Gjellerup sogn

(G. kom.) omgives af Ikast og Rind so., Herning kbst. samt Sunds so. Ved skellet til sidstn. løber Storåen, mens grænsen til Herning kbst. dannes af Herningsholm å, efter hvis regulering store engarealer, deriblandt også den betydelige Knudmose, er kommet under kultur. Det mellemliggende, bølgede bakkeøterræn når i Bavnehøj ved Lund 78 m, mens Kolbenhøj ved Skellund er 71 m. I den sydl. og vestl. del når hedesletten ind i so., afvandet af Fjederholt å på skellet til Rind so. De bedste jorder findes omkr. Gjellerup og Hammerum, men i øvrigt er al jord opdyrket, og kun på de ringeste steder findes enkelte plantager. Gennem so. går jernbanen Silkeborg-Herning (Hammerum stat.) og hovedvej A 15 ml. de sa. byer, langs hvilken der efterhånden har udviklet sig bymæssig bebyggelse m. industri lige fra grænsen til Herning og næsten til Hammerum.

Areal i alt 1960: 5809 ha. Befolkning 26/9 1960: 3305 indb. fordelt på 970 husstande (1801: 770, 1850: 1212, 1901: 2122, 1930: 2474, 1955: 3181). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1180 levede af landbr. m.v., 1259 af håndv. og industri, 226 af handel og omsætning i øvrigt, 146 af transportvirksomhed, 191 af administration og liberale erhverv, 36 af anden erhvervsvirksomhed og 247 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gjellerup Kirkeby (1330–48 Gøldorp; so. u. 1790, byen u. 1796) m. kirke, præstebol., A/S Rugemaskinfabr. Funki (70 ans.) og gartneri; Hammerum (*1488 Hamerum, 1495 Hamrwm) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1544 indb. fordelt på 520 husstande (1955: 1428, 1930: 772); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 59 levede af landbr. m.v., 879 af håndv. og industri, 156 af handel og omsætning i øvrigt, 93 af transportvirksomhed, 146 af administration og liberale erhverv, 26 af anden erhvervsvirksomhed og 180 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. valgmenighedskirke, centralskole (opf. 1908), udbygget 1956 og 1962, arkt., brdr. Brockstedt-Christensen) m. realafd. (i alt 500 børn og 25 lærerkræfter), fri- og efterskole (opret. i 1950erne; 70 elever), landbrugs- og husholdningsskole (opret. 1928 som havebrugsskole, omb. og udv. til sit nuv. formål 1938), bibl. (i centralskolen; opret. 1939; 4500 bd.), missionshus (opf. 1923, arkt. Frits Jensen), alderdomshjem m. sygeafd. og dertil knyttet administrationsbygn. (opf. 1951, arkt. Povelsen, sen. udv.), børnehjemmet s. 358 »Gamle Minder« (opret. 1891 i Lund af frk. Pouline Blom, 1906 flyttet til Hammerum, udv. og moderniseret 1962, arkt. Søren Jensen), kommunal børnehave, højskolehjem (tidl. kro, købt hertil 1914, udv. 1963) m. tilbygget forsamlingssal, friluftsbad, 4 sportspladser, kommunalt lystanlæg (anl. 1907), filialer af Herning Handels- og Landbrugsbank og Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, fjernvarmecentral (i tidl. andelselektricitetsværk), andelsmejeri (opret. 1888, nyopf. 1953 på en ny plads), andelsmølle m. korn- og foderstofforretning, Brdr. Dahls cementvarefabr. (32 ans.), 34 trikotage- og tekstilfabr. (bl.a. A/S Jacob Jensen & Co., grl. 1905, A/S 1938, aktiekap. 250.000 kr., 75 ans., Niels Larsens, grl. o. 1875, 25 ans., Jensen & Stampes, grl. 1885, 20 ans., A/S Hammerum Trikotagefabr., (20 ans., A. H. A. Trikotagefabr., 25 ans., G. Ottesen & L. Knudsen og Zachos Strikvarer, opret. 1953, 60 ans., Anita Konfektion, 40 ans.), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Lund (Gjelleruplund, 1498 Lund) m. skole (opf. 1920) og afdelingsbibl.; Frølund (*1497 Frølund); Birk (1498 Birk) m. en større bebyggelse langs landevejen, en forstad til Herning, men i Gjellerup so.; her findes Herning Højskole (opf. 1962 som et højhus på 16 etager, arkt. Møller Jensen og Thyge Arnfred; initiativtagere var fabrikanterne Mads Eg, Aage og Knud Damgaard) og flere trikotage- og tekstilfabrikker: A/S Angli, trikotage- og skjortefabr., grl. 1940, A/S 1958, aktiekap. 1 mill. kr., bygn. opf. 1964 af Aage Damgaard (arkt., kgl. bygningsinsp. C. F. Møller), prydet m. moderne kunstværker (254 arb. og funktionærer), A/S S. Truelsen & Søns Trikotagefabr. (40–50 ans.), Johs. Jensens tæppefabr. (50 ans.), Hammer Tæpper (80–100 ans.) og trikotagefabr. s. 359 »Scotty« (Georg Hansen); dernæst A/S Skandinavisk Kedelfabr. (20 ans.). – Saml. af gde og hse: Vrå (1487 Wroo; u. 1806); Nybo m. jernbanehpl. og posteksp.; Lund Hse; Lund Gde; Sønderbjerg; Ringstrup (*1486 Rinngsted, *1504 Ringstrup); Bjerregd. (*1504 Bieregaardtz marck); Busk (1597 Themmermandtz boske); Skovby (1608 Schoffby; u. 1797); Nørum (1597 Nørumb); Krogslund (1607 Kragslund, 1660 Kroxlund); Agerskov (1597 Lild Aggerschowff, 1610 Agerschou); Ll. Birk; Nr. Fastrup (1498 Farstrop, 1585 Nørre Fastrup); Sdr. Fastrup (1498 Farstrop, 1585 Sønder Fastrop; u. 1810); Skjellund; Bjødstrup (1498 Biørstrop); Hauge (1597 Langlundtz haffwe, 1608 Haffue) m. skole (opf. 1884) m. afdelingsbibl. og missionshus; Langelund (1584 Laanglundt). – Gårde: Ø. og V. Bjødstrup; Bitsov (*1492 Bidtzhoffuit); Lindbjerggd.; Birkgd.; Hammerumholm; Krøjgd.; Bundgd.; Hjørnholm; Katrinebjerggd.; Nørregd.; Østergd. (1683 Østergaard); Vestergd. (1683 Westergaard); Toftegd., landbrugsskolens demonstrationsgd. Bjødstrup teglværk.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørre so., bortset fra at G. so. hører under amtsskyldkredsens 6. vurderingskr. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 45. lægd og har sessionssted i Herning.

Den anselige kirke, der p.gr.af sin enestående bygningsindskr. m. datering er særl. interessant, er indv. til Skt. Laurentius og består af romansk kor og skib, dat. 1140, m. sengotiske tilbygninger: tårn i v., der hviler på en ældre underdel, og korsarm mod s. samt våbenhus mod n. fra anden halvdel af 1800t. Den romanske bygn. (indvendig længde 21 m, skibets bredde lidt over 4 m, korets over 4 m, murhøjde over 6 m) er opført af granitkvadre på skråkantsokkel m. s. 360 indervægge af rå kamp, al og en del tilhugne kvadre. Begge de opr. døre er bev., n.døren i brug, s.døren tilmuret. Over n.døren sidder en korsprydet tympanon m. indskr. på lat. i fordybede majuskler: »Ingrediens avlam cvlpas abicit revs istam, et qvod jvste petit donando devs pivs avdit« ɔ: »Den som brødefuld indtræder i denne hal, afkaster denne brøde, og det som den fromme retsindigt beder om, bønhører Gud«. S.dørens overligger har i en noget uregelmæssigt rektangulær overligger tilsvarende tympanonfelt m. indskr.: »Anno MCXL incarnationis dni est hic fundata svb honore dei domus ista« ɔ: »I Herrens kødblivelses år 1140 er dette hus grundlagt her til Guds ære« (Mackeprang.JG. 136–37). Af de romanske vinduer er ét på korets n.side og tre på skibets n.side i brug, mens et ø.vindue i koret og et i skibets s.side ses som indvendige nicher. I det indre, der har bjælkelofter, står den usædvanligt, over 5 m, høje korbue bev. På et tidligt tidspunkt, endnu i romansk tid, er der v.f. skibet tilføjet en forhal, mul. underdelen til et †tårn, der åbner sig mod skibet ved to slanke, rundbuede arkader, hvilende på en firkantet granitpille, m. hulkantprofilerede kragsten. Mod s. og v. er der tilmurede rundbuevinduer m. kilestik, og rummet dækkes af et sengotisk krydshvælv m. ekstra ribbe til arkadepillen. Udvendig er kun tårnets nederste skifter af granitkvadre. Hele overdelen er fra sengotisk tid m. gavle i n.-s., begge m. blændingsdekoration af fire skråt afskårne højblændinger. I tagfodshøjde er der friser af små rektangulære felter. Trappen i tårnets nø.hjørne er ny. I sengotisk tid opførtes ved den østl. ende af skibets s.side en korsarm, hvor rum m. otteribbet hvælv åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade. I gavltoppen er der en rest af en blændingsdek., underdelen af et korset kors. I murene er indsat flere brudstykker af romanske vinduesoverliggere. Murværket af kvadre og munkesten er en del omsat. En dør i s.siden m. arkadeprydet granitoverligger er indsat 1943. Våbenhuset af røde mursten m. trætøndehvælv er fra anden halvdel af 1800t. Et †våbenhus mod s. nævnes 1769 (Pont.Atlas). Kirkens murværk er en del omsat. På koret står med jerncifre MMH og (18)52. Bygn. er istandsat 1925 og 1943. – Over dørene er der indvendig kalkmalede »tympana« fra ny tid m. da. gengivelse af de romanske bygningsindskrifter. I korets s.vindue er 1932 indsat et glasmaleri, den gode hyrde, udført af Spindler, Fredericia. – Det murede alterbord dækkes af panelværk i renæssance, o. 1600, m. portalfelter. Den ganske enkle renæssance-altertavle har malerier fra 1700t. af nadveren og opstandelsen. Kalken har fod fra 1700t. m. nyere bæger. Balusterformede renæssancestager. Ejendommelig, syvarmet stage, båret af engel, fra 1925. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1475, hvortil der 1708 er føjet to kors m. røverne. Et lille krucifiks fra o. 1500, syndsynligvis opr. til processionsbrug, er givet 1847 af I. G. Müller. Romansk granitfont m. to par ret primitive løver, beslægtet m. fonten i Nr. Snede, Daugård etc. (Mackeprang.D. 266–67). Prædikestolen er et enkelt snedkerarb. i sen renæssance o. 1650 m. dobbelte hjørnesøjler og portalfelter, hvori der 1937 er malet allegoriske billeder. Fire lysekroner er skænket 1922. Stort, tremastet skib »Katrine« af ret ny dato. I s.dørens niche præsterækketavle. Orgel i s.fløjen. Klokker: 1) 1784, givet af Holger Sehested, støbt af Daniel Reimer; 2) 1936, støbt i Brønderslev, anskaffet i anledning af reformationsjubilæet, men bærer ikke des mindre skriftsteder på lat. – På kgd. n.f. våbenhuset næsten tilgroet, tagformet, romansk gravsten m. sekundær indskr. 1698.

Litt.: Nielsen-Vrads. Gjellerup Kirke. 1930. Charles Christensen. Undersøgelser i 1942–43 ved den 800-aarige K. K., Aarb. 1950. 363–72.

Valgmenighedskirken i Hammerum, der ligger på Tornebuskbakke på skænket grund, er opf. 1924 ved arkt. C. Mindedal Rasmussen som en enkel, klassicistisk præget, hvidtet murstensbygn., bestående af kor, skib og tårn i v., flankeret af halvtagsbygninger og m. glatte, let opskalkede gavle i n.-s. Over indgangsdøren, der er i tårnets v.side, er indsat en tympanon m. relief af den barmhjertige samaritan. Indvendig har koret halvkuppelhvælv, skibet bjælkeloft. Alterprydelsen er et forgyldt kors. Alterskranke af smedejern, udført af Hans Rasmussen, Hudevad, ligesom prædikestolsopgangens rækværk. Granitfont. På kgden mindesten 1927 over folketingsmand A. Steengaard-Kirkegaard.

Skovbygård solgte Jakob Skram til Dejbjerglund 1624 til Hans Skram til Ristrup, hvis datter jomfru Ide Margrethe S. 1656 solgte den til Chr. Rantzau til Herningsholm. 1688 var den delt i to gde (i alt 7 tdr. hartk.), af hvilke den ene tilhørte landsdommer Engberg, den anden lå under Herningsholm. Sen. var den delt i flere gde under Herningsholm.

Bjødstrup var vist opr. en selvejergd. 1537 nævnes Jacob Christensen i B., 1634 herredsfoged Jacob Mortensen. 1688 var den delt i tre gde og et øde bol (4 1/2, 4 1/2, 2 1/2 og 3 tdr. hartk.), der tilhørte Claus Jacobsen, Knud Jacobsen og Inger Jacobsdatter. 1723 nævnes Thomas Thomasen Lund på B.

I Hammerum oprettedes 1867 en folkehøjskole af lærer i Birk, sen. landstingsm. Thomas Nielsen, der også oprettede en seminarieafd. Skolen solgtes 1871 til sen. folketingsmand Rs. Nielsen; 1879–84 lededes den af N. Vigtoft og nedlagdes derpå; en tid var bygn. forsamlingshus.

I et kommunalt anlæg i Hammerum er der 1909 rejst mindesten for legatstifterne gross. P. F. Nielsen († 1905), som bl.a. stiftede et legat på 180.000 kr. til oprettelse af en havebrugsskole, og Joh. N. Fenger, samt for landstingsm. Thomas Nielsen, lærer i Birk 1862–81. Ved Lund er der rejst en mindesten for det berømte Lund marked og ikke langt derfra en mindesten for den mærkelige jomfru Rist, hvis hytte lå her. Ved Langelund er der i en plantage, der af Skov Olesen skænkedes til kom., rejst en mindesten for giveren og hans hustru.

Navne som Agerskov, Skovby, Langelund, Frølund, Birk osv. viser, at so. tidl. har været skovrigt; flere skove omtales endnu i præsteindberetn. af 1638. Bjælkerne i Gjellerup kirke skal efter sagnet være hugget i en skov i Knudmose.

V.f. kirken er der en hellig kilde (Schmidt.DH. 152).

S.f. Agerskov, ca. 450 m ssv.f. Hammerum Stat., har der i Engen ligget et for adsk. Aar siden helt sløjfet Voldsted, der bestod af en firesidet, 60 × 50 m stor Borgplads, der kun hævede sig ca. 3/4 m over det omgivende Terræn. Borgpladsen var omgivet af 6–7 m brede Grave. Fra Voldstedets nø.Hjørne gik der en Vej til det højere Land, hvor Ladegaarden menes at have ligget.

Skove: Lidt plantage, således A/S De unges Plantage, 25 ha, og Gjellerup kommunes plantage, 37 ha. Skovene i det tidl. skovrige so. skal have strakt sig ind i Ikast so., hvor et lille krat ved Lægdsgd. menes at være en rest af dem.

I Skovby lå en gd. Mellemgård (*1486 Medell gaardstedt, 1683 Mellumgaard).

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf Kolbenhøj ved Skjellund skole er ret stor; den har ligget i en gruppe på 4, hvoraf de 3 er sløjfede. – Sløjfet el. ødelagt: 36 høje. – Et par jernalders bopladser kendes fra Lund og fra Hammerum en gravplads fra ældre romersk jernalder. I Tornebuskhøj ved Hammerum er fremkommet et gravfund fra sa. tid m. et stort bronzefad og en sølvbøjlenål.

I G. so. fødtes 1874 husmandsføreren Jens Holdgaard.

Litt.: S. Mikkelsen Tønning. Hammerum Stationsby, i Jyske Byer og deres Mænd. IV. 1916. Evald Tang Kristensen. G. So.s Degnehist. 1917. G. søndre Skyttekreds 1869–1919. 1919. K. F. L. Nielsen. Fra Studekørsel til Motordrift. Nogle Optegnelser om G. So. 1922. C. Frølund Toftegaard. Fra Fattiggaard til Skolegaard 1871–1941. 1941.