Vium sogn

(V.kom.) omgives af Almind, Sjørslev, Torning, Frederiks og Lysgård so. Det ujævnt bakkede terræn når i Grevenshøj 86 m, mens Stenhøj er 87 m, og jorderne hører blandt de bedste i hrd., især efter store afvandingsarbejder, hvorved den anselige Vium mose til dels er bragt under kultur, mens Nipgård sø (1683 Nipgrd Søe) ved skellet til Torning ved en vandstandssænkning er formindsket til 30 ha, ligesom Pabsø (1683 Pabsøe Søe) er næsten og Hvamsø helt udtørret. Endnu er tilbage Kongemose. I so. ligger en del af Stendal plantage, og i denne del af so. er jorderne noget sandede. Gennem so. går hovedvej A 13 (Viborg-Vejle).

Areal i alt 1960: 2139 ha. Befolkning 26/9 1960: 908 indb. fordelt på 260 husstande (1801: 249, 1850: 437, 1901: 768, 1930: 856, 1955: 921). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 605 levede af landbrug m.v., 156 af håndværk og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 66 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Vium (*1442 Wium, 1488 Viom; u. 1793–94) m. kirke, præstegd., forskole, bibl. og Spare- og Laanekassen i V. So. (opret. 1879; 31/3 1961: indskud 1,4 mill. kr., reserver 81.000 kr.). – Saml. af gde og hse: Neder Hvam (1498 Huamme, 1664 Nederhuamb) m. forskole, missionshus og telf.central; Over Hvam (1498 Huamme, 1664 Offuer Huamb; u. 1794); Hornskov (*1517 Hornnskoug) m. svineavlscenter; Kokhus (1683 Kockhuset); Pabsø Hse (1664 Papsøe); Nipgde (*1494 Neb Gaard); Østermark (Vium Østermark). – Gårde: hovedgd. Marsvinslund (1664 Marswins Lund; 6,8 tdr. hartk., 124 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 360, grv. 159); skovridergd. Stendalgd. (*1477 Steendal) m. savværk; Lindager; Båstruphus. Midt i so. (ved vejen ml. Vium og Hvam) centralskole m. so.gd. (opf. 1962).

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Lysgård so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har tingsted i Kjellerup og hører under 87. retskr. (Kjellerup), 57. politikr. (Viborg), Lysgård lægekr. (Kjellerup), under Viborg amtstuedistrikt m. amtstue i Viborg, 65. skattekr. (Lysgård m.fl. herreder), 20. skyldkr. (Viborg amtsrkr.) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Kjellerup). So. udgør 4. udskrivningskr., 532. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. og våbenhus i s. samt i n. en korsarm fra restaureringen 1930–31 (arkt. S. Vig-Nielsen) med ligkapel i underetagen. Kor og skib (uden forbandt) er opf. af granitkvadre på dobbeltsokkel (forneden skråkant, foroven rundstav under hulstav), som ligger højest under skibet. Tre opr. vinduer er bev. (i korets ø.- og n.mur, i skibets s.mur), alle med forsk. formede monolitoverliggere. Den opr., sokkelbrydende s.dør har halvsøjler, der er ført op omkring og udhugget i det glatte tympanon; n.døren er borthugget 1930f. Triumfbuen, der har kragbånd som øvre sokkelskifte, har nyt teglstensstik. De to ø.taggavle er ommuret i ny tid, skibets vestre ved tårnets opførelse. Koret har bjælkeloft, skibet to sengotiske, ottedelte hvælv. Tårnet, af rå kamp og munkesten, har rund arkade til skibet og hvælv som dette; nedlagt fritrappe i n. Profileret gesims fra 1700t. og stærkt svajet pyramidetag. Tilbygningerne er hvidtede, og alt er tækket med tegl. I den opr. bygn. store kvaderindfattede vinduer fra 1800t. med trækarme. I skibets midthvælving afdækkedes 1930 medtagne sengotiske kalkmalerier, to helgeninder og langs ribberne krydsende rundbuer. De overkalkedes. – Inventar (rest. 1930). Lille, nyt alterbord af fyr. Altertavle i senrenæssance, m. malet årst. 1652 og våben for Jørgen Marsvin og Anna Helvig Gyldenstierne, firsøjlet, m. tosøjlet topstykke (uden gavl) og uden storvinger. Restaureret 1956 (G. N. Kristiansen), ved hvilken lejlighed et maleri på lærred (Leonardo da Vincis nadver) fjernedes (nu bag orglet) fra storstykkets midtfelt. Her fremkaldtes det opr. nadverbillede, malet på træ (efter stik ved I. Sadler 1582 efter Marten de Vos), flankeret af opstandelsen og Kristus på korset ml. Maria og Johannes i sidefelterne; i topstykket Gethsemane (kun apostlen Johs. opr.). Sekundære farver på rammeværket. Alterkalk og -disk, skænket 1798 af etatsråd de Steensen og hustru Mette E. von Schinkel. Alterstagerne er smukke renæssance-bordstager på kvadratisk fodplade m. fire flade kugleben. Vinkande af kbhsk. porcelæn, sort, o. 1850. Alterskranke som en styltet rundbue, m. slanke træbalustre. Døbefont, romansk, af granit, løvefont, efterligning af »den klassiske type« (Mackeprang. D. 234, 252). Rigt punslet fad af nederl. type, men måske hjemligt arbejde fra o. 1650, m. »uddrivelsen af Paradis« og på randen hjortefrise. Dåbskande s. 410 af tin m. to hanke, fra 1800t. Prædikestol i renæssance, o. 1600, på fire fag m. retkantfelter og kannelerede toskanske hjørnesøjler (som Lysgård). Nu ingen himmel, ny bærestolpe, ny opgang. Tomme felter, marmorerede. Korbuekrucifiksfigur, nu uden arme og hoved, m. let adskilte fødder på fladt, rundt fodstykke; bag orglet. Nye stolestader (m. udtræk). Lille, fin renæssance lysekrone m. 2 × 8 arme, flakt ørn som topfigur og løvehoved m. ring forneden. En lysekrone i tårnet er skænket 1912 »af Dilettanter i Vium Sogn«.»Passionsviser«, olie på lærred, malet i Ålborg 1737. Præsterækketavle, salmenummertavle og to pengeblokke er nye. Orgel, »A. C. Zachariasen Orgelbygger Aarhus« m. fire stemmer, skænket 1925« af Kristian Kristensen (Smed) og Hustru, Vium By« (sølvplade); i ndr. korsarm. Klokke, støbt 1848 af H. Gamst, H. C. Lund, Kbh. – Gravminder. Stort smedejernskors, 1934 (efter tegn. af H. Lønborg-Jensen) m. rytter og malet indskr.: »Minde over Skytten paa Avnsbierg Guillaume de Martonniére, født 1728, død 19. August 1791« (Personalhist.T. 1934. 99. Hector Boeck. Skytten paa Aunsbjerg 1934); v.f. kirken. – En rå granitsten m. en stor, skålagtig fordybning har måske tjent som vievandskar; s.f. tårnet.

På kgd. er bl.a. begr. forstmanden Jens Bang, † 1862, politikeren, proprietær H. J. Hansen, † 1900, præsten M. A. S. Lund, † 1913.

Sammen med en del af Aunsbjerg købte hr. Predbjørn Podebusk († 1541) gden Båstrup af Karine Eriksdatter (Løvenbalk), enke efter Henning Kirt. 1558 fik Niels Skeel til Vinderslevgd. B. tildømt af landstinget, og med Vinderslevgd. kom B. 1579 til kronen, der 1617 mageskiftede den til Christoffer Gersdorff til Søbygd. († 1635). Sen. kom den under Aunsbjerg, se ndf.

Landsbyen Båstrup med 4 gde, som gjorde hoveri til Aunsbjerg, blev af Jørgen Marsvin 1654 samlet til den lille hovedgd. Marsvinslund (8 tdr. hartk.), der fulgte med Aunsbjerg til 1732, da den solgtes til forpagter Lars Nielsen Schophuus. 1740 skødede han den til hofforgylder, borgmester Gabriel Ferdinand Milan († 1777), som 1745 afhændede den til Diderich Hansen († 1748), hvis enke Margrethe Dyssel 1749 solgte den til rådmand Arnt Dyssel († 1781). 1757 skødedes den til Peder Panderup, sen. til Søndervang, der 1761 solgte gden til assessor, justitsråd Enevold Berregaard Lugge († 1788); 1767 solgtes den (13 og 4 tdr. hartk.) til Chr. Melchiorsen Nørager († 1778), 1769 med Båstruphus for 4000 rdl. til justitsråd Christian Siegfred Eenholm († 1769). Dennes enke Anna Marie Poulson ægtede 1773 major Johan Haro van Fochen, der 1776 solgte M. for 5000 rdl. til Rudolf Henrik de Linde, sen. til Rosborggd., som 1785 skødede gden for 5400 rdl. til major Hans Christian Moldrup til Vestervig kloster. Lauritz Ammitzbøl, sen. til Keldkær, købte den 1788 for 6000 rdl. og solgte den året efter for sa. sum til Bertel Langballe Clementins enke Mette Cathrine Jespersen († 1825), der 1801 ægtede godsforvalter Anders Hansen († 1860), efter hvem den overtoges af brorsønnen Peter Severin Hansen († 1880). Dennes søn, landstingsmand Hans Jacob Hansen († 1900), hans enke Karen f. Christensen og svigersøn Søren Chr. Hansen ejede derpå gden, men fra 1917 fandt hyppige ejerskifter sted, indtil den 1924 købtes af Søren Møller. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: H. J. Hansen. M., i AarbLysg. 1921. 73–96, 1922. 11–52. P. Birkelund i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 562–66. DLandbr. VI. 567–68.

Hovedbygningen (fredet i kl. B), der består af en bindingsværkslænge i ét stokv. over kælder, er opf. 1654 og i 1700t. forlænget mod ø. og forsynet med en lille udbygning med gavlkvist med ur midt på n.façaden. Bindingsværket står rødmalet ml. hvidkalkede tavl.

Nipgård pantsatte Erik Eriksen (Løvenbalk) 1494 og 1499 til rigsråd Niels Clementsen; sønnen Gert Eriksen (Løvenbalk) solgte ham 1505 sin del i N., mens hans søstre Gertrud og Pernille Eriksdatter 1548 solgte deres part til Niels Skeel til Vinderslevgd., med hvilken N. 1579 kom til kronen. Denne overlod den 1618 til regimentsprofos, kapt. Peder Huen, der atter 1637 fik livsbrev på den.

På den flade Holm tæt ved Søbredden Gamle Nipgård skal den ældste Gd. have ligget, og der skal være fundet Rester af en Pælebro. Senere, indtil beg. af 1800t. lå den ved Søbredden, hvor der var nogle uregelmæssige Højninger.

Båstruphus er en rest af en landsby Båstrup (*1453 Bastrup); de fire gde blev nedlagt 1654, da Marsvinslund blev bygget (jf. Blicher. E Bindstouw). Af forsv. gde nævnes Damsgd. (1552 Damsgaard) og Stævnballe (*1511 Steuennballe).

I V. præstegd. er St. St. Blicher født 11/10 1782. På hundredårsdagen for hans fødsel rejstes en mindesten. Hans far, Niels Blicher, var præst her 1779–95. Det 1761 opførte stuehus, hvori s. 411 Blicher var født, blev nedrevet 1904; på den bygn., der i stedet blev opf., indsattes en marmorplade.

I pgd.s have er 1920 rejst en genforeningssten.

Litt.: Georg Saxild. Præsten Niels Blicher i Vium, AarbViborg. 1929. 90–112. J. Jacobsen i AarbLysg. 1918. 1–49, 1919. 67–86, 1920. 97–113, 1921. 97–119.

Skove: Mod v. i so. ligger en del af det samlede plantagekompleks Alheden plantage, 740 ha, hvoraf bøg 15 ha, eg 33 ha, andet løvtræ 10 ha og nåletræ 634 ha. Den del, der ligger i Vium so., omfatter delvis partiet Stendal plantage, anlagt 1788. Det er en af de første plantager staten anlagde på heden (jf. omtalen under Frederiks so. s. 450 samt den alm. omtale af skovene under amtet, s. 32). Alheden plantage hører under Viborg statsskovdistrikt. Mod ø. i so. ligger Marsvinslund skov, 20 ha, hvoraf bøg 8 og nåletræ 12 ha. Herudover findes flere mindre plantager i so.

Fredede oldtidsminder: 43 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Korsehøj ved Grundvad og Bleghøj sø. derfor, Karlshøj el. Korshøj, Tinghøj og Vandalhøj på Marsvinslund. Troldhøj og en anden høj nv.f. Vium. I Stendal plantage ligger en gruppe på 9 høje nær Hærvejen. – Sløjfet el. ødelagt: 105 høje.

I Vium so. fødtes 1821 forstmanden Fr. Bang, 1855 landmanden H. J. Hansen, 1868 mejerimanden Christian Peter Marker.

Litt.: N. Blicher. Topographie over V. Præstekald. 1795. Ny udg. ved S. Vasegaard 1924. Joh. H. Hansen. V. Sogn. 1938.