Tved sogn

(T. kom.) omgives af Skårup so., Svendborg kbst.s jorder og Kirkeby so. samt Gudme hrd. (Gudbjerg og Brudager so.). So. har en enklave (Bjørnemose) ved Skårup sund, omgivet af Skårup so. og Svendborg kbst. Det meget ujævne terræn er i n. og v. højtliggende og bakket med største højde 100 m (ved Heldagergd.), mens en trig. stat. ved Edelsminde gd. er 92,8 m. Den mest lerede overflade er rig på små vandhuller og moser og rummer også en del skov (Ravnebjerg skov, Fårehave, Trappeskov, Trappehave). Kun hist og her findes enkelte sandede bakker. Mod s. en del frugtplantager og gartnerier. Gennem so. går den gl. landevej Svendborg-Nyborg over Ørbæk.

Areal i alt 1950: 1509 ha. Befolkning 7/11 1950: 1198 indb. fordelt på 337 husstande. (1801: 545, 1850: 872, 1901: 1173, 1930: 1131). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 529 levede af landbrug m.v., 372 af håndværk og industri, 101 af handel og omsætning, 53 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 106 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tved (*1364 Twet, 1394 Thwet; u. 1792) m. kirke, præstegård, forskole (opf. 1901), skole (opf. 1871), forsamlingshus (opf. 1902), kom.kontor (opf. 1880) m. (fra 1936) sognebogsaml. (opret. 1868, 900 bd.), hospital (opret. 1722 af etatsråd Erik Skeel til Arreskov, † 1729, og hustru Anna Beate Walkendorff, 2 lejligh. for 2 ægtepar el. enlige), stadion (anl. 1936), vandværk (anl. 1933, udv. 1955), Svendborg Trævarefabr. (opret. 1902 i Svendborg, siden 1950 i Tved, 15 arb.), mineralvandsfabr. og karosserifabr.; Heldager (*1314 Haldagger, 1469 Hallager, 1671 Heldagerbye; u. 1779) m. andelskølehus (opret. 1953). – Saml. af gde og hse: Tvedvej – bymæssig bebyggelse (forstad til Svendborg) med 1950 i alt: 147 indb. fordelt på 55 husstande); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 15 levede af landbrug m.m., 69 af håndværk og industri, 14 af handel og omsætning, 19 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv, 23 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv –; Tved Byhaver; Tved Skovhaver; Tved Nørremark. – Gårde: hovedgd. Bjørnemose (1531 Biørnæmoszegordt; 15,8 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 260, grv. 144); i enklaven, vandml. (f.t. ude af drift); Heldagergd., tidl. under baroniet Lehn (18,2 tdr. hartk., 145 ha; ejdsk. 315, grv. 182); Tvedgd.; Teglværksgd.

T. so., der udgør eet sogn og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 46. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken består af et romansk skib m. sengotiske udvidelser: langhuskor, korsarme i n. og s. samt v.tårn. Af den romanske bygn., der er opf. af frådsten og kamp, er kun bev. partier af skibets langmure m. rester af lisener og rundbuede murblændinger, mens alle andre opr. enkeltheder er forsvundet. I sengotisk tid er koret udvidet, og der tilføjedes korsarme og v.tårn, alt af kamp og tegl og m. blændingsgavle, hvoraf tårnets ø.gavl har store cirkelblændinger, der minder om den sydsjæll. type. Korsarmene har krydshvælv, medens der i kor og skib er fem ottedelte hvælv. – Altertavlen er et jævnt snedkerarb. i renæssance fra o. 1625, men stærkt omdannet 1703, fra hvilken tid også dens nadvermaleri stammer. Balusterformede barokstager. Romansk granitfont m. rundbuefrise og mandshoveder (Mackeprang. D. 122, 142). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og graverede våben, Brockenhuus og Brahe, samt initialer AB, KHB og KB, 1618. Prædikestol 1707 m. evangelistmalerier. En ældre † prædikestol fra 1590erne var af fyr (Jacob Madsen, ed. Idum. 200). Orgel 1796, ombygget 1871. Jernbeslået kiste, vistnok sengotisk. Klokker: 1) 1786, Ritzmann; 2) 1871, Allerup. Kirken havde 1589 kun to små klokker anbragt over koret, vistnok i tagrytter, mens de andre fra tårnet var flyttet til Svendborg Vor Frue (Jacob Madsen). – I skibets n.mur er indsat en romansk granit-gravsten m. kors, og en anden m. mandshovede sidder i s.muren. I det sydl. kapel er der i beg. af 1700t. indrettet et gravkapel m. delvis forgyldt smedejernsgitter. I kapellet et stort egetræsepitafium, der efterligner Ahlefeldt-monumentet i Odense Skt. Knud, m. portrætbuste af Anne Beate Walkendorff, † 1720, og statuer af hendes to mænd, Knud Urne, † 1705, og Erik Skeel, † 1729. I kapellet syv kister, deraf to af sandsten, m. ligene af bl.a. Henning Walkendorffs hustru Kirsten Kruse, † 1703, Knud Urnes første hustru Elisabeth Sophie, † 1693, oberstløjtn. Erik Chr. Sehested, † 1757, og hustru, Sophie v. Holsten, † 1753. Ved en istandsættelse af kapellet 1910 nedsattes nogle kister under gulvet i n.kapellet, der også har været indrettet som gravkapel m. trægitter fra 1700t., bl.a. m. ligene af jomfru s. 674 Elisabeth Sophie Banner, † 1717, Wolff Siegfr. v. Holsten, † 1713, og hustru Ide Skeel, † 1749, grevinde Ahlefeldt-Laurvigen, † 1803, og Edel Dyre v. Løvenhjelm, † 1804.

Litt.: P. Frederiksen. Det adelige Gravkapel i Tved Kirke. 1910. W. Bay. De fynske fraadstenskirker, FynskeAarb. 1942–46. 421.

Bjørnemose var opr. en bondegd. Den nævnes 1531 samt 1550, da Chr. III overlod den på livstid til dens beboer Hans Ottosen mod at denne byggede og forbedrede gden, svarede sædv. landgilde og førte tilsyn m. kronens skove. 1559 var der strid ml. Svendborg Vor Frue kirkes og Tved kirkes værger om, til hvilken af de to kirker B. gd. og de to Ørkilds møller skulle ligge. 1563 afgjorde lensmanden på Nyborg striden til fordel for Vor Frue kirke. Ml. 1574 og og 1579 fik Erik Billes († 1573) enke, fru Geske Brockenhuus († 1599) B. i mageskifte af kronen mod gods i Koldinghus len. Sen. kom B. på ny til kronen, som 1618 mageskiftede den m. indgærdet skov til 70 svins olden mod to bøndergde på Fyn til rigskansler Jakob Ulfeldt til Urup m.m. († 1630), hvis datter Birgitte Ulfeldt († 1664) ved ægteskab bragte den til Otte Krafse († tidligst 1670), som 1638 solgte B. til hr. Henning Walkendorff til Glorup m.m. († 1658). Han fik 1655 Jus patronatus til Tved kirke henlagt til B., som efter hans død blev udlagt til Hans v. Ahlefeldt († 1694), der 1661 pantsatte den for 5000 rdl. til borgm. i Odense Thomas Brodersen Riisbrigh, men 1662 for 2360 rdl. solgte den tillige m. patronatsretten til Tved kirke, Skovmøllen, 5 gde og en del hse til Henning Walkendorffs enke af 3. ægteskab, Margrethe Blome († 1679). Efter hendes død kom B. til Knud Urne til Juulskov († 1705), som 1701 i 3. ægteskab ægtede Henning Walkendorffs sønnedatter Anna Beate Walkendorff († 1720), der ved nyt ægteskab 1707 bragte B. til major, sen. etatsråd Erik Skeel til Arreskov († 1729), som 1723 (auktionsskøde 1724) tilkøbte Thurø (se ndf.). Ved hans død tilfaldt B. if. testamente af 1714 broderen Mogens Skeel til Broholm og ved dennes død s.å. søsteren Ide Skeel († 1749), enke efter major Wulff Sivert von Holsten til Gelskov († 1713). Hun skødede 1742 for 14.000 rdl. B. (hovedgdstakst 14, bøndergods 91 tdr. hartk. samt tiende og jus patronatus) m. Thurø (90 tdr. hartk. bøndergods) til svigersønnen, kapt., sen. oberstløjtn. Erik Chr. Sehested († 1757), som opførte en ny hovedbygn. Hans arvinger skødede 1758 for 32.000 rdl. B. m. Thurø samt Tved og Thurø kirker til etatsråd Jens Juel til Hverringe på dennes datter Elisabeth Juels († 1803) vegne. Hun bragte den ved ægteskab 1759 til kmh., sen.greve Chr. Ahlefeldt-Laurvigen til Tranekær († 1791), som fulgtes af sønnen, løjtn., sen. domkapitular i Lybæk Vilh. Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen († 1852), der 1805 solgte B. til kmh. Albrecht Christoph v. Heinen († 1814). Han solgte den 1811 til justitsråd Peter Johansen de Neergaard til Ringsted kloster m.m. († 1835), som efter frasalg af 66 bøndergde 1812 solgte B. til oberstløjtn. Adam Gottlob Josva v. Bülow († 1834). Han overlod 1825 gden til sønnen Rasmus Hartvig v. Bülow († 1852), som skødede den til svogeren, forv. J. P. Jensen († 1847). 1848–54 ejedes B. af Jens Chr. Harreschou, som solgte den til Erik Carl baron Bille Brahe († 1866), hvis enke, Hedvig Charlotte Amalie Schaffalitzky de Muckadell 1867 solgte den for 70.000 rdl. til Jens Hansen († 1903), der fulgtes af sønnen M. Jensen Kromann († 1920), hvis søn Otto Kromann er den nuv. ejer. – Godsarkiv LAF.

Litt.: SvendLarsen i DSlHerreg. III. 1943. 17–21. DLandbr. III. 1930. 191–92.

En ældre hovedbygn. opf. 1745–56 (Erik Sehested) af sten fra Ørkild slotsruin, blev til dels nedrevet, og den gl. hovedfløj erstattedes af en ny fløj mod s. af E. C. baron Bille Brahe. Gden består således nu af to fløje. S.fløjen har ligesom v.fløjen eet stokv. over den høje kælder, dog er kælderstokværket i s.fløjen ud imod haven at betragte som et fuldt stokv. Begge fløje har gennemgående trefags frontispice, er hvidkalkede, og tagene er dækket af røde tegl; de fire gavle er såvel som alle frontispicer forsynet m. kamtakker. N.f. hovedbygn. ligger den trefløjede avlsgård, der mod ø. har tilbygninger. Avlsgården åbner sig mod s. mod hovedbygn. Dens hvidkalkede længer er af bindingsværk og stråtækte. Avlsgårdens vestre fløj er forbundet m. hovedbygningens v.fløj m. en mur, i hvilken der er indkørselsport til den til dels af bygninger omkransede gårdsplads. Den store have, der har gl. træer, fører helt ned til Skårup sund.

I so. har i middelalderen ligget en herregd. Heldager (Haldagger), der 1314 blev inddraget under kronen fra hr. Tyge Vindsen, som havde forbrudt den ved utroskab mod Erik Mændved.

Heldagergaards Voldsted ligger i Heldager umiddelbart Ø. f. Vejen, der fører mod den nuv. Heldagergaard. Det bestaar af en stærkt udpløjet Banke, om hvilken der nu ikke spores Grave. Banken synes at have været rektangulær, ca. 40 × 25 m.

N. f. den nuv. Heldagergaard vistes tidl. et nu helt forsv. Voldsted, der bestod af en rund Banke omgivet af en Voldgrav. I Beg. af 19. Aarh. skal der her have staaet Murrester og i Graven være fundet Bropæle.

Skove: Lidt skov. Til Hvidkilde Fårehave (41 ha), Ravnebjergskov m. Sandløkken (56 ha), hvoraf dog en del på Svendborg kbst.s markjorder, den lille Trappeskov (6 ha) samt en mindre del (8 ha) af Græsholmene skov. Terrænet oftest bakket og jordbunden gennemgående mager, selv om der hist og her på bakkerne findes partier m. leret jordbund. Ved Trappeskov en lille skov Trappehave (ca. 4 ha).

I so. har ligget møllen Skårupmølle (1637 Skorup Mølle).

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men under Bjørnemose har været 2–3 mindre høje. – Fra T. stammer et vigtigt offerfund fra yngre bronzealder, bestående af hængekar, lerkar og 23 runde bronzeplader.

Litt.: Acta Archaeol. V. 1934. 164–66.

På Tved mark fandtes 1845 efter pløjning en lerpotte m. 1863 hanseatiske hulpenninge, nedlagt ca. 1350.

Ved kongebrev af 30/10 1554 blev Tved kirke befalet nedbrudt og sognefolket henvist til Vor Frue kirke i Svendborg; men beboerne henvendte sig til kongen m. bøn om at beholde deres kirke, og 1558 toges ordren tilbage, hvorefter Tved so. annekteredes til Skårup so., 1591–1603 var det atter et eget pastorat, hvorefter det på ny forenedes med S. indtil 1680; det blev da igen selvstændigt indtil 1696, da det atter forenedes med Skårup indtil 1738, hvorefter det var selvstændigt indtil 1812, derpå atter anneks til Skårup indtil 1842, fra da af igen selvstændigt.

Dele af T. so. (bl.a. Ørkild) indlemmedes 1/4 1926 i Svendborg kbst.

Befrielsessten i Heldager rejst 1950, mindesten for grundloven smst. s.å.

På Bjørnemose fødtes 1760 Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvigen (»generalen«) og 1764 hans broder den politiske forf. Jens greve A.-L.