Fodby sogn

(F. kom.) omgives af Herlufsholm so., Næstved kbst., Karrebæk fjord samt Karrebæk og Vallensved so. Mod s. danner kanalen ind til Næstved grænse på en strækning. Det jævnt småbakkede og lavtliggende terræn afbrydes stedvis af mere sammenhængende, men ikke særlig høje bakker som Langhøj (24 m). Sa. højde har Bregnebjerg. Mod sø. dannes so.grænsen af Evegrøfts velmarkerede dal, imod v. af Harrested å og Saltø å, der udmunder i en lille gren af Karrebæk fjord. Jorderne er gennemgående frugtbare og hører til de bedste i herredet. Mod sv. ligger den anselige Saltø skov og mod n. det lille Bøssevænge. Gennem so. går jernbanen Næstved-Slagelse (Fodby stat.) og landevejene Næstved-Skælskør og Næstved-Slagelse.

Areal i alt 1950: 2042 ha. Befolkning 7/11 1950: 765 indb. fordelt på 217 husstande. (1801: 536, 1850: 837, 1901: 854, 1930: 828). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 476 levede af landbrug m.v., 134 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 52 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Fodby (1287 Fothæby; u. 1792) m. kirke, præstegd., skole, forskole, forsamlingshus (opf. 1905), jernbanestat. (på Slagelse-Næstvedbanen), post- og telegrafeksp.; Bistrup (1344 Bisæthorp (her?), o. 1370 Bistorp; u. 1784) m. skole; Skraverup (o. 1370 Straaborp (fejl for Scraaborp) m. forskole; u. 1786); Stenbæksholm (1484 Stennebeksholm; u. 1791). – Saml. af gde og hse: Møllevænge; Olden; Ålestoks Huse; Skraverup Huse; Bistrup Huse. – Gårde: Fodbygd. (36,5 tdr. hartk., 158 ha; ejdsk. 454, grv. 262); en gd, i Fodby (matr. nr. 10; 12,3 tdr. hartk., 53 ha; ejdsk. 175, grv. 112); Bangholm; Gammelvænge; Skovridergd.

Fodby so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Næstved og hører under de sa. kr. som Krummerup so., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 292. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken er en teglstensbygn. bestående af kor og skib fra slutn. af 1100t. samt tre gotiske afsnit: korforlængelse, tårn i v. (med trappehus i s.) og våbenhus i s., de tre sidste med samtidige hvælv. Den opr. bygn., der er af fuld munkestensmur med riffelhugne sten i vinduesindfatninger o.a. st., har fint formede enkeltheder og er nært beslægtede med klosterkirkerne i Sorø-Ringsted. Korets n.vindue og skibets seks står helt el. delvis tilmuret, n.døren spores og s.døren er i brug, men dens øvre del dækkes af våbenhushvælvet; den er rundbuet og sidder i et ligedannet, fremspringende felt med velbev. blændingsdekoration, et søjlebåret buegalleri. Koret har i s. rester af en sokkel, og både det og skibet har opr. profileret gesims, der i skibets v.gavl er suppleret med en frise delt af søjlestave. Korbuen har dobbeltfals i v., afrundet sokkel og omkringløbende kragbånd. O. 1400 fik skibet to stjernehvælv (svarende til Karrebæk s. 934), og koret, der nu har hvælv fra 1870, fik formentlig eet. Korforlængelsen har gesims som koret og en stokværksdelt gavldekoration af cirkler og rektangler, de øvrige gavle har enkle blændinger og kamtakker. Moderne spidse vinduer.

Over hvælvingen, på triumfvæggen er der velbev. rester af en romansk apostelrække fra 1200t. På skibets s.væg et stort billede af Skt. Christophorus, fra 1300t. – Middelald. s. 938 alterbord af munkesten. Altertavlen er et maleri, Kristus på korset, sign. »L. Sarauw d’après Rubens 1888«, i samtidig ramme. I tårnrummet står dens forgænger, en enkel efterligning (fra o. 1850) af en renæssancetavle, mul. m. opr. søjlekapitæler fra o. 1600. Alterkalk o. 1570. Alterkrucifiks af bly, 1700erne. Den ene alterstage er fra o. 1625, den anden en moderne kopi. Døbefont af eg, i bruskbarok, o. 1650, svarende til Karrebæks (s. 934). Sydtysk dåbsfad m. fremstilling af bebudelsen og stemplet R S; bomærkeskjolde 1641 m. initialerne M N M H D. I våbenhuset står en fod til en romansk døbefont (el. et vievandskar). Et senromansk korbuekrucifiks hænger nu i Næstved Skt. Peders Kirke. Renæssance-prædikestol, o. 1600, sikkert af Abel Schrøder den ældre, m. hermer på hjørnerne og evangelister i storfelterne; de tre hermer har våben på skafterne: lensmanden Peder Reedtz’ fædrene og mødrene (Reedtz, Bornstedt) og hans hustrus mødrene (Skeel); samtidig himmel, rygpanel fra o. 1635. Stoleværk o. 1620, sml. Tystrup (s. 904); præstestol fra beg. af 1600t., degnestol o. 1650; bag disse renæssancepanel fra et forsv. pulpitur. I skibets ø.ende er der herskabsstole fra o. 1585. Kirken har to senmiddelald. dørfløje, i skibets s.dør og til våbenhuset. Klokker. 1) 1592, støbt af Borchardt Quellichmeier, 2) 1859, af Gamél. – Gravsten: 1) Pouel Christensøn, Fodbygård, skudt 19. juli 1660 »paa hans gor af et suensk parti«; halvfigur af den jættelignende herremand. 2) Jørgen Pedersen Holst, rådmand, byfoged, tolder i Rudkøbing, død 1623; stenen er mul. solgt fra Rudkøbing.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø Amt. 1100–11.

Fodbygård (undertiden Fogedbygd.) nævnes i Roskildebispens jordebog o. 1370 som tilhørende denne m. et ret betydeligt tilliggende af bøndergods. Men allr. 1287 var den af Roskildebispen forlenet til Oluf Lunge († senest 1302). Mul. har den været en arvelig forlening, thi o. 1368–85 havde sønnesønnen hr. Jacob Olufsen Lunge († sen. 1387) den. Ved reformationen kom den til kronen. Medens bøndergodset lagdes under Saltø, blev selve F.gd. 1546 forlenet til kongens ridebud Laurents van der Mølle for hans og hans evt. tilkommende hustrus livstid mod en årl. afgift på 24 kapuner til Kbh. slot. Mul. er det hans og hustruens halvt udviskede gravsten, der findes i kirken. I så fald er han død på F. 1562 og hun, Karen Nielsdatter, 1592. 1598 fik Peter Reedtz kgl. befaling til at lægge F., »der nu er ledig«, under Saltø slot og bortfæste den. 1621 gav kongen jomfru Ane Godske livsbrev på F., men allr. 1624 mageskiftede kronen den til Roskilde domkapitel. Den under kirken nævnte Poul Christensen, som 1660 blev skudt på F. af de svenske, har antagelig haft gden i fæste. 1669 kom den ved mageskifte til generalkrigskommissær Otto Pogwisch til Saltø m.m. († 1684). Han ejede den endnu 1682, mul. til sin død. Siden ejedes den (if. 1688-matr. ca. 19 tdr. hartk.) af oberst Johan Didrik von Westberg til Østrupgd., amtmand og kommandant på Bornholm († 1695), som 1694 solgte den (m. ca. 174 tdr. hartk. bøndergods) til kancelliråd Jørgen Arenfeldt til Rugård († 1717), som 1695 solgte den tillige m. Sortebrødregd. ved Næstved til assessor Hans Drejer. Handelen gik imidlertid tilbage, og 1701 solgte Jørgen Arenfeldt gdene til søkaptajnløjtn. Erik Olsen Lygaard, som 1704 solgte dem til Frederik Schrøder, der tillige 1711 fik auktionsskøde på F. efter skiftet efter hustruen »madam« Christina Suhr. Gden, som i alt havde ca. 204 tdr. hartk., kaldes ved denne lejlighed ikke hovedgd. Sen. 1715 er den købt af handelsmand i Næstved Wilchen Hornemann, som 1723 skødede den (ufri hovedgdstakst ca. 19, i alt ca. 203 tdr. hartk.) til Carl Adolph von Plessen, der gjorde den til led i de Plessenske fideikommisgodser (se s. 912). 1803 købtes den af Peter Johansen de Neergaard († 1835), der dog allr. s.å. solgte den til Severin Stengler, som transporterede købet (41.000 rdl.) til købmand Lars Olsen, der 1805 fik skøde af Neergaard, men allr. 1806 solgte F. for 47.500 rdl. til forv. Jakob Christian Møller. Denne solgte 1818 gden til forp. Niels Lund († 1828), hvis søn N. R. Lund 1855 solgte den til baroniet Gavnø. Ved skiftebehandlingen efter Otto baron Reedtz-Thott († 1862) blev den 1863 på auktion købt for 100.000 rdl. af forp. Henning Edvard Christian Lage († 1878). 1879 solgtes den af enken for 275.000 kr. til Holger Christian Otto Peter Reedtz († 1905), som 1886 afhændede den til rentier Heinrich Ludvig Theodor Bencard, der 1912 solgte selve F.gd. (men beholdt fæstegodset) til H. E. Pille. 1954 købtes F. af J. W. greve Ahlefeldt-Laurvig.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944, 555–62.

Hovedbygn. er opf. 1941, efter at den tidl. var nedbrændt. Den er bygget som et velindrettet moderne beboelseshus; uden noget forsøg på at rekonstruere den tidl. hovedbygn., med takkede gavle, er den nye bygn. opf. af mursten med tegltag i villastil. Avlsbygn. er opf. 1906 efter en brand.

Voldstedet af det ældre Fodbygård ligger umiddelbart v.f. den s.k. Gl. Fodbygårds have mellem Næstved-Vallensvedvejen og Bøssevænge skov (ca. 4 km nv.f. den nuv. Fodbygård). Voldstedet har længe været under plov og er næsten helt udjævnet, men endnu anes gårdtomten, et firkantet plateau (ca. 140 × 140 m) omgivet af gravsænkninger. På pladsen er oppløjet brolægning og munkesten. 1755 siges, at gårdens bygninger er »næsten overalt opklinede med ler, og alle fire længer er tækt med strå«. If. Pont.Atlas. VI. 309, er Fodbygård afbrændt 1770. Langs s.kanten af Bøssevænge ses lige ved voldstedet en lav dæmning, der skal være en rest af den gamle Næstved landevej.

I det sydvestl. hjørne af Borrenakke skov, nær udløbet af Borge å i Karrebæk fjord ligger det velbevarede voldsted Margretevold el. Borrenakke. Til voldstedet er knyttet sagn om dronning Margrete (Sprænghest?). Voldstedet er anlagt i skrænten mod strandengen og består af en cirkulær banke, der mod s. og v. ligger lige ud til strandengen, medens den mod n. og ø. ind mod skrænten omgives af en ca. 10 m bred ringgrav. I det lave terræn v.f. banken ses et jorddige, der tangerer skræntens fod og fortsætter videre mod n. Bankens sider står ret stejlt. Dens topflade, der måler ca. 25 m i diam., har en svag cirkulær forhøjning, koncentrisk med banken og ca. 12 m i diam. I forhøjningen ses en del kampesten. Inden for anes en svag sænkning. – Ved jorddiget skal have stået et hus, opf. her af kammerherre C. A. v. Plessen p.gr.af stedets smukke udsigt. På voldstedet er nu anlagt stier ligesom det er bevokset med enkelte store træer.

Skove: Helt mod n. ligger den lille skov, Bøssevænget (20 ha), der indtil for nylig tilhørte Gunderslevholm. Terrænet er fladt. Hovedtræarten er bøg. I so.s sydvestre hjørne træffer man Saltø skov (275 ha), der bl.a. består af skovpartierne Øverste Have, Byshave og ud til Karrebæk fjord Borgnakke skov. Terrænet er også her fladt. Skovens beliggenhed yder gode vækstbetingelser for løvtræ, navnlig bøgen udvikler sig smukt. Skoven tilhører godset Saltø.

Fredede oldtidsminder: I Saltøs skov 29 høje, de fleste ret små; i Borgnakke skov findes dog gruppen Gæstererhøje med 4 meget anselige høje, foruden 4 mindre; i Byshave skov s. 940 findes en gruppe på een stor høj og 5 mindre. Ø.f. Skraverup findes en høj, en anden, Merreshøj, ø.f. Bistrup. – Sløjfet el. ødelagt: 4 høje, samt jættestuen Knoldhøj ved Bistrup.

Genforeningssten rejst ved indgangen til Saltø skov 1920.

N.f. Bistrup står en 4–500 år gl. tjørn, »Busken«, der har været anset for et helligt træ.

Ø.f. Fodby har ligget en hellig kilde, Hellig Daas kilde (Schmidt. DH. 121).

I klemmebrev af 1555 bestemtes, at Fodby kirke skulle annekteres til Skt. Peders Kirke i Næstved efter den dav. præsts død eller forflyttelse; men 1583 bestemtes, at kapellanen ved Skt. Peders Kirke skulle bo i Fodby, og 1584 klagede sognefolket over, at kapellanen kun havde ringe indtægter, da præsten i Næstved oppebar tienden af Fodby. Først ved reskr. af 26/8 1803 blev Fodby et eget sognekald (se KirkehistSaml. 5. R. IV. 554).

Litt.: Fodby byes lov og vedtægt. Vider. I. 1904–06. 184–93. AarbSorø. 1918. 34–35; 1935. 8–28; 1951. 58–69.