Ulbjerg sogn

(U.-Lynderup kom.) omgives af Gedsted, Fjelsø, V. Tostrup, Låstrup og Lynderup so., Virksund og Lovns Bredning. Det overvejende jævnt bakkede landskab får sit hovedpræg gennem de dybe dale, der fl. st. strækker sig ind i land fra Lovns Bredning, som mod n. ved St. Torup og Gjørup og ved Ulbjerg. Det er gl. fjorddale fra stenalderen, men hævet havbund forekommer også s. 295 som store strandvoldssletter langs kysten, især neden for Skråhedes havskrænter. Andre steder når det høje land helt ud til havet som ved Ulbjerg klint (30 m). Her såvel som på det marine forland ved Sundstrup, hvorfra der er færge over Virksund, kan der bades. De bedste jorder findes mod v., hvorimod so.s østl. dele er stærkt sandprægede, idet der endog optræder lave klitter. Af Hov hede findes endnu ca. 150 ha tilbage (1960), men store, fhv. lyngarealer er blevet beplantet. Den største plantage er C. E. Flensborgs (i alt 700 ha, hvoraf 500 ha i Ulbjerg), og af andre kan nævnes Støvhøj, Kjeldsens, Skråhede, Bakrøgel og Gravbakke plantager. Gennem so. går landevejene Viborg-Løgstør og Hobro-Løgstør.

Areal i alt 1960: 4011 ha. Befolkning 26/9 1960: 995 indb. fordelt på 292 husstande (1801: 389, 1850: 401, 1901: 658, 1930: 901, 1955: 965).

I so. byerne: Ulbjerg (1363 Wlbierugh; u. 1793–94) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1961 s.f. byen), bibl. (opret. 1955; 3100 bd.), missionshus (opf. 1941), forsamlingshus, kom.kontor, sportspl., filial af Skals Sparekasse og andelsmejeri; Gjørup (*1475 Giørup, 1484 Gyrrvp; u. 1795); Store Torup (1401 Thogdorp; u. 1789 og ca. 1795); Lille Torup (1482 Lile Thorrop; u. 1798); Skinderup (1515 Skyndorp; u. efter 1805); Tolstrup (1466 Tholstrupp; u. 1789 og 1794); Sundstrup (*1404 Sundstrop; u. 1796) m. teglværk. – Saml. af gde og hse: Rækkeborg; Virksund (1688 Virchsunds Fergested) m. kro og færgeforb. til Virksund (Ørslevkloster so., Fjends hrd.). – Gårde: Skovgd. (*1401 Skouffue, 1491 Skooff); Vasegd.; Ulstrupgd. (*1313 Ulstorp); Overml. (*1461 Wulberg mølle, 1688 Ofver Ulbierg Mølle); Nederml. (1688 Neder Ulbierg Mølle); Hverrehus (1683 Huerre Huus).

U. so., der sa. m. Lynderup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Tostrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 323. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den ganske anselige kirke består af romansk kor og skib med sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på karnisprofileret sokkel. S.døren, hvis tympanon har to modstillede løver i kraftigt relief (Mackeprang. JG. 261), er i brug, mens n.døren spores ud- og indvendig. I koret er et rundbuet ø.vindue bev. tilmuret, mens flere monolitoverliggere er indsat i murene. Kirkens indre har bjælkelofter, og den opr. korbue er bev. med profilerede kragbånd. I sengotisk tid tilføjedes tårnet mod v., af kvadre og munkesten. Det krydshvælvede tårnrum åbner sig ved en rundbue mod skibet, og adgangen til tårnets mellemstokv. er ad en højtsiddende spidsbuedør mod n. Begge gavlene, der vender i n. og s., er glatte. Sengotisk er også våbenhuset mod s., hvis taggavl har synlige spærfødder og tre højblændinger, den i midten spidsbuet, de ydre skråt afskårne. Bygningens mure er ret stærkt omsatte og skalmurede, korgavlen omsat 1879, skibets s.side 1882. Tårnet er skalmuret 1747 (årst. og jerninitialer: IFI MCP). – Over skibets s.dør ses indvendig en kalkmalet indskr. på latin: »fred til den, der træder ind, frelse til den, der går ud«. – Alterbordet er klædt med en alterbordsforside o. 1600 med portalfelter, hvori evangelistmalerier. Altertavlen er et godt snedkerarbejde i højrenæssance 1601, med maleri (Kristus) af Jæger 1844. Den og prædikestolen restaureredes 1944. Nyt orgel 1946. Oblatæske givet af sognefolket i st.f. en, de havde lånt for at udrede krigsskat til svenskerne. Balusterformede messingstager fra 1600t. Romansk granitfont med glat, mundingsprofileret kumme på slapt formet pyramidefod. Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen og sen. initialer: PNS MHD. Prædikestol i enkel højrenæssance med malet årst. 1611. Stoleværk til dels med fladrelieffer og indskrifter 1574–75. Svær, jernbunden dørfløj 1591 med indskr., Joh. X. 9: »Jesus siger sjælv jeg er døren…«. Fra våbenhuset ses ved siden af døren rest af muret trappe til † pulpitur. Klokke o. 1200, skriftløs (Uldall. 15). – I våbenhuset romansk gravsten af granit med ligearmet kors med dobbelt glorieskive. – I kirken er begr. præsten Mads Pedersen Farstrup, † 1684.

Ribeårbogen meddeler under 1313, at en borg blev bygget i Ulstrup ved Limfjorden på Ribe bispedømmes jord. Jens Pedersen Harbou skrev sig 1505 til U.

1396 og 1401 nævnes Niels Nielsen i Torup, 1482 og 1492 Jens Pedersen af L. T.

Wanterberg til Skove nævnes 1404; den arvedes af Ytti Nielsen til Låstrup. 1495 solgte Jens og Anders Nielsen i Overgård S. til Skt. Hans kloster i Viborg.

Ulbjerg mølle solgte bisp Lave af Viborg 1404 til Ytti Nielsen.

Jens Eriksen i Sundstrup nævnes 1411.

I so. har ligget en mølle Strandmølle (*1404 Strandmøllen).

Skove: Der findes en del plantager. Hedeselskabet ejer C. E. Flensborgs plantage (tidl. Ulbjerg plantage), der er på i alt 708 ha hvoraf dog kun 443 i Ulbjerg so., mens resten ligger i Låstrup so. Tilplantningen, der er påbegyndt 1906, omfatter 418 ha af arealet. Ulbjerg-Lynderup kom. ejer den 55 ha store Bakrøgel plantage sammen med et mindre areal sydligere i so. Sletmose plantage, 54 ha, tilhører Bakkegården, og Kjeldsens plantage, anl. 1885, 40 ha, tilhører Nørreris (i Lynderup so.). Derudover findes der flere mindre plantager, således Skråhede plantage, 16 ha, og plantageparceller, der oftest tilhører de forsk. gde i so.

Ved Hverrehus ligger lidt ø.f. Vejen og umiddelbart s.f. Bækken en overpløjet Banke, der vel opr. har været en isoleret Holm i Mosen. Tæt n.f. Bakken, ind mod det højere Land, skal der være fundet Egepæle. Efter Sagnet skal der her have ligget et Slot, men der er nu ingen synlige Spor af en ved Kunst foretagen Befæstning.

Fredede oldtidsminder: En noget ødelagt langdysse og 39 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De to Toruphøje v.f. St. Torup, Blushøj ved Sundstrup, to høje nær Virksund, en ved s.skellet, Støvhøj på Hov hede og en høj s.f. Skinderupgde. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, 4 langhøje og 132 høje. – Ved Virksund har der været en køkkenmødding. I en strandvold ved Hverrehus er fremkommet 3 grave fra ældre bronzealder (»Gedstedfundet«), den ene med dolk, bælteplade, kam, 4 armringe og ca. 50 bronzerør til snoreskørt. En urnegravplads fra keltisk jernalder kendes fra Ulbjerg. En jernalderboplads kendes fra Gjørup mark og en guldhalsring fra germansk jernalder fra Sundstrup (H. C. Broholm i Aarb. 1940. 117–27).

Litt.: Anth. Fuglsang. U. Sandflugt i Rinds Herred, AarbViborg. 1944. 131–37.