Sevel sogn

(S. kom.) omgives af Viborg a. (Fly og Vridsted so. i Fjends hrd.), Haderup so., Hjerm hrd. (Borbjerg so.) samt Ryde, Sahl og Estvad so. Ved grænsen til Viborg a. løber Skive å. Omtrent midt gennem so., fra n. til s., strækker sig et langt søbassin, indeholdende Flyndersø (420 ha) og Stubbergård sø (153 ha) og de mindre Hellesø (1638 Helle Søe; 35 ha) og Skallesø (1510 Skallesøø; 98 ha). Dette bælte af søer repræsenterer sandsynligvis en opr. tunneldal, hvorigennem smeltevandet er søgt frem under isen til hovedopholdslinien længere mod s., hvor Djeld hedes flodslette opstod. Men efter isens bortsmeltning fra de vestl. Limfjordsegne fandt smeltevandet, der opr. havde haft afløb til Vesterhavet gennem Storå, vej mod nv. til en først isfyldt Venø bugt tværs over Flyndersø (se Estvad so.). Efterhånden ændrede dog afstrømningen retning mod n. til Skive fjord, så at de dele af hedesletten, der ligger nærmest Skive å el. Karup å, er de yngste og s. 317 lavestliggende. Den noget højereliggende Hjelm hede er bl.a. kendt for de mange dybe gruber efter bortsmeltede isklumper (se Estvad so.). Den ligger endnu mest hen som naturlandskab, indrammet af plantager som Stubbergård plantage. Derimod er Djeld hede, som er dannet ved sedimentation fra n., forvandlet til landbrugsjord af ret god beskaffenhed, takket være et tyndt dække af løss over hedeslettesandet. Den vestl. del af so. er et ujævnt kuperet morænelandskab, rigt på dødishuller og med en noget sandet jord. De højeste partier er Helledal bakker (86 m) og Salshøj (79 m). De overordentlig smukke landskaber omkr. Flyndersø (bill. s. 22) og Stubbergård sø m. Hjelm hede er meget besøgte om sommeren. Gennem so. går hovedvej A 16 og en vej fra Skive til Herning.

Areal i alt 1962: 10.856 ha. Befolkning 26/9 1960: 2542 indb. fordelt på 688 husstande (1801: 874, 1850: 1162, 1901: 1895, 1930: 2388, 1955: 2588). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1579 levede af landbr. m.v., 400 af håndv. og industri, 101 af handel og omsætning i øvrigt, 96 af transportvirksomhed, 72 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 238 af formue, rente, understøttelse olgn.; 36 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sevel (1330–48 Søuæl, 1467 Søwel; u. 1799) – bymæssig bebygbelse m. 1960: 331 indb. fordelt på 108 husstande (1930: 258, 1955: 339); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 38 levede af landbrug m.v., 104 af håndv. og industri, 38 af handel og omsætning i øvrigt, 38 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 69 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1956, arkt. R. Aas), bibl. (i skolen; opret. 1884; 4700 bd.), forsamlingshus, kom.kontor, alderdomshjem (opf. i 1930rne, skænket af gross. A. Gade), hvilehjem (opret. 1962 i gl. præstegd.), kro (den tidl. landevejskro Bakkehuset, opret. 1810), afholdshotel, sportsplads, Sevel Sogns Sparekasse (opret. 1870; 31/3 1963 var indskuddene 4,6 mill. kr., reserverne 337.000 kr.), ml. (tidl. vindml.), andelsmejeri (Thejls, opret. 1893), to minkfarme og telf.central; Djeld (1547 Dielle, 1688 Diedel bye; u. antagelig 1789) m. ml. (tidl. vindml.) og handelsgartneri; Mogenstrup (*1487 Mogenstrup; u. 1798 og 1815) m. skole (opf. 1954, arkt. R. Aas) m. afdelingsbibl., missionshus (Effata, opf. 1924), forsamlingshus, sportsplads og telf.central; Herrup (1547 Heyrup; u. 1800) m. filialkirke, skole m. afdelingsbibl., sportsplads, hjemmeværnsgård og mejeri. – Saml. af gde og hse: Trandum (1330–48 Trandum; u. 1798) m. missionshus; Trandum Kirkegde (1569 Tranum Kirkegaard) m. filialkirke og kapellanbol.; Trandum Skovby (1511 Skoffbye, 1547 Trannom Skoufby; u. 1802); Trandum Hede; Jattrup (1547 Jerterup; u. 1796); Sebstrup (1547 Sebstrup); Karstoft (1547 Karstofthe); Vestergde; Hjelm Hede (1548 Hiellomhede); Rågde (1547 Ray, 1688 Raaegaard); Søgd. (1547 Søegaard); Husted; Hvejnkær; del af Godrum, resten i Sahl so.; Jattrup Huse; Vesterhede; Sevel Skovby (1547 Skovby, 1688 Søuelschou bye; u. 1794); Bederholm (1547 Bederholm; u. 1801); Hedegd. (1438 Hethegardh; u. 1797); Navtrup (1547 Navtrup; u. 1796); Gunderup (1547 Gunderupgaard); Svendshede; Søndergde; Kokborg (1683 Kokborig; u. 1798); Mundbjerg (1547 Mundbierre; u. 1795); Hale (1683 Haael, Haelgaard, 1688 Haaelgaard); Røjbæk (1547 Roickbeck); Blakskær (1547 Blaskier, 1688 Blax Kiergaard); Plomgde (1683 Plomgaard); Feldsgde; Sønderhede; Bjergby m. kalkværk og telf.central; Bjørnkær (1547 Biørnkiergaard; u. 1798 og 1836); Hækhus (1683 Hech, 1688 Hechboel); Skovhuse; Hjortholm Huse. – Gårde: hovedgd. Stubbergd. (1268 Stubthorp, 1549 Stubbergaard), udstykket, nu kun 60 ha; Krejlgd. (1683 Kreglhusszet); Stenholm (1547 Stienholm); Mølgd. (1547 Møllegaard); Damgd. (1683 Damgaard); Abildgd. (1683 Avild gaard); Tinggd.; Toftgd.; Gadegd.; Lindholt (1510 Lindholtz lundh, 1511 Linholth); V. og Ø. Høllumkær (1511 Holmøkier, 1688 Holm Kiergaard; u. 1801); Ravnholt; Nørstoft (1683 Nørs Tofft Huus); Ø. Skovgd.; Kastelbjerggd.; Holmgd.; Nr., Mellem og Sdr. Dueholm (1683 Dueholm; u. 1802–3); Søndermølle (1547 Søndermølle); Skank (1683 Schanch, 1688 Schanchs boelig); Trævel (1683 Trefvel); Nygd. Hjerl Hede m. frilandsmuseet »Den gamle Landsby«.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ryde so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 164. a og b lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v. og våbenhus mod s. Koret og skibets østl. del er fra romansk tid, af granitkvadre på profileret sokkel (skibets n.side har dog kun skråkant). To romanske s. 319 vinduer er bev. i koret. De firkantede døre er begge tilmurede. Af materialet fra den efter 1554 nedbrudte Trandum kirke (se ndf.) forlængedes kirken mod v. (kvadermur på skråkantsokkel), og tårnet, af granitkvadre og munkesten på skråkantsokkel, tilføjedes. Tårnet, som forhøjedes 1574 og fuldendtes 1577, har gavle m. små kamtakker mod ø. og v. Tårnrummet, der opr. var hvælvet, har nu fladt loft ligesom kor og skib, hvormed det forbindes af en stor, falset rundbue. Våbenhuset, foran v.forlængelsens fladbuede s.dør, er en murstensbygn. fra 1765. Der er desuden adgang til kirken gennem en dør i tårnets v.side. Kirken er delvis hvidkalket, på tagene ligger bly og tegl. – I det 1818 fjernede, men 1902 genopmurede alterbord er et relikviegemme. Alterbordspanel fra o. 1600. Altertavlen indeholder midtfeltet af en sengotisk fløjaltertavle m. udskårne figurer (korsfæstelsesgruppe) fra 1515 (årst. malet på bagklædningen); ved en ændring i renæssancetiden tilføjedes nye sidefelter. 1858 borttoges figurerne, som 1899 blev rest. og genopstillet; på ny rest. 1948. Et oliemaleri (korsegangen), der indsattes i altertavlen 1858, er nu ophængt på skibets n.væg. Nye alterstager af messing. Romansk granitdøbefont m. bladranke og arkaderække på kummen (Mackeprang.D. 323). Prædikestol fra 1605 m. Kjeld Juels og fru Christence Juels våben; den opr. staffering istandsat 1911 af N. Termansen. Lydhimmel er en sen. tilføjelse i rokokostil. Stolestader i renæssancestil; øverst to lukkede herskabsstole m. Juelernes våben. I v.enden et pulpitur fra o. 1590 m. malerier (apostlene) fra 1858. Orgelet er opr. skænket 1873, men er 1964 fornyet af Frobenius & Co.; de 7 stemmer er fordelt på manual og pedal. I kirken er ophængt en series pastorum og en model af skoleskibet »Danmark«. I tårnet en klokke fra 1876 samt et klokkespil, der tillige med et tårnur er skænket af Andr. Gade 1938. I korets s.væg en gravsten m. portrætrelief over fru Maren Juel (til Rybjerg († 1624), enke efter Erik Rosenkrantz til Landting. I våbenhuset to slidte gravsten. 1858 nedbrødes et stort sandstensepitafium over Kjeld Juel, † 1606; rester heraf, bl.a. våbenskjolde og to store figurer, opbevares på forsk. steder i kirken. En tøndehvælvet gravkælder under koret, indr. af Iver Juel, blev s.å. tilfyldt m. sand, men herfra er sen. optaget to kisteplader tilh. fru Mette Munk († 1590) og ovenn. Maren Juel (nu i våbenhuset). Kgd. hegnes af stendige m. dobbeltportal mod s. Et ligkapel er opf. v.f. kirken.

Trandum filialkirke er opf. 1891 (indv. 17/12) efter tegn. af arkt. J. C. Weber. Den røde murstensbygn., i romanske stilformer, består afskib og kor m. apsis samt v.tårn m. skiferklædt pyramidespir. Indgangen er gennem tårnet; apsis har halvkuppel, resten af kirken bjælkeloft. På alteret Thorvaldsens Kristus i gips, i arkitekturramme. Prædikestol af egetræ. Mod v. et pulpitur m. et orgel på 4 stemmer (Roerslev Margård, Nr. Åby). Klokken er støbt 1891. En del af inventaret skal efter traditionen have tilhørt den o. 1554 nedbrudte kirke, bl.a. et par alterstager, som dog i så fald må være helt omdannede. Et dåbsfad af sydty. type fra 1500t. kan for alderens skyld måske stamme fra den gl. kirke ligesom en sen. erhvervet, meget medtaget romansk fontekumme. En i tårnrummet indmuret lille granitkumme siges at være et vievandskar fra den gl. kirke, hvorfra en bev. nøgle også skal hidrøre. Ved korbuen er opsat en oval marmortavle m. en bibelsk indskr. fra 1600t. På kgd. er opf. et ligkapel.

Kirken ligger på sa. plads som den efter 1554 nedbrudte romanske kirke, der var opf. af granit og bestod af kor og skib med sen. tilføjet tårn og våbenhus. Da grunden ryddedes 1882, fandt man bygningens fundamenter ligesom mange rester af grave. En kvader fra den gl. kirke er (nu med årst. 1554–1891) indmuret over den nye kirkes indgangsdør. Ved kongebrev af 12/1 1554 fik Iver Juel til Stubbergård tilladelse til at nedbryde kirken og bruge materialerne til Sevel kirkes bygn. og til at slå de to sogne sammen mod at holde Sevel kirke vedlige og udlægge s. 321 en god præstegård dertil. Det gl. Trandum so. bestod af det nuv. Østersogn. Trandum Kirkegård, der havde været præstegd. i det nedlagte Trandum so., blev 1569 forlenet til rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd., som dog mistede den igen allr. 1570.

Litt.: A. Jensen. Beskr. af Trandum Sogn. 1897 (manuskr. i Nationalmus. arkiv).

Herrup filialkirke, højt beliggende, er opf. 1920–22 (indv. 27/8 1922) efter tegn. af arkt. K. Varming og består af kor, skib, v.tårn, hvori findes ligkapel, samt et våbenhus mod s.; kirken er hvidkalket og tækket m. røde tegl; tårnet har pyramidetag. Koret er overdækket m. en tøndehvælving, og skibet har pudset bræddeloft, der følger spær og hanebånd, så bjælkelaget ligger frit i rummet. Altertavle m. maleri af Axel Hou (Jesus og Peter på søen). Kirkeskib, fregatten »Pax«, fra 1946. I tårnet et pulpitur m. et orgel. Kirken, der har 150 siddepladser, kostede i opførelse 84.000 kr., hvoraf staten ydede 75.000.

Stubberkloster (*1274 monasterium Stubbethorp) var et nonnekloster, mul. af benediktinerordenen, indv. til jomfru Maria, bygget på en landtunge i Stubbergård søs vestl. del. Det nævnes første gang 1268, da det betænktes i et testamente. 1274 fik tidl. marsk Jens Kalf Vinderupgd. tilskødet af fru Lucie bl.a. mod at forsyne S. og en del kirker m. brød og vin. Midt i 1400t. fik klosteret af ridderen Lyder Kabel Grundvadsgd. i Ramsing so. 1504 pantsatte det Savstrup gd. og mølle til Niels Clementsen. Af kirker ejede det Haderup og Trandum og vist også Sevel, Sahl og enkelte andre. Af priorinder kendes Christina Palsdatter 1457 og 1459 og Else Munk og Elsebe Ryttersdatter 1547. Prioren, der bestyrede jordegodset og sørgede for nonnernes underhold, kunne være en verdslig adelsmand. I øvrigt kendes ikke meget til klosterets historie. I reformationstiden blev det plyndret tre gange, og 1532 har en borger i Holstebro frataget mester Christern Hvid S. og udjaget ham af klosteret. 1536 overtoges det af kronen, og s.å. nævnes Mogens Kaas af S., men 1538 forlenedes det til magister Iver Kjeldsen Juel, bl.a. m. forpligtelse til, at han skulle underholde de 12 tilbageblevne nonner. 1547 købte han for 12.765 dlr. Stubberkloster m. tilliggende gods (o. 150 gde og bol, bl.a. Handbjerg Hovgd.) af kronen og oprettede det til en hovedgd. under navnet Stubbergård. Efter hans død 1556 tilfaldt S. hans enke Mette Munk († 1589) og børnene Maren Juel († 1624) og Kjeld J. († 1606), hvis enke Christence Juel († 1658) ægtede Kjeld Krabbe († 1612) og derefter Knud Gyldenstierne († 1638), der 1620 og 1627 skrev sig til S. (1638 m. to ml. og birkefrihed m.m. 72 tdr. hartk.). 1640 forlangte arvingerne skifte, og 1641 bestemtes, at gden skulle deles således, at en broderlod tilfaldt afdøde Frederik Munks arvinger, en søsterlod skulle gå til Mogens Ulfeldts enke Anne Munk og en søsterlod til afdøde Johan Rantzaus børn. Efter fru Christences død deltes gden 1662 ml. de mange arvinger, blandt hvilke nævnes Jacob Ulfeldt til Nr. Karstoft, jomfru Anne Cathrine Akeleye († ugift 1707), der en tid boede på gden, Claus Sparre til Sdr. Tanggd., der var g. m. hendes søster, jomfru Anne Munk til Haraldskær, der fik 14 tdr. hartk., og Frantz Rantzau til Estvadgd. Jacob Ulfeldts part (16 tdr. hartk.) deltes sen. ligeligt ml. hans fire døtre, Maren, Mette (g. m. Env. Kaas til Lyngholm), Dorte og Anne Margrete. En part af gden på 7 1/2 tdr. hartk. blev 1703 på auktion efter P. Benzon til Havnø solgt til Erik Jacobsen Juel († 1721), som 1711 opsagde dens frihed. Efter en del handeler samledes gden dog snart i tre større parter: 1) Anne Cath. Akeleyes part (7 tdr. hartk.) forøgedes 1680 m. 8 tdr. hartk., som hun købte af Anne Munks arvinger. 2/7 af S. m. tiende og gods testamenterede hun til Henrik Jørgen Huitfeldt († 1751), der 1707 skødede den (10, 3 1/2 og 66 tdr. hartk.) for 75 rdl. pr. td. hartk. til Christen Linde til Volstrup, der 1711 opsagde dens frihed. Hans søn R. H. L. til Rosborggd. skødede den (10, 3 1/2) og 62 tdr. hartk.) 1744 til Morten Qvistgaard, der boede på S. 1750 (se ndf.). – 2) Claus Sparre skødede 1666 sin part (7 tdr. hartk.) m. gods til Mogens Rosenkrantz til Landting, der 1678 desuden arvede en lille part af S. Hans søn Anders R. fik 1719 af kongen for 439 rdl. tilskødet en part (5 tdr. hartk.), som var hjemfaldet til kronen fra Jacob Stegelmand og 1689 udlagt til ryttergods, hvorfor en del officerer havde haft ophold på S. Anders Rosenkrantz’ arvinger solgte 1747 på auktion 3/14 af S. (10 tdr. hartk.) til Christen Linde til Kærgårdsholm, m. hvilken denne part fulgte til 1758, da Jørgen Hvass skødede den m.m. (8, 2 1/2 og 66 tdr. hartk.) for 4000 rdl. til ovenn. Morten Andersen Qvistgaard († 1783), der således ejede 1/2 S., som han 1778 skødede m. mølleskyld, tiende og gods (12, 6, 6 og 147 tdr. hartk.) for 17.000 rdl. til Peder Hansen til Landting, der 1790 skødede sin part m. tilliggende til Niels Sehested til Rydhave for 20.000 rdl. og 20 da. dukater. – 3) Frantz Rantzau til Estvadgd. forøgede 1672 sin part m. 8 tdr. hartk., som han købte af Melchior Juel til Vester Hindsels, der 1666 havde fået den overdraget af Mathias Budde til Øster Hindsels. Frans Rantzaus svigerdatter Øllegaard Rodsteen skødede 1725 halvparten af S. (11 tdr. hartk.) m. mølleskyld (5 1/2), tiende (5 1/2) og noget gods til Frederik Sehested til Rydhave, hvorefter denne s. 322 halvpart fulgte Rydhave. Niels Sehested til Rydhave, der 1790 tilkøbte den anden halvpart (se ovf.), fik 1800 kgl. bevilling til at afhænde bøndergodset m. forbehold af hovedgdens frihed. Efter hans død 1821 sattes S. m. bøndergods (144 tdr. hartk.) og tiender til auktion, men da der ikke var købere, frasolgtes godset, og 1826 afhændede boet ved auktion hovedgden (23 tdr. hartk.) for 1220 rbdl. sølv til Viborg stiftsøvrighed, der straks solgte den for 1670 rbdl. sølv til N. L. Boserup til Vinderup Ladegd. Han udparcellerede den og skødede 1836 hpcl. (12 tdr. hartk.) m. fl. parceller for 1000 rbdl. r. s. til sin søn exam. jur. Jacob Boserup (sen. til Sindinggd., † 1884), der flyttede gden (Ny S., 1850: 18 tdr. hartk.) og 1870 solgte den for 24.000 rdl. (hvoraf 3000 for besætning) til M. Skow (tidl. til Bustrup), som 1872 solgte N. S. for 25.000 rdl. til et interessentskab, der samtidig af P. Olesen købte Hjelm mølle og Gammel Stubbergd. m. det formål at udtørre søerne. Det lykkedes ikke, men en af interessenterne, overretsass. H. Lund, overtog 1873 det hele og solgte 1876 S. for 170.000 kr. til tømrermester J. P. Nielsen, Kbh., men 1880 blev den (20 tdr. hartk.) af udlægshaveren i overretssagf. Ludvig Jensens konkursbo solgt for 90.000 kr. til Alfred Kabell, som 1890 afhændede den til Sv. G. Møller, hvis broder, stamhusbesidder, cand. polyt. Holger Møller til Østrupgd., 1902 solgte den til prof. Kr. Rørdam, som 1904 afhændede den for 113.000 kr. til højskoleforstander H. C. Nielsen-Svinning. Han mageskiftede den 1910 (23 1/2 tdr. hartk.) til propr. A. Stahlhut Nielsen, som 1915 solgte den for 122.000 kr. til et konsortium, der udstykkede den. Hpcl. (6 1/2 tdr. hartk.) solgtes for 73.500 kr. til Valdemar Lund, der 1919 mageskiftede den til Villads Kudahl for Bakkegden i Ryde so., samt 45.000 kr.; nuv. ejer er sønnen C. M. J. Kudahl. Parcellen m. Gammel Stubbergd. og store plantager købtes af dir. Valdemar Lausen og tilhører nu datteren, grevinde Vibeke Knuth, Vosnæsgd. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: H. C. Hansen i DSlHerreg. Ny S. III. 395–400. Carl Neergaard. Bidrag til Danmarks Klosterhistorie, Kirkehist.Saml. 4. Rk. 1889–99. 67–74. Villads Christensen. Stubber Klosters Historie, AarbHards. 1911. 37–112. Levninger af S.s Arkiv meddelt af O. Nielsen i DMag. 5. Rk. 1889–92. 28–38. Jeppe Aakjær. Fra det gamle Stubbergaard, AarbSkive. 1926. 87–106.

Stubberkloster lå ensomt, i overordentligt naturskønne omgivelser på en nu landfast, over vandspejlet højt opragende, lille holm i Stubbergård søs nordl. del. Af klosterbygningerne er s. 323 bev. ikke ubetydelige rester, og med støtte i klostrets første verdslige ejer Iver Juels optegnelser og i udgravninger, bl.a. o. 1920 (Nationalmuseet), lader det middelald. anlægs omfang sig vistnok i hovedtrækkene fastslå. Klosterbygningerne har udgjort et firfløjet, rektangulært anlæg, indtagende holmens højere, vestl. del, medens den lavere østl. del var abildgård, ligesom økonomibygningerne lå her og mod s. Kirken, der ligesom klostrets øvr. bygninger på reformationstiden var stråtækt og stærkt forfalden, har utvivlsomt ligget i s., uden at dens udstrækning el. udformning dog nærmere kan fastslås; der har imidlertid vistnok også været en anden klosterbygning i s., men de synes begge at være blevet nedrevet af Iver Juel, der vistnok i stedet 1545 opførte en portfløj; 1592 lod Kjeld Juel »forny det sdr. stenhus m. port igennem«. Af klostrets v.fløj er endnu underetagen af den ndr. del bev., bygget ind i holmens stejle side, således at den ikke rejser sig mere end få skifter over den brolagte gårdsplads, medens den i v. viser sig i ca. 4 meters højde. Bygn., der udvendigt måler 16,6 × 7,8 m, rummer i sin ndr. halvdel en anselig overhvælvet sal, hvis fire spidsbuede krydsribbehvælv mod væggen hviler på fremspringende, rundprofilerede vederlag, medens de i midten bæres af en lav, muret søjle, foroven afsluttet m. et rundprofileret skifte. Salen har murstensgulv, og i væggen er udsparet nicher, mul. til helgenbilleder; efter sin hele karakter kan det smukke rum, hvis nordvestre hvælv styrtede sammen ved en brand 1889, men blev genopmuret, næppe (som antaget) have s. 324 været et kælderrum, men en af klostrets sale; de i bygningens sdr. halvdel bevarede uregelmæssige smårum, hvoraf et m. et spidsbuet krydsribbehvælv, de andre m. tøndehvælv el. fladt loft, har derimod ganske karakter af kælder, m. nedgang fra gårdspladsen og i s. indre trappeopgang til de nedrevne øvre stokværk. I den sdr. forlængelse blev ved udgravning o. 1920 fundet fire bageovne. Bygn., der antagelig stammer fra 1400t.s beg., er opf. af røde munkesten i munkeskifte på et fundament af rå marksten; 1545 lod Iver Juel den og dens sydfor liggende forlængelse, der »var mestendels rådne og hældte udad mere end 1/2 alen« istandsætte ved »murmesteren af Ribe«. Mul. har fløjen haft 2 stokv. over det endnu bevarede; o. 1800 stod dog kun et 67 alen langt, stråtækt hus, der ved 1870 blev solgt til nedrivning til omegnens bønder, hvorved det da endnu bevarede arkiv fra klostertiden ødelagdes. For at beskytte de middelald. rum rejstes et lille hus, der i beg. af dette årh. af dir. V. Lausen blev erstattet m. den nuv. afdækning, et stort stråtag; ved sa. lejlighed og sen. er bygn. blevet skalmuret. P.gr.af manglende opsyn og de besøgendes hensynsløshed henligger den dog nu i ret forkommen tilstand.

Da Iver Juel 1547 købte klostret, var dette »svarligt forfalden«; den ndr. fløj manglede og var vistnok brændt. På dennes tomt lod han 1555 m. anvendelse af materialer fra den nedbrudte Trandum kirke opføre en fruerstue m. tårn; af bygn., der var forsv. inden 1800, er ved udgravning fremdraget mandshøje, nu dog stærkt reducerede mure. Af ø.fløjen ses endnu grundridset i terrænet aftegne sig som en højning, der mod nø. fortsætter mod søen; vel den vold, der opr. har hegnet klostrets abildgård. Her har mul. også klostrets ladegård ligget; Iver Juel omtaler »stalden og et nyt hus, som stod ved søen«. Derimod var kornloftet, salshuset og to herberger opbrændt. Klostret havde »tre gange været røvet og plystret«, og allr. før købet lod Iver Juel det 1545 omgive m. grave, der 1552 blev gjort dybere. Forbindelsen m. det faste land skete ved en pram; først Kjeld Juel lod bygge en bro. Han ombyggede også i 1590erne ladegården, der fortsat lå ude på holmen, samt anlagde smedje, møller og fægang. Bygningerne på det efter vestjy. forhold stort anlagte herresæde var imidlertid på Pont.Atlas’ tid (1769), da gården længe havde stået ubeboet, »ikkun slet og ringe« – og blev endnu ringere; 1807 brændte østre fløj, 1805 nedbrødes sdr. hus og 1834 gårdens øvr. bygninger m. undt. af v.fløjen, der som nævnt stod til o. 1870. 1849 opførte exam. jur. Jacob Boserup den nuv. enkle, gulkalkede hovedbygning på Ny Stubbergård, der dog allr. 1797 havde sin nuv. beliggenhed i de mere frugtbare omgivelser ca. 2 km nv.f. det gl. kloster. Såvel her som på Ny Stubbergård opbevares en del fint tildannede granitsten af middelald. oprindelse; de stammer foruden fra klostret også fra Trandum kirke. Ved udgravning er på klosterkirkegården s.f. kirkefløjen fundet mange skeletter, stumper af rosenkranse og andre genstande.

Sevel birk nævnes 1468 bl. de biskoppelige og kirkelige birker, som biskoppen i Ribe måtte nyde. 1467 blev det på Ginding herredsting bevidnet, at Svenstrup mark mod ø. gik til »Søvel bierk«, og 1511 blev der på Stubberklosters birk Sevel taget tingsvidne angående markskel i Sahl so. Det hedder heri: »og har de af Sevel birk alle dage i 40 år og mere ligget til markemode og engskifte med kapitelstjenere«. Da Iver Juel 6/3 1547 fik skøde på Stubberkloster og gods, nævnes en del ejendomme, som lå i Sevel so. og birk. 28/3 1548 fik han tilladelse til at lægge endnu en række gde: Herrupgd., Bjørnkær, Søndermølle, Røjbæk, Trandum Skovbygd. og Hjelm Hede, under Sevel birk. Nogle af gdene lå i Trandum so., som først 1554 blev forenet m. Sevel so. Da godset efterhånden var kommet på mange lodsejeres hænder, og kongen selv havde erhvervet en del, indstillede de jy. landsdommere 1687, at birket blev forenet m. Hjerm-Ginding hrdr., hvilket skete 10/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688.

Litt.: O. Nielsen. Hjerm og Ginding Hrdr. 1895. 422f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 216, 331.

Hjerl Hede blev 1910 erhvervet af og opkaldt efter dir., fhv. finansminister H. P. Hjerl Hansen m. tilplantning for øje. 1931 blev arealet – ca. 1200 ha, hvoraf 300 plantage og 80 ager og eng, m. sommerboligen Vadsøgd. og 6 gde og husmandsbrug – overdraget til den 1915 stiftede Hjerl-Fond, som 1934 lod hele arealet, der omfatter de meget naturskønne arealer på begge sider af Flyndersø, naturfrede. 1930 genopførtes her Danmarks ældste bondegård fra Vinkel ved Viborg, antagelig fra før 1530, og dette blev beg. til frilandsmuseet Den gamle Landsby. Denne omfatter nu flg. bygn.: en bullade fra Hejsager ved Haderslev (fra ca. 1777), en stubmølle fra Frøslev på Sjælland (1778), en smedie fra V. Kærby, Fyn (midten af 1700t.), en kro fra Skovsgde, Fyn (o. 1750), en vandml. fra Vesterby i Vejle Vesteregn (installeret i et hus, der er en kopi af Karmark ml. ml. Viborg og Randers), et husmandssted fra Kvosted, Fjends hrd. (1815), en gl. skolebygn. fra Hinge, Lysgård hrd. (1823), en agerumslade fra Als, Hindsted hrd. (1632), en firlænget sulegård fra Vestjylland (stuehus fra Sdr. Nissum, lade og stald fra Husby og portlænge s. 325 fra Sdr. Lyngvig), en lade Sorring, Gjern hrd. (o. 1840), et mejeri (landets mindste) fra Mandø (1897), et sprøjtehus fra Tybjerg, Sjælland (o. 1860) og et skyttehus fra Gjerrild på Djursland; dernæst rekonstruktioner af en romansk kirke (m. Tjørring kirke som forbillede), et jernalderhus og et par stenalderhytter; 1964 nedlagdes grundstenen til et skovbrugsmuseum. Desuden er der anlagt højryggede middelalderagre, en stenbrolagt landevej fra 1700t. m. Ole Rømers milepæle og en friluftsscene. Om sommeren foranstaltes der levendegørelse af livet i de gl. landsbyer og i oldtidshusene, hvad der tiltrækker et stort publikum.

Litt.: Finn Hjerl-Hansen. En dansk Naturpark. Hjerl Hede og den gamle Landsby. 1942.

Fangekolonien Flynder sø er opret. 1916; en bygn. til fanger og opsyn blev opf. i plantagen »Ludvig Schrøder«, og her arbejdede hver sommer et fangehold på 20 m. hedekultivering og plantagearbejde. Kolonien ophævedes 1932.

En befrielsessten er 1946 rejst på en plads foran Sevel kirke.

Skove: En del plantager. Hjerl hede plantage, anl. 1912, og Ludvig Schrøders plantage, anl. 1913, i alt 358 ha, hvoraf 296 ha bevokset m. nåletræ og 6 ha m. løvtræ, tilh. Hjerl-Fonden, Skt. Annæ Plads, Kbh. Stubberkloster plantage, anl. 1901, omfatter 542 ha, hvoraf dog kun 224 ha er tilplantet. 206 ha er hedebakker, skønt beliggende ved Stubberkloster sø. Ejendommen tilh. grevinde V. Knuth, Vosnæsgd. Sydl. i so. ligger Rydhave og Sevel plantager, 409 ha, hvoraf eg 15 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 373 ha. Tilkøbt Feldborg statsskovdistr. 1885 (jf. Haderup so. s. 328). Sevel kommuneplantage, 39 ha, samt mindre plantager, der tilh. so.s gde.

En del af so. har tidl. været bevokset m. skov, således nævnes 1638 Skovby Sønderskov og »Gieffnskoff«. Den smukke til dels endnu bevoksede dal, Gjæven, der går mod sv. fra Stubbergård, er en levning af den sidste.

I so. nævnes tidl. gdene Oksenholt (*1518 Woxholt, 1683 Oxenhold Boel, 1688 Oxenholtgaard), Kærgd. (1511 Kiergordh) og Smørbjerg (1511 Smørbergh) samt Hjelm mølle (1547 Hiellom Mølle).

Fredede oldtidsminder: Ikke mindre end 142 høje, der fordeler sig nogenlunde ligeligt ml. so.s østl. og vestl. del; dernæst den 38 m lange langhøj Døjs ved Navtrup. Adsk. af disse høje er af anselig størrelse: Mod s. ligger på en grusryg den store, men forgravede Salshøj i en gruppe på 8 høje, der ligger i den store ø.-v.gående højrække, som her går gennem so.; i denne ligger også Tophøj ved Kokborg. S.f. Sevel ligger en gruppe på 10 høje, hvoraf de 5 er anselige, deribl. Galgehøj, Haldhøj og Storehøj. Ved Gunderup ligger Troldhøj, ved Herrup Tophøj og i Sevel plantage Råhøj. Ø.f. søerne ligger to store høje, deribl. Vivsøhøj, på Hjelm hede, og ved Mogenstrup, nær Skive ås dal, ligger to ret anselige høje. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 241 høje; mul. har der ved Søndermølle været en jættestue, hvad et fund bestående af to flintøkser og en skivekølle kunne tyde på. I en af Skårhøjene er fundet en stridsøkse, pilespids, bronzeklinge m.m., og under højen konstateredes plovspor. – Ved Hellesø ligger flere rige bopladser fra gudenåkulturen. Ved Herrup er undersøgt en gravplads m. 24 stendyngegrave fra yngre stenalder. Ved Blakskærgårde er i en mose fundet to vredne bronze-halsringe.

Litt.: Mogens Ørsnes-Christensen i Kuml 1952. 9–31.

I S. so. fødtes 1814 legatstifteren Dorothea Hassager.

Litt.: P. Kristensen. Minder fra S. So., JySaml. 2. Rk. II. 269–71. Sa. Lidt om Haderup og S. Præsteembeder, AarbHards. 1907. 150–52. Sa. Om S. So., smst. 1908. 161–66. Vider. II. 512–20.