Erritsø sogn

(E. kom.) omgives af Lille Bælt, Taulov og Bredstrup so., Ullerup so. samt Fredericia kbst. Ved grænsen til Bredstrup so. en enklave af Ullerup so. Grænsen til Fredericia løber i bunden af en kort, bred tunneldal, hvori s. 1149 Erritsø bæk strømmer til Lille Bælt. I øvrigt er terrænet en jævnt bølget moræneflade, der ud mod Bæltet fures af talr. korte, ofte skovklædte dalkløfter, ligesom kysten ud til det dybe Lille Bælt mange steder danner klinter. Længst i sø. strækker Lyngs odde sig frem på det sted, hvor en kommende ny Lillebæltsbro skal krydse bæltet. I so. et par mindre skove (Ladegårds skov og Firmands skov). Hvor den 1935 åbnede Lillebæltsbro passerer Bæltet, er bredden af dette kun 800 m. Herover fører dels jernbanen Odense-Fredericia og dels hovedvej A 1, hvorfra hovedvej A 18 (mod Vejle) afgrenes. En landevej fører direkte fra broen til Fredericia, og i so.s nordl. del passerer jernbanen Fredericia-Kolding.

Areal i alt 1960: 1640 ha. Befolkning 26/9 1960: 1991 indb. fordelt på 567 husstande (1801: 695, 1850: 1055, 1901: 1102, 1930: 1396, 1955: 1664). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 466 levede af landbr. m.v., 700 af håndv. og industri, 203 af handel og omsætning i øvrigt, 205 af transportvirksomhed, 141 af administration og liberale erhverv, 51 af anden erhvervsvirksomhed og 198 af formue, rente, understøttelse olgn.; 27 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Erritsø (1279 Hærægsogh, o. 1330 Ærexhøgh; u. 1773) m. kirke, centralskole (opf. 1958, udv. 1962–63, arkt. Ejnar Mikkelsen), friskole (opret. 1948, nybygn. 1958), bibl. (på centralskole; opret. 1958; 1450 bd.), missionshus (Effata, opf. 1901), forsamlingshus (opf. 1900), kom.kontor (i gl. rytterskoles bygn), 2 sportspladser, Erritsø Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1893; 31/3 1963 var indskuddene 724.000 kr., reserverne 59.000 kr.), motorml., flere minkfarme og gartnerier og telf.central; Sanddal, villakvarter (forstad til Fredericia) – m. 1960: 397 indb. fordelt på 119 husstande (1955: 231); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 9 levede af landbr. m.v., 155 af håndv. og industri, 69 af handel og omsætning i øvrigt, 59 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. privat kostskole (opret. 1956 i den som landbrugsejd. nedlagte Sanddalgd.s hovedbygn.; plads til 49 elever), børnehjemmet Erritsøhus (opret. 1957, tidl. husholdningsskole), Sanddal Trælasthandel og Dansk Brændselsolie Transport; Snoghøj (1524 Snobehøw) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 278 indb. fordelt på 86 husstande (1955: 220); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 18 levede af landbrug m.v., 148 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 23 af anden erhvervsvirksomhed og 21 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. folkehøjskole, efterskole (opret. 1945, udv. 1948 og 1960) i en dal v.f. S., S. Badehotel, Gl. Færgegård, motel »Medio«, bådehavn, anlægsbro, Dansk Vandings Industri (vandingsanlæg, opret. 1946, 40 arb.); Brovad (1683 Broevad) m. A/S Kulsyre- og Tørisfabrikken Union (opret. 1933, 40 arb.) og asfaltfabr. R.T.A.; ved hovedvejen fabr. Kalø (trillebøre og transportmateriel; opret. 1949). – Saml. af gde og hse: Lyng (1683 Lyng) m. Lyngsodde Teglværk, købt af Danish Nitrogen Import, der agter at bygge tankanlæg for flydende ammoniak på stedet; Sønderskov m. Argentinerparken s. 1150 (mindepark for dansk-argentinere, opret. 1938) m. mindesten for Iuan Fugl, † 1900, og højskoleforstander Lars Bækhøj, † 1957, og K.F.U.M.s og K.F.U.K.s feriehjem; Mølleskov (1683 Mølschouf); Haveløkke; Skovhave; Ladegårdskov. – Gårde: Henneberg Ladegd. (1664 Hønborig Ladegaard; 13,3 tdr. hartk., 77 ha; ejdv. 470, grv. 238); Erritsøgd. (13,3 tdr. hartk., 65 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 420, grv. 187; under udstykning); Damgd. (9,2 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 370, grv. 139); Snoghøjgd.; Javnsgd.; Sønderskovgd. Langs s.kysten 3 fyr.

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullerup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 474. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Kirken, der er opf. 1898–99 (arkt. Bjerre) som erstatning for en senromansk bygn., består af kor og skib m. tårn mod v. Den røde murstensbygn., der har skifertag, er holdt i senromanske stilformer m. lisener og rundbuefriser på alle bygningsdele og pyramidespir på tårnet, der er noget smallere end skibet. Indvendig er der flade lofter. Fra den 1898 nedbrudte bygn., der var opført i ret sen romansk tid af granitkvadre, rå kamp, flint, al og munkesten og bestod af kor og skib m. sengotisk v.tårn og våbenhus mod s., er en firesøjlet portal overført. Den har på kapitæler og baser flere symbolske tegn, foruden kors et kringleagtigt ornament og et »femkvadrattegn« (Mackeprang.JG. 67–68). – De ældre inventardele er overført fra den gl. kirke. Altertavlen er et jævnt arbejde i akantusbarok, vistnok fra 1713, hvilket årst. sa. m. malersignaturen P. Stentzel findes på det tidl. midterbill., nadveren. Det nuv. med velsignende Kristus er fra midten af 1800t. De balusterformede barokstager er givet 1710 af sgpr. Johannes Monrad i Åstrup. Glatkummet, romansk granitfont på firesidet fod m. hjørnehoveder. Sydty. dåbsfad o. 1575 m. bebudelsen og graverede initialer: MLD. Fontehimmel i senbarok svarende til altertavlen og dat. 1710 (el. 1716). Krucifiks fra 1600t. Prædikestol fra den nye kirkes opførelsestid. Lille, tremastet skibsmodel fra ca. 1880. I koret glasmalerier fra 1898, Petrus og Paulus, givet af P. Holt og udført af Ferd. Müller, Quedlinburg. I tårnrummet står et meget ejendommelig vievandskar af granit m. brede, indhulede kanellurer og på overkanten mul. sen. bomærker olgn. Efter stedlig overlevering har det endnu i beg. af 1800t. været skik at stænke sig med vand fra karret ved indtræden i kirken. To klokker fra 1898, begge af Ohlsson i Lübeck. – Epitafier: 1) Oberstløjtn., oberst i den russiske hær Christian Conrad von Ellebracht, † 1737; 2) Peder Grib »Tient Hans Kongl. Mayst. til Danmarck etc. I 30 Aar og i Wærende tid Bivaanet alle forrefaldende Søe Batailler og i særdelished i Bataillen ved Strømstad misted sin Højre Arm af en Canon-kugle. Derefter tient Hans Reussiske Keyserlige Mayist. 3 Aar som Captain af første Rang. Død paa Snoghøy d. 17 Marts Ao 1757«. Ved tavlen, der er istandsat 1921 af Nationalmuseet og Sølieutenant-Selskabet (Personalhist.T. I. 154), hans kårde; 3) mindetavle over faldne 1849–50.

Litt.: Marius Hansen. E. gamle Kirke., AarbVejle. 1915. 211–48.

På kgd. er bl.a. begr. søofficeren Peder Grib, † 1757.

Henneberg Ladegård var tidl. ladegd. til Hønborg slot (se s. 1160); 1614 nævnes Niels Berider i H. L.; 1618 fik skovrider Jacob Johansen København den i fæste; han klagede 1629 til kongen over, at gden var blevet »nedbrudt, brændt og ødelagt af de kejserlige«, og da han selv bekostede den genopført, tillod kongen 1641, at den efter hans død måtte overgå til hans søn. Endnu 1653 besad han den, men 1662 overdrog kongen den til major Didrik v. Uncken for lang og god tjeneste og en lønrestance på 3490 rdl. Gden var da på 13 1/2 tdr. hartk.; den »ringe bygn.« brændte, men genopførtes o. 1680 af v. Uncken, hvis enke Marie Hein ægtede oberst Christian Conrad v. Ellebracht (Ellbrecht) († 1731), der 1714 afstod gden til sønnen generalmajor Anton Günther v. Ellebracht († 1760), som 1719 overlod den til kongen, hvorefter den udlagdes til ryttergods. Efter ryttergodsets salg 1765 skødede kongen 1770 H. L. (13 1/2 tdr. hartk.) for 5988 rdl. til oberstløjtn., generalkrigskommissær Johannes Eskild de Falsen († 1808), som genopførte gden, 1781 udparcellerede den og 1782 på auktion solgte hovedparcellen m.m. til generalkrigskommissær C. H. v. Wildenrath († 1791), der 1785 solgte den for 9000 rdl. til Jørgen Smith. Sen. tilhørte gden W. A. Uldall († 1852), der sen. blev toldkass. og justitsråd, Asmus Jørgensen Schmidt († 1827) og hans svigersøn H. P. Jensen († 1850). 1850 kom gden til kmh., klitinsp., s. 1151 landstingsmand Thyge G. C. Fr. de Thygeson, der 1854 købte Damgd., m. hvilken H. L. sen. fulgte. 1869–97 var den forpagtet til den kendte kvægopdrætter H. Fr. Hansen. 1934 solgtes den til forpagteren A. P. V. Hansen, hvis søn S. Hansen overtog den 1951.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Kvægopdrætteren H. Fr. Hansen, i AarbVejle. 1951. 202–12. Jf. litt. om Damgd.

Hovedbygningen udgør sa. m. den jævnaldrende ladegård et smukt, grundmuret, gulkalket anlæg, vistnok fra beg. af forrige årh.; det ganske enkle stuehus har ligesom avlsbygningerne halvt afvalmede gavle. Der er i nyere tid indsat tagvinduer mod haven. Gden ligger vistnok på sa. st. som det i kejserkrigen ødelagte kongelige slot Hønborgs ladegård; den afbrændte på major Didr. von Unckens tid, men genopførtes af denne o. 1680. Efter ryttergodssalget 1765 blev gden opbygget af generalkrigskommissær Johs. Eskild de Falsen.

Damgård tilhørte ovenn. Asmus Smith († 1827), til 1850 hofjægerm. Cajus Chr. Fr. M. v. Ahlefeldt († 1896), der o. 1840 opførte hovedbygn., fra 1854 ovenn. kmh. Thyge G. C. Fr. de Thygeson († 1905), derpå hans adoptivdatter Charlotte C. M. Trap de Thygeson († 1934). Den blev derpå købt af frk. A. Liebe, som 1952 solgte den til grev J. O. Reventlow.

Litt.: DLandbr. V. 253–54. Aug. F. Schmidt. Kmh. Thyge de Thygeson til D., i AarbVejle. 1960. 123–31.

Hovedbygningen, der er lagt meget smukt i en skovklædt slugt ned mod Lille Bælt, er et overmåde særpræget, rødpudset, grundmuret bygningsværk af anselige dimensioner. Det elleve fag lange hus er i en etage over høj kælder og har afvalmet skifertag over en trimpel. På s.façaden er de midterste tre fag ført op i to etager som frontispice, der nu afdækkes m. en lav trekantsfronton, men tidl. var afsluttet i en slags attika m. højere midterparti. I kontrast til bygningens længde betones det vertikale ved fremtrædende, hvidpudsede, kannelerede pilastre, der tidl. på karakteristisk vis var ført højt op over taggesimsen som en art pinakler m. krenelerede tinder. Ved en beklagelig ombygning efter frk. Liebes overtagelse af D. 1936 blev imidlertid såvel disse som attikaen fjernet, hvorved bygningen mistede meget af sit særpræg. Medens s.façaden er s. 1152 opdelt m. pilastre ml. hvert andet fag – i frontispicen dog ml. hvert fag – er n.façaden delt m. pilastre om det yderste fag i hver side samt om det midterste, hvor hovedindgangen i en høj, spidsbuet portal betones ved en smal frontispice m. trekantfronton. Trappen er af fint forarbejdet støbejern og flankeres af to store lygter. På gavlene er midterpartiet betonet ved pilastre og ført op som frontispicer. De høje vinduer er spidsbuede m. fint krydsende sprosseværk i overrammerne og har spidsbuede fordakninger. Bygn. er opf. ved 1840ernes midte af holsteneren, hofjægermester C. Chr. Fr. von Ahlefeld, der sandsynligvis har benyttet en tysk (hamborgsk?) arkt.

Den smukke have, der åbner sig ned mod Lille Bælt, rummer mange smukke og eksotiske træer, til dels hidført af kammerherre de Thygeson; bl.a. ses to af de ældste douglasier i Danmark.

Ved den lange allé, der fra hovedvejen fører ned til gården, er rejst en mindesten for frøken Charlotte Trap de Thygeson, udf. i granit af billedhugger Anne-Marie Carl Nielsen.

Snoghøj var fra gl. tid overfartssted til Middelfart; Tordenskjolds våbenbror kapt. Peder Grib († 1757) blev 1742 færgemand (transportforv.) her; stillingen arvedes af svigersønnen prok. Carl Lindam († 1778), dennes svigersøn prok. Gotfred Fibiger († 1795) og hans søn postm. C. L. Fibiger († 1840), der 1839 solgte Færgegården, der længe havde været privatejet, mens færgeriet beroede på kgl. bevilling, til kmh., postm. og transportforv. Hans Chr. Riegels, kendt som forstmand. Efter hans død 1861 solgte enken Frederikke Chr. v. Heinen († 1887) 1871 gden (19 tdr. hartk.) for 80.000 rdl. til forp. H. P. Borchsenius. Proprietær Pagh solgte den 1878 for 204.000 kr. til apoteker P. Krag, som 1895 solgte den for 150.000 kr. til kapt. Walther Edmund Christmas-Dirckinck-Holmfeld, hvis tidl. hustru Ragnhild Meldola, f. Weber, ejede den fra 1898 til sin død 1938; derpå blev den udstykket.

Litt.: DLandbr. 254–56.

Snoghøj højskole oprettedes 1913 som fiskerhøjskole, idet fru R. Meldola Weber skænkede grunden og 30.000 kr. De anselige bygn. opførtes efter tegn. af arkt. Ivar Bentsen. Forstander var Andr. Otterstrøm, som 1919 købte skolen, men 1924 solgte den til Anna Krogh og Jørgine Abildgaard, som drev den som gymnastikhøjskole for kvinder og udvidede bygningerne, bl.a. med en kirkesal. Nu er den nordisk-europæisk højskole og har efter en ombygning plads til 100 elever.

Ved Snoghøj opførtes 1568 et 3 etager højt kornhus på 50 fag, efter kgl. befaling. Mul. er det ruinerne af dette, som i Pont.Atlas omtales som »Hønborg Slot«; rester er fundet 1922.

Ved Snoghøj, hvor der 1535 nævnes et blokhus, anlagdes, vistnok straks efter 1638, en forskanset lejr, kaldet »Jyllandsby«, bestående af en jordvold m. grave tværs over Lyngsodde. Her slog Torstenson i jan. 1644 de danske tropper (JySaml. 3. Rk. IV. 290f.).

Snoghøj har fra gl. tid været det vigtigste færgeoverfartssted ml. Jylland og Fyn. Om Lillebæltsbroen se V. 173.

En hellig kilde, Korskilde, har været i den vestl. del af Erritsø by; ved udgravninger er der fundet en mængde dyreben, antagelig fra ofringer (Henrik Ussing i Festskr. til H. F. Feilberg. 1911. 466–67. Schmidt. DH. 150).

I Sønderskov købte 1937 Dansk-Argentinsk Forening 2 ha til mindepark og samlingssted for dansk-argentinere. Der er mindesten for indvielsen 9/6 1938, for Juan Fugl, agerdyrker og møller i Tandil, f. 1811, † 1900, og højskoleforstander Lars Bækhøj, f. 1876, † 1957, lærer i Tandil 1906–11.

I vejgrøften n.f. Snoghøj er 1909 rejst en mindesten for en falden tysk soldat. En befrielsessten er 1945 rejst i Erritsø ved det tidl. gadekær. Om mindestenen for frk. Charlotte Trap de Thygeson se ovf.

Ved Kysten, ca. 1 km V.f. Lillebæltsbroen ligger paa S.enden af et Højdedrag, der kun rejser sig ca. 6 m over Vandet, Resterne af Vejrmose Batteri, anl. 1807. I Jordvoldene findes flere ty. Bunkers fra 2. Verdenskrig, ligesom en af de store Staalmaster, der bærer Stærkstrømsledninger over Lille Bælt, er anbragt i Skansen (Alb. Breindahl i AarbVejle. 1942. 235–50).

I so. nævnes tidl. gden Helvede (1581 Hellund, 1589 Helfvede).

Skove: Til Damgård, der ejes af greve J. O. Reventlow, hører 28 ha skov beliggende på stærkt kuperet terræn ved Kolding fjord. Andre gde har mindre skovarealer.

Fredede oldtidsminder: 3 småhøje i Henneberg Ladegårds skov. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje, navnlig i so.s sydl. halvdel. Efter præsteindberetning fra 1638 skal der tillige have ligget et dyssekammer m. dæksten på Erritsø mark; dets plads kendes nu ikke. – S.f. Erritsø Østergård er fremkommet et vikingetids sølvfund m. 4 ringe og 5 barrer.

Erritsø, som mul. opr. har været et eget pastorat, var en tid anneks til Taulov, indtil det ved reskr. af 7/12 1665 bestemtes, at so. ved den daværende præsts død skulle annekteres til den tyske kirke i Fredericia, dog således, at der skulle holdes en kapellan; sammenlægningen skete 1667. Kapellaniet ophævedes 1803, men fra 1915 er der til embedet knyttet et residerende kapellani.

I E. so. fødtes 1784 filologen og skolemanden P. G. Fibiger, 1791 officeren Adolph Fibiger, 1793 officeren Jacob Fibiger, 1796 zoologen Friederich Faber og handelsmanden Poul Pagh, 1877 folkeminde- og sprogforskeren Henrik Ussing.

Litt.: H. F. Riegels. Minder fra Snoghøj, AarbVejle. 1912. 125–46. R. A. Ussing. Minder fra Erritsø, udg. af Henrik Ussing. Danmarks Folkeminder 11. 1917. Henrik Ussing. Stednavne i E. So., DaStud. 1905. 157–68. J. J Ravn. E., AarbVejle. 1917. 73–80. Marius Hansen. Linds Minder fra E., smst. 1935. 170–97.