Nykøbing Falster

Købstaden Nykøbing Falster ligger i Nykøbing købstadskom. i Falsters Sønder hrd., med forstadsbebyggelse i Tingsted so. i Falsters Nørre hrd. og i Toreby so. i Musse hrd. på Lolland. Byen ligger under 54° 45’ 56” n.br. og 11° 52’ 16” ø.l. (0° 42’ 24” v.l. f. Kbh.), beregnet f. kirketårnet. N. ligger ved Guldborg sund, der her er 350–800 m bredt, i et småbakket, frugtbart moræneland, der skråner ret jævnt ned mod sundet. Til Gedser er der 23 km ad jernbanen og 26 km ad landevejen, til Stubbekøbing 27 km ad jernbanen og 21 km ad landevejen, til Sakskøbing 16 km ad jernbanen og 17 km ad landevejen, til Maribo 25 km ad jernbanen og 27 km ad landevejen, til Nakskov 50 km ad jernbanen og 54 km ad landevejen, og til Nysted 17 km ad jernbanen og 16 km ad landevejen. Fra N. til Storstrømsbroen er afstanden 21 km ad jernbanen og 22 km ad landevejen, og til Kbh. 155 km ad jernbanen og 123 km ad landevejen.

Den gl. bydel ligger på en 8 m høj banke ved Guldborg sunds ø.side. N. herfor strækker et lavt område sig mod ø.; det har tidl. været en vig (Vestensborg sø), som nu er tilgroet og delvis har karakter af eng og mose (her flere sportspladser); det afvandes af Tingsted å, der munder ud i Guldborg sund umiddelbart n.f. havnen. N.f. denne lavning når terrænet på købstadens område 12 m. 1938–42 er sket en opfyldning af bugten ud for Nørrebro, hvorved 10 ha er indvundet. Her er bl.a. anlagt Strandboulevarden.

Hovedstrøget i den gl. by løber parallelt med kysten, ca. 200 m ø.f. denne, og består sydligst af Frisegade, i midten af Langgade og nordligst af Slotsgade, som 200 m n.f. broen over Tingsted å deler sig i Gåbensevej (mod Storstrømsbroen) og Stubbekøbingvej. Et vestligere parallelstrøg dannes af Strandgade, Toldbodgade og Vestergade, der mod n. løber sammen med Slotsgade. Tværs på disse strøg går Færgestræde, der forbinder Torvet med havnen ved det gl. færgested. Fra Torvet udgår strøggaden Østergade, der fortsætter i Nygade, hvorfra trafikken ad Østerbrogade og Østerbro ledes over jernbanen og ad Gedser landevej mod s. Fra Østergade fører Jernbanegade til banegården ø.f. bycentret.

Mens den indre by består af tæt sammenbyggede husrækker og smalle, livligt trafikerede forretningsgader, ligger der til alle sider yderkvarterer med overvejende villabebyggelse, hovedsagelig opstået efter 1900. En del af villakvarteret n.f. Tingsted å er dog lidt ældre. Her ligger også de store gårde Ejegod og Vestensborg (se ndf.). Ml. Gåbensevej og Guldborg sund er der opf. mange store boligkomplekser. Uden for kommunen ligger de nyere villaforstæder Kraghave og Bangsebro i Tingsted so. Ø.f. jernbaneterrænet ligger et vidtstrakt villakvarter, hvis hovedgader stråler ud fra Østerbrogade. Fra Nygade til Østerbrogade fører en højbro over jernbanen (opf. 1928). S.f. jernbanen ligger nær kysten den store gård Klostergård, og lidt sydligere berører købstadens areal det s. 683 s. 684 under havfladen liggende, tørlagte Hasselø nor, hvis afvanding sker ved en pumpestation med sluse ved et dige på købstadens territorium.

Over Guldborg sund fører en vejbro, Christian IX.s bro, der udgår fra Brogade, og godt 400 m sydligere en enkeltsporet jernbanebro. Her på Lolland ligger villaforstæderne Sundby n.f. hovedvejen og Øster Toreby ved og s.f. hovedvejen ved Nagelsti trinbræt, samt umiddelbart v.f. jernbanebroen Brohusene, alle i Toreby sogn.

De vigtigste industriarealer er knyttet til jernbaneterrænet, og de vigtigste industrivirksomheder, sukkerfabrikken og slagteriet, ligger umiddelbart ø.f dette. Andre industrier er knyttet til havnearealerne. – Omkr. byen ligger flere løvskove, således Kohave og Vesterskov ø.f. byen og Bangsebro skov n.f. byen i købstadskommunen.

Som følge af sin beliggenhed ved den korteste hovedvej og den vigtigste hovedjernbane mellem Skandinavien og Tyskland er N. et vigtigt punkt i den internationale trafik. Dette i forbindelse med dens centrale beliggenhed i den lollandfalsterske øgruppe har gjort den til Maribo amts største og vigtigste by. Dens frugtbare og rige opland strækker sig langt ud både på Falster og Lolland. N. er amtets vigtigste handelsby og samfærdselsknudepunkt og desuden en mangesidet industriby, der ikke alene arbejder for oplandets forsyning med industrivarer, men også for et landsomfattende marked for visse produkter (sukker, tobaksvarer m.m.). Selv om de vanskelige tilsejlingsforhold gennem Guldborg sund fra s. i nogen grad begrænser N.s betydning som havneby, overgås i amtet havnens trafik kun af Nakskov.

Nykøbing kom.s samlede areal var 1950: 912 ha, og den samlede længde af gader 1955: 48,6 k.m.

Af arealet var 1951 438 ha landbrugsareal, 1 ha gartnerier og frugtplantager, 191 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 89 ha bebygget grund og gårdsplads, 55 ha private haver, 76 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 40 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn., 17 ha tørvemoser og 5 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 137,1 mill. kr., deraf grv. 26,5 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikrings-Foreningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var i jan. 1955 233 mill. kr.

På markjorderne gårdene Vestensborg (24,1 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 424, grv. 283); Klostergård, ejes af sukkerfabrikken Nykøbing (15,4 tdr. hartk., 173 ha; ejdsk. 329, grv. 200); Ejegod, 1936 købt af kommunen (17,8 tdr. hartk., 72 ha; ejdsk. 340, grv. 214).

Bygninger og institutioner.

Kirken, ved Store Kirkestræde og Klosterstræde, er den gl. Gråbrødrekirke, som i middelalderen var viet Vor Frue, Skt. Mikael og Skt. Frans, og som 1532 s. 685 blev overladt byen til sognekirke. Den sengotiske munkestensbygn. fra tiden henimod 1500 består af et langskib m. tresidet korslutning, blændingsprydede trappegavle, spidsbuede vinduer og stræbepiller, endv. tilbygget tårn og sideskib mod n. Kirken er sammenbygget m. de sidste rester af klosteret, hvoraf endnu står den vestl. fløj, der er noget ældre end kirken, om end bygget i flere tempi. – Denne bygning er en sengotisk teglstensbygn., opf. i munkeskifte i to stokv. m. hvælvet kælder, og den har i tiden efter reformationen tjent forsk. formål; her har både været byens rådhus og latinskole (fra 1532), i kælderen fandtes arrester; en tid rummede bygn. den Classenske bogsamling, nu benyttes den til bolig for sognepræsten. Kælderen er ved en tværmur delt i en større, nordl. del, dækket af fire krydsribbehvælvinger og bårne af en midterpille, samt et mindre s.parti, nu delvis forstyrret, idet kun et enkelt, særlig afskilret tøndehvælvet rum er bev. I fløjens nederste stokv. løber inden for ø.muren en korsgang, som er dækket af syv krydshvælv, og som næppe er helt samtidig med klosterbygningens ældste murværk. En pille, der er bygget omtr. midt på n.gavlen, er utvivlsomt en rest af den forsv. n.fløj; det er sandsynligt, at klosteret har haft tre fløje m. kirken i s. som den fjerde, og at fratergården helt var omgivet af buegange; den sydl. af disse, i to stokv., er nu kirkens sideskib. At byggearb. har været i gang o. 1500, synes bevidnet derved, at klosterets guardian 1507 betalte 100 mark for mursten fra dronn. Christines teglværk på Tranekær. Af selve kirken er som nævnt de to vestl. fag ældst, mens det fem fag lange ø.parti samt den påfaldende skæve korslutning er yngre; sen. endnu er tårnet, opf. i vinklen ml. kloster og kirke, på s. 686 dennes n.side, og sidst er korsgangen føjet til. Tårnet er 1766 forhøjet og forsynet m. løgformet spir; korsgangen er i nyere tid, uvist hvornår, sat i forb. med kirken ved brede arkader, der ved rest. 1874, udført af J. D. Herholdt, ændredes til smalle, spidsbuede åbninger, to for hvert fag i kirken. Bygn. var opr. bestemt til at overhvælves, men først i dronn. Sophies tid blev hvælvene opf.; hun skænkede 1613–16 adsk. beløb til dette formål. – Alterbordet er middelald. og muret, dækket af et panel fra 1600t. Den store, rigt udsk. altertavle i rig højrenæssance er skænket af dronn. Sophie 1618 og utvivlsomt ligesom tavlen i Rødby (s. 664) udf. af en af hendes billedskærere på Nykøbing slot; i topstykket ses det sammenslyngede SF; i hovedfeltet, der er indrammet af korintiske søjler og storvinger, er indsat et maleri (korsfæstelsen), sandsynligvis udf. af Antonius Clement. På alterbordet to gotisk snoede malmstager m. indskr. og årst. 1501; fra sa. tid stammer en gotisk sølvalterkalk. Prædikestolen fra 1640 m. samtidig himmel er et bruskbarokt billedskærerarb. af Nakskovmesteren Jørgen Ringnis; den bæres af Moses m. lovens tavler og er if. sine udsk. initialer utvivlsomt skænket af Hans og Oluf Nickelsen og deres søster Anna. Den ottekantede, malmstøbte døbefont er if. indskr. skænket 1648 af Ole Nickelsen, Karen Andersdatter og Knud Bentsen og udf. af Antony Wisse i Lybæk. Både et fontegitter og en høj, forgyldt korskranke (den sidste udf. af Jørgen Ringnis) er nu forsv.; enkelte rester findes i museet Falsters Minder. En rigt beslået pengeblok m. årst. 1584 i jern er anbragt s.f. døren i v.gavlen. Af de fem bev. lysekroner er den ældste fra o. 1620. I kirken hænger desuden tre skibe, det ældste et tremastet orlogsskib fra 1730. Af kirkens klokker er de tre middelald., den mindste fra 1493 (Uldall. 89 f., 285); den fjerde er fra 1634. Kirkens ejendommeligste prydelse er den af ovenn. Anton Clement fra Odense på træ malede mecklenburgske anetavle, der indtager to hvælvingsfag på korets n.væg; maleren var færdig 1626, og 1627 leverede billedskæreren Frantz Kraeg de to udsk. topstykker; tavlen har 63 portrætter af dronningens fædr. og mødr. aner, endv. et stamtræ over de tilsvarende fyrstelige våbenskjolde; nederst ses dronn. selv, til venstre hendes fader, Ulrik af Mecklenburg, til højre hendes moder, Elisabeth af Danmark, derefter følger over dem i opadstigende rækker de fjernere aner, hvis billeder aftager i størrelse for hver række (rest. 1943). – Borgerlige epitafier findes over Niels Rasmussen og hustru Dorothea Andersdatter, opsat 1616; over sgpr. Jens Mikkelsen Vejle, † 1612, og hustru, opsat 1622; over Albert Ritz, † 1621, hans hustru og hendes anden mand (malet af Anton Clement 1625); hofpræst Nicolaus Wismar, † 1651 (opsat 1632); dronn. Sophies rentemester Johs. Obenberg, † 1632 (sign. Reinhold Thim 1634); over dronningens livlæge Anders Schytte, † 1631; over dennes datter Karen og hendes to ægtefæller (se ovf.: døbefonten); de to sidstnævnte epitafiemalerier er sign. 1649 af maleren Bartholomæus Paproczky. Interessant er en mindetavle over Anna Sofie v. Bunaw, † 1650, som indfatter et maleri af Lucas Chranach den ældre fra o. 1540, forestillende Kristus som smertensmand. Endelig epitafium over oberstløjtnant Gabriel Regenspurgk, og hustru, opsat 1656, samt en kisteplade over Eberhard von Puttkammer, † 1659, »in ein Occasion auf Langelandt geschossen«, m. fl. I den forsv. Heerfordt’ske begravelse fandtes epitafier over lægen Michael Lyser, † 1659, og hofapoteker Christopher Heerfordt, † 1679. Af de få bev. gravsten nævnes dem over livlæge Antonius Battus, † 1602, og hans efterfølger Henrik Paulli, † 1610 (begge i koret).

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 206–41. V. Lorenzen. Kl. II. 1914. 77–83.

Katolsk Kirke, Bispegade, opf. 1916 (arkt. C. J. Larsen). – Baptistkirken Bethania, Stubbekøbingvej, opf. 1914. – Luthersk Missionshus, Skolegade, opf. 1894. – Menighedshuset, Voldgade, opf. 1901 (arkt. H. C. Glahn), overtaget 1954 af Indre Mission. – Frelsens Hær har bygn. i Dronningensgade.

Den tidl. kirkegård ved kirken blev 1873 omdannet til anlæg. – Den gl. Kirkegård, v.f. banen og gennemskåret af Højbroen (anl. 1928), blev anl. 1847 og udv. 1865, opretholdes nu som anlæg; her er begr. biskop S. C. Bindesbøll, † 1871; biskop D. G. Monrad, † 1887, og hans første hustru, f. Lütthans, † 1871; løjtn. P. E. V. Frisenette, † 1864 ved Dybbøl, red. Chr. Jørgensen, † 1876, og landbrugsskoleforst. N. C. Fangel, † 1897 (monument rejst 1908). – Østre Kirkegård, ved Gedservej, anl. 1883 og udv. 1902 og 1907; kapellet er opf. 1907 (arkt. H. C. Glahn), krematoriet 1931–32 (arkt. Albert Petersen). 1934 er anl. en urnehave. På kgd. er begr. biskop H. V. Sthyr, † 1905, forf. H. E. F. Justesen, † 1916, geologen og skolemanden Magnus Jespersen, † 1917, red. J. A. Jensen, † 1927, og biskop C. Wegener, † 1930. – Nordre Kirkegård, n.f. byen ved Stubbekøbingvej, er anl. 1923, sidst udv. 1939. På kgd. et kapel (arkt. Albert Petersen). Her er begr. stiftsprovst J. C. Kall, † 1925, og arkt. H. C. Glahn, † 1931.

Rådhuset, på hj. af Skolegade og Dronningensgade, er opf. 1919–20 (arkt. Morten Hansen). Rummer bl.a. byrådssal samt lokaler for politi og skattevæsen. – Ting- og Arresthuset, Slotsgade ved Slotsbanken, var tidl. rådhus. Bygn. opf. 1873–74 (arkt. V. Tvede). Udv. 1919. Arresten har 26 pl. – Administrationsbygn., Skolegade, er taget i brug 1912 (arkt. C. Andersen). Rummer bl.a. kontor for borgmester og socialforsorg. – Dommerkontoret ligger i Skolegade. – Den gl. katedralskole i Slotsgade skal ombygges til politigd.

Katedralskolen, Poul Martin Møllersvej, indviet 1953 (arkt. kgl. bygningsinsp. Axel Maar). Skolen lå før i Slotsgade. Til skolen er knyttet et bibl. på 25.000 bd. 21 lærere og 376 elever (Johs. Lollesgaard. Nykøbing Katedralskoles Historie. 1932). – Der er 3 kommunale skoler: Byskolen, Skolegade, opf. 1889, udv. 1911–12 (arkt. C. Andersen); ny bygn. opf. 1939 (arkt. C. Andersen), 1946 er indført særundervisning. – Østre Skole, Fromsgade, bygn. opf. 1889, 1907–08 (arkt. H. C. Glahn) og 1918–19 (arkt. C. Andersen); en ny bygn. taget i brug 1955 (arkt. W. Nielsen). – Nørre Skole, Thorsensvej, bygn. opf. 1907–08 (arkt. H. C. Glahn og C. Andersen); ny bygn. opf. 1951 (arkt. W. Nielsen); udvidelse planlagt 1955. De tre kommunale skoler havde 1954 90 lærere og 2164 elever. – Skt. Josephsøstrenes Skole, Søvej, har ca. 100 elever. – Nykøbing private Realskole, Holchsgade, har 335 elever. – Teknisk Skole, Møllersvej, er opret. 1853 af Haandværker- og Industriforeningen (opret. 1852); bygn. opf. 1929 (arkt. C. Andersen) og udv. 1946; 58 lærere og 550 elever. – Handelsskolen, Frisegade, er opret. 1896 af Handelsstandsforeningen; bygn. opf. 1886; ny bygn. tages i brug 1955; 348 elever.

Centralbiblioteket, Rosenvænget, er centralbibl. for Falster og Østlolland, opret. 1919 ved sammenslutning af Folkebogsamlingen (stiftet 1914) og den Classenske Bogsamling, der blev flyttet fra Korselitse 1838 til klosterfløjen, hvor før latinskolen havde lokaler. Centralbibl. havde først lokaler i det nuv. rådhus i Skolegade, men flyttedes 1954 til bygn. i Rosenvænget, hvor også. N. Kommunes Børnebibl. findes. 1954 havde centralbibl. 37.000 bd., børnebibl. 4900 bd.

Museet Falsters Minder, i »Czarens hus« på hjørnet af Langgade og Færgestræde (se S. 693), er opret. 1913 af Foreningen til Bevarelse af Falsters Minder. Museet havde til 1918 lokaler i administrationsbygn., derefter flyttedes det til klosterfløjen, indtil den nuv. bygn. købtes 1923. Museet (fra 1953 selvejende) rummer bl.a. en tekstilsaml. samt minder om bondekulturen på Falster fra tiden efter 1600.

I Nykøbing udkommer af aviser bl.a.: »Lolland-Falsters Folketidende«, grl. 1872, »Lolland-Falsters Stiftstidende«, grl. 1805, »Lolland-Falsters Venstreblad«, grl. 1914 og »Ny Dag« (tidl. Lolland-Falsters Social-Demokrat).

Syge- og Epidemihuset, Bispegade, består af en medicinsk afd. (opf. 1893, arkt. H. C. Glahn), en kirurgisk afd. (opf. 1914–15, arkt. C. Andersen) og en epidemisk afd.; ialt 131 senge. N.f. byen, ved Strandboulevarden, opføres et centralsygehus (færdigt 1956, arkt. H. Salling Mortensen) m. bl.a. en 6 etages hovedbygn., i alt 330 senge.

Nykøbing kloster (tidl. N. hospital) i Klosterstræde, s.f. den gl. kirkegård, var opr. et Helligåndshus, grundlagt i den sen. middelalder, nævnt første gang 1447. Skønt dets forstandere før reformationen vistnok som regel var gejstlige (således Jacob Bertilsen 1487, Niels Hose 1496, kalenteprior på Falster Niels Andersen 1498 og Rasmus Nielsen 1511), havde stiftelsen dog verdslig karakter, idet den synes at have stået under borgernes værge, tjenende som hjemsted for syge og fattige. Til Helligåndshuset hørte et kapel, hvori fandtes et Skt. Olafs alter; dettes patroner overlod 1452 alterets indtægter til sognepræsten ved Skelby kirke, mod at denne hver uge læste to messer. Om stiftelsens ejendomsforhold vides, at borger i N. Niels Bang 1460 pantsatte jordegods i Stovby til Helligåndshuset, 1483 afstod en anden borger i N. Jeppe Vind rettigheder til jordegods ligeledes i Stovby, medens Oluf Folmersen året før havde mageskiftet en gd. i Rabjerg, en i Sdr. Vedby samt øde jord i N. med to gde i Egebjerg, som han havde lejet af Helligåndshusets kirkeværger, og 1487 foretoges et mageskifte med N.s borgmester og råd.

1486 fik Helligåndshuset af kong Hans overdraget Idestrup kirke, som det besad lige til 1950, da kirken overgik til selveje. Herfor skulle kongen for fremtiden have jus patronatus til Helligåndshusets kapel. Med henvisning til dette forhold har man – med urette – antaget, at kong Hans var portrætteret som den ene af de hellige tre konger på kapellets altertavle (siden 1823 i Nationalmus.), et arbejde af Antwerpenmaleren »mesteren fra Frankfurt« fra ca. 1520; derimod henviser det oldenborgske våben på midtfløjen til den kgl. patronatsret. Den åbenbart ret anselige stiftelse blev fra reformationstiden bortforlenet, 1532 til Laurits Ølmand og 1569 til Morits Eriksen (fra 1569 er bev. et inventarium, se AarbLollF. 1923). Ved fundats 22/8 1585 fastsattes lemmernes antal til 20, og deres pleje skulle varetages af 7 personer og en af lensmanden udnævnt forstander; latinskolens rektor og hører skulle bespises i hospitalet (1714 afløst af kostpenge, der bortfaldt 1806), og indtægterne øgedes m. kongetienden fra 11 falsterske sogne. Godsbesiddelserne, der 1546–47 var blevet forøget m. Nakskov Helligåndsklosters ejendomme, søgtes ved mageskifter samlet på Falster (Idestrup og Væggerløse so.) og opgjordes 1664 til godt 530 tdr. hartk.

I anden halvdel af 1600t. var indtægterne svigtende, og for ydede lån måtte s. 690 hospitalet endda modtage gods i Jylland, som det først 1710 lykkedes at få solgt. Sen. er også det øvr. gods afhændet (1909).

De nu stående bygninger er alle fra moderne tid. Det gl. Helligåndshus, der stod, omtr. hvor v.fløjen nu er, var et sengotisk langhus af munkesten med tresidet ø.gavl, udvendige støttepiller, spidsbuede falsede vinduer i ø. og s. I v. var et tilbygget lavt tårn m. blindingsprydede trappegavle, og i n. stod en 1761 opf. udløberfløj. Bygningernes indre – i selve helligåndshuset, hvor kapellet) fandtes, var der lave hvælvinger – prægedes fuldstændigt af anvendelsen som hospital og var opfyldt af alkover og gallerier. I tårnrummet fandtes to 1709 indrettede dårekister. Foruden dette vinkelformede kompleks hørte også andre bygninger til hospitalet, således antyder Resens atlas flere udbygn., og 1740 nævnes forstanderbolig, bispens værelser, bryggers m.m. i bindingsværk.

I 1800t. fornyedes stiftelsens bygninger fuldstændigt. Ved reskr. af 22/11 1817 approberedes nedrivningen af de gl. bygn. 1818 blev tårnet nedbrudt, 1821 opførtes den østl. »Kronprins Frederiks bygning« m. 10 værelser til 20 kvinder, fælleskøkken og kapel, og samtidigt forsvandt de gl. udbygninger. 1833 nedbrødes resten af det gl. helligåndskapel, og n.a. opførtes den nuv. v.fløj »Fr. VI.s bygning« m. 8 værelser til 16 pers. og fælleskøkken. 1835 byggedes en ny forstanderbol. (arkt. G. N. Hollgren), i hvis ø.ende der 1836 indviedes et kapel til ca. 40 pers. – 1848, 1862 og 1876 opførtes henh. »Chr. VIII.s«, »Fr. VII.s« og »Chr. IX.s« bygninger. 1883 opf. en filial i Nakskov (se s. 641) og 1895 en ny »Kronprins Frederiks bygning« el. »Sygeklosteret« i den gl.s sted (arkt. H. C. Glahn), her er indrettet sygestuer og bolig for 18 damer, der mod en mindre betaling får kost, varme og sygepleje; også kapellet har siden 1895 været her.

Fundatsen af 22/1 1834 fastsatte beboernes antal til 40 værdige trængende kvinder m. forsørgelsesret inden for Loll.-F.s stift. Siden er antallet gentagne gange blevet forøget (ved kgl. res. 3/12 1845, 10/7 1861, 20/5 1874, 14/5 1881 og 7/6 1893), og beboernes antal er nu ca. 100, der nyder fri bolig og belysning. Stiftelsens kapital var 1953 1.412.400 kr. Klosteret styres af en forstander, direktionen udgøres af stiftamtmanden og biskoppen, inspektionen af sognepræsten og politimesteren.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 244–50 med henvisninger.

Alderdomshjemmet, Nørregade, er opf. 1900 (arkt. H. C. Glahn) m. 80 pl. – Ved Engboulevarden endv. 2 aldersrentebol. (opf. 1939 og 1947, arkt. C. Andersen) m. 120 lejligheder. – Borgerstiftelsen, Tværgade, opf. 1876, udv. 1897, 16 pl. – Lærer R. Petersens Fribolig, Vesterskovvej, opret. 1908 for 2 lærerenker. – Sømandsstiftelsen, Helgolandsgade, opf. 1905 (arkt. H. C. Glahn) m. 6 bol. – Dagmarhus, Gartnergade, opf. 1932 m. 10 fribol. for frimurere (skænket af kaffehandler Jeppesen).

Asylet, Fromsgade, stiftet 1839 i Asylstræde af C. V. Grandjean til Vennerslund, 59 pl. En anden afd. på Neergaardsvej m. 70 pl. – Der findes 2 fritidshjem, på Gedservej (opret. 1949, 50 pl.) og på Stubbekøbingvej (opret. 1950, 55 pl.). – Ved Stubbekøbing vej endv. et børnehjem (opret. 1905, 27 pl.). – På Møllersvej en privat vuggestue (opf. 1939, 26 pl.). Endv. en kommunal vuggestue m. 23 pl.

Vandreherberg findes om sommeren på Teknisk Skole.

Gasværket, Løjesgade, anl. 1865, sen. udv.; 1953–54 produceredes ca. 2,7 mill. m³ gas. – Elektricitetsværket, Højbrogade, anl. 1907 (ing. P. A. Pedersen og arkt. H. C. Glahn). Kraftforbruget, hvoraf største delen må dækkes udefra, var 1953–54 ca. 12 mill. kwt. – Vandværket, i Systofte so. ved Kohave, er anl. 1890. Vandtårne findes dels i Klosterstræde og dels i Østergade (opf. 1908, arkt. E. Ambt). Dagligt vandforbrug 1953–54 ca. 4230 m³. – Offentlige Slagtehuse, Markedsgade, opf. 1912 (arkt. C. Andersen), sen. udv. Her findes endv. kødkontrol og mælkelaboratorium. – Markedshallen, Markedsgade, opf. 1916 (arkt. C. Andersen).

Brandstationen ligger ved Højbroen. – Falcks Redningskorps, Nørregade, og Zoneredningskorpset, Vestensborg Allé.

Grønsund Marinedistrikt har sæde i byen.

Af andre bygn. og inst. kan bl.a. nævnes Bispegården på Grønsundsvej (arkt. G. Bindesbøll), Amtmandsboligen på Jernbanepl., filial af Nationalbanken, Dronningensgade, opf. 1908, arkt. H. C. Glahn. Industribygn. på Torvet m. teater (770 pl.), hotel og restaurant, Industri- og Landbrugsbanken samt butikker; bygn. genopf. efter brand 1936 (arkt. T. Rue). Frimurerlogen Dagmar, Gartnergade, opf. 1908 (arkt. H. C. Glahn). Odd Fellow Logen Humanitas, Rosenvænget, opf. 1921 (arkt. M. Hansen og L. Kildegård). N.I.O.G.T.s bygn., Sdr. Boulevard, opf. 1909. Løveapoteket og Svaneapoteket, begge i Langgade. Arbejdernes Forsamlingsbygn., Jernbanegade.

I byen findes af pengeinst. bl.a.: Sparekassen i Nykøbing Falster (opret. 1828), Langgade. Landbostandens Sparekasse (opret. 1863), Torvet. Lolland-Falsters Industri- og Landbrugsbank i Nyk. F., i Industribygn. Endv. afd. og filialer af Nationalbanken, Andelsbanken og Landmandsbanken.

Byen har to biografer: Scala, Jernbanegade (562 pl.), og Kino, Østergade (505 pl.). Af hoteller og restauranter kan nævnes: Hotel Baltic, Jernbanegade, m. mødesal. Grand Hotel Phønix (opf. 1900), Jernbanegade, Industrihotellet, Torvet. Missionshotellet, Tværgade. Endv. Vesterskovpavillonen og Guldborgsundpavillonen (opf. 1932, arkt. C. E. Dam) ved havnen.

Et kommunalt lystanlæg blev anl. 1902 i Engen ved Engboulevarden. Lystskoven Vesterskoven m. anlæg fra 1906 omfatter nu zoologisk have, dyrskuepl. og pavillon. – Bag Teknisk Skole ligger et anlæg m. fuglereservat (anl. 1908 og 1950).

I anlægget over for Stadion en mindestøtte for Fr. VII (rejst 1891 ved Østerbrogade); på Østerbros Runddel en mindestøtte for gehejmekonferensråd E. Tesdorpf, † 1889 (rejst 1909 ved kirken); på Havnepl. en portrætbuste af skibsbygmester E. C. Benzon; i Vesterskoven en stenobelisk for folketingsmand Rasmus Claussen, † 1905 (rejst 1907 på hj. af Gedservej og Grønsundsvej). På hj. af Engboulevard og Tværgade et 1921 rejst genforeningsmonument. På Torvet Bjørnebrønden (billedhugger Mogens Bøggild), rejst 1939 i anl. af byjubilæet. På Havnepl. og i Katedralskolen er opsat minder for faldne i frihedskampen. Foran Guldborgsundpavillonen en statue for J. P. Müller. I et lille anlæg s. 692 i Dronningensgade er der rejst en statue »Gry« (billedhugger Johs. Bjerg) som hyldest til freden i 1945.

Stadion, ved Engboulevarden, blev anl. 1918. 1934 er opf. en badmintonhal. Bag Kohaven et idrætsanlæg, indviet 1953. Roklubben og to sejlsportsklubber har klubhuse i bådehavnen.

Jernbanestationen, Jernbanepl., opf. 1872, udv. 1910–11. N. er stat. på strækningen Storstrømsbroen-Gedser. 25/3 1872 fik Privatbanken konc. på anlæg af en privatbane Orehoved-N.-Nakskov m. sidebane til Rødby. Konc. overlodes til det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab A/S, der 22/8 1872 åbnede strækningen Orehoved-Nykøbing (22 km), 1/7 1874 strækningen Guldborg sund-Sakskøbing-Maribo-Nakskov (50 km) og Maribo-Rødby (14 km, 1912 forlænget til Rødby Havn, 6 km). 1/10 1875 førtes jernbanen over Guldborg sund på en træbro, 1894 erstattet af en jernsvingbro i forb. m. en dæmning på Lollandsiden. Efter at det 1881 var bestemt at forlænge Masnedsundbanen over Masnedø m. færgeforb. til Orehoved, anlagdes en færgehavn, og ruten åbnedes 15/1 1884. Ifølge lov af 1873 anlagdes en bane N.-Gedser. Konc. blev 1884 givet til Gedser Jernbaneselskab, der åbnede driften 1/6 1886 (23 km) i forb. m. rutefart på Warnemünde, hvortil der 1903 indførtes jernbanefærgefart. 1/1 1893 overtog Staten driften på strækningen Orehoved-Gedser. 26/9 1937 erstattede Storstrømsbroen Orehoved-Masnedøfærgen. 1954 købte Staten strækningen Storstrømsbroen-Gedser, hvorfra der 1951 blev etableret færgefart til Grossenbrode. 1954 likvideredes endv. Det Loll.-Falsterske Jernbaneselskab og Maribo-Bandholm Jernbane Selskab, idet de erstattedes med A/S Lollandsbanen (m. hovedsæde i Maribo). – Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane (44 km) er bygget if. lov af 27/5 1908. Strækningen N.-Nysted er åbnet 15/12 1910, N.-Stubbekøbing 25/5 1911. (Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab 1874–1924. 1924).

Fra N. udgår der bilruter til bl.a. Maribo, Nakskov, Nysted, Rødby, Sakskøbing og Stubbekøbing.

Posthuset, Jernbanepl., opf. 1909 (arkt. C. Andersen). – Telegrafstat., Torvet, opf. 1920–21 (arkt. H. Wenck). – Toldkammeret, Havnepl., er opf. 1901 (arkt. V. Petersen og H. C. Glahn). – Telefoncentralen ligger i Østergade.

Havnen langs Guldborg sund har 4 bassiner m. mellemliggende bolværker, mod n. lystbådehavn og fiskerihavn (3 m), s. herfor Nordhavn (5,3 m), Gl. Havn (4–5 m) og Sdr. Bådehavn (1,5 m) s.f. jernbanebroen. Dybden langs bolværket ved Guldborg sund er 5,5–6,3 m. Ved sukkerfabrikken findes en havn for pramme. Den saml. kajlængde er 1742 m. Havnen besejles næsten udelukkende fra n., da den sydl. del af Guldborg sund er meget grund og slynget (kun skibe af indtil 2,2 m dybgående kan passere). Ved havnen, der har 2 faste røde ledefyr, er der ansat lods. 1953 opf. en 45 m høj kornsilo (18.000 t.). Over Guldborg sund fører foruden jernbanebroen en vejbro, Chr. IX.s Bro, anl. 1867 (ing., oberst W. A. Thulstrup). Den består af en 40 m lang svingbro, en 211 m lang fast bro og fra denne en 315 m lang dæmning til Lolland.

Af større industrivirksomheder kan bl.a. nævnes: Andelssukkerfabriken Nykøbing, opret. 1884; årlig prod. ca. 45.000 t, 400 arb. i kampagnen (C. Petersen. Sukkerfabriken Nykøbing. 1923); Lolland-Falsters Andelssvineslagteri, opret. 1889, ca. s. 693 350 arb.; A/S Dampmøllen i N., grl. 1857, ca. 50 arb.; A/S Samodan (50 arb.); A/S Nykøbing Bryghus, grl. 1899, 60 arb.; E. Nobels Cigar- og Tobaksfabriker, grl. 1835, 450 arb.; A/S Falstergarn Spinderiet (40 arb.); Fabriken Guldborg (jernstøberi og modelfabrik; ca. 110 arb.); Schmidts Maskinfabrik; Henriksens Metalstøberi; Schillers Maskinfabrik (100 arb.).

Gamle huse. Helhedsindtrykket af byen præges ikke af den ældre bebyggelse, der kun er bevaret i forholdsvis beskedent mål spredt over det meste af den gl. by.

Forhuset Langgade 18, af bindingsværk i to stokv. m. akantusornamenter og halvrosetter, er fra ca. 1580, nu stærkt restaureret. Ritmestergården, hjørnet af Frisegade og St. Kirkestræde, har i sidelængen mod St. Kirkestræde rigt udsk. knægte og fyldholter fra ca. 1620. Forhuset er et ældre hus ombygget ca. 1800. (Se Ældre nord. Arkt. 2. Rk. Pl. 8. C. A. Jensen. Dansk Bindingsværk. 1933. 33).

»Czarens hus« på hjørnet af Langgade og Færgestræde, opf. ca. 1700, er af bindingsværk m. profilerede bjælkehoveder og mellemstykker på begge stokv., men uden knægte. Hjørnestuen m. malede, opr. marmorerede, fyrretræspaneler giver et interessant indtryk af tidens interiørkunst. Huset er bekendt fra Peter d. Stores ophold her på gennemrejse til Kbh. 1716 (se herom Cl. Seidelins Levnedsbeskrivelse, i Clausen og Rist. Memoirer og Breve. XXII. 1915. G. Hornemann. Peter d. Store paa Falster 1716, i AarbLollF. 1913. 1–17. H. Hjelholt smst. 1943–45. 338–61), til minde om hvilket der i nævnte hjørneværelse er ophængt en trætavle m. indskr.: »Ihre Czarische Majestät zu Moscovien Peter Alexewitz hat hier gespeiset Anno 1716 d. 15. Juli. I.R.F.« (Iver Rosenfeldt, s. 694 navnet på gæstgiveren). Desuden hænger der et billede af Peter d. Store og en tavle til minde om Chr. IX.s, kronprins Frederiks og den russ. storfyrsttronfølger Alexanders (Alex. III) besøg her 1867 i anledning af åbningen af broen over Guldborg sund. Kejser Nicolaus skænkede 1845 den dav. ejer af huset 100 sølvrubler og en guldmedalje at bære i Skt. Annaordenens bånd, og 1898 blev huset istandsat på den russ. regerings bekostning (arkt. H. C. Glahn). (CAJensen i Loll.-Falsters Stiftstidende 24/12 1898). Huset danner nu rammen om museet (se ovf.).

Forhuset Frisegade 43 er et enkelt 2 etagers bindingsværkshus (vejrfløjen dat. 1755). Bagved ligger et smukt grundmuret pakhus fra ca. 1840 m. jernluger m. Hermesrelief.

Katedralskolens tidl. bygn. i Slotsgade 7 er opf. 1786. – Fra ca. 1800 er Svaneapoteket, Langgade 16, et lille 2 etagers hus på 4 fag, hvoraf indgangsportalen optager de to midterste i stuen. De to yderste salsvinduer indrammes af fint udformede joniske pilastre og har balustre i feltet under sålbænken. Façaden er undergået visse ændringer, men er dog bedre bev. end den tilsvarende façade, Langgade 9, hvis nederste stokv. nu er helt ombygget.

Det statelige 2 etagers grundmurede hus Slotsgade 22 er opf. ca. 1825.

Endelig skal nævnes hospitalets holdningsfulde grundmurede bygninger i Klosterstræde fra henh. 1842 og 1862. En tredie fløj, Voldgade 6, fra 1876 slutter sig smukt til hele komplekset.

Indbyggerantallet i N. kbst. var 7/11 1950: 17.192 indb. fordelt på 5879 husstande. (1801: 1079, 1850: 2123, 1901: 7345, 1930: 13.919), inkl. forstadsbebyggelserne s. 695 Bangsebro og Kraghave by i Tingsted kom. og Sundby L. og Øster Toreby by i Toreby kom. 1950: 19.337 indb. fordelt på 6577 husstande, i 1930 (Kraghave by i Tingsted kom. og Brohuse i Toreby kom.) 14.904 indb. fordelt på 4254 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i N. kbst. og forstæder sig 1950 i flg. grupper: 682 levede af landbrug m.v., 8612 af håndværk og industri, 4347 af handel og omsætning, 1534 af transportvirksomhed, 1708 af administration og liberale erhverv og 2212 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 242 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved N. toldsted hjemmehørende 1 dampskib med 85 brt., 1 motorskib m. 49 brt., 4 sejlskibe m. motor m. i alt 398 brt. og 6 andre skibe m. i alt 292 brt.

Skibsfarten på N. omfattede 1953: 990 indgående skibe m. 115.925 t gods, hvoraf 543 m. 78.975 t fra udlandet og 990 udgående skibe med 109.389 t gods, deraf til udlandet 603 skibe med 103.148 t gods.

Af det udlossede gods var 18.725 t gødningsstoffer, næsten udelukkende fra udlandet, 48.747 t kul og koks, udelukkende fra udenlandske havne, 16.732 t mineralske olier, overvejende fra indenlandske havne og 14.436 t sten, kalk og cement, overvejende fra indenlandske havne, samt 5958 og 4858 t henholdsvis korn og foderstoffer, hvoraf langt det meste korn fra indlandet, men 2/3 af foderstofferne fra udlandet. Af det indladede gods var 29.964 t korn, for største delen til udlandet, og 7555 t foderstoffer, ligeledes overvejende til udlandet.

Der var i N. kbst. 31/12 1954 i alt 1405 automobiler, hvoraf 787 alm. personbiler, s. 696 42 drosker, 18 rutebiler m.v. og 540 vare- og lastvogne samt 42 motorcykler af scootertypen og 342 andre motorcykler.

18 af amtets omnibusruter på fra 7–47 km udgår fra el. berører byen; på disse ruter kørtes i sommeren 1954 ugtl. ca. 18.000 km.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 585 håndværksog industrivirksomheder m. 4645 beskæftigede og 9614 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 89 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 615 beskæftigede og en omsætning på 117,4 mill. kr., 300 detajlhandelsvirksomheder m. 1068 beskæftigede og en omsætning på 46,0 mill. kr. samt endelig 48 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 286 beskæftigede og en omsætning på 5,2 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 6.183.000 kr., skatterne indbragte 4.662.000 kr. (heraf opholdskom.skat 4.030.000 kr., erhvervskom.skat 103.000 kr., aktieselskabsskat 225.000 kr., ejendomsskyld 154.000 kr., grundskyld 116.000 kr.), afgifter og kendelser 391.000 kr., overskud af vandværker 71.000 kr., gasværker 93.000 kr., el.værker 856.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 6.078.000 kr., var sociale udgifter 1.878.000 kr., udg. til skolevæsen 875.000 kr., biblioteksvæsen 96.000 kr., medicinalvæsen 425.000 kr., rets- og politivæsen 8000 kr., vej- og kloakvæsen 280.000 kr., gadebelysning 71.000 kr., snekastning 11.000 kr., off. renlighed i øvrigt 134.000 kr., brandvæsen 85.000 kr., off. lystanlæg 108.000 kr., administration 451.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 23,7 mill. kr., hvoraf 13,4 mill. kr. i faste ejendomme og 8,5 mill. kr. i værdipapirer etc.; kom.s gæld 11,7 mill. kr. og legatkapitalen 407.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 8,2, ligningsprocenten 7,60.

N. havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af 328.000 kr., udgifter 325.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 2.665.000 kr. og en gæld på 787.000 kr.

I Sparekassen i Nykøbing på Falster (oprettet 1828) var indskudene 31/3 1954 69,7 mill. kr., reserver 4,5 mill. kr. I Landbostandens Sparekasse (oprettet 1863) var indskudene 31/3 1954 78,7 mill. kr., reserverne 4,1 mill. kr. Lolland-Falsters Industri- og Landbrugsbank (oprettet 1907) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 1,0 mill. kr., reserver 2,3 mill. kr.; indskudene i banken var 28,7 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør N. kbst. eet so. og eet pastorat under Falsters Sønder hrd.s provsti. So. betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Øvrighed: Byrådet består af 17 medlemmer.

N. kbst. hører under 28. retskr. (N. kbst. og hrd. og Falsters Vester hrd. m. Stubbekøbing kbst. og hrd.) og har tingsted i N. N. hører til 19. politikr. (N. Stubbekøbing), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Maribo amtstuedistrikt m. amtstue i Maribo, Falsters lægekr. (Nykøbing), 24. skattekr. (Stubbekøbing), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 208. lægd. N. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 190–208, 216 og 217.

Nykøbing kbst. udgør 54. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 19. politikr.

N. har været sæde for biskoppen over det 1803 oprettede Lolland-Falsters stift fra 1843 (han boede 1804–05 i Maribo, 1805–31 i Vesterborg, 1831–42 i Maribo).

Nykøbing slot var anlagt på den nordl. ende af den halvø, der skød sig ud ml. Guldborg sund og den fra sundet indtrængende, nu forsvundne slotssø (»Vestensborg sø«), således at slotsholmen kun hang sammen med det øvr. land mod s., på hvilken side den ved grave var adskilt fra byen. På denne holm anlagdes befæstningen, der mul. fra først af kun har været jordvolde, men sen. har bestået af en ringmur med nogle tårne. Nogen egl. sammenhængende slotsbygning har der næppe været, derimod flere bygninger, der lå op til ringmurens inderside. I synsforretninger af 1526 og 1531 nævnes således stegers, bryggers, fadebur, borgestue, spisekælder, smedje, kapel og stuehavehus samt krudttårnet og Fars Hat. Sidstnævnte tårn lå mod N. i ringmuren og stod endnu 1702, medens krudttårnet sikkert er det, der fandtes ved den sen. af dronn. Sophie opbyggede slotsbygnings v.fløj; thi både dets murmasser og dets uregelmæssige stilling i fløjen tyder på, at det er et ældre værk, der er blevet indbygget i det nye slot.

Efter at Fr. II havde fuldført Kronborg, tænkte han på at ombygge N. slot, men hans forhandlinger i denne anl. m. Anthonis v. Opbergen blev dog uden resultat. Efter svigerfaderen Ulrich af Mecklenborgs råd indkaldtes da dennes bygmester Philip Brandin, som også udkastede planen til en nybygning; men kongen døde snart efter, og det blev da regeringsrådet, som kom til at bestemme om det nye slot, der var givet enkedronn. Sophie til livgeding. Slottet opførtes 1588–94, men der var stærke rivninger ml. regeringsrådet og dronningen, og det er næppe blevet ganske, som bygmesteren og hun ønskede, idet den ydre s. 698 slotsgård endnu omgaves af den gl. ringmur m. dens bindingsværksbygninger og Fars Hat, en mindre standsmæssig adgang til det nye slot. – Med benyttelse af de gl. ringmure og bibeholdelsen af det store tårn var slottet opf. på den sydl. del af slotsholmen, der ved en tværfløj skiltes fra nordenden, og dannede en uregelmæssig firkant af 3 stokv. høje huse m. kælder og højt teglstenstag. Det gl. tårn fik et renæssancespir m. fløjstang (50 m til toppen), og på hvert hjørne af bygningsfirkanten anbragtes et karnaptårn, der dog ikke nåede til tagrygningen; på n.siden tæt ved porten var en karnap, og façaderne havde dels murede kviste, dels udbyggede »hemmeligheder«. I den indre slotsgård var der i hvert hjørne et ottekantet trappetårn, og n.fløjens n.side havde et par karnapper. Denne synes at have været hovedfløjen og indeholdt væsentlig de kgl. gemakker; v.fløjen havde på grund af det indbyggede gl. tårn kun få rum; ø.fløjen indeholdt bl.a. kirken og dansesalen, den sidste i hele fløjens længde i øverste stokv. Kirken, ca. 17,5 m lang, lå i den nordre ende, gik igennem to stokv. og havde hvælvet loft, der bares af to rækker piller, hvilke tillige var støtte for et pulpitur, som gik langs n.-, ø.- og v.siderne, medens der mod s. i galleriets højde lå en kirkestol for de fyrstelige personer (et anlæg, der for en del minder om de sen. slotskirker på Koldinghus og Fr.borg). S.f. slottet lå slotsmøllen og staldgården, og til hele anlægget knyttede sig haver, navnlig en stor have langs byens ø.side, hvortil der opr. førte en pælebro fra slottet over slotssøen. – Enkedronn. Sophie, der for det meste boede på slottet lige til sin død 3/10 1631, og som ofte fik besøg her af sønnen Chr. IV, der plejede at lægge vejen over Falster, når han rejste til hertugdømmerne, bestyrede sit store enkegods m. betydelig dygtighed og forøgede sin store formue, således at hun ved sin død efterlod omtr. 3 mill. rdl. species (hun skal også have givet sig af med forsøg i guldmagerkunsten). Ved siden deraf havde hun store fortjenester af landvæsenet, ophjalp agerbrug og husflid på sine len, af hvilke hun udkøbte adelen, var gavmild og viste sin kærlighed til da. sprog og videnskab (hun opfordrede således Anders Sørensen Vedel til at samle kæmpeviserne). Denne periode kan kaldes slottets og vel også byens stortid. (Se M. Mackeprang. Dronn. Sophie og livgedinget, i Hist. Tidskr. 7. Rk. III. 1900–02. 527–55). Tre år efter hendes død blev slottet residens for hendes sønnesøn, den udvalgte prins Chr., som opholdt sig her m. sin gemalinde Magdalena Sibylla af Sachsen, og i hvis tid Gustaf Adolfs enke nogle måneder 1640 gæstede slottet; efter prinsens død 1647 (på en baderejse i Tyskland) boede hans enke endnu af og til her, indtil hun 1652 blev gift m. Fr. Vilh. af Sachsen-Altenburg. 25/6 1667 stod Chr. V.s bryllup m. Charlotte Amalie på slottet. Sen. blev det livgeding, først for enkedronn. Sophie Amalie og dernæst for enkedronn. Charlotte Amalie. Under disse perioder foretoges der enkelte forandringer, afdeling af værelser, anlæg af korridorer osv., men den vigtigste bestod i, at den 43,3 lange dansesals sydligste del afdeltes til værelser, således at der kun i den nordl. ende forblev en 18,8 m lang sal, der af Charlotte Amalie indrettedes til et reformert kapel. Oluf Steenwinkel († 1659) nævnes 1643–48 som bygmester på slottet. Derimod blev den ydre slotsgård væsentlig forandret kort efter 1700 under bygmester J. C. Ernsts ledelse, idet de gl. bygninger nedreves, og der dannedes en regelmæssig firkantet gårdsplads, omgivet af eet stokv. høje, grundmurede huse. Ligeledes måtte de to sydl. karnaptårne p.gr.af brøstfældighed undermures fra grunden af, hvorved de mistede deres karakter. I sine hovedtræk stod dog slottet, som efter Charlotte Amalies død ikke var opholdssted for nogen fyrstelig person (Katharina, Peter den Stores gemalinde – se s. 693 om zar Peter – boede 1716 flere dage her), i sin gl. skikkelse, så at Fr. V. ved et besøg 1750 skal have sagt: »Det er dog en artig gammeldags bygning, vi ville holde den vedlige«. Men det blev ved løftet. En tid påtænkte man at udlægge slottet m. en del bøndergods til en af prinserne af Holstein-Beck som vederlag for en traktatmæssig apanage; 1766 tilbød man forgæves byen det som fri ejendom, mod at den skulle vedligeholde eller i det mindste ikke nedbryde det; da krongodset på Falster s. å. solgtes, blev tillige slottets store bygningskompleks opråbt til bortsalg, men da budet kun lød på 7631 rdl., blev det ved en ny auktion 9/2 1767 bortsolgt parcelvis for 16.823 rdl., hvorefter det nedbrødes, idet materialerne benyttedes til opførelse af flere herregårde i omegnen (som Valnæs, Vennerslund og Orupgård) og bygninger i byen. Slotstomten er nu for en stor del bebygget. Dog findes rester af et anseligt, rundt tårn (opf. i munkeskifte), der må have ligget i den ydre slotsgård. En hjørnemur i munkeskifte fra slottets sydøstl. del, en kampestensmurkerne samt en kælderhals med flad tøndehvælving er forsvundet i dette årh. Af slottets udhuse er der bag staldgården bev. en bygn. af små, gule og røde sten i vekslende skifter, m. fladbuede vinduer. (H. Hjelholt. Falsters Historie. I–II. 1934–35, se registeret; m. litt.).

Af Resens afbildning af Nykøbing ses, at byen også har været dækket af fæstningsværker mod s., bestående af grave og volde m. bastioner; de strakte sig dengang fra sundet s. om byen s. 699 til slotshaven, men de har formentlig tidl. sluttet sig til slotssøen. Sagnet vil vide, at disse befæstninger er anlagte af Karl Gustaf; men de er ældre, i alt fald fra Chr. IV.s tid; derimod vides det, at de er udbedrede af Karl Gustaf 1659. Det er også til denne tid, at sagnet om sognepræsten Jesse Jessens djærve optræden knytter sig (da byen ikke kunne udrede den pålagte brandskat og derfor skulle brændes, forhindrede præsten dette ved sin prædiken i kirken, hvor den sv. konge var tilstede, og sen. ved en hård tiltale til ham i sit hjem).

Lige s.f. Bangsebro skov ca. 100 m ø.f. den nye hovedvej nordfra til Nykøbing, hvor denne er ført ø.f. Kraghave by, på gården Ejegods jord (nu tilhørende Nykøbing kom.) er der for nogle år siden fundet svære, ret udstrakte munkestensfundamenter, måske fra Nykøbing slots ladegård (Nørre Ladegård).

Gden Vestensborg, tidl. kaldet Nørre Ladegård under Nykøbing slot blev ved aukt. over det falsterske krongods 1766 købt (132 tdr. hovedgdstakst, 566 tdr. bøndergods, 8 tdr. skov og en del tiender) for 53.000 rdl. af agent Joh. Chr. v. Westen († 1774), der gav gden dens nuv. navn. Hans sønner solgte den 1778 for 100.000 rdl. til justitsråd P. Thestrup, Chr. Hincheldey til Orupgd. og H. Tersling til Vennerslund. 1789 udkøbte Thestrup sine medejere og solgte 1793 gden til kronen for 150.000 rdl. (Hovedgdstaksten var da 118 tdr.) Sen. er en stor del af hovedgdsjorden udparcelleret og bortsolgt. Nuv. ejer P. Friis Thorsen.

Litt.: H. Hjelholt. Falsters Hist. II. 1935 (se registeret). AarbLollF. 1915. 16–49.

Ang. den mindre ladegd., Søndre Ladegård (Lumstrup), se under Idestrup so.

Historie. Omtrent midtvejs i Guldborg sund anlagdes i slutn. af 1100t. på en lille fremspringende halvø en befæstning til værn mod venderne. I ly af denne befæstning, der sen. udbyggedes til det statelige og vigtige N. slot (se ovf.), opstod et bysamfund, der fik navnet N. Byen nævnes i ValdJb., men anses i alm. for yngre end Stubbekøbing. Det er umuligt nøjagtigt at tidfæste byens grundlæggelse, idet alle gl. privilegier er gået tabt. 1253 angreb lybækkerne og holstenerne både byen og slottet, der blev afbrændt. 1287 gik marsk Stig og nordmændene på ny til angreb på slottet, der atter afbrændtes. I begge tilfælde genopførtes borgen. Fra slutn. af 1200t. og i de flg. årh. opholdt kongerne sig ofte på slottet, og en række vigtige politiske afgørelser er blevet truffet inden for dets mure. Her afsluttedes således freden ml. Vald. Atterdag og hansestæderne 1365, sen. mødtes dronn. Margrete m. udsendinge fra Rostock og Wismar 1399 og planlagde en fælles optræden over for de s.k. fetaljebrødre, s. 700 og 1507 indgik kong Hans forlig m. hansestæderne og afsluttede med dem den s.k. N.-reces. En lang række middelald. dokumenter er udfærdiget på slottet i N. Af slottets høvedsmænd i middelalderen kendes Peder Nielsen 1379, Laurits Jensen (Blaa), † 1408, hr. Iven Bryske 1414 og 1419, Gert Bryske 1423, hr. Mogens Gøye 1444 og 1445, hr. Evert Moltke 1449, hr. Joh. Frille 1458 og 1462, Oluf Folmersen (Baad) 1473, Axel Walkendorff 1480 og 1482, hr. Joh. Fikkesen, Oluf Holgersen Ulfstand 1483–1517.

Det ligger nær at tænke sig, at byens borgere har været i høj grad afhængige af slottet og dets beboere. Flertallet af dem har formodentlig været beskæftiget som arbejdere el. håndværkere på slottet. Andre har sørget for leverancer til dets beboere. Det stadige rykind af fremmede gæster og udsendinge, der havde ærinde på slottet el. tilknytning til hoffet, må have stimuleret byens erhvervsliv. På forsk. måde begunstigedes byen af kongerne. Således skænkede Erik af Pommern 1419 jordegods til oprettelsen af et gråbrødrekloster. Det var indviet til Vor Frue, Skt. Mikael og den hellige Frans og anlagdes i den sydl. bydel. Omfanget af anlægget lader sig ikke nøje fastslå, men klosterkirken, der er opf. ca. 1500, har fra 1532 været byens sognekirke og udgjorde anlæggets s.fløj. Det s.k. hus med ringeporten skænkedes 1532 til borgerne til rådhus og latinskole. 1482 afholdtes der kapitel i klosteret, og 1503 gik klosteret over til den strengere observans. Den opr. sognekirke, Vor Frue kirke, lå i byens nordl. halvdel og nævnes 1453. Den blev nedbrudt 1532. Gadenavnet Gl. Kirkegård n.f. Torvet minder endnu om stedet, hvor den var beliggende. Ved udgravninger 1931 og 1939 har man fundet rester af fundamenter. En 3. kirke el. i hvert fald et kapel fandtes i det middelald. helligåndshus, der omtales 1447 (se ovf. under N. kloster).

21/1 1451 udstedte Chr. I et beskyttelsesbrev for borgerne, og det pålagdes specielt fogderne at lade borgerne i fred i den s.k. byskov. Fra 1451(?) stammer et udat. brev, der indrømmer N. toldfrihed overalt i riget, dog ikke på sildemarkedet i Skanør. Også fra 1479 og 1483 er der bevaret privilegiebreve, der dels udvider dels bekræfter tidl. tilståede rettigheder.

Også efter reformationen er byens skæbne uløseligt knyttet til slottet og dets beboere. 1525–68 var slot og by udlagt til enkesæde f. dronn. Sophie, enke efter Fr. I. 1568 vendte det tilbage under kronen for atter 1588 at blive udlagt til enkesæde for Fr. II.s gemalinde, enkedronn. Sophie. Hun var en meget virksom dame, der gjorde en betydelig indsats for de provinser, der var underlagt hendes administration. Dette kom også N. til gode. Hun førte et stort hof og modtog ofte fyrstelige gæster fra ind- og udland. Efter hendes død 1631 overdroges slottet m. underliggende gods til den udvalgte prins Chr. (V), som boede på slottet 1632–47 og efterfulgtes af enken Magdalene Sibylle 1647–51. Da hun drog bort, blev der tomt på slottet, og utvivlsomt har dette ligeledes medført en alvorlig svækkelse af byens erhvervsliv. Tabet føltes så meget stærkere, som borgerne i N. måtte kæmpe hårdt m. nabohavnene i Gedesby, Guldborg og Gåbense om retten til at handle m. bøndernes produkter. Også de privilegier på handel, der 1599 var tilstået beboerne på Fejø, Femø og Askø, betød et alvorligt afbræk i byens erhvervsliv.

Karl Gustafs march gennem Lolland og Falster i vinteren 1658 medførte ingen større tab. Marchens mål var hovedstaden, og kun kort tid opholdt de sv. tropper sig i N. I foråret 1659 angreb svenskerne på ny Falster, og N. måtte gennem et langt år modtage sv. indkvartering. En kortere periode opslog Karl Gustaf endog sin residens på slottet. Ved hårde udskrivninger af skatter og naturalier samt ved indkvartering tilføjedes der byen en skade, der sen. opgjordes til 160.000 rdl. I løbet af sommeren 1660 forlod de ubudne gæster byen.

1661 overdroges Lolland-Falster til dronn. Sophie Amalie som pant for ydede lån, og da hun 1670 blev enke, blev slottet i N. på ny enkesæde indtil dronningens død 1685. 1667 fejredes Chr. V.s bryllup m. Charlotte Amalie på N. slot, en af de største fester der nogen sinde er blevet afholdt her. Sophie Amalie opholdt sig kun i kortere perioder på slottet, men hofholdningen har nu som før haft betydning for byens økonomiske liv. Af en opgørelse fra 1682 fremgår det, at der i byen fandtes et betydeligt antal skomagere, skræddere og vævere. Der var endv. et stærkt ty. indslag i borgerskabet, en naturlig følge af det tyskfødte herskab, som i så mange år havde resideret på slottet. Indbyggerantallet kan 1682 m. forsigtighed opgives til ca. 750 personer.

1685–99 hørte N. på ny under kronen for atter 1700 at blive anvist dronn. Charlotte Amalie som enkesæde. Ligesom flere af sine forgængere var hun en dygtig og virksom kvinde, der m. interesse tog sig af sine vidtstrakte ejendomme. Hun boede dog kun sjældent i N. og døde allr. 1714, hvorefter slottet på ny vendte tilbage til kronen. Dets betydning som fyrstebolig var hermed afsluttet, og 1767 blev det solgt til nedbrydning. Da zar Peter 1716 passerede byen på vej til hovedstaden, ønskede han ikke at tage ophold på slottet.

Fra det øjeblik slottet stod tomt, mistede byen et kraftigt økonomisk rygstød, og dens borgere måtte klare sig uden den kongegunst, som man i århundreder havde nydt godt af. Byen måtte prøve at stå på egne ben. Byens hovednæringsveje måtte blive handel og håndværk. Af en indberetning fra 1735 fremgår det, at borgerne drev nogen kornhandel og handel m. grove varer. 14 fartøjer var hjemmehørende i N. og man havde regelmæssig skibsforbindelse m. Dragør, Nakskov og Flensborg. Endv. havde byen ikke så få håndværkere. Nogen betydning har vel også færgefarten til Lolland haft, der opretholdtes indtil 1867. Fra gl. tid fandtes der to skibsbroer, nemlig Færgebroen ud for Færgestræde og Bastebroen ud for Badstuestræde. Begge skibsbroer var dog ofte i en sørgelig forfatning. Det gl. hestemarked, som i lange tider var blevet afholdt langfredag, ophævedes 1724. Til gengæld fik man 1760 bevilget et kvægmarked og et krammarked i okt. Da krongodserne omkr. N. bortsolgtes 1767, medførte det visse stridigheder m. de nye ejere om benyttelsesretten. En udskiftning af byens jorder gennemførtes 1802. Som helhed betragtet var 1700t. en stagnationsperiode i byens historie. 1769 opgjordes befolkningstallet til 1038. 1801 var indbyggerantallet praktisk talt det samme, nemlig 1079.

I løbet af 1800t. skete en afgørende vending. Ved århundredets midte var befolkningen fordoblet, og 1901 passerede man 7000 indbyggere. Årsagen hertil må søges i de forbedrede landbrugskonjunkturer efter 1830 i forb. m. den moderne industrialismes gennembrud. Byen lå endv. på et vigtigt trafikalt knudepunkt, og de nye samfærdselsmidler, navnlig jernbanerne, bragte by og opland i en langt intimere kontakt end tidl.

1867 fik man skabt den første broforbindelse ml. N. og Lolland, den s.k. Chr. IX.s Bro, der medførte, at en del af Østlolland økonomisk orienterede sig mod N. 1872 åbnedes jernbanestrækningen Orehoved-N., og to år sen. trådte privatbanen fra Guldborg sund over Maribo til Nakskov i virksomhed. Først 1875 kunne denne jernbane på en nyanlagt træbro s.f. Chr. IX.s Bro føres over Guldborg sund til N. Banen til Gedser åbnedes 1886, og der skabtes herfra dampskibsforbindelse m. Warnemünde, 1903 afløst af en dampfærgeforbindelse. Efter århundredskiftet gik man i gang med jernbanestrækningen Stubbekøbing-N.-Nysted. Strækningen N.-Nysted åbnedes 1910, N.-Stubbekøbing 1911. Samtidig forbedredes vejene, og i sidste halvdel af 1800t. udbyggedes havnen i flere omgange, hvilket altsammen medførte, at N. blev det naturlige midtpunkt for et stort opland.

Allr. 1835 grundlagdes E. Nobels tobaksfabrik, der skulle udvikle sig til en landskendt virksomhed. Fra gl. tid havde N. været centrum for brændevinsfremstilling, og også denne virksomhed industrialiseredes lidt efter lidt. 1857 opførtes den første dampmølle i byen. Med årene oprettedes endvidere et jernstøberi, forsk. maskinfabrikker, spinderier, et teglværk og en cementvarefabrik. 1884 kom den store andelssukkerfabrik i drift, 1889 åbnedes andelssvineslagteriet og 1891 W. Kihls kemiske fabrikker. Den industrielle udvikling fortsattes efter århundredskiftet m. udvidelser af eksisterende virksomheder og anlæggelse af nye, såsom Falsters margarinefabrik, en fabrik f. spiralmadrasser, en sæbefabrik m.m. Så tidligt som 1828 oprettedes en sparekasse i N. 1863 fulgte Landbostandens Sparekasse og derefter 1872 en filial af Landmandsbanken. 1907 grundlagdes Loll.-Falsters Industri- og Landbrugsbank og Laane- og Diskontobanken. Den kraftige økonomiske ekspansion har ligeledes afsat sig spor i et stadigt stigende befolkningstal. Siden århundredskiftet er befolkningen vokset fra ca. 7000 til over 17.000 i 1950.

Så tidligt som 1805 oprettedes »Loll.-Falsters Stiftstidende«, der stadig er byens konservative organ. I perioder er dette blad også blevet læst uden for det egl. opland. I N. udkommer desuden af selvstændige aviser bl.a. venstrebladet »Loll.-Falsters Folketidende« (stiftet 1872 af den indflydelsesrige venstrepolitiker Rasmus Claussen, der sen. havde sin søn forf. Sophus C. som medejer) og det rad. blad »Loll.-Falsters Venstreblad«. N. har siden 1849 været det naturlige politiske centrum for Syd- og Midtfalster. Indtil 1929 havde byrådet borgerligt flertal, men siden 1924 er det blevet ledet af en soc.-dem. borgmester (fra 1954 forretningsfører Reinh. Jørgensen).

Litt.: H. Hjelholt. Falsters Historie. I–II. 1934–35 (se registeret). AarbLollF. 1913. 1–17; 1916. 1–21; 1917. 1–28; 1918. 1–33; 1919. 1–13; 1923. 23–39; 1924. 1–28; 1925. 1–28; 1932. 83–91; 1949–51. 36–44, 376–86. Lorenzen. Kl. II. 1914. 77–83. V. Boetius. Industri- og Haandværkerforeningen i Nykøbing p. F. 1852–1902. 1902. Fr. Andersen. Nykøbing F. fra gamle Dage. 1923. C. A. Andersen. Sparekassen i Nykøbing paa Falster 1828–1928. 1928. C. Pedersen. Lolland-Falsters Industri- og Landbrugsbank 1907–11. Juni–1932. 1932. Nykøbing Havns Tilblivelse. 1936, udg. af havneudvalget. Nykøbing F. Hist. Oversigt til Aar 1900. Udg. af Centraltrykkeriet. 1942.

I latinskolen (se ovf.) har Niels Hemmingsen, Chr. Winther, Poul Martin Møller og Kaj Munk været elever.

Skove: Tæt ø.f. byen ligger den lille kommunen tilhørende lystskov Vesterskov (16 ha), der tidl. tilhørte hospitalet, og som blev indlemmet fra Idestrup so. 1904. Lidt nordligere ligger Kohave (76 ha), tilh. staten (Falsters distrikt). Terrænet er fladt og kun lidt hævet over havet. Jordbundsforholdene gunstige (mulddække) trods det flade terræn. Bøgen, der er hovedtræarten, kan udvikle sig godt på den sandblandede lerundergrund. V.f. banelinien Kbh.-Gedser samt mod s. og ø. langs Tingsted å er bevoksninger af ask, el, birk og andet løvtræ, der drives som lystskov. I skoven mange spadserestier. Nordligere igen ligger Bangsebro skov (88 ha), også tilh. staten, på ligeledes fladt el. meget svagt bølget terræn, der dog er lidt højere end i Kohaven. Jordbundsforholdene er yderst gunstige (dyb muld). Undergrunden leret. Skoven er overvejende bevokset m. bøg, men mindre mængder af eg, ask og el forekommer. I det nordvestl. hjørne den m. ask bevoksede Per Nielsens Mose.

Fredede oldtidsminder: I Bangsebro skov en stærkt forgravet jættestue, 2 middelstore og 9 små høje. I Kohave en langdysse m. ødelagt kammer og 2 små høje. – Sløjfet eller ødelagt: I Bangsebro skov 3 små høje, der skulle sløjfes ved landevejens forlægning; de indeholdt brandgrave fra yngre bronzealder. I Kohave en langdysse, en anden ødelagt dysse, der er blevet opbygget på ny, og en lille høj.

Ved gravning af en kælder i Frisegade 29 fandtes 1859 en glaseret lerpotte, hvori lå 2 sølvfingerringe og 1188 mønter, hvoraf 25 sterlinge, resten hulpenninge fra hansestæderne, nedlagt ca. 1340–1350. – Ved udgravning af en kælder i Løveapoteket, Langgade 25, fandtes 1884 en pose med 1410 mønter, hvoraf 3 sterlinge, resten hulpenninge, hvoraf 680 overklippede, fra hansestæderne, nedlagt 1340–50. – Ved udgravning af en kælder i Brogade 4 fandtes 1911 147 mønter (witten) fra hansestæderne, tillige med en sølvske og 5 sølvforgyldte hægter, nedlagt efter 1392.

I Nykøbing fødtes 1533 rigsmarsken Peder Gyldenstierne, 1571 diplomaten Jonas Charisius, 1622 godsejer Frederik Barnewitz, 1652 forf. Vilhelm Helt, 1702 apoteker Claus Seidelin, 1708 forf. Frederik Horn, 1728 biskop Peder Tetens, 1729 handelsmanden Christian Hincheldey, 1741 landmåleren Carsten Ehlers, 1744 lægen J. W. Guldbrand, 1806 matematikeren Christian Ramus, 1817 borgmesteren og politikeren Chr. v. Jessen, 1821 præsten og forf. Johannes Fibiger, 1829 vandbygningsingeniøren C. G. Bruun, 1835 billedhuggeren Christian Schierbeck, 1844 gartneren L. Frisenette, 1849 mejerimanden Johannes Monrad, 1850 arkitekten H. C. Glahn, 1857 journalisten G. Chr. Olsen, 1857 præsten, hist. forf. Vilhelm Lütken og redaktøren, hist. forf. Christian Blangstrup, 1861 lægen og fysiologen Sophus Torup, 1862 fagforeningsmanden og politikeren Valdemar Olsen, 1869 billedhuggeren Eduard Eggeling.