Ryde sogn

(R. kom.) omgives af Ejsing, Sahl og Sevel so., samt Hjerm hrd. (Borbjerg og Handbjerg so.). Ved grænsen til Hjerm hrd. løber Hellegård å mod n. i en markeret dal, omgivet af enge. Ø. herfor ligger der et jævnt bakket morænelandskab af god, leret beskaffenhed. Men jordboniteten aftager mod sø., hvor der ml. Felde og Stendis ligger et sandet strøg rigt på vandhuller og småsøer, indtil landskabet ved Stendis går over i en hedeslette, den nu opdyrkede Stendis hede, der er dannet af smeltevandsstrømme, der skyllede mod s. Højeste punkt i so. er Ryde Bavnehøj (90 m, trig.stat.) i s.kanten af Højbjerg plantage. En anden plantage ligger sø.f. Felde, mens Rydhave skov mest er løvtræer. Nær sidstn. passerer landevejen Holstebro-Vinderup-Skive.

Areal i alt 1962: 2177 ha. Befolkning 26/9 1960: 698 indb. fordelt på 185 husstande (1801: 345, 1850: 556, 1901: 740, 1930: 682, 1955: 708). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 487 levede af landbr. m.v., 82 af håndv. og industri, 19 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv og 51 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Ryde (*1731 Ryztheet, 1330–48 Rythæ; det meste af so. u. 1790) kirke og byerne: Kirkeby (*1508 Røekirckeby) m. præstegd., Ryde centralskole (opf. 1963, arkt. P. Hempel) m. sognegård, bibl. (i skolen; opret. 1919; 3000 bd.), missionshus (opf. 1896), hvilehjem (i gl. skole) og telf.central; Stendis (1496 Stendis by; u. 7733) m. missionshus, afdelingsbibl. og trikotagefabr. (afd. af A/S Asani, Viborg; i tidl. skole; 30–40 arb.). – Saml. af gde og hse: Felde (*1349 Fetlæ); Rovt (1688 Routt, Routte Bye); Østerskov (*o. 1400 Østerskow); Vejsgde (1688 Wexgaard); Blegager Hse; Gadehse. – Gårde: hovedgd. Rydhave (*1377 Rythehauæ; 11,6 tdr. hartk., 72 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 285, grv. 91); Nørre Østerskov (7,0 tdr. hartk., 100 ha, hvoraf 39 skov; ejdv. 285, grv. 93); Ulsø (1688 Store-, Lille Vulsegaard); Vestergd.; Ulstrup (*o. 1400 Wklethorp; 1688 Vgelstrup); Neder og Over Bøge (1496 Lilde Bøgæ, 1688 Nederbøeg, Ofuerbøeg); Vennegd.; Kojborg (1688 Kodborrig); Skovgd.; Hvolbæk (*o. 1400 Holbek gordt); Jedskov (1688 Jedschouf); Kærgd. (1547 Kiergaard); Rydbjerg; V. og Ø. Ligd. (1688 Liiggaard); Sønderskov (1688 Sønder Schougaard); Mosegd.; V. og Ø. Nygd.; Damgd. Rydlund (1688 Rølund grd); St. og L. Rydemølle (1688 Ryd Mølle, Lilde Mølle), mølleri nedlagt; Ryde andelsmejeri (opret. 1905); Rydhave Slots Ungdomskole.

R. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Handbjerg so. ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 90. retskr. (Holstebro) og har s. 313 tingsted i Holstebro, men so. hører i øvrigt under de sa. kr. som Sahl so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 187. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid, tårn mod v. og våbenhus mod s. De romanske bygningsdele er af rå kamp m. hjørnekvadre, til dels på sokkel m. skråkant. I koret er bev. et par opr. vinduer mod n. (tilmuret) og ø. Af de firkantede døre er den ndr. tilmuret. Den meget brede korbue, m. skråkantede kragsten, er rimeligvis udvidet. Kirken har bjælkelofter. I senmiddelalderen tilføjedes det m. skibet jævnbrede munkestenstårn, hvis mod n. og s. vendende gavle er ommuret i ny tid. Om reparationer minder årst. 1759 og 1812 på v.siden samt 1931 på s.siden. Tårnrummet, m. bred spidsbue mod skibet, har opr. været hvælvet, men har nu bjælkeloft. Det ganske lille, tøndehvælvede våbenhus er ligeledes af munkesten, men næppe middelald. Under en rest. 1949 fandtes sengotiske kalkmalerier (dommedag og syndefaldet) i n.siden af kor og skib (rest. af Mogens Larsen 1953). Kirken står hvidkalket, kor og skib er tækket m. bly, tårn og våbenhus m. tegl. – Alterbordsforsiden, m. et stort maleri (Nadveren), er en ny kopi efter det tidl. alterbordspanel i renæssancestil, som i ruineret stand opbevares i Nationalmuseet. Altertavlen og de dermed sammenbyggede sidepaneler (sikkert dele af en skrifte- el. herskabsstol), alt i rokokostil fra 1760, er bekostet af oberstløjtn. Jens Sehested til Rydhave og hustru Birg. Elisab. Sehested. Det opr. midterbillede (Jesu fødsel) er 1932 genindsat i altertavlen, mens det tidl. alterbillede (Kristus velsigner et lille barn, kopi efter C. Blochs billede i Holbæk kirke) er anbragt bag alteret. Panelvæggens to døre har forneden fyldinger m. malerier (motiver fra Nye Testamente). Hele alterpartiet er tillige med det øvr. historiske inventar rest. 1950–52 (ved Georg N. Kristiansen og Svenn. Elmholdt). Barokprofilerede malmalterstager. På skibets n.væg er opsat 5 udskårne figurer fra en sengotisk altertavle. Romansk granitdøbefont m. liljeagtige palmetter på kummen (jf. Sahl og Rønbjerg kirker. Mackeprang.D. 167). Prædikestol i renæssancestil fra beg. af 1600t. m. malerier (3 evangelister, s. 314 den fjerde, Johannes, er forsv. ved en ombygning) fra 1682, bekostet af oberstløjtn. Fr. Sehested; den øvr. staffering er samtidig m. altertavlens (ca. 1760). Opgang fra koret gennem en lille udbygning mod s. I kirken hænger en skibsmodel og to lysekroner, den ene hidrørende fra en katolsk kirke i Frankrig og skænket 1923 af fru Jacobsen på Rydhave. I tårnrummet et orgel på 4 stemmer (Frobenius & Co.); i forsiden er indsat 5 fyldinger m. malerier svarende til de ovenn. i alterets sidepaneler. Et 6. fag er ophængt på væggen. I tårnet en klokke uden indskr. (mul. fra 1700t.). Et ligkapel er opf. på kgd., der hegnes af stendiger, som mod v. har en middelald. dobbeltportal.

Rydhave blev 1377 af Albert Andersen (Eberstein) til Tovskov, hvis farbroder Henrik Albertsen også nævnes til R., pantsat til hr. Aage Hethesen Puder. Sen. skænkede Albert Andersen R. til Ribe bispestol, uden at pantet var indløst, men efter megen strid sluttedes 1422 en overenskomst, hvorefter Aage Puders enke Karen Henriksdatter (Eberstein) til Landting fik skøde på R. af bisp Christiern Hemmingsen i Ribe. R. har derefter formodentlig fulgt Landting, idet Axel Nielsen Rosenkrantz til Landting († 1551) 1523 også skrives til R., som tilfaldt hans søn Niels R. († 1581), dennes søn Timme R. († 1592) og hans datter Birgitte R. (henrettet 1600, se under Bjørnsholm), g. m. Niels Kaas. R. gik i arv til deres datter Anne K., der blev g. m. Albert Rostrup til Sjelle Skovgd., som 1615 m. kgl. bevilling afhændede R. til fru Anne Lykke († 1645), enke efter Claus Maltesen Sehested til Holmgd., hvis søn Malte S. († 1661) overtog den og o. 1650 oprettede Vinderup i Sahl til ladegård under R. (1638: 43 tdr. hartk., 1660: 43, samt Vinderup 22 og gods i alt 517 tdr. hartk.). Efter hans enke Margrete Frederiksdatter Reedtz’ død 1693 tilfaldt den sønnen major Frederik Sehested († 1726), der testamenterede den og sine øvr. ejendomme til sin hustru Birgitte Sophie Sehested († 1756), som 1753 overdrog R. m. tiender og gods (41 1/2, 51 og 236 tdr. hartk.) til sønnen oberstløjtn. Jens S. († 1773). Hans enke Birgitte Elisabeth Sehested († 1804) ægtede 1775 kmh. Frederik Numsen († 1802), som if. forlig 1783 s.å. skødede R. (41 1/2) m. Vinderup ladegård (16), halve Stubbergd. m. mølle (18), tiender (104) og bøndergods (468 tdr. hartk.) til sin hustrus svigersøn stiftamtmand Niels Sehested († 1821), g. m. Jens Sehesteds eneste barn Birgitte Sophie S. (sen. til Strandet, † 1841). Af hovedgdens jord oprettede han parcelgden Østergård (13 tdr. hartk.), der sen. er nedlagt, og fra 1795 udskiftede og frasolgte han godset. På auktion i hans bo 1825 købtes R. (41 1/2 tdr. hartk.) og ufri jord (1 1/2) for 6100 rbdl. sølv af Viborg stiftsøvrighed, som 1828 skødede den for 11.000 rdl. til Henning J. P. Bracht († 1862), i hvis tid hartk. ved den nye matrikel blev nedsat til 36 1/2 tdr. Han solgte den 1854 for 75.000 rdl. til C. V. A. Christensen (tidl. til Avnsbjerg), som 1856 solgte den for 120.000 rdl. til lensgreve, dr. phil. G. C. Raben († 1875), under hvem gden blev drevet m. stor dygtighed af forp. C. F. Nissen († 1872). Raben solgte den 1873 for 120.000 rdl. til landstingsmand, greve F. V. S. Danneskiold-Samsøe til Ulriksholm († 1895), som til forp. havde den kendte F. J. L. Beck (sen. på Marselisborg). Hans enke Eugenie f. komtesse Holstein (Ledreborg) afhændede den 1910 for 272.000 kr. til et konsortium, som udstykkede den. Hpcl. m. avlsbygningerne (14 tdr. hartk.) købtes af Ivar Tang, der 1918 solgte den til Hindboe, der straks efter solgte til Joh. Laursen, af hvem A. Sevelsted († 1942) købte den 1919; nuv. ejer er sønnen F. Sevelsted. Hovedbygn. m. park og skov købte fabr. A. Berbom, Ålborg. 1918 kom den for 130.000 kr. til fru Johanne Jacobsen f. Christensen, som 1923 solgte den for 76.500 kr. til rentier O. Skibbild, Ringkøbing, efter hvis død den 1932 overtoges af hans enke Mette Skibbild. Fra 1956 har den været ungdomsskole. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 361–69. Hoveri og Landgildelister meddelt af Palle Fløe, Aarb-Hards. 1912. 91–94. Aug. F. Schmidt. Greven paa Rydhave, smst. 1957. 90–97. H. Thalund. Rydhave. 1964.

Hovedbygningen (fredet i kl. A) udgør et malerisk, uregelmæssigt, firfløjet anlæg, beliggende på et delvist endnu bev. voldsted, der antagelig i middelalderens slutn. er anlagt umiddelbart ved den vigtige vejforbindelse over den dybt nedskårne Hellegård å, øverst på dalsiden, ca. 1200 m fra dennes bund. Det anselige, hvidkalkede, grundmurede bygningsanlæg fremtræder trods sin komplicerede tilblivelseshistorie temmelig homogent, som følge af lensgreve G. C. Rabens fornyelse af s.fløjen og ombygning af v.fløjen i 1860erne, og besidder stadig ved sit fem stokværk høje, spirprydede tårn megen landskabelig ynde.

Fra gårdens ældste byggeperiode (antagelig årtierne o. 1500) stammer den nedre del af det ottekantede tårn indtil ca. 1 1/2 m over dets tredie stokv., hvor der på de tre sider ses en fladrundbuet blindingsfrise. Ind mod gården ses i 2. stokv.s højde en blindet døråbning, der vel må fortolkes som den opr. adgang. Tårnet er opf. på fundament af svære, rå kampesten, med kælder kun lidt under niveau. Noget yngre, dog endnu muret i middelald. forbandt, er de to øverste stokv. Tårnet synes opr. at have stået isoleret fra andre bygn. på n.siden af en spærremur, s. 315 hvoraf der er påvist rester på den østre og vestre af de sdr. tårnsider. Vestre spærremur sigter mod n.enden af v.fløjen, der vistnok er noget yngre end tårnets ældste del, dog endnu middelald.; huset synes ikke at have haft forbandt m. muren. Største delen af vestre fløj udgør nu et stort rum op gennem hele huset, der vistnok opr. har haft kælder og derover høj stue. I denne del af bygn. er nu gymnastik- og kirkesal; fra en ombygning i 1700t.s slutn. er bev. vinduesstikbuer. I rummet, der optager bygningens ndr. del, blev der 1927 påvist spor af en i v.muren indbygget vindeltrappe, der har ført ned til kælderen, samt i en vinduesniche i n.gavlen rester af kalkdekorationer fra 1530rne, hvorefter den dav. ejer O. Skibbild ved maler Harald Borre 1930–31 lod hele rummet dekorere (slyngværk m. drueklaser og jagtscener, samt under vinduerne draperier). Rummet retableredes ved arkt. Kr. Jensen, Holstebro.

Borggårdens hovedfløj, det lange østre hus, synes opf. fritliggende i to byggeperioder; først kun ét stokv. høj, på midten forsynet m. en nu tilmuret gennemkørselsport, af hvis bue spor endnu ses. Opførelsen må ligge i 1500t.s anden halvdel, og i beg. af 1600t. har vistnok Malte Sehested ført bygn. op i to stokv., og derefter forbundet det østre hus m. tårnet ved en kort, ligeledes to stokv. høj forbindelsesbygn. i n., samt forhøjet tårnet til seks stokv. Malte Sehesteds våbentavle m. Sehested-Reedtz-våbnerne og årst. 1656, der er indsat på havesiden af ø.fløjen, synes at angive afslutningen af disse byggearbejder, hvorved anlægget fik sin endelige karakter. Under den korte forbindelsesfløj, der ligesom ø.fløj en er opf. på et svært, men dog mere regelmæssigt kampestensfundament, hvorover et skifte af fint tilhugne granitkvadre, er et med en tøndehvælving afdækket kælderrum, der 1962 er indr. til kapel. En i muren skjult vindeltrappe har herfra ført op til første stokv. På ø.fløjens n.gavl fremdroges 1956 interessante, nu igen overkalkede kalkdekorationer, bestående af en kvaderkolorering af muren i okker og sort, m. okkersort-rød afstribning omkr. de opr., brede, rundbuede vinduer og et rødt bånd ml. etagerne. De nuv. vinduer stammer fra en gennemgribende modernisering af hele anlægget o. 1794; vistnok ved denne lejlighed blev portgennemkørslen tilmuret, og anlæggets indkørsel flyttet om i n. Fra sa. tid stammer en fin rumsuite i ø.fløjen, m. stukkerede lofter og ovnnicher, døre m. s. 316 messinglåse, panelværk og i salen i n.gavlen dørstykker (grisailler). I forbindelsesfløjen blev den store trappe anlagt. S.fløjen bestod indtil 1864 af to énetages bindingsværkshuse til økonomiformål; det nuv., grundmurede hus er opf. i enkle former i to etager, hvoraf den nedre dog nærmest er kælder. Bygn. har fri, kamtakkede gavle i ø. og v. Lensgreve G. C. Raben lod samtidig ø.fløjens tidl. afvalmede n.gavl erstatte med den nuv. kamtakkede; v.- og n.fløjens kamtakkede gavle, prydet m. en slags dobbeltbueblændinger, er derimod gamle. Tårnets blytækte spir, der har åben lanterne, blev ved denne lejlighed fornyet, men i lighed med den tidl. udformning. Ml. tårnet og v.fløjen er gårdsrummet lukket m. en skråstillet mur m. en højere port m. en morsom svungen afdækning; udformningen går tilbage til de store byggearbejder i slutn. af 1700t., men murværket blev dog gennemgribende fornyet 1956, da hovedbygn. indrettedes til ungdomsskole og ved arkt. J. F. Iversen underkastedes en omfattende modernisering. 1962 og 1963 opførtes henh. ca. 100 m s.f. hovedbygn. og ved den tidl. indkørsel umiddelbart n.f. ved sa. arkt. lærerbolig og anneks.

De brede og vandrige grave er kun bev. i n. og v., hvor en anselig opstemning hindrer vandet i at strømme ned i ådalen. Ved ø.fløjens s.gavl og ud til den nu tilkastede grav er for nogle år siden påtruffet fundamentet til en ca. 1,75 m bred mur, mul. rester af den m. tårnet forbundne senmiddelald. spærremur. I bakken n.f. hovedbygn. har der været brændt tegl til bygningernes opførelse.

Haven, der ligger i n. og ø., har bev. et par store, nu dog stærkt alderdomssvækkede alleer.

Ladegården lå opr. ø.f. borggården, men flyttedes efter brand 1864 længere n.på; de nuv. bygn. er opf. efter udstykningen 1911, hvorved ladegården udskiltes som en selvstændig ejendom.

Ingerd Jensdatter, enke efter hr. Albert (Albertsen) skødede 1349 en gd. i Felde til Skt. Mikkels kirke i Sahl.

Skove: En del skov og plantage. Rydhave skov, 32 ha, hvoraf bøg 9 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 10 ha og nåletræ 10 ha, tilh. Rydhave ungdomsskole. Rydhave skov er vistnok Danmarks vestligste af de opr. bøgeskove. Den spillede tidl. en betydelig rolle for egnen. Såvel navnet Ryde som mange andre stednavne minder om, hvor skovrig egnen tidl. har været. Mange af de tilbageværende småskove indeholder forsk. løvtræarter. (Man vil også lægge mærke til herredsvåbenet, der 1556 viser et motiv m. 3 egenødder (agern), 1648 m. en kronhjort og atter 1655 m. det gl. skovsymbol, de 3 agern). Højbjerg plantage (Høvedet), 36 ha, m. højdepunktet (trig.stat.) Ryde Bavnehøj, 90 m o.h., tilh. gdr. Poul E. Sinding, Ryde. Ryde plantage, 53 ha nåletræ, er anl. 1893. Den tilh. kommunen. Et mindre plantageareal, 6 ha, hører under præsteembedet.

Fredede oldtidsminder: 15 høje, de i so.s sydligste del, hvor den store ø.-v.gående højrække går gennem so.; her ligger den smukke gruppe Tinghøje, 6 høje på et naturfredet areal, det sidste, der er tilbage af den tidl. udstrakte Stendis hede. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje.

Ryde var anneks til Borbjerg, indtil det 1831 blev et eget pastorat m. Handbjerg til anneks.

I R. so. fødtes 1869 ingeniøren N. F. Nissen, 1871 operasangeren Helge Nissen.