Nim sogn

(N.-Underup kom.) omgives af Tamdrup og Hvirring so., Tyrsting hrd. (Føvling (m. en lille enklave) og Træden so.) samt Underup so. Grænsen til Tyrsting hrd. dannes af Gudenåen, mens Kærsgård bæk skiller so. fra Underup. Denne bæk strømmer sa. vej som istidens smeltevand, da dette gennem Hanstedtunneldalen løb frem til randen af det østjy. isfremstød, hvis rand markeres af en række høje bakker Låddenhøj fra (77 m) over Kløvenhøj s. 728 (103 m), Nim, Kjeldhøj (107 m) og Bavnehøj (105 m) og videre langs landevejen mod sø. til Sletkær. Jorderne er de fleste steder lermuldede og ganske gode. På skrænterne ned mod Kærsgård bæk ligger Nim skov. Gennem so. går landevejen Horsens-Silkeborg.

Areal i alt 1960: 1482 ha. Befolkning 26/9 1960: 556 indb. fordelt på 186 husstande (1801: 244, 1850: 493, 1901: 529, 1930: 665, 1955: 576).

I so. byen: Nim (*1231 Nym; u. 1788) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 274 indb. fordelt på 103 husstande (1955: 258 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 57 levede af landbr. m.v., 86 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 17 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 58 af rente, formue, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1960), bibl. (i skolen; opret. 1926; 1900 bd.), forsamlingshus, Spare- og Laanekassen i Nim og Underup Sogne (opret. 1866; 31/3 1962 var indskuddene 421.000 kr., reserverne 29.000 kr.), sportsplads, ml. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Sletkær; Nim Mark; Porskær; Moruplund (Morupgrav); Brestenbro (*1426 Brøstenbroe, 1456 Brøstænbro) m. kro. – Gårde: Bolund (*1408 Bordelund); Lundgd.; Sækærgd.

N. so., der sa. m. Underup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tamdrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 160. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn samt våbenhus i s. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre på en skråkantsokkel, der nu kun er synl. enkelte steder. Af opr. enkeltheder ses korets tilmurede n.vindue, korbuen, der har profilerede kragbånd m. tovstave og løverelieffer på endefladerne mod skibet, samt skibets to retkantede døre, af hvilke den ndr. er blændet. På en kvader i n.muren findes en skålformet fordybning. Det lave tårn, der formentlig tidl. har været højere, er opf. af rå kamp og munkesten, suppleret m. kvadre fra skibets nedbrudte v.gavl; i s.muren ses en monolitoverligger fra et romansk vindue samt – som indvendig blænding – en fladbuet døråbning. Tårnrummet står i forb. m. skibet ved en rundbuet arkade. Hele kirken har bjælkeloft. Det uanselige våbenhus er antagelig gotisk, men er stærkt omb. i nyere tid. – Muret alter m. renæssancepanel på forsiden. Som altertavle tjener siden 1959 atter et nadvermaleri af A. Schumann i Horsens 1837 i enkel, samtidig ramme. Den tidl. altertavle, en kopi fra 1907 af Carl Blochs Gethsemane-bill. i nyrenæssance-ramme, er nu ophængt i tårnrummet. Alterkalk og disk 1857, forfærdiget af Horsensmesteren Erik C. Lind. Alterstager fra 1600t. Romansk granitdøbefont m. løver og slyngværk i livfuldt relief (Mackeprang.D. 254). Dåbsfad af sydty. arb. fra 1550–1600 m. springende hjorte. Prædikestol i højrenæssance fra 1614 m. våben for Christopher Holgersen og hustru; opgang gennem triumfmuren. Stoleværk fra o. 1900. På skibets n.væg hænger et lille, sengotisk krucifiks. Jernbunden pengeblok ved døren. Orgel i tårnrummet (Frobenius 1961). Klokke fra 1849, støbt hos Gamst & Lund. I våbenhuset er opstillet stor portrætgravsten over ovenn. Christopher Holgersen († senest 1622) og hustru; indskr. næsten udslidt. Uden for kirken ligger stor, nedslidt ligsten fra 1700t. samt gravsten over Johan Frederik Cramer, forhen borger og handelsmand i Horsens, † 1831. I kgd.s nø.hjørne »gravtræ« af granit fra 1700t. m. mandsfig. i højt relief. – Ved ligkapellet på kgd. ligger en stor monolitoverligger fra et romansk vindue.

Ved Brestenbro har der en snes m sv.f. landevejen og et halvt hundrede m fra Gudenåen ligget et til Vor Frue indv. kapel, der i en på Åkær slot 1591 registreret fundats fra 1426 kaldes Brøstrum bro capell og angives at være stiftet af biskop Bo († 1423) og renoveret af biskop Ulrik († 1449). Kapellet betænkes 1456 i Niels Gyldenstiernes testamente. 1461 nævnes en præst af Brystingbro og ca. 1500 en toft »sønden til Vor Frue kapels gård hos B.«. Tæt v.f. kapellet har været en helligkilde m. udløb i åen. Efter at kapeltomten, den s.k. »gamle kirkegård«, i lange s. 729 tider havde været anv. som stenbrud og til grustagning, hvorved et stort antal skeletter var kommet for dagen, foretog Nationalmuseet 1917 en lille udgravning, ved hvilken man fandt de sidste, ubetydelige rester af fundamentet for en munkestensbygning samt et par grave. Kapeltomten er nu helt udslettet. (C. M. Smidt. Kapellet ved Brestenbro, AarbAarh. 1919. 123–41).

Nim nævnes i ValdJb. som krongods; marsk Stig Andersen (Hvide) havde N. i forlening af Erik Klipping.

Bolund tilhørte kammerråd A. Muusmann († 1871), derefter hans søn M. A. Muusmann, der 1896 solgte den til J. Dahl.

Nim birk, der 1525 lå under Bygholm, blev o. 1580 et selvstændigt len, som 1596 blev lagt til Skanderborg. 1688 hørte Nim by under Tyrsting hrd.

Litt.: ValdJb. II. 193.

I Nim Skov ved Eslund Bjerg har der (if. Pont.Atlas) ligget en Gaard m. Volde omkr., af hvilke der endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas Rudera. Der er nu intet at se paa Stedet, hvor en mindre Ejd. er opf. Tidl. saas Grundsten, ligesom der er fundet et Murstensgulv og Ildsted. – Pladsen hidrører dog næppe fra en middelald. Gaard, men fra det kgl. Jagthus, der nævnes her i Fr. II.s og Chr. IV.s Tid og laa under Nim Birk (sen. under Skanderborg). Jagthuset blev meget ødelagt 1644 og nævntes sidste Gang i en Synsforretning fra 1645 (AarbAarh. 1921. 142f., 1923. 93ff. Orion II. 1851. 210f.). Den s.k. Kongsgaard i N. solgtes 1721 og blev snart efter delt. Tidl. var den Fogedbolig.

Nær kapelruinen ved Brestenbro lå den hellige Vor Frue kilde (Schmidt.DH. 149).

Svenskerne havde 1644 opkastet en skanse ved Brestenbro.

I so. lå byerne Stakkelstoft (1683 Stackels Tofft) m. (1688) 1 gd. og 7 huse, og Morup (1582 Marupmark, 1664 Morupmarch) ved Brestenbro, godt to km n.f. Moruplund, der har navn efter landsbyen.

Skove: Mod ø. ligger den betydelige Nim skov, der er opdelt i et stort antal parceller af størrelse fra ca. 5 til ca. 20 ha. Om jagthuset på Eslund Bjerg i Nim skov se ovf. V. i so. ligger den 1897 anlagte Bolund plantage, 56 ha, der tilh. konsul B. P. Schmidt, Nyborg.

Fredede oldtidsminder: 13 høje, hvoraf Bavnehøj ø.f. Nim og en høj sv.f. byen er ganske anselige; dernæst 4 røser i skoven n.f. Nim. – Sløjfet el. ødelagt: 80 høje. De fleste af disse lå i so.s østl. del, hvor de et par steder dannede udprægede højrækker, en langs Horsens-Silkeborg landevej til Nim by og en anden mod s. til Sletkær. – Fra Nim stammer et yngre bronzealders offerfund m. hængekar, celt, armringe m.m. N.f. Nim er undersøgt en urnegravplads fra keltisk jernalder.

Litt.: C. J. Becker i Kuml 1956. 50–57.

So. regnedes på Pont.Atlas’ tid til Tyrsting hrd.

I N. so. fødtes 1863 entomologen A. C. Jensen-Haarup.