(dels i Nr. Vium-Herborg kom. og dels i Vorgod kom.) omgives af Vorgod, Nr. Vium, Herborg og Brejning so. samt Ulfborg hrd. (Timring so.). Grænsen til Timring og Vorgod so. følger til dels Abildå, mens Herborg bæk på en strækning danner skel til dette so. Kuperet bakkeølandskab findes i sv. (højeste punkt 71 m, Fladhøj 69 m), hvor de fredede Herborg bakker (4,7 ha) ligger på skellet til dette so. Ellers er terrænet ret jævnt, især omkr. Videbæk mose. Ved Abildå findes fl. st. spor efter brunkulsgravning. Gennem byen Videbæk går hovedvej A 15 (Herning-Ringkøbing), hvortil slutter sig landevejen Skjern-Videbæk. Videbæk er også endestat. for den nu for normal drift nedlagte jernbane Skjern-Videbæk.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1962: 2048 ha. Befolkning 26/9 1960: 2098 indb. fordelt på 632 husstande (1930: 1114, 1955: 1944).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byen Videbæk (1610 Vidibeck) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1694 indb. fordelt på 536 husstande (1930: 702, 1955: 1597); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 55 levede af landbrug m.v., 851 af håndværk og industri, 228 af handel og omsætning i øvrigt, 167 af transportvirksomhed, 133 af administration og liberale erhverv, 55 af anden erhvervsvirksomhed og 200 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1915), skole (opf. 1957, arkt. Jac. E. Kjær) m. realafd., handelsskole (opret. 1955), bibl. (i skolen; opret. 1945; 5050 bd.), forsamlingshus, to missionshuse (det ene tilh. Luthersk Missionsforening, det andet, opf. 1925, Indre Mission), kom.kontor (opret. 1934), politistat., alderdomshjem (opf. 1948, arkt. Jac. E. Kjær), lystanlæg, stadion, friluftsbad, biograf (opf. 1946), hotel (opret. 1857 som kro, nyopf. efter brand 1907), Videbæk Bank (opret. 1919; 31/12 1963 var aktiekap. 400.000 kr., reserverne 645.000 kr.; indskuddene var 5,9 mill. kr., udlånene 5,7 mill. kr.), filialer af Vorgod og Nr. Vium Kommunes og Omegns Sparekasse og Ringkjøbing Bank, apotek (opret. 1906), andelsmejeri (Christianslund, opret. 1887, udv. 1963), Andelskondenseringsfabr. for Ringkøbing Amt (opret. 1953, 25 arb.), Andelsselskabet Videbæk Kartoffelmelsfabr. (opret. 1933, 30 arb.), A/S Videbæk Højttalerfabr. (opret. 1933, 30 arb.), Videbæk Maskinfabr. (Chr. Hansen & Søn, opret. 1944, 25 arb.), rutebilstat., posteksp. og telf.central. – s. 499 Saml. af gde og hse: Solsø Hede; Birkmose Hse. – Gårde: Ryesminde; Ll. Ryesminde; Bangsgd.; Virkelyst; Højsgd.; Bjergebogd.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Af V. so. hører den største del – 1960: 1932 indb. (587 husstande) – under Nr. Vium-Herborg kom.; heraf er største delen Videbæk by, nemlig 1694 indb. (536 husstande), jf. ovenfor; en mindre del af so. m. 1960: 166 indb. (45 husstande), 1930: 181 indb., hører under Vorgod kom.
V. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nr. Vium so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 5 og 6 d lægd og har sessionssted i Skjern.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den hvidkalkede, teglhængte kirke er opf. 1913–14 (indv. 13/12 1914) efter tegn. af kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen i middelald., til dels sengotiske stilformer og består af kor, skib og mod v. et tårn, der krones af sadeltag m. blændingsprydede gavle, og hvis underste rum danner forhal til skibet. I det indre, hvor skibet har udsk., hvidmalet bjælkeloft, medens koret har tøndehvælv, er altertavlen et maleri, opstandelsen, kopi efter Joakim Skovgaards altermaleri i Apostelkirken i Kbh., malet af H. Chr. Vantore 1914. Orgel og de fire lysekroner er gaver (orgelet skænket af M. Bjerrebo, Kbh., kronerne af distriktslæge Djørup). Til kirkens opførelse bidrog både staten og menigheden. På kgd. et ligkapel.
Jan Steenberg dr. phil.
Ryesminde (opkaldt efter Olaf Rye) er opstået 1845 ved opdyrkning af et hedeareal, der foretoges af et aktieselskab for mosekultur. Gden gik 1851 over til etatsråd E. Tang til Nr. Vosborg og F. M. Knuth til Knuthenborg. 1860 solgtes den til J.Jensen Søndergaard († 1889), hvis søn Jens Søndergaard overtog den efter ham.
Helle Linde arkivar, cand. mag.
I Videbæk var der 1638 kun to gde. Den nuv. by er opstået ved Århus-Ringkøbing landevej, der færdigbyggedes 1858. Kroen kom 1857, og 1859 blev der her brevsamlingssted. 1872 flyttedes Herborgbæk marked hertil, og snart kom der et betydeligt antal forretninger p.gr.af hedeopdyrkningen og det deraf følgende økon. opsving. 1920 blev V. endestation for statsbanen Skjern-Videbæk, der nu er nedlagt.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: Kun spredte småplantager.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: To høje, foruden to i skel mod Brejning og Herborg; den ene, i so.s sø.hjørne, hedder Rushøj. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser i Solsø hede og 12 høje.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I V. fødtes 1873 billedhuggeren Jens Lund.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Videbæk so. er ved resol. af 22/3 1916 opret. af dele af Herborg og Vorgod so. (se s. 494 og 498).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Joh. Laursen, Videbæk By, i Jyske Byer og deres Mænd. II. 1916. J. Abildtrup. Fæstebonden Mads Andersen Widebæks Strid m. Baronen paa Brejninggd., AarbHards. 1923. 1–27. N. Madsen-Vorgod. Udskiftningen i Videbæk, smst. 1933. 41–49.