Smerup sogn

(Spjellerup-S. kom.) omgives af Lyderslev so., Fakse bugt, Fakse hrd. (Vemmetofte, Spjellerup og Alslev so.) samt Hellested so. Landskabet er den typiske, svagt bølgede moræneflade, hvis højde kun varierer inden for få meter. Højeste punkt er kun 19 m; Hyllehøj 18 m. Landet sænker sig langsomt mod s., hvor havet har dannet lave klinter i morænen. En mængde store sten ligger spredt ud over det lave strandplan og vidner om, at havet har skyllet betydelige landstrækninger bort. Jordbunden er næsten overalt moræneler, sø.f. Torøje dog et mindre område med stenfrit ler. So.s eneste skov, Madelund (o. 1370 Mathælund), ligger ved kysten.

Areal i alt 1950: 1274 ha. Befolkning 7/11 1950: 611 indb. fordelt på 170 husstande. (1801: 506, 1850: 752, 1901: 796, 1930: 739).

I sognet byerne: Smerup (1310 Smiththorp, 1371 Smethorp; u. 1835) m. kirke og vandværk; Store Torøje (1397 Thorøwe; u. 1829) m. forsamlingshus (opf. 1912), andelsmejeri (Nordhøj) og ml.; Lille Torøje (u. 1813) m. alderdomshjem. – Gårde: Tungepil (13,1 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 145, grv. 110); Torsvænge (12,5 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 158, grv. 103).

S. so., der sa.m. Spjellerup so. (Fakse hrd.) udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso., dog under 19. skattekr. (Præstø). So. udgør 2. udskrivningskr., 104. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken består af romansk skib m. højgotisk v.forlængelse, sengotisk tårn, langhuskor, sakristi og våbenhus. Af den romanske kridtkvaderbygn. står kun skibets langmure med svagt kendelig tilmuret n.dør. Af de opr. rundbuevinduer, eet midt i hver mur efter egnens skik, står det i s. udvendig tilmuret i murflugt, indvendig synligt fra loftsrummet. Det tilsvarende, ligeledes s. 178 lukkede n.vindue er gotisk omdannet med spidsbue og karme af tegl. Fra den opr. bygn. stammer formentlig en del kridtkvadre m. omhyggeligt indskårne rosetter og karvesnitsstjerner, som nu sidder forsk. steder i kirkens mure. O. 1350–1450 er skibet forlænget mod v. m. eet fag, der fra beg. har haft fladt loft, og inden det romanske kors ombygning er det forlængede skib overdækket med tre fag krydshvælv. Tårnet i v. er rejst o. 1450–1500 overvejende af kridtkvadre. Tårnrummet, hvis spidse tårnbue har afrundede kragled, dækkes af et krydshvælv. De nu rensede gavle af tegl har spidsbuede falsede blændinger – i hver af ø.gavlens buetoppe et plumpt kridtstenshovede, og et lign. sidder i midtblændingen mod v. Adgangen til mellemstokv. har opr. været ad en fritrappe, og trappehuset i n. er sen. tilføjet, dog endnu i sengotisk tid. Efter 1500 er det romanske kor fortrængt af et tofags langhuskor af kridtkvadre m. bloktandgesims af tegl. Et lavt, skævtsiddende ø.vindue er tilmuret og på s.siden mod ø. spores et lign. Over hvert af de moderne vinduer i s. sidder et kridtstenshovede lign. dem på tårnet. Østgavlen har en meget smuk blændingsdek. af sydsjæll. type m. flettemuret rektangelfelt ml. cirkler under små højblændinger. Samtidig m. koret er sakristiet m. tilsvarende gesims og enklere gavl. I en niche indvendig i v.muren sidder en piscina af kridtsten m. nu tilstoppet afløb. Våbenhuset i s. er af munkesten, men alle enkeltheder er fornyet og blændingsgavlen af ny dato. Alle bygn.s åbne vinduer er nygotiske m. støbejernstel fra midten af 1800t. 1888 blev der i hvælvene fremdraget kalkmalede ornamenter, der atter dækkedes (MagnPet. K. 136). – Kirken er rest. 1938 (arkt. O. Langballe). – Altertavlen et træskærerarb. i bruskbarok o. 1630–40 m. sidefig. af Moses og Johs. Døberen. På topgesimsen våben for Tyge Brahe til Mattrup og Birgitte Brock. I topfelterne opr. malerier, Gethsemane og opstandelsen, og i storfeltet et maleri, kvinderne ved graven, sign. F. Storch 1859. Alterkalk 1730. Alterstager, sengotiske, m. treringet cylinderskaft. Korets ø.fag afskilres fra kirken ved enkelt trægitter, vist fra 1633, hvorpå er anbragt sengotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. Kristusfig. er beslægtet m. St. Fuglede-Næstved gruppen og hænger på et korstræ m. forbavsende godt bev. stavværksagtigt gennembrudt blomsterbort. Sidefigurerne synes at efterligne tilsvarende i Magleby. Romansk granitfont opr. i Havnelev kirke og en tid i Vemmetoftes have, Slagelsetype (Mackeprang. D. 77). En støbejernsfont i nyrenæssance o. 1875 står nu i sakristiet. Dåbsfad, sydty. o. 1550 m. bebudelsen. Broderet dåbshåndklæde 1801. Prædikestol i højrenæssance, 1605, beslægtet m. den ældre Tryggevældetype. I nedre smalfelt våben for Ditlev Holck og Margrethe Krabbe. Under stolen en kvindelig bærefigur fra o. 1630–40, mul. af altertavlens mester. Degnestol o. 1550, et ganske smukt sengotisk Køgearbejde m. foldeværk og bomærkeskjold. Stoleværket har to indbyrdes beslægtede og sikkert samtidige typer af højrenæssance-gavle fra o. 1625 m. kassetteagtige pilastre. Klokker: 1) 1850; 2) 1899.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 426–36.

På kgd. er begr. gårdfæster Jens Pedersen, † 1869 (jf. Østsjæll. Folkeblad 10/1 1955) og andelsmanden, husmand Chr. Olsen, St. Torøje, † 1931.

Johannes (Nielsen?) Grubbe af Smerup skødede 1371 en gd. til sin svoger Jep Krage og sin søster Christine; han pantsatte også gods i Smerup og Torøje til hr. Jens Andersen (Brok) († 1408).

Byen Lille Torøje er først blevet anl. 1767–69; ældre folk husker, at byen før kaldtes »Nye By«.

Den gl. skole i St. Torøje, »Prins Carls skole«, opret. 1719 og landets ældste landsbyskolebygn., er 1916 for midler, stillet til rådighed af Vemmetofte kloster, bragt tilbage til sin opr. skikkelse og benyttes som museum. (AarbPræstø. 1914. 100–02).

Skove: I so.s sydvestl. hjørne ligger den lille skov Madelund (ca. 35 ha), der som den tilgrænsende Strandskov i Vemmetofte so. tilhører Vemmetofte kloster. Skoven har tidl. strakt sig ø. på til Lund i Lyderslev so., hvorfra der formentlig yderligere har været forb. m. Højstrupskovene (AarbPræstø. 1933. 99–10). I Madelund findes rester af den naturlige egeskov endvidere mærkes en såkaldt »vrang« bøg.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 2 høje ved St. og 6 (hvoraf en kaldtes Tueshøj) ved L. Torøje. – I ådalen ved S. er fundet 5 guldspiralringe og et hængekar af bronze fra yngre bronzealder.

I tørvelaget ved Åbjerggd. ligger en meget stor sten, der ikke kan tørlægges.

I Madelund findes nær stranden Hellig Svends kilde, der efter sagnet udsprang der, hvor Svend Estridsens søn Svends lig drev i land (AarbPræstø. 1920. 94).

Mindesmærke for andelsmanden, husmand Chr. Olsen, St. Torøje, † 1931, født i St. Torøje 1848, m. portrætmedaljon af Niels Larsen Stevns, rejst 1933 af egnens andelsforeninger.

Genforeningssten ved gadekæret i St. Torøje by.