Bredstrup sogn

(B.kom.) omgives af Ullerup, Erritsø og Taulov so., Brusk hrd. (Herslev so.) samt Holmans hrd. (Pjedsted og Gauerslund so. og Rands fjord). Ved s.grænsen en enklave af Ullerup so. So. grænser i v. op til Elbodalens gl. tunneldal, der ligger som en både bred og dyb fure i et ellers ganske jævnt, lermuldet moræneplateau af stor frugtbarhed. Længst i n. et par mindre skovpletter (Lundeskov, Kokobbel). Gennem so. går den østjy. længdebane (Fredericia-Vejle) samt hovedvej A 18 (Snoghøj-Vejle), hvortil støder landevejene fra Fredericia mod Kolding henh. Vejle.

Areal i alt 1960: 1396 ha. Befolkning 26/9 1960: 501 indb. fordelt på 129 husstande (1801: 355, 1850: 525, 1901: 600, 1930: 529, 1955: 490). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 310 levede af landbr. m.v., 96 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed, 27 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bredstrup (o. 1330 Brestorp; u. 1773) m. kirke, præstegd., centralskole (fællesskole for B. og Pjedsted kom., opf. 1960), bibl. (i skolen; opret. 1960; 1600 bd.), missionshus (opf. 1887), sportsplads og telf.central; Stallerup (1452 Stallerup; u. 1773); Kongsted (o. 1330 Kungesteth; u. 1772); Bredstruplund m. minkfarm. – Saml. af gde og hse: Torp (1541 Torp, 1591 Kongstedrop; u. 1772); Bredstrup Mark. – Gårde: Østedgd. (1575 Ødstedt; 46,7 tdr. hartk., 223 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 1630, grv. 626); Bredstrupgd (14,1 tdr. hartk., 56 ha; ejdv. 375, grv. 158); Kærsgd. (14,1 tdr. hartk., 65 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 445, grv. 195); Karmedal; Torpgd.; Stallerupgd.; Engdalgd.; Kongstedgd.; Spanggd.; Snurom (tidl. kro); Hofmansminde; Albjerg; Højgd.; Nygd.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullerup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 474. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Kirken består af kor og skib fra ret sen romansk tid m. sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod s. fra sidste halvdel af 1800t., nu indr. som ligkapel. Den senromanske bygn. er overvejende opført af rå og kløvet granit, dog m. let hulet skråkantsokkel og hjørnekvadre. På nø.hjørnet af korets sokkel er der et lille mandshovede. Af opr. enkeltheder er i øvrigt bev. den tilmurede s.dør m. to granitsøjler, der bærer et ellipseformet stik (Mackeprang. JG. 66). N.døren spores kun ganske svagt, ligesom et rundbuevindue i skibets n.mur. Kor og skib har indvendig flade bjælkelofter, og korbuen er helt fornyet, efter at hele triumfvæggen i en årrække var fjernet. Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum m. fladbuede vægnicher, og den spidse tårnbue er udmuret m. dør, da man i ny tid, vist o. 1920, henlagde hovedindgangen hertil. Tårnet har glatte gavle i ø.-v., og glamhullerne er mod n. og s. fladbuede, mod ø. og v. spidsbuede. Tårnets ydermure er stærkt skalmurede – jerncifrene 1870 og 1871 hentyder sikkert til disse arbejder. Fra denne tid er også det lille våbenhus i s., nu ligkapel. – Altertavlen fra o. 1700 i meget jævn bruskbarok m. snosøjler og maleri fra 1920 af N. Larsen Stevns, Den fortabte søn. Et ældre altermaleri fra 1800t., himmelfarten, er anbragt i ligkapellet. Tavlens træværk er istandsat 1923. Alterstager m. tyndt balusterskaft på kraftig fod og m. flad, muslingriflet lyseskål, ganske som dem i Vejlby. De er givet 1694 af Lars Knudsen og Anne Pedersdatter i Kongsted Torp. Romansk granitfont m. glat kumme på firkantet fod. Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af spejderne i Kanaan. En anden font m. arkader på kummen og firsidet fod står i tårnrummet (Mackeprang.D. 306); den stammer sikkert fra den 1661 nedlagte Kongsted kirke (se ndf.). Prædikestolen i renæssance fra beg. af 1600t. har relieffer af Kristi lidelseshistorie og på hjørnerne evangelister og dydeskikkelser. En lukket præstestol fra o. 1700 i korets s.side har udsavet akantusværk ganske som den i Vejlby (s. 1148). Ved prædikestolen hænger en gipsafstøbning af Herlufsholm-krucifikset (III. 950). Pulpitur o. 1730–40 på træsøjler og m. maleri af Kristus som verdensdommer i M. C. Thranes manér. Orgel 1894. Jernbunden pengeblok fra 1700t. På loftet ligger en defekt model af et tremastet skib. Klokke 1919, Smithske Støberier, Ålborg. – På kgd. kunstig gravhøj m. klassicistisk monument over justitsråd, borgm. Hans Buhl, † 1814.

En †kirke i Kongsted, der if. regnskaber var lille og uden tårn og 1653 var istandsat, og som blev ødelagt af de sv. soldater 1657 under Frederiksoddes belejring, blev helt nedbrudt efter beboernes andragende 1661. Også Bredstrup kirke havde lidt meget, men kunne dog repareres (Kirkehist.Saml. 2. Rk. V. 133ff. J. J. Ravn. Lidt om den gl. kirke i K., AarbVejle. 1925. 112–16).

Østedgård skrev Henning Volstrup sig til 1550, men han havde da vist allr. solgt gden til Niels Skeel til Nygd. († 1561), der 1548 lod sig gden tildømme på rettertinget. Hans enke Karen Krabbe († 1586) mageskiftede 1578 Ø. til kronen, der 1620 udlagde den til kaptajnsgd. for Johan Mor, derpå for Frederik Gans, hvis enke ægtede herredsfoged Thomes Terkildsen, der 1626 fik gden i fæste; 1648 overlod hun gden til sønnen Axel Gans, der besad den endnu 1653. 1662 var Ø. (31 tdr. hartk., øde) fæstet til proviantkommissær Nicolaj Bennick, der 1663 fik den udlagt af kronen, men 1668 atter måtte afstå den, hvorefter den indgik i ryttergodset. 1688 fik jægerm. i Jylland Gerhard Brockdorff († 1711) livsbrev på Ø. og opførte hovedbygn. Enken Cathrine Sophie v. Specht beboede endnu 1728 gden, som sønnen Bendix Brockdorff († 1766) 1714 fik livsbrev på; den kom derpå til søstersønnen generalmajor Jobst Gerhard v. Scholten, og efter hans død 1786 blev Ø. 1787 af kronen stillet til auktion og solgt for 9250 rdl. til forp. på Hvidkilde Rasmus Ejlersen. 1797 kom gden til hans svigersøn, kmh., oberstløjtn., baron Hartvig Fr. Wedel Jarlsberg, der 1802 solgte den til Ole Kongstad († 1808), som forøgede den til 20 tdr. hartk.; hans enke solgte den 1811 til Jens Lange til Rødkilde († 1848), som 1847 solgte den (30 1/2 tdr. hartk.) til kbmd. Rasmus Hansen. 1851 kom den til Heinrich August Lorentzen († 1894), der tilkøbte 23 tdr. hartk., derpå til hans søn Karl Emil Lorentzen for 300.000 kr., 1911 (54 tdr. hartk.) for ca. 400.000 kr. til landbrugskand., cand. phil. Jørgen Rudolf Bech, 1918 for 595.000 kr. til landbrugskand. P. Vang Lauridsen, 1920 for 750.000 kr. til forp. Otto Friis Beck († 1921), hvis enke 1928 solgte den til Emil Pontoppidan Christiani. 1941 købtes s. 1156 Ø. af gross. Dethlef Jürgensen († 1947) for 700.000 kr. Dennes enke solgte den 1954 til landsretssagf. H. Sally for 1.420.000 kr.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 236–40. DLandbr. V. 260–62.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning (fredet i kl. B) ligger smukt i engene ved Rands fjords v.bred. Den ganske anselige bygn., der er i én etage over høj kælder, er ganske enkelt udformet m. gennemgående, let fremspringende frontispice m. trekantsfronton og halvt afvalmede gavle. If. Pont.Atlas lod hofjægerm. Gerhard von Brockdorff i slutn. af 1600t. opføre »en smuk bygning«, hvor der før kun var »en ringe hytte og et øde sted«; denne gd. var dog if. Hans de Hofman faldefærdig, og den nuv. bygn. stammer sikkert som helhed fra tiden o. 1790, da Rasmus Eilersen genopbyggede ejendommen.

Den anselige, gulkalkede ladegård er opf. 1858–60, dog sen. ombygget.

Den sydl. del af so. m. byerne Kongsted og Torp har tidl. været et eget so., Kongsted so., der var anneks til Bredstrup; men 1661 ansøgtes der om, at kirken, hvorom se ovf., måtte nedbrydes og menigheden søge Bredstrup kirke, idet svenskerne helt havde ødelagt den; de havde benyttet stenene til deres hytter i lejren, som lå ved Bredstrup by (endnu på Pont.Atlas’ tid sås rester af deres skanser og volde fra 1657; i Pufendorfs Hist. du régne de Charles Gustave findes et kort over denne rytterlejr). På tomten for Kongsted kirke ses sparsomme murrester; en mindesten rejstes på stedet 1953. Kirkens døbefont står i Bredstrup præstegd.s have. Endnu 1844 opførtes Kongsted so. i matriklen; først 1884 ses den her at være lagt under Bredstrup. I so. har der også ligget dele af byerne Rerslev og Husby.

På Spanggd. oprettedes 1788 en kgl. »dugmagerfabrik«, som 1818 købtes af Poul Schwartz, der 1819 fik privilegium på at drive farveri.

Skove: Kun lidt skov. Til Østedgård hører 17 ha (Kokobbel, Lundeskov) og til enkelte andre gde 2–3 ha skov. Østedgård skov tilh. landsretssagf. Henning Sally.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 35 høje, der fortrinsvis lå s.f. Kongsted og nordligst i so.; en af dem indeholdt en hellekiste. – Ved Kongsted mølle er der undersøgt en boplads fra ældre romersk jernalder.

Bredstrup har 1925 fået Pjedsted i Holmans hrd. som anneks.

I B. so. fødtes 1818 botanikeren Johan Lange, 1868 journalisten og forf. Mads Jepsen.

Litt.: Vider. II. 442–43.