Nebel sogn

(Vær-N. kom.) omgives af Ørridslev og Vær so., Horsens Nørrestrand samt Hansted og Tolstrup so. På skellet til Hansted den lille Fiskebæk (1683 Fisk Becks agerre). Det mod s. roligt bakkede, men mod n. mere småkuperede bakkeland har gode, lermuldede jorder de fleste steder. Højeste punkt er Møllehøj (83 m). Der er kun lidt skov. Gennem so. går den østjy. længdebane og landevejen Horsens-Århus.

Areal i alt 1960: 1342 ha. Befolkning 26/9 1960: 426 indb. fordelt på 126 husstande (1801: 343, 1850: 587, 1901: 551, 1930: 568, 1955: 471).

I so. byerne: Nebel (*1407 Nøbbelle, 1449 Nøbbæl; u. 1782) m. kirke (ligger i Serridslev); Serridslev (*1337(?), 1346 Serritzløff, 1449 Særræsløøff; u. 1777) m. forsamlingshus (opf. 1943) og bibl. (i tidl. skole; opret. 1871; 1800 bd.); Bleld (1. halvdel af 1300t. Blekwild, *1429 Blelld; u. 1782). – Saml. af gde og hse: Vesterskov. – Gårde: hovedgd. Serridslevgd. (*1424 Serritzløff hoffuettgaard; 43,6 tdr. hartk., 282 ha, hvoraf 32 skov; ejdv. 1400, grv. 733); Nebelgd.; Bleldgd.; Bleld Overgd.; Blirup vandml. (ude af drift; fredet i kl. B).

N. so., der sa. m. Vær so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nim og Voer hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 156. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken i Serridslev, der er opf. 1878 af stamhuset Stensballegård (arkt.: ing. Clausen, Horsens), består af et udelt skib m. femsidet afslutning i ø. og tårn m. spir og tresidet udbygning mod v. Den røde murstensbygning, der hviler på en granitsokkel, er et sobert arb. i tilbageholdende nygotik. Indvendig danner tårnets underrum forhal, og langhuset har dels åben tagkonstruktion, dels fladt træloft. Altertavlen og alterbordet i rig bruskbarok er overført fra den gl. †kirke og er skænket af Henrik Mund og Berete Mormand 1656. I storfeltet nadvermaleri fra 1700t. Et maleri af F. Storch fra 1874, Kristus i Emaus, har en tid været indsat. Romansk granitfont m. løver og fugle på kummen, der ikke stammer fra den gl. †kirke, men formentlig fra en af Frijsenborgs kirker (Mackeprang.D. 262–63). Smuk, 18-armet lysekrone fra slutn. af 1600t., efter sigende fra »Tyskekirken« i Bergen. Det øvr. inventar er fra opførelsestiden. På kgden bondegravsten af granit fra 1700t.

Den 1878 nedbrudte †kirke i Nebel var en romansk frådstensbygn., bestående af kor m. rundbuefrise s. 714 under gesimsen og skib samt sengotisk tårn i v. og våbenhus, der dog 1862 var erstattet m. et nyt, der endnu står som ligkapel på kgden, hvor kirketomten er afmærket ved lave jordvolde. I kapellet en udslidt renæssancegravsten o. 1625–50 over Rasm. Christensen, Nebel og sten m. portrætrelieffer over kancelliass. Henric Mule til Serridslevgd., † 1742, Maren Schive og to børn. På væggen er ophængt kisteplader over fru Marine Mund, † 1726, og Søren Mund, † 1612.

På kgd. er bl.a. begr. godsejeren F. L. C. Beenfeldt, † 1801.

Serridslevgård skænkedes 1424 til Maribo kloster af Karen Clausdatter Krumpen, der havde adkomstbreve på gden fra 1346 og sen. Gden var derefter bortlejet: 1433 til Poul Nielsen, 1469 til Peder Andersen og i 1500t. til fam. Mund, der flere gange kom i vanskeligheder p.gr.af gden. Søren Munds mor Bodil Pedersdatter Skeel blev myrdet 1532 under en trætte m. Poul Sørensen, der havde bemægtiget sig halvdelen af S.; 1539 fik Jens Gensti på herredagen tilkendt fæstet af S., og Søren Munds breve kendtes magtesløse, men han fik nye breve af Maribo klosters abbedisse; 1573 stadfæstede kongen klosterets livsbrev til ham, hans hustru og et af hans børn. Søren Munds søn Claus Mund († o. 1603) fik 1599 ejendomsret til S. ved at mageskifte Vorninggd. i Hillerslev hrd. til kronen; hans enke Kirsten Harbou ægtede Niels Munk (Vinranke-M.), der 1615 skrev sig til S.; hendes søn Jørgen Mund besad gden 1619–30, men derpå overtoges den (1661: 18 tdr. hartk.) af hans bror, schoutbynacht Henrik Mund († 1675), hvis enke Birgitte Mormand 1682 skødede S. og noget gods (9, i alt 92 tdr. hartk.) til Jens Mikkelsen Mule († 1692), hvis søn krigsass. Henrik Mule († 1742) derpå ejede gden. Hans enke Maren Høstmark blev 1747 g. m. kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup, der 1749 skødede S. (19, 13 og 229 tdr. hartk.) til etatsråd Gerhard de Lichtenberg til Engelsholm; dennes enke Bodil Hofgaard skødede 1768 S. (19, ufri jord under hgden 7, tiender 87, bøndergods 361 tdr. hartk.) til sin svigersøn major Frederik L. Chr. Beenfeldt († 1801), hvis enke Cathrine Elisabeth de Lichtenberg 1802 solgte gden (19, 8, 69 og 230 tdr. hartk.) for 140.000 rdl. til generalkrigskommissær Christoffer Dahl († 1820), der 1803 fik bevilling på at bortsælge godset uden at miste hovedgdsfriheden s. 715 og 1812 skødede S. m.m. til handelshuset Mussmann og Schwedler i Århus. På auktion i dettes opbudsbo 1824 blev den (26, 63 og 38 tdr. hartk.) købt for 26.225 rbdl. sølv af major Poul Gersdorffs enke Karen Pauline Lillienskiold († 1842), hvis datter Sophie Charlotte Gersdorff derefter ejede den (1850: 40 tdr. hartk., gods 39). Hun døde 1882, og 1883 købtes S. på auktion for 441.500 kr. af gross. H. C. Brodersen fra Flensborg († 1890). Gden tilhørte sen. hans enke, fra 1902 sønnen P. Jordt Brodersen, derpå H. C. Jordt Brodersen, der 1919 solgte den for over 1 mill. kr. til kapt. Axel Nissen († 1951), hvis enke, fru Poula Nissen, nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Otto Norn i DSlHerreg. IV. 1945. 449–54. DLandbr. V. 1933. 714–16.

Hovedbygn. På den bratte, vestre brink af den å, som flyder gennem den smukke have, består af tre fløje, én etage m. høj kælder, grundmuret, hvidkalket. Taget af tegl. De enkle sidefløje stammer fra tiden o. 1750. Hovedfløjen er opf. 1777, sikkert efter tegn. af Anders Kruuse. Dens tre midterste fag er lidt fremspringende, refendsfugede, til gården er midterrisalitten yderligere fremhævet ved fronton m. sandstensudsmykning, fine vindues- og dørindfatninger. Fra hovedportalen fører en bred trappe ned til gårdspladsen. En del af husets opr. indretning og dek. er bev., særlig smuk er spisesalen i hovedfløjens s.ende m. grå, malede tapeter og farveprægtige blomsterstykker over dørene. Indtil branden i 1949 var hovedhuset mod v. bygget sa. m. de store, smukke, delvis samtidige ladegårdsbygninger, og anlæggets hovedakse gennem porten midt i den store lade i v. fortsatte gennem hovedbygningen ud i haven ø. herfor. Haven, som er anl. omtr. samtidig m. husets opførelse, og som har bev. enkelte, opr. træk, er det tidligste eks. i Nordjylland på havekunstens følsomme, landskabelige stil.

En genforeningssten er 1920 rejst på en grøftekant ved Serridslev.

Der har i so. ligget to forsv. møller: Fiskebæk mølle (o. 1571 Fiskbeckmølle) og Halvtå mølle (o. 1571 Hall thaa Mølleeng, Taa Mølleeng, 1582 Haltaa Mølleengh, Halta Mølleng).

Skove : Kun lidt skov. Mod nø. ligger Bleld skov. Til Serridslevgård hører 32 ha skov, hvoraf 8 ha bøg, 7 ha andet løvtræ og 11 ha nåletræ, medens 6 ha udgøres af gl. park.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf to på Serridslevgd. er ret store og velbevarede; to mindre ligger i skoven Jordkilde. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje og en dysse. Ved Nørrestrand er påvist en undersøisk ertebølleboplads.

I N. so. fødtes 1841 officeren Ludvig Pontoppidan.

Litt.: Anders Pedersen. Optegnelser fra N. so., ØstjyHj. 1953. 166–72, 1955. 147–51. Sa. Optegnelser om Serridslev og Bleld skoler, smst. 1960. 71–75.