Bågø sogn

(B.kom.) består af Bågø og den lille Egholm, der hører til Bågø kom., samt Brandsø, der hører under Husby kom. Selve Bågø er med sine 610 ha langt den største af øerne, men hæver sig kun til 8,3 m (Prinsehøj). Den har form af en i hjørnerne pænt afrundet firkant, en form den har fået takket være havets nedbrydning langs kysterne med påfølgende aflejring af materialet som strandvolde foran tidl. bugter. Således er mod n. Noret næsten blevet afspærret fra havet, mens Ferskesø mod s. er de sidste rester af en tidl. bugt. Mod v. har strandvoldene s. 455 lagt sig oven på Vestermoses tørvelag, og ved kystens tilbagerykning blottes stadig nye tørvelag på havbunden udenfor. På øens midte ligger Gammelmose og Nymose, der danner en naturlig fortsættelse af Noret. Jorderne er mod s. noget sandede, men i øvrigt ret gode og lermuldede. Bortset fra et par små pletter med plantage er øen skovløs. – Den kun 9 ha store Egholm nv.f. Bågø er helt og holdent en havskabt dannelse. Den er ubeboet, men yngleplads for en mågekoloni. – Den 204 ha store Brandsø (7/11 1950: 34 indb. fordelt på 8 husstande; 1930: 41), der i Svenskehøj når 8,4 m, er ligesom Bågø en af havet stærkt omformet moræneø, hvor stejle klintekyster veksler med indtil 2 m høje strandvolde, opkastet foran mundingen af moser og strandenge. En strandvold afspærrer således den store Brandsø mose, der er ejendommelig ved at være en lyngklædt højmose med et indtil 4 m tykt lag sphagnumtørv. På den i øvrigt gode, lermuldede jord vokser mod ø. lidt skov (Østerskov, Jakobsskov, Frankrig).

Areal (ɔ: øen Bågø) i alt 1950: 619 ha. Befolkning 7/11 1950: 186 indb. fordelt på 47 husstande. (1801: 289, 1850: 238, 1901: 207, 1930: 220). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 128 levede af landbrug m.v., 14 af håndværk og industri, 6 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv og 19 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Brandsø er en del af Bågø so. og pastorat, Båg hrd. og Båg hrd.s provsti og en del af Husby kom.; Brandsø har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Middelfart kbst. landdistrikt.

I sognet byen: Bågø By (*1200t. Bokø; u. 1786) m. kirke, tidl. præstebol., skole (ombygget 1941), forsamlingshus (privateje), andelsmejeri (opret. 1892) og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Fiskerhusene m. ml. – Årømandshavn m. stensat dampskibsbro (anl. 1915, dybde 2,7 m) og færge. – Ved sydvestspidsen (»Sandhammeren«) et fyr (opf. 1878, hvidt, rødt, grønt, m. formørkelser, synsvidde 10 sømil, hvidt firkantet tårn, 8 m højt; allr. 1705 var der opret. fyr på Bågø). – Brandsø (*1200t. Øbranzø) har skole og dampskibsbro.

Kirken, der består af et langhus med tårn i v., er opført af gule mursten 1861 (indv. 3/11) ved sognets oprettelse. Tårnet har pyramidespir over fire spidsgavle, og i underrummet med spidsbuet dør i v. er der våbenhus og materialrum. I det indre har langhuset fladt, synligt tagværk med kassetter. Alt inventaret er fra kirkens opførelsestid.

B., der udgør een sognekom. og sa.m. Brandsø i Husby kom., Vends hrd., eet so. og eet pastorat, har tingsted i Assens og hører under 42. retskr. (Assens kbst. og Båg hrd. samt noget af Wedellsborg birk), 31. politikr. (Assens), Assens amtstuedistrikt med amtstue i Assens, Assens-Middelfart lægekr. (Assens), 36. skattekr. (Assens), 23. skyldkr. (Assens amtr.kr.) og amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 196. lægd og har sessionssted i Assens.

Bågø havde if. ValdJb. hjorte og dådyr. 1336 hørte øen under Hagenskov og solgtes sa.m. denne af grev Gerhard III af Holsten og hans søn Henrik til Ditlev af Wensien. 1584 mageskiftede kongen bl.a. B. m. 6 gde (1682 havde øen 15 gde og 13 hse) mod Fovslet til Hans Johansen Lindenov til Hundslund kloster, 1574–96 lensmand på Hindsgavl († 1596), hvis enke, Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz († 1635) ejede øen 1626. Sen. kom den under Iversnæs (Wedellsborg), hvorfra den solgtes til selveje 1916. Fra 1861 udgør B. et selvstændigt so.

Fredede oldtidsminder: Sydl. på øen en noget forstyrret langdysse. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, to ubest. stengrave, 4 høje. – På øen er fundet to guldarmringe fra vikingetiden. – På Brandsø: langdyssen Svenskehøj m. to kamre, det ene m. dæksten, og en runddysse m. svær dæksten.

Bågø so. hørte indtil 1861 under Assens, var derefter eget pastorat, indtil det fra 1/5 1956 blev anneks til Assens. I kirkelig henseende hører fra 1916 øen Brandsø, Husby so., Vends hrd., til so., medens den i kommunal henseende stadig hører til Husby kom.

Litt.: Achton Friis. DØ. II. 1927. 239–64. Om Brandsø sst. 223–29. FynskHj. VIII. 1935. 85–86.