Als Sønder herred

Sønderborg købstad og Augustenborg flække (se s. 1128). Sognene: Ulkebøl, Hørup, Kegnæs, Lysabild, Tandslet, Asserballe, Ketting, Notmark.

Als Sønder herred omfatter sa. m. Sønderborg kbst. den sydl. del af øen Als samt et lille område af det sydøstl. Sundeved. På en kort strækning grænser det til Nybøl hrd., og mod n. mødes det med Als Nørre hrd. langs en linie fra Ketting nor til Nørreskoven ved Lille Bælt kysten langs en lavning, som adskiller to bakkesystemer, et sydl. m. centrum i hrd.s højeste punkt Høgebjerg 81 m i Asserballe so. og et nordl. noget lavere i egnen omkr. Sjellerup-Svenstrup. Hrd. grænser i øvrigt mod Als sund, Sønderborg bugt, Østersøen og Lille Bælt m. modne udligningskyster i ø. og s. m. jævne, konkave bugter, for største delen udformet som klinter, som er højest og skarpest skårne på de steder, hvor de højeste dele af morænelandets flader og bakkedrag når frem til kysten. Denne type danner en næsten ubrudt linie fra Nørreskov over Pøls Huk og videre langs Kegnæs helt frem til egnen ved Sønderborg. Als sund kysten har et andet præg, farvandet er smalt, ned til 120 m i bredden, og når intet sted en bredde på 1 km. Hrd.s vestl. kyster er meget indskårne m. vige og bugter (Ketting nor, Sebbelev nor, Augustenborg Inderfjord og Hørup Hav) m. mellemliggende, smalle halvøer (se amtsindl. s. 1042). Marine forlande træffes stedvis, men de fleste er nu under kultur m. lave diger, pumpestationer og sluser. Kegnæs er forbundet m. Als ved et drag. Hrd.s udstrækning både i n.-s. og i ø.-v. er ca. 18 km.

Store, landskabelige forskelle, svarende til dem man træffer i det sønderjy. midtland, findes ikke. Størst udbredelse har det flade bundmoræneland i hrd.s vestl. og sydl. del. Relieffet er ofte så svagt, at man må kalde landskabet en moræneflade, således i dele af Lysabild so. og på Arnkil-halvøen ml. Augustenborg fjord og Als sund. Lavt kuplet bakkeland træffes i egnen ved Kirke Hørup og i hrd.s nordøstl. del. Moræneleret er den dominerende jordbundstype, men både mod n. og ø. træffes talr. isolerede felter af lagdelt materiale af forsk. kornstørrelse, undertiden med forstyrret lejring, hidr. fra istryk. Åsdannelser findes i egnen Pøl-Lysabild-Mommark. De større kupler i bakkelandet indeholder ofte kerner af forstyrrede grus- og sandlag, men de er i øvrigt som regel dækkede af et tæppe af moræneler. I jordbundsmæssig og i klimatisk henseende er området særdeles begunstiget. Landet er veldyrket, skovene frodige, og selv rørbevoksningen i de lavvandede, ferske og brakke vande har en usædvanlig yppighed.

Den dominerende bebyggelsesform er den »udvidede«, mere el. mindre urbaniserede landsby, men i de kystnære områder træffes talr. enkeltgårde og gårdgrupper, således langs Lille Bælt kysten og på Kegnæs. Den bymæssige udvikling i Sønderborg-Augustenborg-området er i en voldsom ekspansion, som ændrer hele landskabskarakteren. Overgangen ml. de byprægede områder og typer af ældre bebyggelsesformer er ofte påfaldende skarp. Hist og her træffes rester af storbesiddelser.

Herredets samlede areal var 1960: 17.674 ha, deraflandbrugsareal ca. 15.400 ha og vandareal ca. 15 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 11.289 indb. fordelt på 3513 husstande (1860: 10.938, 1921: 10.259, 1930: 10.964 og 1955: 10.718). – Husdyrholdet var juli 1964: 114 heste, 16.727 stk. hornkv. (heraf 6728 malkekøer), 50.606 svin og 383.501 høns.

I kirkelig henseende udgør Als Sønder hrd. 8 pastorater under Sønderborg provsti, Haderslev stift.

Als Sønder herred. I ValdJb *1231 nævnes kun 2 hrdr. på Als. Det ene var Sundræhæreth. Sen. var der 3 hrdr. på øen, idet Egen hrd. vel allr. i slutn. af middelalderen blev udskilt som særl. jurisdiktion. Det kan derfor være vanskeligt m. fuld sikkerhed at fastslå, hvor grænsen ml. de to opr. hrdr. har været. Så vidt det kan ses, horte flg. so. til Sdr. hrd.: Ulkebøl, Hørup, Lysabild, Tandslet, Asserballe og Ketting samt Notmark el. i hvert fald den største del af sidstnævnte. Ketting nor og Tingsted bæk har udgjort en del af skellet ml. de to hrdr.

Stavnsbøl by og nogle gde i Sebbelev var tidl. blevet erhvervet af biskoppen af Slesvig og kom til at udgøre et selvstændigt birk sa. m. andre biskoppelige ejd. på fastlandet. Dette blev ikke ændret efter reformationen, da birket kom under Svavsted amt. 1651 erhvervede Ernst Günther Stavnsbøl og gdene i Sebbelev. Domkapitlet i Slesvig havde ligeledes en del ejendomme i Als Sdr. hrd., nemlig i Lysabild so., hvor stiftsfogden boede. De var – i hvert fald i nyere tid – ikke tingpligtige under hrd., men under den særl. domkapitelsjurisdiktion, som dog blev ophævet 1/11 1777, da fogderiet Lysabild blev indlemmet i Sønderborg a. og Als Sdr. hrd. Hertil kom foruden ejendomme i Lysabild by også 1 enkelt ejendom i Pøl samt kapitlets tidl. besiddelser på Sundeved. Da det meste af Sundeved og Nybøl hrd. på denne tid hørte under hertugen af Glücksborg, kunne man ikke indlemme dem i sidstn. jurisdiktion.

Også Skt. Jørgens hospital i Sønderborg havde delvis egen jurisdiktion – uvist fra hvornår. O. 1825 oplystes det, at 1 ejd. i Vollerup samt en del ejendomme på Sundeved hørte herunder. Hospitalet havde også gods i Kær, Ulkebøl og Stolbro, men fæsterne var, siges det, tingpligtige i de distrikter, hvori de boede, men skulle indløse deres fæste af hospitalet.

Da Kegnæs blev bebygget 1615, udgjorde det fra først af en selvstændig retskreds, et birk.

Mest skæbnesvanger for Als Sdr. hrd. blev dog væksten af det augustenborgske godsområde på Als. Besiddelserne i Stavnsbol og Sebbelev blev 1668 udv. m. Rumohrsgd. len, 1674 m. landsbyen Bro og sen. med Gundestrup. Hele dette gods kom under et hertugeligt ting i Ketting. Dette var på en måde en fortsættelse af Stavnsbøl birketing. 1730 erhvervede hertugen Gammelgd. len, men først 29/3 1754 fik han »tingpligtigheden og jurisdiktionen på samme gods«. Gammelgd. len omfattede gods i Asserballe, Asserballeskov, Svelstrupskov el. Kettingskov, Ertebjerg, Jestrup, Tandslet og Mommark, mens der til Rumohrsgd. len hørte ejendomme i Notmark, Notmarkskov, Fynshav, Hundslev, Sebbelev, Ketting, Almsted og Almstedskov.

En ny udvidelse af hertugens godsområde fandt sted 1746, da han fik Rønhave len m. gods i Ulkebøl og Kær samt Sønderborg Ladegd.-Langenvorwercklen, hvortil hørte ejendomme i Ulkebøl, Klinting, Sundsmark, Vollerup, Majbøl, Lambjerg, Hørup og Mjang. Også disse to lens undersåtter kom under hertugelig jurisdiktion. Det sa. gjaldt bønderne i Majbølgd. og Kegnæsgd. len, som 24/9 1764 blev overdraget hertugen. Til Majbølgd. len hørte gods i Mintebjerg og Sarup, til Kegnæsgd. len gods i Sarup, Lysabild og Pøl.

Der var i alt 9 len i den sydl. del af Als. Heraf var de 7 nu under hertugen. De udgjorde 3 selvstændige tingkredse: 1. Augustenborg og Rumohrsgd., 2. Gammelgd., 3. de 4 sydl. len, Rønhave, Sønderborg Ladegd., Majbølgd. og Kegnæsgd. Fra 1777 havde disse fælles herredsfoged.

I kongens besiddelse var der i denne del af øen nu kun 2 len, hvoraf det ene, Hjortholm len, udgjorde et særl. birk, Kegnæs birk. Als Sdr. hrd. bestod herefter kun af Nygd. len m. gods i Skovby, Fjelby, Balle og Vibøge. Hertil kom så nogle arveforpagtningsmøller og færger ved Sønderborg samt 1 hus ved Gammelgd. 25/9 1764 foreslog herredsfogden og tingskriveren, at hrd. blev lagt sammen m. Kegnæs birk. Dette blev anbefalet af amtmanden, og 10/11 1764 gav s. 1218 overretten på Gottorp tilladelse til at gennemføre sammenlægningen. Som nævnt fik Als Sdr. hrd. en udv. 1777, da de ejendomme i Lysabild so. og på Sundeved, som hørte under domkapitelsdistriktet, blev indlemmet deri.

Als Sdr. hrd.s ting bestod 1849 af herredsfogden, retsskriveren og 4 sandemænd.

De augustenborgske områder på Als blev 2/3 1853 indlemmet i Sønderborg a., og 20/8 sa. år blev det bestemt, at de 3 augustenborgske tingkredse skulle forenes til én, Augustenborg herredsting. 1853 blev Skt. Jørgens hospitals ejendomme i Vollerup og Ulkebøl lagt under dette ting. Året før var hospitalets jordstykker umiddelbart ved Sønderborg blevet indlemmet i denne by. De tidl. domkapitelsejendomme på Sundeved blev ved kgl. resol. af 24/12 1860 lagt fra Als Sdr. hrd. til Nybøl hrd. fra 1/1 1861.

Herredsretterne blev ophævet fra 1/9 1867, og Als Sdr. hrd. med Kegnæs birk blev en del af Sønderborg amtsret, der desuden omfattede Sønderborg by m. Mølby, Sønderborg Ladegd., der var købt af byen 1860, samt møllerne ved Sønderborg. Augustenborg hrd. kom til at udgøre Augustenborg amtsret. Fra 1/10 1871 blev Augustenborg, Sønderborg og Broager amtsretter forenet til én amtsret. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/7 sa. år. De nye herredsfogderier havde kun med forvaltningen at gøre. Augustenborg hrd. og Als Sdr. hrd. blev forenet til Augustenborg herredsfogderi. Dette blev ophævet ved den nye kredsordning af 26/5 1888, og ved det prøjsiske indenrigsministeriums bestemmelse af 18/8 1889 blev der fra 1/10 i stedet oprettet amtsforstanderskaber. Als Sdr. hrd. blev inddelt i 8 amtsforstanderskaber, ét for hvert af sognene og benævnt efter disse.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920 og bekendtgørelse nr. 349 af 8/7 1920 blev Als Sdr. hrd. en del af retskr. nr. 94, der også omfattede Als Nr. hrd. Ved bkg. nr. 329 af 14/12 1956 blev den til retskr. nr. 103a og blev betegnet som Als herredsret. Fra 1/3 1957 blev den sammenlagt m. den tidl. retskr. for Sønderborg by m.m. i h. t. lov nr. 56 af 21/3 1956 og fik derefter nr. 103. Ved ovenn. lov af 1920 samt bkg. nr. 350 af 8/7 1920 blev herredet en del af politikr. nr. 70, Als Nr. og Sdr. hrd. Ved lov nr. 239 af 12/6 1922, jf. bkg. nr. 494 af 20/11 1922, blev den forenet med politikr. for Sønderborg kbst., Dybbøl, Sottrup og Broager so., m. undt. af Egernsund, i politikr. nr. 69, nu nr. 70.

Det er ukendt, hvor Als Sdr. hrd.s ting har været holdt i middelalderen. Under Fjelby i Lysabild so. anføres navnet Galgebjerg i den ty. matrikel som betegnelse på et lille areal i nærheden af byen, på vejen til Vibøge. 1752 nævnes Galgetoft, der mul. er sa. lokalitet. Galgebjerg i Mommark forekommer ligeledes i den ty. matrikel og var betegnelsen på højtliggende agerjord i Overbyen. Under Majbølgd., tidl. Mintebjerg, i Hørup so. nævnes 1640 »Galleshöes theill«.

Efter reformationen kom herredstinget til Sønderborg by. 1571 oplyses det, at Als Sdr. hrd.s ting lå på den plads, hvorpå Skt. Nikolai kirke havde ligget, og at der nu var en humlehave dér, hvor selve kirken havde stået, i umiddelbar nærhed af slottet. Jordfund viser, at kirken har været bygget på præstegårdens og slotsmøllens grund. Den grund, hvorpå kirken havde ligget, blev 1600 købt af hertug Hans og inddraget under den hertugelige lysthave. Tingstedet forblev dog på sin tidl. plads. 1614 nævnes et hus, der lå n.f. slottet »an der Ecken bey unserm Sunderherdes Dinge«, og i et skøde på sa. ejd. 1618 siges, at den lå på bjerget foran slottet. Hertil hørte en brønd »tæt ved slotsgraven på venstre side af broen, når man går ned fra slottet«. 1611 tales om et hus, der på den ene side stødte op til »de fire tingstokke«. Det lå foran slottet på bjerget ved den hertugelige lysthave. Tingstedet er aftegnet på Danckwerths kort fra 1649 ml. Lysthaven og slottet. Endnu 1686 omtales Sønder hrd.s ting på dette sted, og 1757 nævnes et hus, der lå ved tinget.

Det er dog måske tvivlsomt, om det gl. herredsting ved slottet endnu har været i brug på dette tidspunkt. Borgm. Claeden i Flensborg, der var advokat i Sønderborg til 1742, fortæller sen., at i hans første år blev tinget holdt i fri luft inden for de 4 tingstokke, men at han var skyld i, at det blev henlagt til slottet »ved yderligere plædering i mange sager«. 1764 blev det i hvert fald holdt på Sønderborg slot, som i dette år blev overdraget til hertugen af Augustenborg.

Herredsfogden foreslog kort efter, »da Sdr. hrd.s tingsted er blevet overgivet til det højfyrstelige augustenborgske hus«, at slå resten af Als Sdr. hrd. sa. m. Kegnæs birk. Dette blev godkendt, og tingstedet var herefter på Kegnæs, hvor birketinget opr. blev holdt ved kirken, s. 1219 men – i hvert fald for 1805 – blev flyttet ind i skolestuen. Herredsfoged Prehn søgte 1775 at få tingstedet flyttet til Sønderborg om vinteren og til Kegborg om sommeren. Tanken blev afvist af såvel syns- og sandemænd som af amtmanden. 1805 foreslog herredsfogden, der også var birkefoged i Kegnæs birk fra gl. tid, at tingstedet i fremtiden skulle være i Skovby, der lå mere bekvemt, og hvor man kunne få bedre tinglokaler i en af de store bondegde. Dette blev anbefalet af amtet, og 5/2 1805 gav overretten på Gottorp tilladelse til, at tingstedet blev flyttet til Skovby, hvor det forblev til ty. tid.

Als Sdr. hrd. har aldrig ligget i noget syssel. Fra den ældste tid har det været nær knyttet til Sønderborg slot og været en del af Sønderborg len, sen. amt. Ved delingerne 1490 og 1544 tilfaldt det kongen. Ved delingen 1564 overgik det til hertug Hans d. Y., der dog forst kunne overtage det, efter at hans moder dronn. Dorothea var død 1571. Hun havde haft Sønderborg a. som livgeding siden 1559. Efterhånden erhvervede hertugen næsten alt gods i herredet, dels fra adelen, dels fra sine fyrstelige frænder. Særl. betydningsfuldt var det store mageskifte m. kongen 6/3 1584, hvorved han bl.a. fik det gejstlige gods.

Herredet blev inddelt i en række len, hvert hørende under en hertugelig ladegd. I Sonder hrd. var der flg. len: Ronhave, Gammelgd., Kegnæsgd. og Sønderborg Ladegd. Hertil kom Hjortholm len på Kegnæs, som var blevet bebygget 1615. I sit testamente fra 1621 bestemte hertugen, at disse len samt Sonderborg by og slot skulle tilfalde hans son hertug Alexander. 1623 erhvervede han også Rumohrsgd., Østerholm og Mjelsgd. fra sin broder hertug Hans Adolf af Nordborg. 1624 måtte han dog levere de to sidstn. len tilbage til hertug Frederik af Nordborg.

Ved den sønderborgske linies konkurs 1667 overtog kongen på ny Als Sdr. hrd. I en kgl. matrikel fra 1668 opføres flg. len i Sonderborg a.: Sønderborg Ladegd., Rønhave, Majbølgd., Rumohrsgd., Gammelgd., Kegnæsgd., Nygd. og Hjortholm. I den flg. tid blev en stor del af Sdr. hrd. efterhånden overtaget af de augustenborgske hertuger. Da disse godser efter treårskrigen blev overtaget af den da. konge, blev de indlemmet i Sønderborg a. ved patent af 2/3 1853, derimod ikke i Sdr. hrd., som ved forordn. af 22/9 1867 blev en del af Sønderborg kreds, og ved lov nr. 299 af 28/6 1920 af det nyoprettede Sønderborg amt.

Fra gl. tid hørte hrd. under Fyns stift på sa. måde som det øvr. Als. Efter reformationen var det i en meget kort periode under en flensborgsk præst, der skulle være »visitator«. 1540 kom det på ny under Fyns stift. 1566 udnævnte dronn. Dorothea en fælles provst for hele Sonderborg amt. Dette vakte kongens uvilje, og da hun døde 1571, kom hrd. på ny under Fyns stift, hvor det forblev, indtil det i 1819 blev en del af det nyoprettede bispedomme for Als og Ærø. Det var lykkedes hertug Hans at få Sønderborg by løsrevet fra den gl. forb. m. Fyns stift og henlagt under en provst, han havde udnævnt. Da Kegnæs blev et so. 1615, kom det også under denne.

Bispedømmet for Als og Ærø blev ophævet 26/8 1864, hvorefter hrd. kom under generalsuperintendenten i Slesvig. Fra 1922 har det været en del af det nyoprettede Haderslev stift.

Als udgjorde opr. ét provsti. Efter at de nordborgske so. 1676 var kommet under den særl. nordborgske provst, omfattede det kun sognene i Als Sdr. hrd. Fra 1764 havde hertugen af Augustenborg patronatsret til alle herredets kirker, ligesom han også – i hvert fald fra 1825 – udpegede provsten. Ved konsistoriets forordn. af 23/11 1878 blev Als Sdr. hrd.s provsti m. gyldighed fra 1/5 1879 indlemmet i Sønderborg provsti, hvortil det siden har hørt.

Herredets tingbøger er bev. fra 1788, retsprotokoller fra 1784, skyld- og pantebøger fra 1734.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 31–35. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 70–74. H. N. A. Jensen. Versuch einer kirchlichen Statistik. IV. 1842. 1584–1632. J. Raben i Fra Als og Sundeved. X. 1935. 31–34. I sa. tidsskrift findes der en række afhandlinger om de enkelte sogne i herredet.