Niløse sogn

(N. kom.) omgives af Stenlille og Tersløse so., Løve hrd. (Skellebjerg og Reerslev so.), Tuse hrd. (Skamstrup so.) og Undløse so. Til so. hører store mose- og engstrækninger langs Åmose å, der danner n.grænsen, og hvor der ved reguleringer 1933–34 vandtes ny kulturjord. Under 2. verdenskrig og senere har der fundet en stor fabrikation af tørv, formbrændsel og briketter sted i mosen. Den sydl. del af so. opfyldes af flere, parallelle, lave bakkerygge (højeste punkt Bybjerg 47 m), dannet ved afsmeltning af en sydfra kommende is. De lerede bakker kontrasterer stærkt med den n.f. Lillemose grøft liggende flade sandslette, hvis indhold af lagdelt sand fortsætter ud under Åmosens tørveaflejringer som en hedeslette. So. er skovløst, bortset fra træbestandene på Verup mose.

Areal i alt 1950: 1874 ha. Befolkning 7/11 1950: 941 indb. fordelt på 272 husstande. (1801: 393, 1850: 748, 1901: 988, 1930: 1027). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 511 levede af landbrug, 282 af håndværk og industri, 37 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 101 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 29 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Niløse (*1231 Niløsworæ, o. 1370 Nyløsæ; u. 1791) med kirke, præstegd., skole (opf. 1837) og forskole (opf. 1894), missionshus (Siloam, opf. 1883), alderdomshjem (opf. 1935), kommunekontor (opf. 1952), idrætsanlæg (1952), fællesmejeri (Kongstedlund) m. flødefabr. og stor ostefremstilling (tilh. A/S C. Schepler), ml., savværk og kassefabr.; Verup (*1336 Wegetorp, 1496 Wærop; u. 1802) med briketfabr.; Kongsted (*1296 Kungstwed; u. 1792) med skole (opf. 1807) og forskole (opf. 1912), forsamlingshus (1904) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Frederiksberg; Niløse Holme m. fabr. for gulvbelægning; Kongstedholm; Gammelgang; Mikkelshuse. – Gårde: Niløsegd (29,2 tdr. hartk., 214 ha; ejdsk. 271, grv. 166); Verupgd., Kirkebakkegd.

N. so., der udgør eet pastorat (under Ars og Løve hrdr.s provsti) og een sognekom., har tingsted i Sorø og hører under 19. retskr. (Sorø), 13. politikr. (Ringsted) samt under Sorø amts 6. forligskr. (Sorø). Holbæk amtsstuedistrikt, Holbæk lægekr., 14. skattekr. (Kalundborg), 15. skyldkr. (Holbæk amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 44. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken, der bestod af romansk kor og skib rejst af kampesten, med hjørner af tildannede kvadre og enkeltheder af kridt, blev p.gr.af forfald så stærkt omdannet 1847, at kun vestre del af skibet er bev. med spor efter to vinduer og dørene (i n.dørens karmsten er indridset et liljekors). Triumfmuren, det romanske kor og de i sengotisk tid indbyggede hvælv blev s. 419 helt nedrevet, skibet forlænget mod ø., et nyt kor opf. (gullige teglsten) og nye hvælv indbygget, (1 i kor, 3 i skib). Det lave tårn i v. m. yngre trappehus i n. er sengotisk og af munkesten, men stærkt ombygget 1865, da våbenhuset i s., der er af kløvet kamp, blev helt omsat. Kirkegårdsmuren er overvejende fra ny tid. Ligkapel i sv.

Altertavle, maleri 1865 af C. Schleisner: Kristus i Gethsemane, i samtidig, nygotisk ramme. Gotiske alterstager. Romansk granitfont af Kalundborgtype (Mackeprang. D. 96); sydty. dåbsfad o. 1550. Sengotisk krucifiks nu i »Saxos Celle« i Sorø. I rædikestol fra 1800t. Klokke 1709 (Fr. Holtzmann). I våbenhuset to gravsten: 1) 1600t., Dorothea Lauridsdatter, 2) vistnok sgpr. Hans Albertsen Meyer, † 1707.

Litt.: J. B. Løffler: Sorø Akademis Landsbykirker. 1896. 54–56.

Niløse har i middelalderen haft en hovedgd. 1329–33 nævnes ridder hr. Jens Nielsen Hvidding af N. – Oberst Rabe v. Kalckreuth († 1743) oprettede Niløsegård af fire nedlagte bøndergde. Han oprettede den og sin anden gd. Hellestrup til en pensionsanstalt for 10 aldrende og trængende velfortjente officerer el. andre skikkelige mennesker og 10 fattige på godserne, ligesom han traf andre bestemmelser til fordel for fæsterne. Men da stiftelsen p.gr.af godsernes gæld ikke kunne sættes i funktion, blev disse 1751 henlagt under Sorø Akademi med de dem efter testamentet påhvilende forpligtelser. Gården ejedes 1902–50 af A/S Ny Kalkbrænderi, men solgtes 1950 til E. P. Christiani for 643.000 kr.

Kirkebakkegd. solgtes 1953 af fru S. Munck til Statens jordlovsudvalg for 250.000 kr.

Niels Ovesen »de Kungstwed« nævnes 1300. 1398 gav Niels Grubbe og hans hustru Helene Svendsdatter deres fædrene gd. i Kongsted til Sorø kloster, hvor de selv tog broderskab, 1/4 af hovedgd. var dog 1389 givet til Niløse kirke. 1466–96 nævnes Johannes Andersen og 1484 Henrik Andersen af K. 1489 Niels Andersen af K. (dette sidste dog mulig K. i Fakse hrd.).

Fredede oldtidsminder: S.f. N. ligger tæt sammen en større langdysse med anselige randsten, et dyssekammer med stor dæksten og en jættestue; lidt vestligere en langdysse. V.f. Kongsted en anselig langdysse, hvis kammer har dæksten. – Sløjfet: En dysse ved Kongsted. – Der er fundet ret mange stenalderbopladser i den til so. hørende del af Åmosen, således ved Skellingsted bro (maglemosekultur, ertebøllekultur), lidt sydligere på Kongsted mark (maglemosekultur) og Verup mose (maglemosekultur), ligesom der er fundet mange lystertænder og andre bensager samt yngre stenalders mosepotter. I et lille mosehul ved N. er fundet et guldarmbånd fra ældre bronzealder og sv.f. Skellingsted bro et betydeligt depotfund fra yngre bronzealder.

En mindesten for Danmarks befrielse er rejst ved gadekæret 1945.