Oddum sogn

(O. kom.) omgives af Hoven so., Ribe a. (Ølgod so. i Ø. Horne hrd.), Egvad so., Skjern kbst. samt Bølling hrd. (Sdr. Borris so.). Mens Tøstrup bæk el. Gråhede bæk danner skel til Egvad so. og Ribe a., så skilles so. fra Hoven so. og Bølling hrd. af Omme å og fra Skjern kbst. af Skjern å. Den Skjern og Omme åer ledsagende hedeslette strækker sig også v. om Gundesbøl å til kun 1 km fra Oddum. Det 1962 påbegyndte Skjernå-projekt vil berøre såvel Omme å som Gundesbøl å og deres engdrag, idet åerne rettes ud og forsynes m. en række styrt. I so.s nordøstl. del ligger et område m. lyng, der 1952 blev inddraget i Statens hede (Borris Sønderland) og forøget m. arealet af 6 nedlagte landejendomme. Til gengæld er en hede ved Gundesbøl opdyrket. De største plantager er Sejrup, Rabækgård og Gundesbøl plantager foruden plantninger på Skovstrup hede. Bakkeølandskabet når i Sigbjerg 46 m, og her findes den ældste og tætteste landbebyggelse. s. 563 Gennem so. går den vestjy. længdebane (Skodsbøl hpl.) og landevejen TarmSdr. Omme.

Areal i alt 1962: 6765 ha. Befolkning 26/9 1960: 1196 indb. fordelt på 317 husstande (1801: 374, 1850: 604, 1901: 1027, 1930: 1323, 1955: 1180). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 831 levede af landbr. m.v., 142 af håndv. og industri, 34 af handel og omsætning i øvrigt, 51 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 78 af formue, rente, understøttelse olgn.; 23 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Oddum (Ådum; 1330 Oddum, tidl. kaldet O. Kirkeby, 1688 Wed Kirken; u. 1791) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 253 indb. fordelt på 71 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 29 levede af landbr. m.v., 97 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 28 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 41 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1924, arkt. Chr. Jensen), centralskole (opf. 1962, arkt. Jac. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1941; 2250 bd.), alderdomshjem (opf. 1935, arkt. Vedsted Hansen), Aadum Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1868; 31/3 1963 var indskuddene 1,4 mill. kr., reserverne 90.000 kr.), ml. (ikke m. vindkraft), andelsmejeri (opret. 1888, nybygget 1960) og telf.central; Gundesbøl (1522 Gundersbøll; u. 1786) m. missionshus; Vittarp (1579 Vibtarp); Rosendal (1418 Rosendale). – Saml. af gde og hse: Bindesbøl (1534 Bindesbøll); Skodsbøl (1534 Skorsbøl) m. jernbanehpl.; Gråhede (1578 Grahede; u. 1780); Tøstrup (1579 Tøstrup); Odderup (1497 Odherop; u. 1790) m. teglværk; Møgelmose; Rabæk (1418 Rabek; u. 1797); Stovstrup (*1532 Stoustrup, 1534 Stoxorp; u. 1785, 1788 og 1791); Strømmesbøl (1557 Strømesbill, 1688 Stremmisbøl); Lundsby (1522 Lwndzby; u. 1791); Puglund (*1479 Pugelundh); Præstbro (1579 Prestbrøe); Blinkbjerg (1688 Blinckeberg Boel); Bundsgd. (1688 Bundsgaard); Sejrup (1579 Seyrup); Vinding (1688 Lille Winding); Gyris (*1406 Gydheriis); Bjølbøl (1579 Bølbøl, 1661 Biølbøl); Kronborg (1688 Kronborg). – Gårde: Lundsbygd.; Midtgd.; Østergd.; Gammelgd.; Søndergd.; Bavnegd.; Hungeris; Skodsvad (her? 1513 Skøtewadh marck, 1688 Skodwads Boel); Nederby (1579 Neirbye; u. 1791); Hedegd. (1668 Hegaard); Tanholm (1688 Tornholm).

O. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Bork so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 21. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken ligger i landsbyens nordøstl. udkant på et terræn, der er svagt højnet i forhold til omgivelserne. Adgang til kgd. gennem muret portal m. låge i v., men ingen indgang i s. hvor våbenhuset ligger. S.f. skibet (o. 1627 i sdr. kirkestætte) står en velbev., middelald. runesten, fundet i kgd.diget, m. indskriften: Thorulv satte stenen efter Toke Tokes søn, den ypperste(?). Gud hjælpe hans (DRun. nr. 46). Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn, der tidl. har været højere, samt sengotisk våbenhus i s. Den opr. bygning er sat af granitkvadre på skråkantsokkel, skibets s.side rimeligvis omsat 1652 og korgavlen 1879 (smedejernsårst.). Begge de opr., retkantede døre er i brug. Af opr., åbne vinduer har koret ét og skibet to, begge i n. og alle m. monolitte over- og underliggere, men korets m. skråfas på de øvre sider. En overligger er indsat i tårnets v.mur og en underligger i korgavlen. Opr. korbue, hvis kragbånd har tovsnoninger. Skibets romanske tagværk har svagt krummede spærstivere. Det lave v.tårn, hvis pyramidetag lige hæver sig over skibets tagryg, var if. præsteindb. 1754 højt og anseligt og tækket m. blå og røde tagsten. Nævnte år restaureredes det af kirkeejeren Steno Rasch på s. 564 Lundenæs, der satte sine initialer og årst. på muren. 1808 fik kirkeejerne tilladelse til at nedtage 5 à 6 alen af tårnet. Det er opført af kvadre i nedre halvdel af s.- og v.siden, rå kamp i n. og i den øvre del munkesten i munkeskifte. Opgangen, m. fladbuet dør i spidsbuet spejl og ad en spindeltrappe, er i en lille munkestensforlængelse i n. til skibets v.ende og jævnhøjt m. dette; dog ses højeresiddende tagspor for opgangspartiet. Samtidigt krydshvælv m. retkantede ribber og i n. en tilmuret, rundbuet og falset dør. Våbenhuset er af rå kamp f.n., munkesten f.o. Gavlen prydes af fire savskifter. Både kor, skib og våbenhus har fladt loft. – Inventaret er istandsat af G. N. Kristiansen 1939 og 1960. Muret alterbord skjult af stærkt restaureret fyrrepanel fra o. 1600; i fyldingerne nymalede arkader, delvis efter ældre temperaspor. Altertavle og prædikestol er udført i Las Nielsen Binnesbøls kirkeværge-tid 1595–1625 (jf. †epitaf). Den store firsøjletavle har yngre malerier sign. »MS 1830«, nadveren, til dels opmalet 1891 af Morten Nielsen, Hemmet, flankeret af »Tro« og »Håb« og i topfeltet korsfæstelsen. Nystafferet 1960. If. præsteindb. 1754 fandtes da en gl. fløjaltertavle, hvori et billede af Skt. Peter og den halte mand, han helbredte. To små figurer fra 1700t. kom 1933 til Skjern Museum. Alterkalk og disk udf. 1806 af L. A. P. Thun, Varde; den forrige kalk bar kirkepatronen Selius Müllers våben. Vinkande fra Den kgl. Porcelænsfabrik, oblatæske og skål fra Bing & Grøndahl. Gotiske alterstager m. spor efter tre fødder. Romansk granitfont af den vestjy., glatkummede type, svarende til Sdr. Bork (Mackeprang.D. 166, 407). Messingfad fra 1830. Fontehimmel af træ fra o. 1625 med »V L S B« på et af hængestykkerne, hvorimellem nyskårne englehoveder fra 1939. s. 565 Prædikestol m. velskårne detaljer, svarende til Skjern. Under de fem storfelters arkader relieffer af Evas skabelse, bebudelsen, fødselen, korsfæstelsen og opstandelsen. Samtidig underbaldakin, opgang og himmel m. putti m. lidelsesredskaber på hjørnerne. Opr. ustafferet indtil o. 1840, ny, partiel staffering 1939. Skriftestol i korets nv.hjørne, m. skåret indskr. »Nis C S (el. S C) domini 1699« og malede barokblomster i fyldingerne. Stoleværk i sydvestjy. ungrenæssance fra 1500t.s slutn. (CAJensen. Danmarks Snedkere og Billedsnidere. 44 og fig. 56) m. fantasiblomst i de øvre, rude i de nedre fyldinger samt mand og kvinde i tidsdragter og rytter m. hævet sværd. Pengeblok fra 1800t., ved s.døren, smst. en lille kirkestævnetavle. Nyere lysekroner, præsterækketavle og orgel fra »Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen«. Slank, skriftløs klokke fra 1300t. (Uldall. 53). 1754 fandtes et gl., næsten ulæseligt † epitaf på kirkens n.væg over Las Nielsen Binnesbøl, † 1625, m. hustru og børn, hvorpå indskr.: »Aar 1595 blev Las Nielsen Kiercheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc insætte denne nye Altertavle oc prædiche stoel«. Hans gravsten, m. navn, dødsdato 6/3 1625 samt naive relieffer af opstandelsen og Adam og Eva, ligger på kgd. ø.f. korgavlen, sønderslået ved dennes nedbrydning 1879. En gravsten, under tårnbuen, over Niels Christensen Lund, † 1816.

Litt.: P. Storgaard Pedersen i AarbHards. 1925. 1 ff.

Oluf Staverskov til Donneruplund († 1586), der er begravet i Oddum kirke, nævnes også til Skodsbøl, som sen. hørte under Østergd. i Lyne so.

Skove: En del spredte plantager i privat eje, således i Bindesbøl ejerlav flere, hvoraf den største ca. 37 ha, og i Stovstrup ejerlav bl.a. en på 49 ha. Mange af plantagerne er af nyere dato.

Fredede oldtidsminder: 33 høje, hvoraf en ved Vittarp og Penninghøj ved Tøstrup er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 84 høje. En del af højene dannede en række fra n. til s. forbi kirkebyen til Tøstrup. – Ved Stovstrup er fundet en jernaldergrav m. bronzebøjlenål, glas- og ravperler, samt en del brandpletter.

I O. so. døbtes embedsmanden og fabrikejeren Stephen Hansen (født 1701) og fødtes 1848 politikeren Søren Sørensen.

Litt.: C. Klitgaard. Hans Jørgen Lemwigs Beretn. om Hr. Bertel Agerholms Syner, AarbHards. 1907. 10–21. Palle Fløe. To Ejendomsprocesser smst. 1911. 149–57. P. Storgaard Pedersen. O. So.s Hist., smst. 1925. 1–53. Th. Kr. Hansen. Krageris, smst. 1951. 105–19.