Rise sogn

(R. kom.) omgives af Marstal landso., Lille Bælt, Tranderup so., Revkrog bugt, Ærøskøbing samt bugten ved Ærøskøbing. En enklave i Ærøskøbing (Bymøllen). Det storformede bakkeland, der hæver og sænker sig i lange, jævne kurver, har sit højeste punkt ved Olde mølle (58 m), mens Lindsbjerg er 44,6 m, Galgehøj 52,9 m (trig. stat.), Vorbjerg 56,5 m og en trig.stat. ved Dunkær ml. 53,4 m. Ved kysterne findes der flere steder stejlklinter som ved Vejsnæs Nakke (20 m), mens der andre steder har fundet bugtlukning sted (Sjoen nv.f. Vejsnæs). Sø.f. L. Rise sænker Ellemose banke sin 45 m lange stejlskråning ned mod Gråsten nor, der tidl. som en havbugt skar sig tværs gennem øen og kun skiltes fra Østersøen ved det smalle Drejet. Ved inddæmning af noret 1856 og fornyet udpumpning efter stormfloden 1872 er der her vundet et areal på ca. 400 ha, hvoraf 340 ha er tidl. havbund. Bunden er de fleste steder strandsand, på v.siden dog noget dynd. Dæmningen mod Østersøen er sen. forstærket med beton, ligesom der er anlagt høfder, og amtsvejen fører herover. Indersiden er beplantet med nåletræ (Drejskoven). Denne og kysten udenfor er et meget besøgt udflugts- og badested. Til so. hører også en del af Stokkeby nor (se Tranderup so.). Ved andre kultiveringsarbejder er 70 ha vundet fra St. Rise mose og Møllesø (1954). Jorderne i det bortset fra Drejskoven skovløse so. er overalt gode lermuldede. Gennem so. går landevejene fra Marstal og Ærøskøbing til Søby samt vejen Marstal-Ærøskøbing.

Areal i alt 1950: 2981 ha. Befolkning 7/11 1950: 1723 indb. fordelt på 514 husstande. (1803: 1565, 1855: 2151, 1901: 2072, 1930: 1866). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1070 levede af landbrug m.v., 273 af håndværk og industri, 66 af handel og omsætning, 53 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 216 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: St. Rise (1393 Rysæ; tidl. delt i Kirkeballe, Kongeballe og Lilleballe) m. kirke, præstebol., sogneskole (opf. 1953–55, arkt. N. Albretsen, s. 992 byggesum 1,2 mill. kr.) m. sognebibl. (opret. 1929; 2800 bd.), missionshus (»Tabor«, opf. 1905, Indre Mission), forsamlingshus (opf. 1909, arkt. P. Baumann), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. H. Lauritsen, byggesum 0,4 mill. kr., fælles m. Tranderup so., 27 pl.) m. kom.kontor og sognerådslok., Rise Spareog Laanekasse (opret. 1860, opf. 1939, arkt. A. Prior, indskud 31/3 1956 9,8 mill. kr., reserver 2,1 mill. kr.), kølehus, R. Bryggeri og Isfabr. (opret. 1925) og telefoncentral; L. Rise (1483 Risingh) m. kølehus, Stokkeby (1483 Stockebuw) m. kølehus; L. Stokkeby; Dunkær (1398 Duncker; tidl. delt i Kongeballe, Overballe og Bro) m. kro, redningskorps, ml. og elværk (opf. 1912, nu tilsluttet Sønderjyllands Højspændingsværk), vandværk og posthus; Olde (1483 Oldouw, 1533 Oldowe) m. kølehus og motorml. – Saml. af gde og hse: Rise Mark; Olde Mark m. feriekoloni (for kbh.ske skolebørn, ejes af Københavns kommunelærerforening); Dunkær Mark; St. og L. Torup (1533 Torup) m. sprøjteog maskinstat.; Bro m. andelsmejeri (opret. 1894, genopf. efter brand 1913) og kølehus; Nevre; Kalvehave; Langemose Huse; Vesterløkke; Snekkemose; Lindsbjerg; Eske; Skovbrynke; Hælde; Vejsnæs; Grønnæs; Langagre; Østermark. – Gårde: Gravendal (13 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 175, grv. 125). – Gråsten Nor m. pumpeml. – Bymøllen (Lillemøllen), enklave i Ærøskøbing.

R. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Søby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 84. lægd og har sessionssted i Ærøskøbing.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) nævnes 1374, da Vald. Atterdag overlod den til præsten Markvard Bull fra Bremen, og 1377, da biskop Johan i Ribe tilkendte Knudsbrødrene i Odense den, en besiddelse, der stadfæstedes 1385 af kong Oluf og flere paver. Bygn., der er hvidkalket, består af romansk skib og kor, som to gange er forlænget mod ø., sengotisk udbygning i n., våbenhus i s. og v.tårn. Af den romanske bygn. synes koret ældst. Det er opf. af kamp på skråkantsokkel og har i s. en tilmuret præstedør m. reliefprydet tympanon (tre mandshoveder, løve og drage), og dens vederlagssten har kridtstensrelieffer (jægere m. hund og vildsvin). Skibet, der over skråkantsokkel er muret af kridt og frådsten iblandet en del kamp, har bev. begge sine døre, den ndr. tilmuret, den sdr. m. kilestik, glat tympanon og skråkantprofilerede kragsten, i brug. I unggotisk tid, o. 1350 er koret forlænget mod ø. m. anv. af tegl, og det overdækkedes m. to krydshvælv, der har rundstavprofilerede ribber. Ved reformationstiden forlængedes det yderligere m. et fag mod ø., dækket af et simpelt krydshvælv. Fra sa. tid er skibets tre fag krydshvælv, der mod ø. har hjørnetromper, samt det store våbenhus, der ser ud til at være bygget i to perioder m. anv. af kamp og tegl. Sengotisk er også den krydshvælvede udbygn. ved n.siden af det ældste kor. Den stod tidl. i forb. m. dette ved en bred bue og benyttedes af sognefolkene fra Marstal, men er nu afskilret som ligkapel. Det kraftige v.tårn, der vistnok har afløst en romansk tårnbygn., er i murværket gennemgribende fornyet. Tårnrummet har alm. krydshvælv. Det høje ottesidede pyramidespir er genopf. efter brand 20/10 1663, og dets spåntag erstattedes 1910 m. blåglasserede tagpander. De glatte kamtakgavle på våbenhus og kor har henh. årst. 1689 og 1697 samt Chr. V.s navnetræk i jernankre. 1884 afdækkedes i de østl. hvælv kalkmalede dek. fra o. 1720, som ikke bevaredes. – Altertavlen er en sengotisk skabstavle m. Kristi lidelseshistorie, i midten korsfæstelsen. På fodstykket er anbragt et nadvermaleri fra 1600t.; topstykket og anden ornamentik fra 1773 fjernedes ved rest. 1941. Sengotisk kalk og usædvanlig svære sengotiske stager. Romansk granitfont m. arkaderække på kummen og mandshoveder på foden. Den er stilistisk nøje beslægtet m. arb. af stenmesteren Bo, der bl.a. kendes fra runeligstenen i Bregninge på Tåsinge. (Mackeprang. D. 118). To sydty. fade o. 1575, det ene m. Maria i solgisel, det andet, mindre, m. bukkelroset. Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1624 m. trekoblede hjørnesøjler og naive evangelistrelieffer. Samtidig himmel. Et orgel skænkedes 1690 af hertug Chr., fornyedes 1763 og erstattedes 1884 af et nyt. I tårnrummet tavle m. beretning om spirets brand 1663 og støbning af nye klokker, en 1665 på kgd., en mindre 1682 i Odense og endelig en (endnu bev.), der 1701 støbtes »udi Rise kirkelade«. Endv. præstetavle m. portrætter af Luther og stedlige præster s. 993 m. angivelse af deres fødeegne. Klokker: 1) 1701, Conrad Kleiman; 2) 1907, Ohlsson, Lybæk. Den middelald. kirkegårdsmur er i stor udstrækning bev. m. dørportal, kaldet »Munkeporten« mod præstegårdshaven. I muren er indbygget en sengotisk kirkelade, hvis afvalmede gavle er nymurede.

Fredede oldtidsminder: So. er rigt på store stengrave: Ved R. kirke den anselige langdysse Tingstedet m. 55 randsten, to kamre, det ene m. dæksten, og over den ene ende en sen. opf. høj. Ved Stokkeby et smukt dyssekammer, Brynkehøj, og et andet dyssekammer uden dæksten. I Rise Mark to langdysser. Ved Gråsten to langdysser, den ene m. to rektangulære kamre uden dæksten, den anden m. to små, noget forstyrrede jættestuekamre. – Sløjfet: En runddysse, 7 langdysser, en jættestue, ikke mindre end 65 andre dysser og ubest. stengrave og 22 høje, deribl. en gruppe på 6, hvorimellem en høj på den store Galgehøj, lige ø.f. Dunkær. – Nær so.s sydspids en boplads fra ældre jernalder.

Ærø hus el. slot, som nævnes gentagne gange i middelalderen, må antages at have ligget i Rise og er vel identisk m. Risegård, som i 1500t. var udstykket.

I so.s sø.hjørne ved Drejet lå tidl. godset Gråsten (Gravenstein), som må antages at være opret. af Hans d. Y. Gården omtales 1579 som hertugens jagthus Gråsten. Efter hertug Hans’ død 1622 gik godset over til sønnen hertug Chr., som residerede og døde her 1633. Det tilfaldt derefter broderen hertug Frederik af Nordborg, som 1635 solgte det m. sin andel af Ærø for 53.000 rdl. til broderen, hertug Philip af Glücksborg, i hvis slægt det blev, indtil hertug Fr. 1749 solgte det til Fr. V. sa. m. den glücksborgske del af Ærø (se s. 983). 1767 blev godset nedlagt og udparcelleret. Amtstuebygningen benyttedes til o. 1780, da amtstuen overflyttedes til Ærøskøbing. Forpagterboligen på gården købtes kort efter udstykningen m. et mindre jordtilliggende af amtsforv. Mouritsen og beboedes af ham til hans afgang 1780. En gård på den gl. herregårdsplads hedder endnu Gråsten.

Gravendal, Ærøs største landejendom v.f. Gråsten, blev opret. 1767 af Lorentz Mouritsen af parceller af det udstykkede Gråsten. Bygningerne er opf. 1858 efter en brand.

S.f. Rise kirke ved landevejen lå tidl. tinghuset, hvor Gråstens landsting holdtes indtil 1773.

1517 solgte Mads Lud (se under Tranderup so.) sin skov på Wicknisse (Vejsnæs) til Chr. II.

Ved stormfloden 13/11 1872 led sognet en del, bl.a. blev dæmningerne ved Stokkeby nor og Gråsten nor gennembrudt.

I Strandbredden ved Graasten, umiddelbart ved Drejet, findes et middelald. Voldsted, Volden, der bestaar af en høj, nærmest rund Borgbanke, hvoraf dog en betydelig Del er bortgravet, forb. ved en lav Dæmning med en N.f. liggende lav rund Banke. V.f. hele Anlægget strækker der sig i Engen en Vold. Hovedvoldstedet blev 1809 omdannet til Skanse (Redoute) til Beskyttelse af Vejen over Drejet, men denne sløjfedes atter 1812.

Paa Stranden S.f. Graasten ligger »Skt. Alberts Meierhof« el. »Kirkegaard«, hvor der efter Sagnet skal have staaet en Skt. Alberts Kirke. Det har været formodet, at der er Tale om et middelald. Befæstningsanlæg. Snarere er det vel et middelald. Kapel, der har været omgivet af en inddiget Kirkegaard. Der er fundet røde Munkesten og Tagsten paa Stedet. Havet har imidlertid borttaget det meste af Anlægget; Resten er under Plov og frembyder ingen forklarende Spor.

Paa et fremspringende Næs i Stokkeby Mark ligger det nu næsten helt ødelagte Voldsted, Borret, en skævt firkantet Banke, ca. 70 × 70 m med et lavt Brystværn langs Topfladens Rand og omgivet af en Grav med Rester af Ydervold. Det meste af Voldstedet er nu fjernet ved Grusgravning.

Om den gl. præstegårdshave, der indeholder mange minder om øens tidl. skovvegetation, se Johs. Tholle. Af Præstegaardshavens Historie, i Medd. fra det kgl. danske Haveselsk. 1922. 33–37.

Mindesmærke i Drejskoven, rejst 1942, for distriktslæge E. Biering, som foranledigede inddæmningen af Gråsten nor 1856. – Om mindesmærket ved sognegrænsen til Tranderup se s. 991.

Litt.: M. Eriksen. Rise Sogns Degne- og Skolehistorie, SvendbAmt. 1931. 3–74.