Harlev sogn

(H.-Framlev kom.) omgives af Hasle hrd. (Årslev so.), Ning hrd. (Ormslev og Kolt so.), Skanderborg a. (Adslev so. i Hjelmslev hrd.) samt Stjær og Framlev so. Gennem so., fra v. mod ø., strækker der sig et markeret dalstrøg (en tunneldal), der i den østl. del følges af Århus å, som løber ind i so, fra s. I dalen ligger på det vestl. so.skel den ca. 10 ha store Tåstrup sø og Tåstrup mose. Den i øvrigt noget ujævne overflade stiger i sydvestl. retning til omkr. 60 m. Det næsten skovløse so. har ret gode jorder. Gennem det går landevejen Randers-Skanderborg.

Areal i alt 1960: 1144 ha. Befolkning 26/9 1960: 672 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 318, 1850: 502, 1901: 594, 1930: 649, 1955: 656).

I so. byerne: Harlev (beg. af 1200t. Hathelef; u. 1784) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 271 indb. fordelt på 94 husstande (1955: 221) – m. kirke, præstegd. og forsamlingshus (opf. 1905); Harlev stationsby (ved den nedlagte Århus-Hammel bane) m. kom.kontor, filialer af Andelsbanken og Landbosparekassen, posteksp. (i den tidl. jernbanestat.) og telf.stat.; Skibby (*o. 1350 Skyby, Skybya, 1508 Skybii; u. 1798); Tåstrup (*1207 Thorstenstorp, 1480 Tostrup; u. 1793). – Gårde: Harlev Mølle (tidl. Ludvigsholm, *1340 Hathløfmølnæ; 12,3 tdr. hartk., 78 ha; ejdv. 400, grv. 170; vandml., men ikke i drift); Tarskov Mølle (*1499 Terneskoff, 1574 Terskou) (m. vandml., ude af drift; 11,8 tdr. hartk., 106 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 406, grv. 218); Stavslet; Skibbygd. (delvis udstykket 1954); Harlevholm (*1319 Hathlefholm; u. 1782); Tåstrupgd.

H. so., der sa. m. Framlev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., 288. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. De romanske bygningsafsnit er opf. af rå og kløvet granit, frådsten og limsten uden særlig sokkel. Tilmurede romanske vinduer er bev. på korets n.side og under våbenhustaget. Den rundbuede s.dør er placeret meget nær v.gavlen, n.døren er forsv. Den brede, mod skibet falsede korbue har profilerede kragsten. I senmiddelalderen har skibet fået to og koret ét fag krydshvælvinger, hvoraf det sidste er fornyet 1863 sa. m. ø.gavlen. Udvendig støttes kirken af nyere stræbepiller. Våbenhuset, af munkesten, er vistnok senmiddelald., men i 1700t. omb. i barokstil. Tårnet er opf. af røde mursten 1861–62, efter at det gl. tårn var styrtet ned 1861. En stor rundbue forbinder det hvælvede tårnrum m. skibet. M. undt. af det skiferdækkede tårn er kirken hvidkalket og tækket m. tegl. Ved gravning af varmekanal i skibets gulv 1960 fandtes en halv snes mønter, den ældste fra Erik Klippings tid. – På korets n.væg afdækkedes 1939 et fragment af et kalkmaleri forestillende en helgeninde, vistnok Skt. Catharina; billedet er en del af en længere figurfrise fra 1400t. Desuden fremdroges et indvielseskors, lidt af en ribbedek. på skibets ø.hvælv samt omkr. korbuen en bladfrise. – Moderne panelalterbord. Altertavle fra 1592, af katekismustype, men m. opr. maleri (Den korsfæstede) i midten; stafferet ved Hans Rasmussen 1940. Alterstager i barokstil fra midten af 1600t. Romansk granitdøbefont af vestjy. type (Mackeprang.D. 162). Dåbsfad af Nürnberg-type fra slutn. af 1500t. m. initialer og årst. 1713. Prædikestol i renæssance fra o. 1600 svarende til den af Morten Snedker signerede stol i Borum m. fl. I storfelterne malerier af Kristus og evangelisterne; staffering fra 1940 (Hans Rasmussen). Samtidig opgang og lydhimmel. De enkle stolestader er af ny dato. I tårnrummet et orgel på 5 stemmer (A. C. Zachariasen) og en series pastorum fra 1940. s. 259 I kirken er 1961 ophængt en model af fregatten »Sjælland«. Klokken er omstøbt 1884. I skibet er 1587 opsat en lille mindetavle over fru Genete Cragengelt (»den skotske kvinde på Tjele«), som døde på Harlevholm 1567 og er begravet i kirken; tavlen er opmalet 1787 og 1831. I koret en kalkstenstavle i træramme over jubellæreren provst Chr. Lindemand, † 1781. Et ruineret epitafium over præsten C. J. Lodberg († 1761) opbevares i præstegd. En romansk gravsten, rigt dek. m. fugle, slyngværk, dyr og kors, er opstillet i våbenhuset. En som trin foran våbenhusdøren anv. granitsten er vistnok også en romansk gravsten. En renæssanceligsten m. portrætfigurer over »velagte mand« Søren Pedersen og hans to hustruer er flyttet fra skibets gulv til våbenhuset. På kirkegården monument over provst Jens Chr. Ramsing († 1852) og hustru. Tidl. fandtes endv. en halv snes gravsten over bønder fra 1700t. (se JySaml. 4. Rk. II. 174). Et ligkapel er opf. på kgd., der mod s. begrænses af præstegården, en smuk, trelænget bindingsværksbygn. fra 1700t. (fredet i kl. B).

Den gl. rytterskole i Harlev fra 1721 er nu privatbolig.

Harlevholm tilhørte 1319 Anders Nielsen og 1461 Lage Brok, der 1468 mageskiftede den til Jens Henriksen Prip, hvis søn Henrik Prip 1494 skrives til H. På reformationstiden købtes den af Genete Cragengelt, »den skotske kvinde på Tjele«, der døde her 1567, hvorefter hendes mand Hans Skriver solgte den til ejeren af Stadsgd. (nuv. Constantinsborg). 1588 mageskiftede Corfitz Trolle H. m. ml. til kronen, som 1661 afhændede den (24 tdr. hartk., besat m. 2 bønder) til Gabriel Marselis. Til o. 1800 lå den (2 gde à 9 tdr. hartk.) under Constantinsborg.

Litt.: AarbAarh. XIV. 1921. 61–65, XXI. 1928. 95–96.

Harlev Mølle skødede Anders Knudsen 1340 til prioren i Ring. I 1700t. var her kobberklæde- og jernmanufaktur. 1831 ejedes H. Ml. af fhv. traktør Louis Johan Schucany († 1849), der forøgede tilliggendet betydeligt (1838: 15 tdr. hartk.) og gav den navnet Ludvigsholm. 1845 tilhørte den Theodor Bay († 1871), der 1862 solgte den (22 tdr. hartk.) for 95.000 rdl. til kapt. Morten Chr. Gydesen v. Simesen († 1907), i hvis tid den var på 28 tdr. hartk. Hans dødsbo solgte den 1909 til Th. Hansen, fra 1918 ejedes den af Ole Hegelund († 1938). Efter frasalg af s. 260 en del jord ejedes den fra 1942 af fru G. Frederiksen, 1947 af fabr. C. Damgaard, s.å. af J. C. Pedersen, som 1957 solgte den for 525.000 kr. til kunsthdlr. Mogens Hjerl-Hansen, der har givet den dens gl. navn.

Litt.: AarbAarh. XXXIV. 1941. 12–13 og XLII. 1949. 93. DLandbr. V. 1933. 533–34.

Hovedbygn. er en bindingsværksbygn. fra slutn. af 1700t., mul. fra jernmanufakturets tid, omb. 1957 af den nuv. ejer Mogens Hjerl-Hansen. Bestyrerboligen ø. herfor er en lang bindingsværksbygn. m. grundmurede, kamtakkede kviste og gavle.

Tarskov Mølle har siden 1829 tilh. fam. Schmidt, nu P. O. Schmidt.

I H. er rejst en genforeningssten.

I so. lå landsbyerne Kittrup (1683 Norder-, Synder Kitrup, Synder Kittrup) ved Skibby og Elstrup (1544 Ielstrupmarch).

Skove: Kun lidt skov. Til Tarskov ml. (1664 Tarschoumølle) hører 12 ha skov. Flere gde i so. har mindre skovarealer fra 1 til ca. 5 ha.

Fredede oldtidsminder: Den stærkt forgravede Loshøj s.f. Tåstrup. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse nø.f. Skibby og 32 høje. hvoraf en snes stk. lå s.f. Tåstrup, andre n. og nv.f. Harlev; af disse sidste har et par mul. indeholdt stengrave. – Ved Tåstrup er fundet to smukt ornamenterede guldhalsringe fra germansk jernalder (J. Brøndsted i NationalmusA. 1929. 67–68).

Litt.: Peder Eeg. H. Kirkes Jorder og Genete Craigengelt, AarbAarh. 1915. 133–46. S. Leth Danielsen. Fra H. So. i gl. Dage, smst. 1921. 46–70. Sa. En gl. Slægt fra Skibby, smst. 1928. 75–151. Aug. F. Schmidt. Bidrag til H. Sogns Historie, smst. 1960. 206–22. Rasmus Nielsen. Strejftog i H. og Framlev So., ØstjyHj. 1948. 138–47.