Marstal landsogn

er det østligste på Ærø, og det begrænses mod s. af Østersøen, mod v. af Rise so., og i øvrigt af farvandet s.f. Fyn samt Marstal handelsplads. Mod n. strækker Kragnæs hoved og Ommelhalvøen sig ud på begge sider af fjorden Kløven. Ommelhalvøen ender i Ommelshoved, hvorfra der er vokset en lang tange op, Trillerne. Den sydl. del af landso. har form som en stor, jævn bakke, der ved Knastebjerg når 30 m. På s.siden heraf har havet udskåret de anselige Trappeskov klinter (22 m), der viser en opbygning i lighed med Ristinge klint på Langeland, idet man bl.a. finder det fra sidste mellemistid stammende cyprina-ler. Der bades en del fra kysten, ikke mindst fra den lange, af havet aflejrede sandodde Ærøshale, der strækker sig 1,5 km mod ø., hvor den ender som krumodde og danner en naturlig læmole for Marstal havn. Mod v. i so. ligger det lave engdrag Skovsø, der afvandes til Gråsten nor, hvoraf en del hører til so. (se i øvrigt Rise so.). Den græsklædte ø Nørreholm s. 995 v.f. Kragnæs Hoved er gjort landfast ved en dæmning. So.s jorder er mest gode og lermuldede, v.f. Kragnæs by dog noget sandede. Gennem det skovløse so. går landevejen fra Marstal mod Ærøskøbing og Søby. – Til landso. hører en række småøer i de omgivende farvande: Halmø (46 ha), der er skilt fra hovedøen ved Halmø sund, samt de ubeboede, lave holme St. Egholm (64 ha), L. Egholm (6 ha) og Nyland (1 ha) på Flintegrund og sandbankerne Langholm (2 ha), Langholmshoved (1, 6 ha) og Lindholm (0,4 ha) på grundene, der fra Ærø strækker sig over mod Ristinge halvø på Langeland.

Areal i alt 1950: 1545 ha. Befolkning 7/11 1950: 2332 indb. fordelt på 785 husstande. (1803: 772, 1855: 1328, 1901: 2369, 1930: 2461). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 686 levede af landbrug m.v., 441 af håndværk og industri, 127 af handel og omsætning, 478 af transportvirksomhed, 64 af administration og liberale erhverv, 505 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 31 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Marstal Bondeby (el. Bondebyen) (1533 Marstall), sammenvokset m. Marstal (forstad) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 868 indb. fordelt på 303 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 76 levede af landbrug m.v., 163 af håndværk og industri, 56 af handel og omsætning, 272 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 253 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kapellanbol. (Møllevejen, opf. 1894), Assistenskirkegård (Ommelvejen, anl. 1896, 1,7 ha, fælles m. Marstal, 1905 opf. ligkapel), kom.kontor (siden 1944, tidl. epidemisygehus), alderdomshjem (»Klinten«, opf. 1935, arkt. F. Jørgensen; skænket af mægler A. Petersen, fru Kromann og konsul i Algier J. Petersen), hvilehjem (»Aggershøj«, Møllevejen, siden 1944, for enker efter krigsforliste sømænd, skænket til Indenlandsk Sømandsmission af arvingerne efter købmd. J. C. Albertsen, Marstal, 40 pl.), stadion (anl. 1943), lystanlæg (Ommelvejen) m. hotel »Sommerlyst«, minkfarm (»Marstal«, Ommelvejen) og cementvarefabr.; Ommel (1533 Ommel) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 519 indb. fordelt på 184 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 51 levede af landbrug m.v., 129 af håndværk og industri, 40 af handel og omsætning, 146 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv, 134 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke (se ndf., filialkirke til Marstal), forskole, skole, missionshus (»Bethania«, opf. 1889), stadion, kro, vandværk, telegrafeksp., toldsted og udskibningssted (anlægsbro, dybde 2,3 m); Kragnæs (1514 Kragesznesz, 1533 Kracknissz) m. landingssted. – Saml. af gde og hse: Vesterskov; Rolpested; Græsvænge m. skole (bygmester J. V. Petersen, Indre Missions mødelok. i klasselok.) og stadion; Trappeskov m. toldopsyn; Nørremark m. forskole, skole og ml. (Marstal Mølle); Ronæs; Gudsgave; Kløvsenskov m. ml.; Trovsløkke (1514 Truwelslucke); Øverste og Nederste Midtmark; Knastebjerg; Egehoved; Kragnæshoved; Katteskov; Strandby m. landingssted; Ørbæk. – Ved restaurant Solbjerg Lorents Hansens skibsmodelsamling (siden 1940). – På Halmø (*1200t. Halmø) Halmøgd.

M. landso., der udgør een sognekom. og sa. med Marstal handelsplads eet sogn og eet pastorat, har tingsted i Marstal, hører under de sa. kr. som Søby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 85. lægd og har sessionssted i Ærøskøbing.

Marstal sogn (handelsplads og landsogn) betjenes af en sognepræst og en residerende kapellan.

Filialkirken, opf. efter tegn. af arkt. N. Jacobsen, indv. 6/5 1894, er bygget af røde mursten i rundbuestil og består af kor, med tresidet afslutning, skib og tårn mod v. Indvendig er den dek. i stærke farver. Som altertavle tjener et rigt udskåret kors.

VSV.f. Gudsgave ved Graastens Nor har der ligget en stor nu til Ukendelighed sløjfet Borgbanke, omgivet af Grave og Volde, den s.k. »Absalons Skanse«, hvor der efter Sagnet skal have staaet et Vagttaarn, opf. af Biskop Absalon; der skal være fundet mange røde Munkesten.

Fredede oldtidsminder: I Marstal Bondeby dyssekammeret Aggershøj, m. dæksten; på Ommelshoved også et dyssekammer m. dæksten, medens et sådant uden dæksten findes på Nørreholm. Ved Kragnæs en stærkt forstyrret jættestue. – Sløjfet: I hvert fald 29 stengrave, hvoribl. en runddysse og en langdysse; desuden en høj, hvori der er fundet flintdolke. I flere af tomterne er der fundet flintsager og lerkarskår. Særlig tæt har dysserne ligget lige v.f. Kragnæs, men også mange ved M. by. – Flere andre steder langs kysterne, således på Nørreholm, Ommelshoved, ved Dorteadal og Kragnæs ud mod Gråsten nor, er der fundet oldsager fra ældre og yngre stenalder.

Gudsgave (Gottesgabe) var tidl. et gods, hvortil Marstal so. hørte (Gudsgaves len). Det må være opret. af hertug Hans d. Y. og ejedes derefter af sønnen hertug Chr., efter hvis død 1633 det kom til hertug Hans Chr. af Sønderborg, som 1648 solgte det til sin broder Ernst Günther af Augustenborg, som året efter Sønderborgs konkurs (1667) 1668 solgte det til Gottorperen Hans August. Da han blev sindssyg, overtog hans fætre Chr. Albrecht og fyrstbiskop August Frederik 2/5 1670 Gudsgave, men ved en overenskomst 11/2 1678 blev August Fr. eneejer. 1680 beslaglagde Chr. V godset m. den begrundelse, at der ikke var søgt forlening, og overlod det 30/5 1684 til hertug August af Nordborg-Pløn, som allr. var i besiddelse af Søbygårds len. De to len hørte derefter til den nordborg-plønske linie, indtil hertug Frederik Carl 4/10 1729 afstod dem til den da. konge (se s. 983). Efter at gården 14/1 1767 var nedbrændt, blev godset n.å. nedlagt og udparcelleret. Største delen af jorderne blev købt af Marstallerne. Af de øvr. oprettede Jørgen Mouritsen en større gård Trappendal, som sen. deltes i flere gårde, nu Trappeskov el. »Gårdene«.

Gudsgaves ting holdtes på Gudsgave til gårdens brand 1767, i den flg. tid til 1773 i Marstal.

Sognet, som tidl. benævnedes Skoven el. Skovlandet, har utvivlsomt i ældre tid for største delen været dækket af skov. Endnu 1633 omtales »den smukke skov og vildtbane, hvortil der ikke findes noget tilsvarende i det hele land (ɔ: Ærø)«. Skoven, Drejbyskov, var dog allr. henimod 1650 omhugget og gjort til agerland under Gudsgave. En lille rest, Trappeskov (forvansket af Drejbyskov), findes endnu. En mindre skov Ellene blev ryddet 1750.

Et par mindre bebyggelser Drejby (1514 Dreyby) og Trovslykke (1514 Truwelslucke) nedlagdes af Hans d. Y. ved oprettelsen af godserne.

Marstal var anneks til Rise indtil 1766.