl. ende af Slagskildegade, vistnok identisk med kilden i anlægget ved Den Ostenfeldtske Stiftelse og sortebrødreklosteret. (Schmidt. DH. 121).

Fra Kildemarksvej og Skyttemarksvej kendes henh. 3 og een grav fra yngre romansk jernalder med ret rige gravgaver: romerske glas, pragtbøjlenåle m.m.

Litt.: NationalmusA. 1954. 98.

I Næstved fødtes o. 1485–90 læsemester Peder Laurentsen og kannik Hans Laurentsen, 1711 biskop i Trondhjem Marcus Fr. Bang, 1751 teologen Claus Hornemann, 1759 forf. O. J. Samsøe, 1789 overfinansbogholder N. F. B. Schiern, 1815 officeren Gustav Castenskiold, 1826 postmanden og forf. Joseph Michaelsen, 1835 komponisten J. A. Krygell, 1846 lervarefabrikant Herman A. Kähler, 1854 bureauchef Fr. Kretz, 1861 brandforsikringsmanden Johan Tronier, 1862 Joachim baron Wedell-Neergaard til Svenstrup, 1865 hippologen G. A. Clauson-Kaas, 1870 museumsmanden Thomas Thomsen, 1871 ingeniør Axel Hermansen og handelsmanden, generalkonsul C. F. Madsen, 1873 maleren Aage Bertelsen, 1875 maleren Gudmund Hentze og malerinden Olga Lau, 1879 arkitekt Ejnar Packness.