Felsted sogn

omgives af Ensted, Kliplev, Kværs, Adsbøl og Varnæs so. samt af Sønderborg a. (Ullerup so.) og af Åbenrå fjord. I landskabelig henseende hører Felsted so. til det ø.slesvigske område. Det er et ungt morænebakkeland m. højder på ca. 75 m, der nås i adsk. punkter, fx. Tastebjerg, Bygbjerg og flere andre bakker, især i so.s nordøstl. del. Felsted so. er gennemgående højest mod n., sjældent under 50 m, men langs fjorden er bakkehøjden dog noget ringere, og landskabet har her plateaukarakter. Kystklinterne er stærkt udformede m. højder på indtil 35 m, og den østl. del ml. Felsbæk Mølle og Dyrbæk danner et område, hvor plateauet går helt frem til kanten af de meget stejle skrænter, der set fra fjorden står som en krat- og skovklædt mur, som kun brydes af smalle, stejlvæggede kløfter, hvorigennem småbækkene og et enkelt lidt større vandløb ved so.s ø.grænse hastigt søger ned mod Åbenrå fjord. I øvrigt er strækningen Felsted-Skovbøl småbakket m. talr. tætliggende enheder på 100–200 m bredde, og en lign. struktur – om end m. lidt forsk. størrelsesforhold – genfinder man i store dele af sognet. Noget afvigende former træffes i området sv.f. Felsted by, hvor so. s. 936 griber ind over det lavere område ml. Bjergskov-Sdr. Hostrup randmoræne ved bakkelandet Felsted-Kværs samt mod sø. i Kiding, hvor man møder moræneflader, der danner en overgang til det ø.for liggende Sundeved landskab. Som det så ofte er tilfældet i ø.landet, følger so.grænserne dale og kløfter, her således Dyrbæk i ø. og Rubæk i vest. Strækningen fra Sdr. Hostrup i Ensted so. over Felsted og videre s.over mod Rinkenæs er ret reliefrig og har mod s. karakter af et randmorænelandskab, medens andre dele af so. må have haft betydelige mængder af dødis, hvis virkninger giver sig til kende i de mange lukkede, ofte afløbsløse huller m. ganske små, vandfyldte lavninger, samt i den omstændighed, at smeltevandsdannelser såvel af lagdelt sand som lagdelt, stenfrit ler spiller en ret stor rolle. Dette område, hvis v.grænse omtr. følger hovedvej 10, og hvis ø.grænse ligger nær grænsen mod Varnæs so., har omtr. halvdelen af arealet dækket af lagdelte aflejringer, medens resten er moræneler. Det stenfrie ler danner ofte større el. mindre sletter, omtr. i niveau m. omgivelserne, og må være afsat på isfrie overflader foran den egl. isrand, medens andre forekomster af lagdelt sand og ler danner plateau- el. fladbakker, som må være dannede i isdæmmede søer. Sådanne plateaubakker ligger i reglen på moræneler og danner fladtoppede el. afrundede bakker m. horisontal lejring af det stenfrie sand og ler m. en relativ højde over morænefladen på en halv snes meter.

Jordbundsforholdene præges først og fremmest af moræneleret, som er fedt, frugtbart og stenfattigt. Grusophobninger træffes især i israndsområder og i smeltevandsaflejringer, især mod sv. Det stenfrie ler har en så stor udbredelse, at det visse steder præger jordbundsforholdene. Tørve- og kæraflejringer har ikke nogen stor udstrækning, men findes i mange små, isolerede forekomster. Afløbet er trods so.s østl. beliggenhed delt ml. Vadehavet og Åbenrå fjord. Vandskellet går uden om Felsted by og over Slyngsten, hvor skellet ligger ml. Bidselbæk, der løber n.over, medens Eskær bæk går mod Åbenrå fjord. V.gående afløb findes så langt mod ø. som til egnen omkr. Tornhøj på Kiding mark. Herfra bøjer vandskellet mod sv. ind i Kværs sogn. Felsted so.s sydvestl. del har afvanding til Bjerndrup Møllestrøm, der her har sit østligste kildeområde.

I det nordl. bakkeområde træffes et stort antal ganske små, naturlige damme el. småsøer og mod sv. lukkede bassiner m. tørv. De mod Åbenrå fjord gående vandløb er alle små, men det stærke fald har begunstiget udformningen af velmarkerede dale og kløfter, hvor man har foretaget en del opdæmninger til vandkraftudnyttelse. So. er ret skovfattigt, men der findes dog, navnlig langs fjorden, en del løvskov, fortrinsvis på de kløftede, reliefrige randområder.

Bebyggelsen er i stort omfang spredt m. ret mange enkeltliggende storgårde. Den største landsbydannelse er Felsted, men dennes præg er i vore dage ændret ved udfyldning m. ikke landbrugsmæssig bebyggelse. Kysten har på denne strækning ikke fået væsentlig bebyggelse. Felsbæk Vandml. er nedlagt som et led i reguleringen af Rubæks nedre løb. Mølledammen er tørlagt.

Åbenrå-Sønderborg landevej går gennem so., og n.f. denne følger kystvejen klinten, men viger mod ø. ind i landet m. retning mod Varnæs. Amtsbanen blev nedlagt 1926. So. udmærker sig ved stor naturskønhed. Det gælder såvel fjordkysten som de større højder, hvorfra der er et imponerende udsyn over hele fjordlandskabet og tillige over det v.for liggende, rigt varierede område ved Hostrup sø og Søgård.

Areal i alt 1960: 4611 ha. Befolkning 26/9 1960: 2276 indb. fordelt på 689 husstande (1860: 2023, 1910: 2150, 1921: 2084, 1925: 2121, 1930: 2304, 1955: 2354). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 924 levede af landbr. m.v., 661 af håndv. og industri, 142 af handel og omsætning i øvrigt, 69 af transportvirksomhed, 119 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed, 313 af formue, rente, understøttelse olgn.; 28 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Felsted (*o. 1300 Felsted(ensem), 1436 Veddelsted(e); u. 1779, hede og mose 1862–63) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 475 indb. fordelt på 155 husstande (1930: 393, 1955: 444); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 38 levede af landbr. m.v., 183 af håndv. og industri, 60 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 62 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 79 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. ca. 1770), tysk præstebol. (i en 1963 købt villa), centralskole (opf. 1963, arkt. Niels A. Nielsen) m. realafd., der er fælles for Felsted, Bovrup, Varnæs og Kværs kom., ty. privatskole (opret. 1934, nyopf. 1950, arkt. M. Kragh), bibl. (i centralskolen; opret. 1921; 4700 bd.), kom.kontor (opret. 1965, i tidl. skole, opf. 1900), sportsplads, Felsted kro, Dalls kro, filialer af Den nordslesvigske Folkebank og Sparekassen for Aabenraa By og Amt, Felsted Korn- og Foderstofforretning m. motormølleri, posteksp. og telf.central; Tumbøl (*1486 Tumbell, 1543 Tumbull; u. 1770) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 251 indb. fordelt på 75 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 52 levede af landbr. m.v., 102 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 18 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 33 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kro; Tråsbøl (1543 Tras(z)bull, Trosszbull; u. 1775) m. fabr. for tagtækningsmateriale (i tidl. skole; under A/S Phønix, Vejen) og s.f. byen radiokædestation; Svejrup (1543 Sueroppe, Swerupp); Gl. Skovbøl (1543 Schouvbul, Schoubull, Schowbull); Felstedskov (1685 Fellstette Holtz). – Saml. af gde og hse: Nørballe (1543 Norderballe ffelsthede; u. 1779); Felsted Mark; Slyngsten; Bøgholm; Tråsbøl Vestermark; Stensvang; Tumbøl Søndermark; Tråsbøl Søndermark; Kiding Mark, statshuse, udstykkede fra Kiding; Tråsbøl Nørremark; Skovbølgårds Mark; Ny Skovbøl (1709 Neu-Schobüll); Vælkær; Strandgade. – Gårde: Kiding (1543 Kydingh, Kydynghe; 120 ha; ejdv. 900, grv. 447); Skovbølgd. (1648 Schoubulgard; 120 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 900, grv. 424); Grøngrøft (1648 Grongrift; 96 ha, hvoraf 23 skov; ejdv. 1300, grv. 287; tilhører institutionen G. Fredehjem); Thaysensgd. (81 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 580, grv. 236); Gl. Egegd.; Vestergd.; Kandrupgd.; Overballe; Tjørneballe; Skræffelgd.; Rønhøjgd.; Krusmølle (1609 Krause muhle, 1648 Krusmohl), mølleri nedlagt; Felsbæk Mølle (1648 Welspeckmohl, 1709 Felszbecker Mühle), mølleri nedlagt; Tastegd.; Stenneskær (1743 Steenskier); Lyngskov; Højholtgd.; Slyngstengd.; Nålbjerggd.; Østerholm; Højbjerg; Kalkær; Havbjerggd.; Hisselgd.; skovridergd. Tralskov.

F. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, hører for største delen af kom.s vedk. (bortset fra områderne Tråsbøl og Grøngrøft, der hører under 104. retskr. (Gråsten), under 71. politikr. (Gråsten), men i øvrigt under den sa. kr. som Felsted so.) under de sa. kr. som Ensted so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 170. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kirken var viet Skt. Dionysius. Den ligger frit i byens sdr. udkant. Bygn. består af senromansk kor og skib og et våbenhus i n. fra nyere tid. Kor og skib har en ensartet fod af granit, hvorover er anvendt store munkesten i meget uregelmæssigt forbandt. Koret har bevaret et delvis tilmuret vindue i ø. og et i n., der ligesom skibets n.vinduer blev genåbnet 1910. Begge skibets døre er i behold, dog er den sdr. delvis tilmuret. Den høje korbue, hvis lodrette vanger er hugget bort, flankeres af sidealternicher. Korets krydshvælving er sikkert fra første halvdel af 1400t. og har afløst et bjælkeloft. Skibets loft, som hviler på fyrrebjælker, er plant og må være oplagt i 1760’erne; det har da erstattet en træhvælving, hvilken overdækning er usædvanlig for da. kirker. Denne hvælving var båret af det nuv. tagværk, der ser ud til at være kirkens opr. og kan stamme fra 1200t.s første halvdel. Skibets v.gavl m. tre støttepiller er fra 1780, jf. årst. i jernankre. Våbenhuset foran n.døren stammer fra 1800t., men et tagspor viser, at det har haft en forgænger. Bygn. cementeredes udvendig 1855, og sidst i århundredet erstattedes blytaget, som tidl. havde afløst den gl. kobberbeklædning, m. et polykromt skifertag. I korhvælvingens ø.kappe fremdroges 1939 et dommedagsbillede, der mindede om det tilsvarende motiv i Broager, og på skibets n.væg afdækkedes samtidig efterreformatoriske malerier, malet m. sorte strøg. Begge dele blev sen. overhvidtet sa. m. nogle gotiserende malerier, der vist er fra 1910. – Fra et tidl. alterbord stammer en relikviekapsel af bly, som nu er på Nationalmuseet. Den tredelte altertavle er gotisk og i nær slægt m. tavlen i Højer; i det vandret delte midtskab ses i midten Maria, som krones af Kristus, flankeret af to engle, og yderst to og to apostle, mens de øvr. er i rækken nedenunder; på fløjene er der nu naive malerier, der sikkert stammer fra 1786. I triumfvæggens ndr. niche står en sidealtertavle, Mariatavlen. Det er en lille, sengotisk fløjtavle, men nu uden fløje; i midten den apokalyptiske Madonna, og i sidenicherne Anna selvtredie, Barbara, Magdalene og Katharina. To alterkalke og diske fra 1640, alle m. riflede kølbue-kanter. Alterstager: 1) sengotiske af tin, fra sidste halvdel af 1500t., 2) af malm, m. årst. 1680, 3) af malm, m. årst. 1693. Et gotisk røgelseskar er i museet på Sønderborg slot. Gotisk messeklokke i korets tagværk. På korets n.væg er en lysehylde af fyr fra 1787. Den romanske granitdøbefont har seks relieffer, hvoribl. ses en jæger m. spyd og jagthorn og en båd m. fire pers.; den firkantede fod er m. hjørnehoveder og udyr (Mackeprang.D. 57, 335). Dåbsfad af malm, sydty. fra o. 1550–75. Den ottesidede fontehimmel er skænket 1692 af H. Hans Thomsen. I korbuen er en velskåret, sengotisk krucifiksgruppe fra beg. af 1500t. Prædikestolen er fra 1808 og i empire. I korets nø.hjørne er en præstestol m. årst. 1624; stafferingen er fra 1700t. og fremdroges 1954. I sø.hjørnet en degnestol fra 1700t. Pulpituret i v., fra sa. årh., var opr. et n.pulpitur, men flyttedes 1953 og blev forøget m. to endefag; de naive, bibelske malerier er af sa. maler som altertavlens fløjmalerier. Orgelet leveret 1878 af Marcussen og Søn, Åbenrå, men ombygget ved sidste rest. 1954. Firkantet, jernbundet pengeblok. Salmenummertavle anskaffet 1797. Klokker: 1) 1847, 2) genforeningsklokke 1921 fra De Smithske Støberier, m. vers af Kai Hoffmann; begge i klokkehuset. En gravsten 1765, i våbenhuset, over Peter Christensen Smeed. Ved en istandsættelse 1858 fjernedes en ligsten over Jørgen Beyer, † 1660, og samtidig opfyldtes de åbne begravelser, heribl. en begravelse under koret, hvorfra er bevaret en messingplade over fru Maria Margrethe Bachmann, † 1757; på korets væg. – På kgd., som har en muret portal fra 1795 midt i n.diget, er et krigerminde over 89 faldne sogneboere 1914–18. Lidt ø.f. n.portalen står et klokkehus, som 1769 afløste et ældre; konstruktionen er af eg, tagbeklædningen er fyrrebrædder på klink.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 210–29.

I kirken er bl.a. begr. præsten Jørgen Beyer, † 1660.

Skovbølgd. nævnes første gang med sikkerhed 1523, da den ejedes af Paul Uge, som tilhørte en gl. sønderjysk slægt, der stammede fra so. af sa. navn. Gden har dog sikkert eksisteret før. I Tumbøl, Felsted so., havde Peter Uge, der efter al sandsynlighed er fader til Paul Uge, en ret stor toft, som han 1486 »for sin faders, broders og søsters sjæl« skænkede Felsted kirke. Paul Uge levede endnu 1543, og i et skatteregister fra dette år er Skovbølgd. ansat til 10 plove. Han havde 2 gde i Skovbøl, 3 i Bovrup, 1 i Ullerup, 1 i Broager, 2 i Mjels og 1 i Oksbøl. Han havde 2 sønner, hvoraf den ene, Peter, overtog Skovbølgd. Han døde o. 1571 og efterlod sig en søn Paul Uge, som 1/6 1589 blev skudt ned af sin nabo Hans Blome til Ornum, hos hvem han var gæst. Liget blev ført til Skovbølgd., hvor det stod ubegravet i næsten 8 uger, idet den dødes frænder ventede på at få tilbud om forlig fra drabsmanden. Det kom ikke, og 24/7 blev Paul Uge begr. i Felsted kirke. Ved denne lejlighed blev den afdødes fætter Paul Uge til Avnbøllund, søn af hans farbroder Erik Uge, opfordret til som den nærmeste frænde at undsige drabsmanden. Han udtalte for de forsamlede, at Hans Blome var en nidding for den gerning, han s. 939 havde gjort. Hans Blome rejste nu til Mecklenburg, men 1591 vendte han tilbage til Ornum. Det kom snart til en række sammenstød, og da Hans Blome og hans tilhængere ligefrem angreb Paul Uge på Avnbøllund, blev han dødelig ramt af et skud fra Paul Uges bøsse.

Efter Paul Uges død førte hans enke Magdalena Rathlau styret for sønnerne. 1608 udtaler fru Magdalene, da der blev klaget over, at en gd. i Felsted var lagt øde og var kommet under hovedgårdsmarken, at hendes to sønner begge var voksne og havde overtaget gården. Den ene af dem, Claus Uge, nævnes endnu, men kort før 1622 blev S. solgt til Jesper v. Buchwald, søn af Claus B. i dennes første ægteskab med Emmerentze Ahlefeldt. Han var en hensynsløs herre, der kom i strid med Varnæs-bønderne om græsnings- og jagtrettigheder på bymarken. Under kejserkrigen flyttede han til Flensborg, og ved forhandlinger med den fjendtlige oberstløjtn. lykkedes det ham at få en salva guardia på 2 mand lagt på S. Godset led dog stor skade, og han kom selv i stor pengeforlegenhed. Han blev en gl. mand, idet han døde i sit 80. år. Enken Anna Rathlau fortæller i et brev, skrevet o. 1667 efter hans død, at hun og hendes børn var blevet berøvet alle midler til livets ophold, fordi »de kejserlige og brandenborgske folk, da de rykkede ind i dette hertugdømme, ødelagde Skovbølgd., idet beboelseshuset blev omstyrtet, og ladegden m. tilbehør blev brændt og lagt i aske, de stakkels undersåtter blev fordrevet og døde af sult, og alt blev ødelagt, så det snarere var at sammenligne m. en ødemark end m. et adeligt gods og kan indtil denne time ikke indrettes p.gr.af manglende undersåtter, men ligger nu øde hen på tiende år«.

Efter Jesper v. Buchwalds død havde enken og sønnerne vist gden i fællesskab. Sønnen Marquard v. Buchwald nævnes hertil 1674 og 1694, og det er antagelig ham, som før 1700 solgte den til oberstløjtn. Benedict Frederik v. Rumohr, som endnu ejede den 1703. Kort efter kom S. til statholder Frederik Ahlefeldt til Søgd. og Gråsten, som i sit testamente fra 1706 bestemte, at hans enke grevinde Armgaard Margrethe Reventlow efter hans død skulle have indtægterne af S. Han døde 10/6 1708, hans enke 7/10 1709. Det blev nu hans broder Carl Ahlefeldt, som blev ejer af S.

I landsmatriklen var det lille gods kun ansat til 5 plove. Da det kom i Ahlefeldt’ernes besiddelse, blev det degraderet til at være ladegård under Søgd., og når Frederik Ahlefeldt havde købt godset, var det uden tvivl for gennem arrondering bedre at kunne udnytte de vældige godsområder, som han ejede på denne egn. I virkeligheden betød dette køb, at Ahlefeldt’erne ejede alt det gods i Lundtoft hrd., som ikke var selveje og lå under Tønder amt. En del fremmede gde blev nu henlagt under S., som blev ansat til 28⁵/48 plov, idet man regnede 5 mark guld på 1 plov. De fleste af gdene blev gjort lige i størrelse og afgift. Af hensyn til S.s hovedgårdsmark blev 1 gd. i Skovbøl nedlagt og sa. m. 1 gd. fra Svejrup flyttet ud n.f. byen. Bebyggelsen blev kaldt Ny Skovbøl. S. var ligesom de øvr. ladegårde bortforpagtet. Rasmus Hansen forpagtede den 1720 på 6 år for 800 rdl. kroner om året.

Efter statholder Carl Ahlefeldts død 1722 viste det sig, at hans bo var konkurs. De store besiddelser blev bortsolgt ved auktion 1725. Af den beskrivelse, som blev udarbejdet hertil, fremgår det, at S. væsentligst blev drevet som mejerigård, idet der var en besætning på 84 køer, hvortil kom 16 stk. ungkv., 14 heste og 12 får. Hovedgårdsjorden var delt i 10 indtægter, 3 af disse var udlagt til »hollænderigræsning«. Udsæden var 23 tdr. rug, 28 tdr. byg, 27 tdr. boghvede og 116 tdr. havre. Foldudbyttet af rug og byg var 5, af de øvr. 4. Gden blev delvis drevet v.hj.af hoveri fra de tilliggende gde og kådnere, der boede i Felsted og Varnæs sogne.

På auktionen blev S. købt af overinsp. Nicolai Paulsen, der også erhvervede Ballegd. og Bojskov. Han havde tidl. haft forsk. gde i forpagtning, bl.a. Gammelgd. og Kiding. Han døde 1728, og S. overgik til hans datter Anna Dorothea Maria Paulsen, som 1732 blev g. m. amtsforvalteren i Tønder Balthazar Behn, en herredsfogedsøn fra Lundtoft hrd. Han solgte ret hurtigt S. til justitsråd Christopher Trogilius Koch, som 1734 ægtede hans svigerinde Maria Margaretha Paulsen. Koch var søn af den kendte provst Koch i Åbenrå, der var stærkt knyttet til det gottorpske hus og var en velhavende mand, der bl.a. ejede Nybøl gods i Gram so. Justitsråden var ligesom sin fader en stridbar og bidsk herre, der også med stor ihærdighed hævdede de rettigheder, som livegenskabet gav ham over hans bønder. Han boede i øvrigt i Åbenrå, men byggede dog den nye hovedbygn., som står i dag.

Justitsråd Koch døde i Åbenrå 19/2 1775, og hans eneste søn Christian Gottlieb Koch overtog derefter S. Han døde året efter, og S. gik derefter over til hans svoger og fætter Henning Paulsen, som var g. m. justitsrådens datter Maria Elisabeth Koch. Efter sin fader Hans Paulsen havde han arvet Ballegd. og Bojskov. De 3 gde var således på ny under sa. herre. Henning Paulsen døde 31/10 1778. Hans enke solgte 1784 S. til Peter Ægidius, mens Bojskov og Ballegd. sen. overgik til Reventlow på Sandbjerg.

Den nye ejer var født 1738 og tilhørte en gl. præste- og pensionærslægt. Han havde selv haft Philipsborg i forpagtning. Han karakteriseres som et retsindigt menneske uden falskhed, en fjende af strid og processer og en forstandig økonom. Han døde 28/12 1796 på S., og hans enke Anna Maria Thomsen fra Lundsgd. beholdt foreløbig gden. Hendes datter Anne Marie blev 1800 g. m. sin fætter Peter Christian Ægidius, som derefter drev gden for sin svigermoder, indtil han købte den 1809.

Peter Ægidius havde 1784 solgt 1 gd. i Svejrup til selveje, idet besidderen og hans fam. samtidig var blevet fritaget for livegenskabet. Hans enke tog for alvor fat på reformvirksomheden, og 30/9 1799 blev forsk. kobler fra hovedgårdsmarken solgt på auktion. De undergivne bønder fik 1/5 1800 deres besiddelser som ejendom og blev frigivet af livegenskabet. Købesummen var 1000 rdl. pr gd. 1/5 1804 blev der oprettet kontrakt m. kådnerne, som også fik deres kåd til ejendom. Prisen var her 500 rdl. pr. kåd. De skulle forrette noget hoveri i høstens tid. 1805 var der 29 parceller til gden. Herpå boede 20 parcellister. Hovedgårdsjorden var ansat til godt 132 skattetønder, parcellerne til 254, noget kådnerjord til 36 og undersåtternes jord til 696 skattetdr., nemlig 174 i Tumbøl, 258 i Svejrup, 142 i Gl. Skovbøl og 122 i Ny Skovbøl.

Peter Chr. Ægidius kom i økonomiske vanskeligheder under den store landbrugskrise, og 1822 måtte han sælge S. til Johan Georg Kittel. Selv døde han 1826 i Nordborg.

Kittel var skibsredersøn fra Arendal i Norge. Han var født 1797 og var som 17-årig kommet til Flensborg. Den nødvendige kapital til købet af S. fik han gennem en lotterigevinst. Han havde betydelige økon. vanskeligheder i de første år, og en del af hovedbygn. blev lejet ud til orgelbyggerfirmaet Marcussen og Reuter i Åbenrå. Orglet til Frue kirke i Kbh. blev samlet og prøvet på S. I kælderen blev der anlagt et brændevinsbrænderi. Hertug Christian August til Augustenborg var ofte gæst på S., og trods sin norske oprindelse blev Kittel hertugens mand og forkæmper for tyskheden i denne danske egn. En søn gik ind i oprørshæren. Han selv var ilde lidt af befolkningen, og under treårskrigen blev han arresteret og ført til Kbh. Han var allr. 1841 blevet deputeret i den slesvigske stænderforsamling som repræsentant for godsejerne. s. 941 Efter krigen kom han på ny ind i stænderforsamlingen, hvor han blev vicepræsident og en af de ivrigste talsmænd for tyskheden.

Fra 1863 blev S. bortforpagtet, selv om Kittel blev boende på gden, indtil han 1875 flyttede til Flensborg, hvor han døde 1888. S. havde han 1880 afstået til August Ahrend Bruhn fra Åstrupgård ved Haderslev. Dennes fader var i andet ægteskab g. m. Kittels datter Hedvig. Den nye godsejer var en dygtig og anset landmand, der især lagde vægt på kvægopdræt. Han blev både amtsforstander og kredsdeputeret. Han døde 1922, og hans enke, Helene, f. Petersen, drev derefter gden. Hun døde 1941. Hendes søn Georg Bruhn bestyrede S. for moderen gennem en længere årrække. 1944 overtog han den gl. herregd.

Litt.: DSlHerreg. Ny S. III. 559–65. Familiengeschichtliche Mitteilungen aus Nordschleswig. 1942–43. 12–17. Heimatblätter aus Nordschleswig. 1943. 182–88. Henning Paulsen. Stamtavle over Legatslægten Paulsen. 1945. 12. 31 f.

Skovbølgd. er den eneste af herredets talr., middelald. adelsgårde, der i anlæg og bygninger til i dag har bevaret herregårdspræget. Hovedbygn. ligger midt på det store, uregelmæssigt runde, middelald. voldsted, der omgives af vandfyldte grave m. delvis stensatte sider. Under den sidste svenskekrig ødelagdes gden, idet »beboelseshuset blev omstyrtet og ladegården m. tilbehør brændt og lagt i aske«; den derefter opførte bygn. beskrives 1725 som et 18 fag langt, 3 fag bredt hus, der vistnok da længe havde stået ubeboet. Den nuv., i kl. B fredede hovedbygn. er bygget af justitsråd Christopher Trogilius Koch i 1760’erne og består af en på en høj, delvis kvaderbeklædt kælderetage opført énetages hovedfløj, der mod gården flankeres af to fritliggende, lavere sidefløje, hvoraf den ndr. er stald, den sdr. domestikbeboelse. Den statelige hovedfløj, der fuldførtes 1765, har halvt afvalmet tegltag m. en fin opskalkning og gennemgående toetages, mod haven lidt smallere midterrisalit, der er ført op i en høj trekantsfronton. Mod gården sidder over den høje ølandsstentrappe den pompøse hovedindgang m. en kraftfuld sandstensportal, bestående af på høje postamenter rejste halvsøjler (m. compositakapitæler), der bærer en arkitrav, hvor den af volutter støttede tavle m. bygherrens våben er anbragt. De s. 942 gl., prægtigt udskårne fløjdøre er bevaret. Risalit og hjørner indrammes af rustikpilastre, og medens gavle og haveside står i blank gulstensmur, er gårdfaçaden ligesom sidefløjene gulkalket m. hvide enkeltheder. Pynteligt virker den velholdte bygn. ved den sikre farveholdning og de brede, smårudede vinduer. Sideflojene er if. murankre opf. 1760, men omb. 1921, da de forsynedes m. gavlkviste m. hejsevinder og lemme.

Hovedfløjen har bevaret sin smukke, regelmæssige plan m. gennemgående dile i risalitten m. stor trappe; på hver side heraf er mod haven to stuer samt mod gården (til venstre) to stuer og (til højre) en firefags sal. I øvrigt er bevaret de originale, smukt udskårne fløjdøre m. messingdørgreb og -kasselåse, enkle stuklofter og stukkerede ovnnicher m.v. Kontorets vægge er dækkede m. mørknede, m. jagtscener bemalede lærreder. 1962 indlagdes centralvarme i bygn., blandt hvis mobiliar kan nævnes en fra Augustenborg stammende, smukt indlagt kommode.

Af den gl. 1700t.s ladegård v.f. voldstedet er kun bevaret den stråtækte, gulkalkede, if. murankre 1739 byggede hestestald, men så sent som 1929 blev den gl., i holstensk stil opførte tærskelade, der havde et vældigt stråtag, nedrevet, og 1937 den gl. kostald. De nuv. avlsbygninger ligger ligesom de ældre uregelmæssigt for den gennem en elmetræsallé førende indkørsel.

Skovbølgd. ligger ualmindeligt kønt i det kuperede terræn, og den store have går ned mod Dyrbæk.

Kiding var opr. en landsby, hvis 17 halve bol og 4 kådnersteder 1716 omdannedes til en ladegård under Søgård. Ved den Ahlefeldt’ske konkurs 1725 blev den købt af hertug Christian August I af Augustenborg, der bortforpagtede gden, hvortil de hertugelige, livegne bønder i Bovrup og Tråsbøl måtte yde avlingshoveri. Jens Hansen var forp. 1733–39, Lorents Boysen 1745–57, Marcus Dröhse 1757–62 og Thomas Paulsen 1762–89, i hvis forpagtertid der var en kobesætning på 120 køer, medens antallet af heste var 7. Han efterfulgtes som forp. 1789 af Lorentz Boysen († 1796), hvis arvinger havde gden til 1799. Derefter fulgte Hieronymus Petersen 1800, Nicolai Elholm 1811–14, Jørgen Nielsen 1814–ca. 1825 og Peter Feddersen 1831. I sidstn.s forpagtertid overtoges gden 1852 af den da. stat, som 1862 ved auktion videresolgte den for 274.500 rdl. til lensbaron, udenrigsminister O. D. Rosenørn-Lehn, Guldborgland på Lolland, hvis forp. 1865 var Adam Magnus Johannes Mackeprang (1836–95), fader til dir. for Nationalmuseet, dr. phil. M. Mackeprang, hvis broder Johs. Fabricius Mackeprang havde forpagtningen fra 1895–1906. K. kom 1895 ved arv til førnævnte ejers broder Erik Chr. Hartwig Rosenørn-Lehn, derefter fra 1904 dennes datter, der var g. m. grev Frederik Ludvig Ahlefeldt-Laurvig, og 1910 deres søn grev Chr. E. J. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Gdens størrelse var da 527 ha, hvoraf 424 ha ager, resten skov. Ved baroniets afløsning 1926 afstodes den samlede til staten afleveringspligtige jord, i alt 376 ha, fra K. Skovene m. mindre landbr., skovfoged- og arbejderbolig, i alt 75 ha, afhændedes 1926 til forstkand. Neergaard-Petersen, medens en 51 ha stor stamparcel m. bygningerne 1928 købtes af den hidtidige forp. J. Lauesgaard (forp. fra 1909), der s.å. af Statens Jordlovsudvalg købte 150 ha af den 1926 afleverede jord. Af resten af de afleverede jorder, 226 ha, lod staten udstykke 30 husmandsbrug, ligesom der gaves nogle tillægsparceller til bestående ejd. K. har nu et areal på 120 ha og ejes af fru Margrethe Lauesgaard. Avlingshoveriet på K. afløstes 1847 efter lange stridigheder m. det augustenborgske herskab.

Litt.: SdjyM. 1944. 49 ff., 1954. 97 ff.

Hovedbygningen, der er en anselig, hvidkalket, grundmuret længe m. højt tegltag og bred frontispice mod gården, er vistnok opført i forrige årh.s midte, men sen. ombygget.

Ladegården består bl.a. af en 1863 af lensbaron O. D. Rosenørn-Lehn (antagelig ved bygm. J. H. Callesen) opført gulstenslade af betydelig udstrækning, utvivlsomt en af de længste avlsbygninger i landet. Det imponerende bygningsværk har halvvalme og nu beklageligvis zinktag og er ved sin ganske enkle, men kultiverede arkitektur af storartet virkning. En ældre staldbygn. er omb. 1945.

Grøngrøft var opr. en særmark under Søgård og nævnes første gang ved delingen 1535, da de to brødre Gregers og Frantz Ahlefeldt (begge døde 1559) fik den i fællesskab. 1569 var der på denne særmark rejst 2 huse, det ene af Frantz Ahlefeldt, det andet af Gregers enke Anna. Denne særmark må være blevet sammenlagt med en del af markerne fra den ligeledes under Søgård hørende sen. helt forsvundne landsby Vårbjerg, som 1543 er nævnt med 8 gde. Ved den Ahlefeldt’ske konkurs 1725 blev G. med bøndergods i Grønbæk, Grøngrøft Mark, s. 943 Grøngrøft Mose, Køling og Tumbøl, tilsammen matrikuleret til 15 1/2 plove, solgt til Asmus Paulsen, hvis enke havde gden 1740. Sen. havde overauditør Seidelin godset, 1756 Detlef Petersen, 1758 Hans Petersen, Ladegård. 1759 købte Asmus Boysen fra Hokkerup († 1777) godset for 23.000 rdl., og s.å. kom Tumbølgdene til Ladegård, medens andet bøndergods kom til Skovbølgård. Peter Boysen nævnes som ejer 1797, derefter fra 1809 Thomas Boysen († 1819), som 1815 overlod ejendommen til nevøen Asmus Boysen Bachmann. 1850 blev Karl Bachmann ejer, men måtte 1884 efter tvangsauktion afstå den 350 ha store ejendom til Georg Degetau, som 1889 afhændede ejd. for 430.000 mk. til Victor Ludwig Siemers, der efter århundredskiftet anlagde store karpedamme. Kbmd. i Kappel Peter Kruse købte G. 1915, men solgte den igen 1921 til Hans Winther, Nyholm ved Tønder. Efter dennes konkurs blev den 1924 atter tilskødet Peter Kruse, der nu var gross. i Hamborg. En udstykning gennemførtes, og hpcl. på 158 ha solgtes 1927 til Peter Høy og Jørgen Philipsen. 1935 fik den ty. statsborger, skibsreder Paul Rickmers skøde, men han måtte 1946 se ejd. konfiskeret af den da. stat, der af ejd. udstykkede 56 ha i 7 husmandsbrug og 1 tillægspcl. På G. er fra 1953 indr. institutionen G. Fredehjem.

Gden ligger på et meget stort, rektangulært dobbeltvoldsted m. som helhed velbevarede, endnu vandfyldte grave, anlagt på n.siden af et mosedrag. Af de gl. bygninger, hvorom i øvrigt intet nærmere vides, er fundet enkelte rester, bl.a. af en sammenstyrtet kælder. På en banke lidt sv.f. gden findes munkesten. Den nuv. hovedbygning, der ligger i en stor have østl. på voldstedet ud til ndr. grav, er en stor, hvidpudset, villalignende bygn. i to etager over høj kampestenskælder m. fremspringende tværhus i v., hvor indgangen sidder i en ottesidig, tårnagtig karnap. Det høje tag er halvt afvalmet. Bygn. er opf. i 1890’erne af V. Siemers fra Hamborg.

Den anselige ladegård vestl. på voldstedet består dels af en stor, god lade m. halvvalme fra ca. 1850, dels af to vistnok 1894 opførte gulstensstaldbygn. m. trætrimpel.

Som indgang til den tidl. frugthave n.f. gden, hvor der 1965 er opført lærerboliger, er rejst s. 944 to vældige, nu dog stærkt forvitrede hvalkæber, stammende fra en hval, der engang i forrige årh. strandede i fjorden ved Gråsten.

Præstegården i Felsted, der er fredet i kl. B, udgør et overordentligt fint og arkitektonisk værdifuldt, helstøbt anlæg. De af vældige, bløde stråtag dækkede gulkalkede, grundmurede bygninger ligger smukt i terrænet, overskygget af store træer og delvis omgivet af grave. Det anselige stuehus, der har smal, gennemgående midterrisalit m. høj trekantsfronton og til begge sider fine pilasterportaler, hvorover forkrøppede spejl, der ligesom gesimsen står hvidkalket, er opf. 1787 af præsten Nicolai Meyland. Ved en modernisering 1957 ved arkitekterne Otto Jensen og Mogens Meyling blev den opr., meget klare ruminddeling stærkt ændret; en del gode, gl. døre er dog bevaret. Ved mure er stuehuset forbundet m. de to store, smukke ladebygninger, opf. el. omb. 1850 og 1830; en opr. bindingsværksgavl er bevaret i sdr. længe. Det gl. enkesæde er nu fraskilt embedet, og den pyntelige, lille bygning er kun bevaret i stærkt omdannet skikkelse (paptag, skodderne fjernet m.v.).

Gammel Egegårds hvidkalkede, stråtækte bygninger, der er opf. el. omb. 1883, overskygges af en kroget, måske mere end 700 år gl., men endnu frisk eg. Gden har vistnok stået i mere end fire århundreder på sa. sted, og af egen skal gdens brand efter folketroen være afhængig; af dette træ har stiftprovst M. Mørk Hansen, der var præst i Felsted 1850–64, opelsket en frøplante, der blev udplantet ved talerstolen på Skamlingsbanken.

Bønderne under Skovbølgd. var opr. tingpligtige under hrd. 1700 oplyses det, at den dav. ejer v. Rumohr og hans forgænger v. Buchwald har gjort sig frie af tinget og at v. Buchwald har solgt gden m. »Hals und Hand Gericht«. Da den o. 1703 blev købt af Ahlefeldt’erne, kom fæsterne til at høre under den særl. ret for Søgd.-Gråsten. Da Skovbølgd. efter Ahlefeldt’ernes konkurs på ny var blevet et selvstændigt gods, fik det også sin egen jurisdiktion. Herunder hørte flg. gods i Felsted so.: Felstedskov, Gl. og Ny Skovbøl, Skovbøl Mark, Skovbølgårds Mark, Svejrup, Tullesgd., Tumbøl og Vælkær. 3/6 1853 blev godset indlemmet i Lundtoft hrd., 1863 kom det under Gråsten amtsret, 1873 under amtsretten i Åbenrå.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 63.

De fæstere, der var lagt til Grøngrøft, mens denne var ladegård under Søgd., var i ældre tid tingpligtige under Lundtoft hrd., men kom sen. under den særl. tingret, som – vel i 1600t. – blev oprettet for de bønder, der hørte under Søgd.-Gråsten. Da Grøngrøft efter auktionen 1725 var blevet et selvstændigt, adeligt gods, fik det egen jurisdiktion. Hertil hørte flg. gods i Felsted so.: Grønbæk, Grøngrøft Mark, Grøngrøft Mose, Køling og Tumbøl. 1807 blev en del ejendomme indlemmet i Lundtoft hrd., og 3/6 1853 kom også godsets øvr. ejendomme herunder. 1867 kom det under Gråsten amtsret, 1873 under amtsretten i Åbenrå.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 65.

Det oplyses 1608, at der i Felsted so. var 65 1/2 gde, som »stadig tager mere og mere af, efter at de forarmes, og gdene bliver lagt til og brugt under de adelige gde. Af disse hører 12 folk under Deres fyrstelige Nåde, mens de øvrige er adelstjenere«.

I Tønder amts Jb. 1543 opføres 5 gde i Felsted, 4 i Tumbøl, 2 i Tråsbøl, 1 i Skovbøl. I Jb. 1613 opføres 3 helgde og 2 halvgde i Tumbøl, 4 halvgde i Tråsbøl, 2 halvgde i Skovbøl m. 1/3 af Skovbøl skov, 1 helgd. og 8 halvgde i Felsted. Alle disse gde var selvejergde. I den del af so., som hørte under Tønder a., var der 8 kåd foruden degnens kåd. O. 1770 var der i Felsted og Nørballe sognefogedgården og 10 andre gårdbesiddere samt 5 kåd uden græsningsrettigheder. I Felstedskov, en kådnerby, der første gang nævnes 1569, var der 3 kåd under Tønder amt. Her lå den kgl. ml. Krusml., som var i arveforpagtning. I Skovbøl og Stenneskær var der 2 tønderske gde og 2 kåd, i Svejrup 1 kåd, som var kro, men ingen jord havde. I Tråsbøl var der 4 gde og 2 kåd, i Tumbøl 6 gde og 6 kåd. Det oplyses, at folkene i Felsted og Nørballe især ernærede sig af handel m. træ. O. 1825 var der i Felsted so. flg. gde under Tønder a.: 3 helgde el. større gde, 2 trekvartgde, 5 totrediedelsgde, 8 halvgde, 19 kåd m. jord, 9 uden. Disse ejendomme var ansat til 948 skattetdr.

I et skatteregister fra Søgd. 1543 opføres 9 plove i Felsted, hvilket uden tvivl har svaret til 9 gde, 2 i Nørballe, 4 i Svejrup, 7 i Tråsbøl, 8 i Kiding, 13 i Tumbøl, 8 i Vårbjerg og 4 i Skovbøl. Til Skovbølgd. lå der 2 gde i Skovbøl. Søgd. var på denne tid delt ml. Gregers og Frantz Ahlefeldt. Hver af dem havde 4 gde i Vårbjerg. I et register fra 1549 over Frantz Ahlefeldts bønder tales der i Vårbjerg om den nye ladegård, dvs. at Ladegd. er oprettet ved denne tid, idet en del af byen Vårbjerg er nedlagt. Efterhånden forsvandt den helt. Dens marker synes at være s. 945 blevet delt ml. Grøngrøft og Ladegd. O. 1700 kom Skovbølgd. til Ahlefeldt’erne på Søgd., og alle de ejendomme i Felsted so., som ikke hørte under Tønder a., var således samlet under denne gd.

Til Søgård hørte der 1709 flg. ejendomme i Felsted so.: i Kiding 16 halvgde og 5 kåd. Denne store landsby blev nedlagt 1716, og der blev oprettet en ladegård under Søgd. I Kidinglund var der 1 halvgd., i Skovbøl 2 helgde og 2 halvgde, hvortil kom 2 kådnere, der hørte under Skovbølgd. I Ny Skovbøl var der 4 halvgde. Denne by var dannet af 1 gd. fra Skovbøl og 1 fra Svejrup i forb. m. »nyindretningen af Skovbølgd.s hovedgårdsmark«. I Svejrup var der 8 halvgde og 3 kåd under Skovbølgd. Da Skovbølgårds hovedgårdsmark blev oprettet og 1 gd. lagt under Ny Skovbøl, var markerne blevet »ombyttet« og blevet gjort lige store. I Tråsbøl var der 1 halvgd., 11 halvgde og 3 kåd. I Tumbøl var der 1 halvgd. og 1 kvartgd., som lå til Skovbølgd. I øvrigt var der her 3 hele gde under Søgd., 19 halvgde, 1 kvartgd., 2 gde, som blev beboet af forvalteren, og 3 kåd. 3 1/2 gde var her, oplyses det 1721, blevet nedlagt og fordelt på de andre gde, hvorefter de alle var blevet gjort lige store. I Felsted var der 18 halvgde, 4 kvartgde, 7 kåd og 1 hus. Nogle af disse kåd lå dog i Nørballe. Det oplyses 1721, at de grevelige gde i Felsted havde sa. størrelse som de hertugelige, bortset fra skovskifterne, som var taget fra de grevelige og besat m. kådnere. I Nørballe var der 6 halvgde, hvoraf de to var det s.k. Mosebol. I Assenholm var der 1 kåd og i Felstedskov 16 kådnere.

Den Ahlefeldt’ske konkurs og den flg. auktion 1725 betød en fuldstændig forandring i forholdene. En stor del af de tidl. Søgd.-besiddelser kom under Gråsten, som blev erhvervet af hertugen af Augustenborg. Til Kiding len hørte 1748 i Tråsbøl 14 halvgde, til Årup len 6 halvgde i Nørballe. 1810 var der 10 gde, 3 inderster og 1 håndværker i Tråsbøl, som hørte under Gråsten. På Kiding mark var der 6 kådnere, som ydede hoveri til Fiskbæk. 6 gde i Tråsbøl hørte under Årup len, hvortil også lå 8 kådnere i Felstedskov samt Felsbæk Ml.

Skovbølgd., Ladegd. og Grøngrøft var 1725 blevet selvstændige godser. Til Skovbølgd. hørte kun gods i Felsted so. I Gl. og Ny Skovbøl var der o. 1835 herunder 8 gde, 3 parceller, 8 kåd og 6 inderststeder, i Svejrup 6 gde, 2 kåd, 3 inderststeder og 4 parceller, i Tumbøl 4 gde og 3 inderststeder. O. 1825 var stamgården ansat til 133 skattetdr., de 20 parcellister til 249 skattetdr., kådnerlandet til 36, Tumbøl til 175, Svejrup til 258, Gl. Skovbøl til 142 og Ny Skovbøl til 122. Alle undersåtterne var på dette tidpsunkt selvejere.

Til Grøngrøft lå der kun gods i Tumbøl, 11 helgde og 4 kåd. I 1700t. blev 2 af gdene solgt til Skovbølgd., de øvr. 9 kom 1760 til Ladegd., og 1765 el. 1766 købte bønderne deres gde til ejendom. 1803/04 blev hovedgårdsjorden sat til 356 skattetdr., bønderjorden til 749, kådnerjorden til 31, 2 parceller til 14 og forskelligt til 62 tdr. Den samlede ansættelse var på 1214 skattetdr.

Til Ladegd. lå der o. 1835 i Felsted 9 helgde, som 1803/04 blev ansat til 891 skattetdr. I Tumbøl var der 2 mindre ejendomme, som var ansat til 19 skattetdr.

Til Søgd. hørte kådnerstedet Assenholm på Felsted mark. Det var bygget på en toft, der nævnes 1569, da det oplyses, at den var købt til Søgd. i Limbek’ernes tid.

De hertugelige, fra 1713 kgl. undersåtter i Felsted so. hørte under Lundtoft hrd. Før 1725 hørte Søgd.-undersåtterne til den særl. ret på Gråsten, som var blevet opret. i 1600t. Efter salget blev jurisdiktionsforholdene temmeligt indviklede, idet de frasolgte godser fik deres egen jurisdiktion. Til Lundtoft hrd. hørte gods i Felsted, Felstedskov, Krusml., Nørballe, Stenneskær, Skovbøl, Svejrup, Tråsbøl, Tumbøl, til Skovbølgd. gods i Felstedskov, Gl. og Ny Skovbøl, Skovbølgårds mark, Skovbøl Mark, til Ladegd. gods i Felsted, Felsted Mark, Felstedskov, Grøngrøft, Nørballe Mark, Spang og Tumbøl. Til de gråstenske godser hørte ejendomme i Felstedskov, Kiding Mark, Nørballe, Tråsbøl og Felsbæk Ml., til Grøngrøft gods i Grønbæk, Grøngrøft Mark, Grøngrøft Mose, Køling og Tumbøl, mens Assenholm hørte under Søgd.Årtoft. En del ejendomme i Tumbøl, som havde ligget under Grøngrøft, blev 1807 indlemmet i Lundtoft hrd. 3/6 1853 blev den øvr. del af godset, samt de under Ladegd., Skovbølgd. og Søgd. hørende ejendomme lagt til Lundtoft hrd., hvortil de gråstenske besiddelser var kommet ved patent af 2/3 1853.

Felsted so. har altid hørt under Slesvig stift. I middelalderen var det en del af Ellumsyssel provsti. Efter reformationen hørte det til Tønder provsti. 14/10 1850 kom det under Åbenrå provsti. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 blev det en del af dette.

I udskiftningsakter fra 1778 nævnes i Felsted tingvejen til Tørsbøl over Frifelt. I Minder fra Sundeved og Felsted Sogn nævner J. Fausbøl en tingsti fra Svejrup over Tumbøl, Felsted, Hostrup og Stubbæk marker ad Urnehoved til. Her er vel tale om en tingvej til tinget i Stubbæk.

En genforeningssten, der blev rejst midt i byen 1930, er nu flyttet til et hjørne af sportspladsen.

En hellig kilde m. pengeblok har ligget ved Tumbøl (Schmidt.DH. 157).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 307 da., 45 ty.; 1884: 233 da., 19 ty.; 1912: 294 da., 53 ty., 15 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 1108 da., 106 ty. (tilrejsende 118 da., 81 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 534 da., 13 ty., 32 S.; 11/4 1924: 433 da., 16 ty., 100 S.; 2/12 1926: 503 da., 75 ty., 143 S.; 24/4 1929: 455 da., 59 ty., 206 S.; 16/11 1932: 539 da., 92 ty., 219 S.; 22/10 1935: 602 da., 130 ty., 279 S.; 3/4 1939: 971 da., 156 ty.; 28/10 1947: 961 da., 97 ty.; 5/9 1950: 898 da., 68 ty.; 22/9 1953: 940 da., 121 ty.; 14/5 1957: 996 da., 114 ty.; 15/11 1960: 1026 da., 108 ty.; 22/9 1964: 1042 da., 109 ty.

Skove: En del bønderskov ligger nær fjorden, således Syvmandsskoven, 31 ha, hvoraf bøg 19 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 6 ha og nåletræ 4 ha. Den har 9 ejere. Sø. i so. ligger en del (ca. 30 ha) af Tralskov, nemlig Kiding Tykke, 14 ha, Hatten, 15 ha, og Plantagen, 1 ha. Tralskov, 45 haligger i naboso. Adsbøl. Det bevoksede areal fordeler sig således: bøg 38 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 8 ha og nåletræ 16 ha. Terrænet er fladt til kuperet. Overvejende stivere lerjord m. i øvrig, gode vækstbetingelser. Skoven, der tidl. hørte til Kiding, erhvervedes 1926 af den nuv. ejer. forstkand. C. Neergaard-Petersen. Til Fredehjemmet Grøngrøft hører 23 ha skov.

Fredede oldtidsminder: 1 langdysse uden kammer, nordl. i so., og 5 høje; de 3, hvoraf den ene er ret stor, ligger sammen i skov ved Ny Skovbøl. – Sløjfet el. ødelagt: 1 dyssekammer og 29 høje, der hovedsagelig lå i so.s nordl. del.

Under den prøjsiske administration hørte so. først dels under Gråsten herredsfogderi (Felsted, Felstedskov, Tråsbøl og Tumbøl kom.) og dels under Grøngrøft godsøvrighed (Grøngrøft godsdistr.) og Skovbølgård godsøvrighed (Skovbølgård og Svejrup kom.). Fra 1889 udgjorde so. sa. m. Varnæs so. Felsted amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Felsted, Felstedskov, Grøngrøft godsdistr., Skovbølgård (m. Skovbøl), Svejrup, Tråsbøl (m. Kiding) og Tumbøl.

Personregisterdistr.: Felsted.

I F. so. fødtes 1847 filologen M. Lorenzen, 1856 arkitekten V.J. Mørk-Hansen, 1861 forstmanden K. Mørk-Hansen, 1862 sprogmanden og journalisten Nikolaj Andersen og den nationale foregangsmand, gdr. Rasmus Solmer, Nordborg, 1869 historikeren og museumsmanden M. Mackeprang, 1881 seminarielæreren og forf. Claus Eskildsen.

Litt.: J. Fausbøl. Minder fra Sundeved og Felsted Sogn. 1914. H. H. Steensvang. Mit Liv og Levned, Sdjy-Aarb. 1929. 255–87, 1930, 111–36, 276–93. J. H. Jensen og M. Mikkelsen. Fra Felsted Sogn, SdjyM. 1934–35. 53–104. Om dialekten i F. so.: Nikolaj Andersen i Dania IV. 1898. 65–81, 165–80. Marie Bjerrum. Felstedmaalets tonale Accenter. 1948.