Linå sogn

(L. kom.) omgives af Voel, Dallerup, Låsby, Tulstrup og Alling so., Tyrsting hrd. (Rye so.), Vrads hrd. (Them so.), Silkeborg kbst. og Viborg a. (Gødvad so. i Hids hrd.). Til so. hører øerne Møgelø (16 ha), Lilleø (2 ha), Alø og Bregnø i Julsø. S.grænsen dannes af Gudenådalen m. de store søer, Julsø, Borresø og Brassø, og Gudenåen danner ligeledes skel til Viborg a. Overalt ledsages denne Danmarks anseligste å af brede, sandede terrasser som ved Svejbæk og ved Resenbro, oftest begrænset af stejle, skov- og kratbevoksede skrænter, der fures af talr. vandløbskløfter, de fleste tørre (Rødstidal, Markedsdal, Langdal, Borgedal, alle omkr. Svejbæk, og Grøndal, Rådal, Dybdal og Stidal ved Resenbro). Ml. de enkelte kløfter rager rester af det bagvedliggende plateau frem i Frederikshøj (112 m), Christianshøj (115 m), Risbøge bakker (112 m), Sindbjerg (103 m) og Stovbjerg (99 m). Gennem bakkelandet slynger sig i n. en smeltevandsdal frem mod Gudenådalen nær Resenbro, afvandet af åen Linå, som har sit udspring i en tunneldal, der fra ø. passerer forbi Mollerup og Linå til Hårup. I den ligger Bjarup mose. So. er meget rigt på skov (Vesterskov) og plantage, der sa. m. rigdommen på søer og det afvekslende terræn har gjort egnen til et af Danmarks mest søgte og yndede turiststeder. Gennem so. går jernbanen Silkeborg-Skanderborg (Sejs, Svejbæk og Laven stat.), banen Silkeborg-Langå (Resenbro stat.), hovedvej A 15 og landevejen Silkeborg-Hammel.

Areal i alt 1960: 5193 ha. Befolkning 26/9 1960: 3335¹) indb. fordelt på 1026) husstande (1801: 696), 1850: 1612²), 1901: 1646, 1930:2408, 1955: 2940). – Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig 1960 i flg. grupper: 833 levede af landbr. m.v., 1328 af håndv. og industri, 222 af handel og omsætning i øvrigt, 166 af transportvirksomhed, 167 af administration og liberale erhverv, 63 af anden erhvervsvirksomhed og 516 af rente, formue, understøttelse olgn.; 40 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Linå (* 1376 Lønng sogenn, *1401 Lennow, 1573 Lenno; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960:267 indb. fordelt på 80 husstande; fordelingen efter erhverv i denne og de 4 nedenn. bymæssige bebyggelser i so. var flg.: 122 levede af landbr. m.v., 926 af håndv. og industri, 161 af handel og omsætning i øvrigt, 127 af transportvirksomhed, 103 af administration og liberale erhverv, 51 af anden erhvervsvirksomhed og 399 af rente, formue, understøttelse olgn.; 25 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1899), skole (opf. 1905), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1895, omb. 1942), alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Knud Sørensen) m. kom.kontor, sportsplads (ved forsamlingshuset), andelsmejeri (opret. 1880, omb. 1913, 1962 tilbygget stort osteri), kro, filial af Andelsbanken, grusgrav og posteksp.; Mollerup (*1423 Maalerup, 1482 Moldrvp; u. 1790) m. skole (opf. 1893), afdelingsbibl., missionshus (opf. 1897), grusgrav (entreprenørfirmaet Colas) og telf.central; Laven (*1401 Laffuend, 1577 Laven; u. 1789) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 271 indb., fordelt på 103 husstande – m. skole (opf. 1952, arkt. Knud Sørensen), bibl. (i skolen; opret. 1935; 5500 bd.), missionshus, hotel, restaurant »Terrassen«, Anebjerg teglværk, strømpefabrikken Nylontex (i tidl. Kærgårds ml.; 27 ansatte), jernbanestat., posteksp., telf.central og anløbsbro for Silkeborg-Himmelbjergbådene; Svejbæk – bymæssig bebyggelse m. 1960: 259 indb., fordelt på 92 husstande – m. Hotel Ludvigslyst, restaurant »Onkel Peters Hus«, A/S Niels Larsens Skolemøbelfabr. (75 ansatte), Ellegaards Møbelfabr. (40 ansatte), A/S Svejbæk Trævarefabr. (20 ansatte), Svejbæk Gummimåttefabr., jernbanestat., posteksp., færge over snævringen ml. Julsø og Borresø; mange sommerhuse; Sejs – bymæssig bebyggelse m. 1960: 681 indb., fordelt på 209 husstande – m. skole (opf. 1959, arkt. Knud Sørensen), afdelingsbibl., missionshus, forsamlingshus og feriehjem; mange sommerhuse; Resenbro (1551 Ressen Bro) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 436 indb., fordelt på 114 husstande (1955: 409) – m. skole (opf. 1951, arkt. Knud Sørensen), afdelingsbibl., privat syge- og plejehjem (»Røde Gård«), åndssvagebørnehjemmet »Solbo«, kro, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Hårup (*1334 Hatterup, *1376 Hatrop, 1577 Horup; u. 1796); Skellerup (*1424 Skældorp; u. 1794) m. dambrug (ved tidl. vandml.). – Saml. af gde og hse: Skellerup Nygde (u. 1781); Bjarup (1350 Byrkæthorp, 1586 Bierup); Bjarupmose (en del i Låsby so.); Halved (*1433 Halduid); Skærbæk. – Gårde: Laven Hovgd.; Dynæs (*1360 Dyrnes), Kærsmølle (1610 Kiersmølle); skovejd. Linå Vesterskov m. hovedbygn. Skovhuset (1,8 tdr. hartk., 460 ha; ejdv. 604, grv. 173).

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Voel so. ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 58. retskr. (Silkeborg), 41. politikr. (Silkeborg), 38. lægekr. (Silkeborg), under Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue s. 553 i Skanderborg, 43. skattekr. (Silkeborg) og Skanderborg amtsskyldkr., 4. vurderingskr. (Vrads hrd.) samt a.s 4. folketingsopstillingskr. (Silkeborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 212. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Den anselige kirke består af apsis, kor og skib fra romansk tid, efterreformatorisk v.forlængelse m. sen. tilbygget tårn samt kapel i n. fra 1689. Et †våbenhus er omtalt 1616 og 1664. De opr. afsnit er opf. af granitkvadre og lidt al på skråkantsokkel, apsiden desuden smykket m. en affaset gesims. På loftet står korets ø.gavl af velhugne granitkvadre, samt skibets v.gavl af marksten og rå kamp. Af de opr. vinduer ses kun apsidens ø.vindue som blænding; et brudstykke af en monolitoverligger er indsat i skibets n.mur. Begge de rige, ret ens sekssøjleportaler (4 frisøjler og to halvsøjler, der mod sædvane er anbragt yderst) (Mackeprang. JG. 109ff.), m. reliefsmykkede tympana er bev. S.portalen, før 1885 flyttet til tårnets v.side, hvorigennem der er adgang til kirken, smykkes af et tympanon m. den velsignende Kristus. N.portalen, hvis tympanon bærer flettekors, giver adgang fra skibet til n.kapellet. Et tredie tympanon m. en ufærdig el. ubehjælpsom fremstilling af den velsignende Kristus, nu anbragt indvendigt over n.døren, skal sa. m. endnu et tympanon m. den korsfæstede Kristus, indsat i kirkegårdsmuren, stamme fra den nedbrudte Bjarup kirke (se ndf.). V.forlængelsen, markeret ved spring i skiftegangen s. 554 udvendig, består af ret små kvadre, der ligeledes skal stamme fra Bjarup kirke. Mul. kan forlængelsen dateres til o. 1590, da bygn. var i forfald, men delvis ved kongens hjælp blev genopbygget bl.a. m. sten og kalk fra Silkeborg slot (KancBr.). Det murede gravkapel på et skifte af granitkvadre og m. svunget blytag, er opf. 1689 if. en sandstenstavle m. Daniel Fischers og Else Lindes våben. Sa. årst., våben og initialer ses på kapellets fintskårne dørfløj ind til skibet samt på en malet træplade opsat over indgangen smst. Tårnet, der 1679 omtaltes som så brøstfældigt, at det næppe kunne stå længere, er antagelig blevet nedrevet kort efter. I sin nuv. skikkelse er det vistnok genrejst o. 1800 (omtalt i kirkeregnskab 1807), af røde munkesten i krydsskifte, forneden m. kvadre fra skibets v.gavl. Tidl. adgang ad en fladbuet dør i s. Opgangen til tårnets øvre stokv. er ad en trappe i murlivet, i n. til mellemstokværket, derefter fortsat i s. Kirkens indre har fladt loft, apsiden nyere halvkuppelhvælv. Den omsatte og udvidede korbue har skråkant-kragbånd. – Middelald., muret alterbord m. niche i ø. Altertavle i renæssance m. malet årst. 1616 samt reliefskårne våben for lensmanden Christen Holck og hustruer, Karen Krafse og Marie Below. I storfeltet fremdroges ved en rest. 1938 (Povl Jensen og Georg N. Kristiansen) den opr. indskr. fra Johannes evang. 6,53–59. Denne havde været dækket af et korsfæstelsesmaleri (nu på loftet), på træ, m. indskr. og årst. 1693, hvorover var anbragt et maleri på lærred: Kristus velsigner de små børn, malet af P. A. Lyders, Århus 1863 (nu på skibets s.væg). En slank, for farver afrenset Johannes Døberfigur fra en katolsk altertavle (o. 1500) er opstillet ved skibets n.væg. Alterkalk skænket af oberst Adam Erenreich von Preen (se ndf.). Messingalterstager, antagelig kopier i gotisk form. Romansk granitdøbefont m. løvefigurer flankerende mandshoved (Mackeprang.D. 277), på ny fod. Nyere messing-dåbsfad. Dåbsfad og øreskål af tin, if. graverede initialer, våben og årst. skænket 1694 af oberst Adam Erenreich von Preen og hustru Anna Sophie von Lesbrant, udf. af Århus-kandestøberen Hans Nielsen Godtlænder (AarbAarh. 1925.47f.); nu i Den gamle By, Århus. Dåbskande af tin, fra slutn. af 1800t. Et ottesidet, pyramidalsk fontelåg af træ er anbragt på korloftet. Enkel prædikestol og himmel fra o. 1630 fra sa. værksted som Søby, m. tandsnitslister om storfelter og i trekantgavle samt våben for Chr. Holck og hans anden hustru Marie Below. Opgang og staffering fra 1936 (P. J. og G. N. K.), m. nye indskrifter samt evangelistsymboler i storfelterne, hvor der var spor af evangelistmalerier. Nyere stoleværk; barok præstestol i korets nv.hjørne. Mindetavle over faldne i krigen 1848–50. Præsterækketavle 1950. Kirkeskib, karavel, købt i Hamborg, ophængt 1939 (AarbAarh. 1952. 108). Orgel 1932 (Frobenius) på pulpitur fra 1858. Klokke 1908, fra de Smithske støberier i Ålborg, m. indskr. fra den omstøbte klokke, fra 1738 af H. Tessien. I n.kapellet henstår 8 kister m. lig af slægten Fischer til Silkeborg og Allinggd., én læderklædt, to m. barokke metalbeslag og fire m. kisteplader. 1) Kapellets stifter, Daniel Fischer, † 1707, m. hustru, 2) Else Linde, † 1689, og datter 3) Christiane Fischer, † 1711, 4) Christian Fischer til Alling og Gravballe, † 1774, m. hustruerne 5) Marie Christine Poulsen, † 1736, og 6) Charlotta Amalia Reenberg, † 1770.7) Mouritz Fischer, justitsråd og auktionsdir. i Kbh., † 1778, og sønnen 8) Jean Arnold Fischer, † 1805. (Om gravskrifterne se AarbAarh. 1925. 36ff.). Et epitaf over tindåbsskålens giver v. Preen og tre hustruer, omtalt i Pont.Atlas. IV. 214, er forsv. En romansk gravsten m. et relief af en mand i hel fig., velsignet af Vorherres hånd, og m. indskr. Asserus (se Løffler. Gr. pl. XIII) er 1862 flyttet fra Linå kro’s trappe til tårnets s.mur. Gravsten, m. portrætfigurer, på korbuens s.side, over sgpr. Rasmus Nielsøn, † 1611, og hustru Maren Jensdatter. Mindesten på kgd. over provst Ludvig Hemmer Bagger, † 1820, og hustru Birgitte Marie Bagger, † 1822, sat af børnene, samt over sønnen Christen Kjølichsen Bagger, † 1835.

Litt.: Edv. Egeberg. Linaa Sogn i gamle Dage, i AarbAarh. 1925. 9–55.

På kgd. er bl.a. begr. forf. Edv. Egeberg, † 1938.

På toppen af et bakkedrag lidt nø.f. Mollerup har ligget den forsv. Bjarup kirke, hvis lille menighed endnu 1524 svarede landehjælp, og som 1528–29 hørte til de kirker, der til Fr. I måtte aflevere en klokke til omstøbning. Kirkens grund, dækket af lave jordforhøjninger, er endnu synlig. Bygn. har bestået af apsis, kor og skib sat af granitkvadre (i alt 25 m lang, skibet 14 m bredt); ud for v.enden ses en lav, rund højning, mul. spor efter et tårn. Kirken er antagelig nedbrudt i 1500t., men endnu 1808 nævner en præsteindberetn., at kirkegårdsdiget var synligt, ligesom kirkens mure var bev. i en højde af 1–1 1/2 alen over jorden; ingen grave sås, men runde lyngknolde, hvor gravene havde været; ligeledes fandtes en sten m. to udhugne menneskefødder, antagelig en billedkvader. So., der har hørt under Linå pastorat, skal have bestået af byerne Bjarup, Volstrup (i nuv. Dallerup so.) og Bottrup (forsv., i nuv. Tvilum so.?). På tomten har Thor Lange, hvis onkel ejede Kalbygd. i Låsby so., 1915 rejst et jernkors, tegnet af arkt. Gerhardt Poulsen. Om B. handler hans skitse »Aakandeblomst«.

Litt.: Edv. Egeberg i AarbAarh. 1925. 1 ff.

Dynæs skødede Valdemar Atterdag 1360 til hr. Palne Jonsen (Munk), hvis svigersøn hr. Ove Hase 1401 pantsatte D. og Laven til hr. Elev Elevsen (Bild). Pantet kom m. dennes datter til hr. Laurids Hvas, g. 2. m. Thore Eriksdatter (Mus), der som enke ægtede hr. Ove Ovesen (Mur-Kaas). Ove Hases søn Palne Hase søgte 1423 forgæves at indløse godset, hvorefter søsteren Inge Ovesdatter, g. m. Mads Fredbjørnsen, gav bisp Ulrik i Århus fuldmagt til at indløse det. Til ham måtte Ove Ovesen afstå D. 1435, og 1444 fik bispen ejendomsretten overdraget af Mads Fredbjørnsen. Borgen har da tilhørt Århusbisperne til reformationen, da kronen overtog den.

Det anselige Dynæs Voldsted har en malerisk Beliggenhed paa en Odde, der fra det højere Land (Dynæs Fang) i N. skyder sig ud i Julsø, og hvis Forb. m. Land opr. har været en smallere Tange, hvor Vejen endnu gaar. Selve den firsidede Borgbanke (60 × 68 m) staar m. stejle Sider og er af usædvanlig Højde (10 m over omgivende Terræn, 12 m over Søen). Banken har ved Foden været omgivet af Grave, der endnu viser sig som Sænkninger i N., V. og S. Mod Ø. har der mul. været en Grav m. en Yderdæmning. Uden for den sydl. Grav paa den opdyrkede Spids af Odden ses en Hævning i Terrænet, sandsynligvis en Rest af den naturlige Banke, hvoraf Borgbanken synes at være tilskaaret. Paa dens Top er der i Tidens Løb foretaget forskellige Smaagravninger, og der er herved fundet Munke- og Kampesten, men en egentlig arkæologisk Undersøgelse af Borgen har aldrig fundet Sted.

N.f. Nordgraven findes en Slags Forværk, der atter mod N. har været beskyttet af en Grav. Denne Del af Anlægget er dog nu meget stærkt udjævnet.

Litt.: F. Hvass. Medd. om Fam. Hvass. III. 23f. Edv. Egeberg. Silkeborg Slot. 1923. I. A. Fabricius i Danm. illstr. Almanak 1860.

På Gammelkol lidt nv.f. Dynæs ligger et Jordværk, der formodentlig maa tolkes som et middelalderligt Voldsted. Det best. af en nærmest rektangulær Plads (ca. 15 × 80 m), omgivet af en tør Grav med en udenfor liggende Jordvold. I Pladsens N.Ende ligger en Jordhøj m. flad, rund Topflade, hvorpaa Spor af Murværk m. Mørtel.

Fam. Fischer fra Silkeborg slot ejede i 1600t. store dele af so.; flere beboede Lavengård, og Mathias Fischer, major Andreas Bornich og hans hustru Anne Margrethe Felthaus døde (1704, 1717 og 1724) på gden. 1818 tilhørte den landinsp. Søren Sørensen († 1827), hvis enke ægtede overretsprok. Damianus Chr. Hald († 1855). 1870 solgte Klindt den for 20.000 rdl. til Kahlke, som 1872 afstod den for 26.000 rdl. til J. C. Boeck.

Oluf Eskildsen pantsatte 1334 sit gods i Hårup til ovenn. hr. Ove Hases morfar af sa. navn; ovenn. Thore Eriksdatter (Mus) mageskiftede 1433 gods i H. og Halved til bisp Ulrik i Århus.

Oluf Gunnulvsen skødede 1350 alt sit gods i Bjarup til herr Lyder Limbæk.

I so. kendes 3 helligkilder: Tyrens Hul ved engen nær Mollerup by; Helligkilden n.f. Skellerup by; Bjars kilde ved nø.hjørnet af Bjarup kirkegd.dige.

Et sagn fortæller, at der på Kalbygd. (Låsby so.) boede 3 søstre, Lin, Bjar og Dal, som byggede kirker i Linå, Bjarup og Dallerup. Da de engang sejlede over Bjarup sø fra kirkebesøg, tabte Bjar sin guldring i søen, og hun udstødte en forbandelse over den; søen strømmede over sine bredder, og fiskene lå på det tørre; men i den første fisk, der åbnedes på Kalbygd., lå ringen. Dals grav ses endnu ø.f. Dallerup kirke; når man rører den, kommer der kvægsyge.

Digteren Johan Skjoldborg boede i et hus på Dynæs fra 1907 til 1914 og arrangerede i årene s. 557 1910–14 en række store folkemøder på næsset, først kun for so.s og egnens folk, sen. m. tilstrømning fra hele landet, 1913 var der således 20.000 deltagere. 1926 rejstes på næsset en mindesten over Skjoldborg og folkemøderne.

I Laven er 1950 rejst en buste af digteren Nis Petersen, der boede i Laven fra 1938 til sin død 1943; den er udført af hans broder C. V. Garm.

I so. har ligget mindst tre sen. forsv. landsbyer: Assendrup (*1460 Aszenddrop lyche), Torup (*1231 Thoretorp) ved Skellerup og Remstrup (*1261 Rembestrop). Ved Kærsmølle lå gden Kærsmark (*1427 Kyærsmark), i Linå huset Bøgested (1634 Bøgested).

Skove: På stærkt kuperet terræn m. hovedfald mod s. ned mod Julsø ligger den 460 ha store Linå Vesterskov, hvoraf 33 ha er bevokset m. bøg, 13 ha m. andet løvtræ og 311 ha m. nåletræ. Jordbunden varierer selv inden for korte afstande fra stift ler til magert sand. Bøgens vækst er mindre god, men forsk. nåletræarter udvikler sig derimod udmærket. Linå Vesterskov henlå endnu ca. 1850 som tarvelig bøgeskov, kratskov og lyngbakker. Hpcl. 228 ha (1811) ejedes af Kbh.s Universitet, andre parceller tilh. egnens bønder. 1860–62 købte dr. phil. C. M. Poulsen hpcl. og nogle af de privat ejede. Flere sen. ejere har yderligere forøget arealet ved tilkøb. C. M. Poulsen, der var uddannet farmaceut, var folketingsmand og rigsråd ved de slesvigske stænder, men havde desuden særl. botaniske interesser. Han tilplantede de tidl. lyngklædte arealer m. bl.a. rødgran og skovfyr, hvoraf især sidstn. udviser en efter da. forhold særdeles god vækst. Størst betydning for skoven fik C. M. Poulsen derved, at han forsøgsvis plantede fremmede nåletræer, navnlig fra Vestamerika og Østasien, fx. plantedes de 6 første douglasgraner 1866 (Tidsskrift for Skovbrug. II. 1879, VI. 1883 og VIII. 1886. Chr. Tauson i Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1918. VII. Nordiske skovkongres. 1951. 48ff.). Efter C.M. Poulsens død 1885 overgik skoven til hans steddatter, frøken Aschehoug, der 1902 solgte den til overretssagf. Kier, Århus. Efter dennes død 1934 solgtes skoven til højesteretssagf. Th. Knudtzon og prof., dr. polit. A. Howard Grøn, der atter 1954 solgte ejd. til Grøns datter, fru Marianne Christiansen. N.f. Linå Vesterskov ligger Skærbøge plantage, 50 ha, hvoraf bøg 5 ha og nåletræ 40 ha. Terrænet s. 558 er meget bakket, og bevoksningsforholdene er stærkt varierende fra sted til sted. Plantagen er anl. 1909. 12 ha er tilplantet 1909–13 og 33 ha 1937–49. Ejer er adv. Smitt, Bjerringbro, m.fl. Trolddal plantage, 83 ha, hvoraf 32 ha er tilplantet, m. rødgran 12 ha, m. skovfyr 19 ha og m. bjergfyr 1 ha. 50 ha henligger som utilplantet hede. Plantagen er anl. 1913. I årene 1922–27 er tilplantet 21 ha. Selve plantagen ligger på fladt terræn i selve Gudenådalen. Jordbunden består af ringe sand. Ejd. tilh. gross. Martin Pedersens arvinger i Silkeborg. Nordl. ligger den 24 ha store Resenbro plantage, der er bevokset m. 18 ha rødgran og 3 ha contortafyr. Plantagen er anl. 1910, men tilplantningen har strakt sig over mange år. Ejer er fru Sophie Christensen, Silkeborg. Umiddelbart i nærheden ligger Gerdaslund plantage, 39 ha, anl. 1910. 13 ha er tilplantet m. nåletræ, medens 25 ha henligger som delvis kratbevoksede lyngbakker. Ejer er gross. Carl Christensen, Silkeborg. Af Hesselskov tilh. 13 ha fru Karen M. Andersen, Skovlyst, medens den østl. del er opdelt i flere parceller, der tilh. so.s gde. Tved skov, 14 ha, tilh. Kristian Lundorff Nielsen, Mollerup. Holme skov er opdelt i parceller. Tangen tilh. en gd. i Mollerup. I øvrigt er der mindre tilliggender af skove og plantager til et meget betydeligt antal gde. Mod v. ejer Silkeborg kom. 25 ha plantage. Endv. ligger dele (77 ha) af de under Silkeborg statsskovdistr. hørende skove – Nordskov og Hårup Sande skov – i Linå so., jf. omtalen under Silkeborg kbst.

Ved gravning i en tørvemose i Skellerup fandtes 1843 15 ty. speciedalere, den yngste fra Mansfeld 1648.

Litt.: Ant.Tidsskr. 1843–45. 45. J. Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142 nr. 5.

Fredede oldtidsminder: 38 høje, hvoraf flere er af ret anselig størrelse: Ørnekol n.f. Mollerup, en lige n.f. Laven, en i Linå Vesterskov, en, der hører til en gruppe på 14 høje i Hesselskov; en, smukt bev., lige ø.f. Linå kirke, 2 s.f. og en n.f. Skellerup Nygårde og en nær Resenbro. Desuden er fundet en sten m. 55 skålgruber i skoven ved Kærsmølle. – Sløjfet el. ødelagt: 100 høje, der navnlig lå i so.s østl. del, hvor der ved Hårup, Skellerup og Mollerup fl. st. lå tætte grupper. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes fra Sejs og Resenbro.

L. var tidl. ligesom nu et eget pastorat m. Dallerup som anneks; 14/12 1855 blev det anneks til Silkeborg, medens Dallerup og Låsby blev et pastorat for sig; ved reskr. af 23/11 1898 blev L. atter et eget pastorat m. det nyoprettede Voel so. til anneks. Den forrige L. præstegd. blev 1855 solgt for 26.350 rdl., der anvendtes til opførelse af de nye præstegde i Silkeborg og Låsby.

I L. so. fødtes 1855 forf. Edv. Egeberg.

Litt.: Edv. Egeberg. Linaa Sogn i gamle Dage, AarbAarh. 1914–30. Anth. Fuglsang. Sandflugtens Dæmpning i G. Hrd. Haarup Sande i L. So., smst. 1943. 30–76. Edv. Egeberg. To Portrætter, ØstjyHj. 1937. 126–32. Sa. Et Lærerhjem, smst. 1939. 5–17. H. Ilum Petersen. Blade af L. so.s dagbog. 1954. Vider. V. 97–101.