Vorgod sogn

(V. kom.) omgives af Hammerum hrd. (Havnstrup, Studsgård og Assing so.), Nr. Vium og Videbæk so. samt Ulfborg hrd. (Timring so.). Gennem so. løber den ret betydelige Vorgod å, der fra ø. får tilløb af Rimmerhus bæk og Mølsted bæk, sidstn. på skellet til Ulfborg hrd., og fra v. kommer Abildå. Til disse vandløb og deres nærmeste omgivelser er største delen af den gl. bebyggelse koncentreret, mens det mellemliggende bakkeøterræn m. de meget sandede jorder er tyndt befolket, især mod n., hvor Barde Sandet er rigt på plantage. De højeste punkter er Brunbjerg (59 m, trig.stat.) og Gildehøj (60 m). Brydningen af brunkul i Fjelstervang er ophørt. Gennem so. går hovedvej A 15 (Herning-Ringkøbing).

Areal i alt 1962: 9380 ha. Befolkning 26/9 1960: 2434 indb. fordelt på 645 husstande (1801: 436), 1850: 742), 1901: 1427, 1930: 2038, 1955: 2377). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1608 levede af landbr. m.v., 366 af håndv. og industri, 92 af handel og omsætning i øvrigt, 102 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv, 8 af s. 493 anden erhvervsvirksomhed og 185 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vorgod (1266 Worhguth, 1330–48 Worthguth) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 309 indb. fordelt på 105 husstande (1955: 307); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 19 levede af landbr. m.v., 118 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 6 af anden erhvervsvirksomhed, 80 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1960, arkt. Jac. E. Kjær) m. bibl. (opret. 1944; 3500 bd.) og sportsplads, to missionshuse (tilh. Indre Mission og Luthersk Missionsforening), forsamlingshus, kom.kontor, plejehjem (privat, 14 pl.), Vorgod-Nr. Vium Kommuners Spare- og Laanekasse (opret. 1868; 31/3 1963 var indskuddene 10,6 mill. kr., reserverne 0,7 mill. kr.), Vorgod Andelskasse og telf.central; Fjelstervang (1330–48 Fielsterwangh; u. 1807) m. filialkirke, centralskole (opf. 1960, arkt. Jac. E. Kjær) m. afdelingsbibl. og sportsplads, missionshus, forsamlingshus, filial af Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, andelsmejeri (opret. 1903) og telf.central; Barde (1498 Berdæ; u. 1806) m. filial af Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, andelsmejeri (opret. 1905) og cementstøberi; Rimmerhus m. forskole (opf. 1911) m. afdelingsbibl., forsamlingshus og andelsmejeri (Lykkens Prøve, opret. 1897). – Saml. af gde og hse: Vorgod Østerby m. forskole m. afdelingsbibl.; Abildtrup (1487 Abeltorp u. 1801) m. dambrug; Vesterager (1597 Westen agger, 1660 Wester Ager); Vester Barde (Barde Hede); Allegde (1611 Aller); Karlsmose; Ll. Fjelstervang (1688 Lille Fielster). – Gårde: St. Allegd. (1660 Store Alle); Havgd.; Fuglsang; Hamborg; Nygd.; Nørgd. (1597 Nørgaard); Søndergd.; Gl. Præstegd.; Pilgd. (1597 Pilgaardt); Mosegd.; Hedegd.; Østergd. (1599 Østergaard).

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 88. retskr. (Herning byret) m. tingsted i Herning, under 60. politikr. (Herning); m. h. t. lægekr. hører den østl. del af so. under 60. lægekr. (Herning), den vestl. del under 61. lægekr. (Bølling-Nr. Horne hrdr.s). So. hører under 24. amtstuedistr. m. amtstue i Ringkøbing, under 71. skattekr. (Bølling m. fl. hrdr.s), under amtsskyldkr.s 11. vurderingskr. (Bølling hrd.) og under a.s 6. folketingsopstillingskr. (Skjern). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 6. a og b lægd og har sessionssted i Herning.

Kirken består af kor, skib, våbenhus mod n. og tårn ved v.gavlen. Kernen er en romansk bygn., kor og skib, af granitkvadre både ind- og udvendig, på skråkantsokkel. Begge skibets døre er bev. m. enkle, retkantede indfatninger; n.døren bruges stadig, medens s.døren – m. en usædvanlig lang overligger – er tilmuret. Fire romanske vinduer er bev.: ét i korgavlen (tilmuret), ét i korets og ét i skibets n.mur (begge udv. i lysningen) samt ét på s.siden (tilmuret). Begge skibets gavle er ført op til tops m. kvaderhugne sten. Smuk, gl. tagstol er bev. Våbenhuset er en lille, senmiddelald. bygn. m. arkadeblænding i n.gavlen, opført af munkesten og enkelte kvadre, og i det indre m. sparenicher i sidemurene. Det ligeledes sengotiske tårn er bygget af kvadre forneden og derover af munkesten, øverst m. n.-s.vendende blændingsgavle. Hele kirkens indre dækkes af bjælkelofter. Den romanske korbue er bev. m. enkle, skråkantede kragsten. På det murede alterbord, der har helgengrav i pladen, står en renæssancetavle fra o. 1625, opbygget m. storstykke, sidevinger og topstykke; storstykket er tredelt ved ioniske hermer, m. ældre malerier af Moses og Kristus i sidefelterne, medens der i midtfeltet er anbragt et nadverbillede, en gengivelse af et tysk maleri fra beg. af 1800t. To alterstager fra 1600t. Romansk font af granit (Mackeprang.D. 407); dåbsfad af tin 1959. Prædikestolen, der er opsat og stafferet 1602, har koblede, toskanske søjler som ramme om arkadefelter m. evangelistmalerier s. 494 medens opgangsfelterne har gengivelser af Luther og Melanchton. Malerierne fremdroges 1939, da både prædikestol og altertavle blev istandsat (Einar V. Jensen). Stoleværket er overvejende nyt, men vestl. på n.siden findes gl. panelværk m. arkadefelter fra o. 1600. Et opr. epitafium fra beg. af 1600t. på tårnets s.væg er omdannet til series pastorum. En middelald. Klokke m. gådefuld indskr. fra 1400t. (Uldall. 160). I tårnrummet en moderne mindetavle over missionær Jensine Christensen, † 1920.

Filialkirken i Fjelstervang på højen Brunbjerg er opf. 1898 (arkt. V. Ahlmann) og består af kor, skib og tårn m. spir. Materialet er røde mursten; det indre har bjælkeloft. 1963 er der bygget et nyt ligkapel, og kirken har fået et nyt orgel.

På kgd. er bl.a. begr. skolemanden N. Madsen-Vorgod, † 1933.

Ø.f. Barde er vinklen ml. Abildå og Vorgod å afskåret af et ca. 640 m langt, 5 m bredt og 1 1/2 m højt dige, som man tidl. anså for en forsvarsvold; snarere er det dog et skel ml. Ottingsgd. og Skovgd. (H. P. Hansen. Fra gl. Dage. II. 9f. Sa. i JySaml. 5. Rk. IV. 1938. 139–49).

Ved gravning på Vorgod kgd. fandtes år 1900 en hensmuldrende læderpung m. 116 mønter, hvoraf 72 hvide fra Christopher af Bayern, Chr. I og Hans. – 1903 fandtes ved gravning på sa. kgd. 74 mønter, hvoraf 59 hvide fra sa. konger.

Ved de 1957 foretagne arbejder i Vorgod kirke fandtes spredt liggende 98 mønter, hvoraf 71 da. fra Valdemar II til Fr. VIII (1912).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1957–58. 225.

Skove: Barde plantage, anl. 1889, 185 ha, tilh. Det danske Hedeselskab og Momhøje plantage, anl. 1919, 41 ha, Ringkøbing a. Endv. er der Vorgod Kommuneplantage, 28 ha, og Herning Kommuneplantage, anl. 1919, 96 ha, samt en række private plantager.

Fredede oldtidsminder: En langdysse, 4 langhøje og 41 høje. Langdyssen er den 42 m lange Jyndhøj ved Barde; den er til dels dækket af flyvesand. Flere af højene er ganske anselige: Den 5 m høje Store Momhøj, der ligger sa. m. 3 andre høje på et højt bakkedrag østligst i so., Gryssinghøj ved Vorgod, Abildtrup Storhøj og Barde Storhøj; i den sidste er der fundet en ældre bronzealders egekiste m. sværdskede, guldpandebånd og to træskåle. Fredet er også det 636 m lange Bardedige, se ovf. – Sløjfet el. ødelagt: 86 høje.

I V. so. fødtes 1861 skolemanden N. Madsen-Vorgod, 1888 elektroteknikeren C. Juul.

Vorgod so. havde tidl. Nr. Vium til anneks, men dette blev ved resol. af 12/12 1898 et eget pastorat m. Herborg til anneks; dette udskiltes af so.s vestl. del. 23/3 1916 udskiltes yderligere noget af so.s vestl. del (noget af Videbæk og Solsø hede), som lagdes under det nyoprettede Videbæk so., men forblev under Vorgod i kommunal henseende.

Litt.: J. J. Brødsgaard. Chr. Nielsen (i Abildtrup), AarbHards. 1908. 140–62. N. Madsen-Vorgod. Fra V. og Nr. Vium So., smst. 1926. 107–39. Jens Abildtrup. V. So. 1926. Sa. Abildtrupgd. og dens Beboere 1498–1925. 1925. Sa. Slægten Abildtrup, en Selvejerslægt gennem 325 Aar. I–II. 1943 og 1951.