Grenå

Grenå by ligger helt i G.købstadskom. i Djurs Nørrehrd., under 56°24’49” n.br. og 10° 52’ 39” ø.l. f. Grw. (1° 42’ 1” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirkens s.gavl. Fra G. havn er der ad jernbanen 32 km og ad landevejen 34 km til Ebeltoft, ad jernbanen 67 km og ad landevejen 59 km til Århus, og ad jernbanen 65 km og ad landevejen 54 km til Randers. Grenå, der er Jyllands østligste by, ligger omtr. midt på Djurslands ø.kyst; det gl. bycentrum befinder sig 3 km v.f. kysten ved G. havn, men hele strækningen ml. den gl. kbst. og havnen er i dag sammenhængende bebygget. Byen ligger på fladt terræn: ved kirken er højden over havet 7 m, og kun de nordligste forstæder strækker sig op i mere end 20 m højt bakkeland. Næsten hele byen ligger n.f. vandløbet Grenåen, der i byens vestligste udkant opstår ved forening af Gammelå, der er en videreførelse af sydkanalen fra Kolindsund (se s. 546), og Ny Grenå, der tilsvarende er fortsættelsen af nordkanalen fra Kolindsund. Bycentret er Torvet, ca. 300 m n.f. åen. På Torvet ligger byens gl. kirke, og herfra leder de parallelle hovedgader Storegade og Lillegade mod nv., til de ved byens anlæg forener sig i Randersvejen, der fortsætter mod vnv. op i det højere land. Et sydligere parallelstrøg udgøres af Vestergade og Vestervej. Fra Torvet fører Østergade og dens fortsættelse Havnevej mod ø. n.f. åen gennem bl.a. et industrikvarter til havnen. Langs Havnevej er bebyggelsen fl. st. kun en smal stribe. Fra Torvet fører endv. Mogensgade mod nv. til Nytorv, Nørregade mod n., og Søndergade mod s. over åen, hvor den går som hovedgade gennem en forstadsbebyggelse og derefter fortsætter som landevejen mod Ebeltoft. Statsbanegården ligger s.f. Østergade, og herfra fører spor mod ø. til havnen. Privatbanegården, der lå i byens nordvestl. udkant, er nu nedlagt.

Bebyggelsen i de ældre bydele er overvejende sammenhængende husrækker i én etage, kun i hovedgaderne er bebyggelsen ofte 2–3 etager. De nyere bydele og forstæder har overvejende karakter af villakvarterer.

Uden for det egl. byområde omfatter G. købstadskom. nogle arealer, der tidl. hørte under Gammelsogn og Ålsø so. (se disse). Mod n. omfatter disse arealer landsbyerne Bredstrup og Åstrup og mod øst til Saltbækken, som kom.grænsen følger til dens munding i Ålebugt. Mod s. drejer det sig om ret omfattende hedeog plantagearealer (Fuglsang plantage og hede, Ræveskov, Hessel hede, Søren Kannes plantage). Her ligger, ca. 250 m inden for kysten, badebyen Grenå Strand.

G. er i første række industriby, men har derudover en meget stor betydning som oplandsby og trafikknudepunkt. Over halvdelen af den erhvervsaktive befolkning arbejder i industrien, og her beskæftiger igen tekstilindustrien flere mennesker end alle de øvr. industrier tilsammen. Den dominerende virksomhed er Grenå Dampvæveri; af andre vigtigere industrier kan nævnes slagterier, bryggeri, maskinindustrier, træindustri og kalkværker. Som oplandsby har den et handelsområde, der strækker sig mod v. til Fjellerup Strand-Kolind og mod s. næsten til halvøen Hasnæs. G. er udgangspunkt for bilfærgeruten til Hundested (3 timers sejlads) og bilfærgeruten til Varberg (»Europafærgen«, 4 1/4 timers sejlads) samt s. 666 for besejlingen af øen Anholt. Fra G. udgår hovedvej A 16 (G.-Randers-Viborg-Holstebro-Ringkøbing) og hovedvej A 15 (G.-Århus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing). Fra G. udgår en statsjernbane til Århus. Endelig ligger G. kun 20 km fra trafiklufthavnen Tirstrup (Århus lufthavn), der beflyves af en SAS-rute til Kbh. (flyvetid 45 minutter).

Grenå kom.s samlede areal var 1961: 1572 ha og den samlede længde af gader 40,9 km. Af arealet var 236 ha landbrugsareal, 7 ha vandareal. Der var i G. 1961 15 heste, 389 stkr. hornkvæg, hvoraf 170 malkekøer, 491 svin og 1156 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var vurderingssummen for samtlige ejendomme i kom. 87,1 mill. kr., deraf grundværdi 12,5 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1960: 175,5 mill. kr.; desuden var i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 21,8 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken ligger på Torvet, som hovedsagelig svarer til den gamle kgd.s areal. Den var indv. til Skt. Gertrud og synes opf. i den sen. middelalder, antagelig o. 1400. Den består nu af langhus, 27,6 m langt, sakristi mod n., våbenhus mod s. og tårn mod v. Efter reformationen er opf. et sideskib mod n., i flugt m. sakristiet, m. granitkvadre, antagelig fra en af egnens nedlagte kirker. I øvrigt er alle bygningsdele af røde munkesten, stærkt skalmurede. Langhus og tårn er tækket m. bly, de øvr. dele m. tegl. En omfattende brand 1649 har sa. m. hårdhændede istandsættelser udslettet alle karakteristiske spor fra ældre tid. Ingen opr. dør synes bev. og næppe noget opr. vindue, bortset fra nogle nu tilmurede åbninger i langhusets v.gavl, synlige fra tårnloftet. Tårnets skæve placering i forhold til langhuset kan tyde på, at skibet har været smallere og er udv. mod s. I 1800t. gennemgik kirken omfattende istandsættelser ved bygningsinsp. W. Walther. Ved en indvendig istandsættelse 1865 gjordes tårnrummet til forrum, medens adgang hidtil havde været gennem våbenhuset, og sideskibet, som havde været adskilt fra kirkerummet, blev på ny sat i forb. m. dette. Alle ældre pulpiturer fjernedes. Ved en udvendig istandsættelse 1873–74 blev alle gavle gotiseret, og sideskib og sakristi, som havde pulttag, blev inddelt i 4 fag med sadeltage og kamgavle. På tårnet rejstes et blytækt spir, hvis top er 37 m over terræn.

Af træinventar, ældre end branden 1649, findes kun to, nu sammenbyggede, gotiske skabe, det øverste et monstransskab m. smedet gitterdør bag den udvendige dør (stærkt rest. ca. 1880 af Magnus Petersen). Dog er også altertavlen ældre end branden, idet den 1661 er købt af Holmens kirke i Kbh.; den må antages at være skåret sa. m. denne kirkes øvr. ældste inventar 1619, antagelig af Engelbret Chastesen. Den er i højrenæssancestil m. 4 storsøjler og rigt snitværk m. statuetter af evangelisterne samt Johs. Døber og Moses. Tavlen istandsattes af Nationalmuseet 1950. De opr. malerier, et nadverbillede i storfeltet og et opstandelsesbillede i topfeltet, er forsv., idet de 1852 afløstes af nye, henh. korsfæstelsen og himmelfarten, af C. J. Rosent. Alterkalk fra 1600t., samtidig disk, oblatæske fra ca. 1700 m. givervåben, vinkande fra 1765, opr. til profant brug, skænket 1790 af Margrethe Sophie v. Weinigell. Alterstager af malm fra 1680, skænket af rådmand Niels Christensen og hustru. Knæfald m. smedejernsskranke fra 1950 (arkt. E. Packness). Døbefonten er 1857 udf. i sort marmor af billedhugger C. Rosenfalk. Dåbsfad fra s.å. af plet m. relieffrise efter G. C. Freund. I korets to store ø.vinduer er 1930 opsat glasmalerier, den tabte søns hjemkomst og Lazarus’ opvækkelse, udf. af Jais Nielsen.

Prædikestolen er skåret 1650 af en Grenå-snedker, Niels Jensen Koch, (indvendig skåret inskription), m. samtidig himmel. Stolen er skåret i en morsom blanding af højrenæssance og bruskbarok. I de 6 fag i stort relief evangelisterne samt Jesu dåb og opstandelse. Stafferingen, som var overmalet flere gange, afdækkedes af Nationalmuseet 1943. Timeglas på væg ved prædikestolen. Stoleværket er fra Walthers istandsættelse 1865, gavlene fornyet 1926 (arkt. E. Packness). Orglet er 1881 bygget af Busch, Kbh., omb. og forsynet m. ny façade 1950 af Marcussen & Søn. 2 malmlysekroner fra 1697, 1 fra 1724. Tårnur fra 1852. I tårnet 3 klokker, alle støbt af Claus van Dam, anskaffet efter branden 1649.

Gravminder. I kirken findes nu kun to epitafier: 1) En skiferplade bag alteret over rektor og kapellan i G. Oluf Pedersen, † 1659, m. brystbillede. Rimet inskription s. 669 på en mindre tavle nedenfor. 2) Udskåret i træ i senbarokke former over byfoged Henrich Blichfeld, † 1729, nu i tårnrummet. Alle øvr. epitafier og samtlige gravsten fjernedes 1865. Rester i Djurslands Museum.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan, der begge tillige er præster i Gammelsogn.

Litt.: S. Skov i AarbRanders. 1938. 5–27. C. Svenstrup smst. 1939. 5–15. Sa. Grenaa Bys Historie, især C. 305–76.

Simon Peters kirkesal i Søgade ved havnen er indr. som hjælpekirke for havnekvarteret i en tidl. forskole 1957. Skolestuen anvendes som kirkesal, i en mindre tilbygning er koret. Klokkestabel m. klokke ved siden af bygn. Indretningen af kirkesalen forestodes af arkt. A. V. Ravn.

Ruin af Gammel Grenå kirke, n.f. sygehuset. Fundamenter af kor, skib, tårn og våbenhus m. sparsomme levninger af kridtstensmurværk. Kirken har i materiale og teknik svaret til egnens øvr. kridtstenskirker. Såfremt et i G. kirkes v.gavl indmuret kridtstensparti, to dværgsøjler, der omgiver en del af en arkadefrise, stammer fra Gammel kirke, har denne i sine enkeltformer næppe været så pyntelig som flere af de beslægtede på egnen. Gudstjenesten ophørte 1558, og kirken nedbrødes i det flg. årh. Tomtens beliggenhed var gået i glemme, men 1893 udgravedes den, dog kun for atter at blive tildækket, indtil den 1943 på ny afdækkedes. (H. Storck m. fl. Grenaa Egnens Kridtstenskirker. 1896. 9).

Skt. Jørgens gård og kapel, også kaldet Bro hospital (*1455 Bro Hospital, 1664 Broohe Huuset), har ligget ved nuv. Klostervej. Såvel skriftlige vidnesbyrd som udgravningsresultater kendes. Systematisk udgravning er dog ikke foretaget, kun tilfældige spor er fundet ved grusgravning. Sporene tyder på ødelæggelse ved brand, hvilket stemmer med, at formue og gods 1562 henlægges til hospitalet i Århus, fordi gården er gået til grunde (KancBr. 6/12 1562).

Kirkegården. Byens ældste kgd. var beliggende ved Gammel kirke. Fra denne stammer en romansk gravsten, sandsynligvis af stenmesteren Horder, nu i Nationalmuseet. I øvrigt haves intet spor af kgd. Siden middelalderens slutn. har kgd. omkr. kirken på Torvet været anvendt. Den var i brug, indtil den nuv. kgd. ved Åstrupvej anlagdes 1822. Denne er udv. flere gange, senest 1936–37 (havearkt. E. Bøttiger). Et ligkapel i gotiske stilformer opførtes 1881 (W. Walther). På kgd. er opstillet en romansk døbefont, formentlig fra en af kirkerne i G. Af kendte mænd er bl.a. begr. på kgd.: Skuespilleren, by- og herredsfogeden Johannes Ulsøe, † 1732, generalkrigskommissær Chr. de Fischer, † 1822, borgmester J. Aagaard, † 1852, apoteker F. Hoffmeyer, † 1910, digterpræsten Vilh. Gregersen, † 1929, fabrikant H. P. Rosenvinge, † 1935, fhv. borgmester N. S. Pallesen, † 1961.

Missionshuset Zarepta, Nørregade, opf. 1889.

Skt. Peders menighedshjem, Vestervej, opf. 1894–1895 af røde mursten i 2 etager.

Kapel på »Grønland« tilhører den katolsk-apostoliske kirke.

Rådhuset på Nytorv, opf. 1936, indeholder byrådssal og kontorer for den kommunale administration. Arkt. A. V. Ravn og M. C. Toft, G.

Tinghuset (det gamle rådhus, fredet i kl. B), Torvet, er opf. 1805 af grundmur s. 670 i 2 etager m. en frontispice på midten (bygmester Just Møller). Fungerede indtil 1938 både som rådhus og retsbygning. Overtaget af staten 1958. Indeholder retslokaler og bolig for arrestforvareren. Et arresthus m. plads til 9 arrestanter er opf. 1879 i forb. m. bygn. 1961 gennemgik tinghuset en omfattende restaurering, og samtidig blev arresten moderniseret. Ved restaureringen blev den tidl. byrådssal indr. til retslokale. Her maleri af borgmester, justitsråd J. Aagaard, † 1852.

Det kommunale skolevæsen omfatter Vestre og Østre skole og Grenå kommunale gymnasium. Folkeskolen består af Vestre og Østre skole. Den ældste skole lå på Lillegade ved Torvet. 1849 opførtes på Vestergade en ny skole i to etager, der 1867 udvidedes med en bygn. af røde sten og 1887 udvidedes den til det dobbelte; 1912 opf. bag de ældre bygn. en ny toetages bygn. for mellem- og realskolen (kom. havde 1908 købt den private realskole), og 1918 byggedes en gymnastiksal i gården. Skolen ombyggedes 1958–61 (arkt. Buhl og Klithøj). Østre skole, Skolebakken, opførtes 1951 og udvidedes 1954 og 1962 (arkt. A. V. Ravn & Co.). Ved hver af disse skoler er der ca. 34 lærere og 800 elever.

Grenå gymnasium ligger på hj. af Ringvejen og N. P. Josiassensvej. Det er opf. af G. kom. 1961–62 ved arkt. Arne Gravers og Johan Richter. Bygn. er i ét plan. Desuden er der et selvstændigt gymnastikhus foruden rektor- og pedelbolig. Skolen er indr. som fagklasseskole m. 15 fagklasser beliggende omkr. festsal, vandrehal og centralgarderobe. I bassinet ml. vandrehallen og festsalen bliver der anbragt en kvindeskulptur af prof. Gottfred Eickhoff. Skolen, der ligger i et hede- og plantageterræn, falder meget smukt ind i landskabet, hvis opr. natur er bev. G. gymnasium blev taget i brug i eftersommeren 1962. Det har en rektor, 15 lærere og 187 elever, men er beregnet til ca. 400 elever. I skolens umiddelbare nærhed opfører Løvenholmfonden et kollegium til 60 drenge m. fortrinsret for sønner af udlandsdanske. I Løvenholmskovene rejser fonden en lejrskole.

Gymnasieundervisningen påbegyndtes ca. 15/8 1961 i Teknisk skoles lokaler, Vestervej.

Teknisk skole, Vestervej, er opf. 1891 af røde mursten i to etager efter tegn. af overbanemester Jensen; 1937 foretoges en udvidelse, hvorved den nåede op på 11 klasseværelser. Det højeste elevtal har været 230. Skolen drives af Grenå Håndværkerforening. Den vil snart blive nedlagt ved centraliseringen af den tekniske undervisning.

Handelsskolen med lokaler i Vestre skole drives og ejes af Grenå Handelsstandsforening. 1961/62 ca. 250 elever i 15 kl. (3-årigt kursus til handelsmedhjælpereksamen).

Demonstrationsmarken ved »Grønland«, 1,4 ha, er 1907 anlagt af Grenå Landboforening. 1925 opførtes en bygn., der indeholder bolig for foreningens planteavlskonsulent og desuden et lokale for den skole for unge landmænd, som foreningen samtidig oprettede. Bygn. opførtes væsentlig for midler, indsamlet blandt foreningens medlemmer. 1951 udv. bygn. m. opførelse af et større skolelokale for midler, som fremkom som gaver fra forsk. institutioner på egnen samt ved andel i byfestens overskud.

Djurslands Museum er opret. 1916 på grundlag af den store samling, som kbmd. Christopher Vogel skænkede til formålet. 1925 fik museet egen bygn., og 1957 s. 671 overtoges den skønne gl. købmandsgård, Søndergade 1 (se s. 674). Der findes en god oldsagssamling, møntsamling (bl.a. repræsenterende det største møntfund i Danmark på ca. 12.000 mønter), våbensamling, tekstilafd., en omfattende afd. for gl. håndværk o.m.a.

Litt.: C. Svenstrup. Djurslands Museum i 25 Aaret for dets Oprettelse, i Grenaa Folketidende 1942.

Grenå Folkebibliotek, opret. 1875, har fra 1921 sin egen bygn. på Kobrovej (arkt. M. C. Thoft). Seneste udvidelse 1953 (arkt. A. V. Ravn & Co.). Overtaget af G. kom. 1954. Bindtal: 20.114.

Amts- & bysygehuset i G. er opf. 1920–22 og var indr. som et blandet sygehus (kir. og med. patienter) med plads til 60 senge. Til at betjene sygehuset var der ansat 1 overlæge, 1 reservelæge og 2 kandidater. 1940 udvidedes sygehuset m. yderligere 60 sengepladser til i alt 120, og 1956 blev sygehuset delt i en kirurgisk afd. på 80 senge og en medicinsk afd. på 40 senge m. hver sin overlæge + reservelæger og kandidater. Ejerforholdet var indtil 1958 3/4 til Randers amtsråd og 1/4 til G. kom. Randers amtsråd og G. byråd vedtog 1958 at udbygge G. sygehus m. en tilbygn. til den eksisterende patientbygn. og en ny behandlingsbygn. mod v. samt en tilbygn. mod ø., hvor der yderligere bliver plads til 30 senge, således at sengeantallet bliver i alt 150. For at bringe sygehuset op til et moderne og tidssvarende hospital bliver der i tilslutning til operationsafd. indr. en ny anæsthesiafd. Til at betjene afd. ansættes 1 overlæge, 1 reservelæge og kandidater. Den s. 672 radiologiske afd., som 1962 også fik sin egen lægestab m. selvstændig overlæge, bliver udv. og flyttes til den ny behandlingsbygn. Modtagelsesafd. for patienter indrettes også i den nye behandlingsbygn. i umiddelbar nærhed af røntgenafd. og skadestuen. Siden 1958 har ejerforholdet været 2/3 til Randers amtsråd og 1/3 til G. kom. – Byens ældste sygehus lå på »Grønland«; det næste, ved Havnevejen, opf. 1900, blev solgt 1922.

De gamles Hjem, kommunalt alderdomshjem, er 1925 indr. i den tidl. realskole, Lillegade, opf. 1883, 1908 erhvervet af kom. og sen. benyttet som kæmner- og byrådskontorer. Efter en udv. 1938 er der plads til 36 gl., foruden personalet.

Alderdomshjemmet Violskrænten (kommunalt), opf. 1957/58 (arkt. A. V. Ravn & Co), har plads til 20 gamle på sygeafd. + 38 på plejeafd. Taget i brug 1/5 1958.

Stiftelser: Grenå Asyl- og Diakonisseforenings børnehave, opret. 1882. 1/10 1884 indviedes asylets bygn. på Vestervej, nu nedrevet. Børnehaven flyttet 11/1 1959 til den af foreningen erhvervede ejd., Rosenvinges Plads 4, der er godkendt til 57 børn. – Håndværkerforeningens Alderdomshjem, Vestervej, opf. af røde mursten i 2 etager. Opret. 1883 m. 10 friboliger for trængende foreningsmedlemmer. – C. J. Mommes Stiftelse, Østergade, opf. af gule mursten i 2 etager, er opret. af kbmd. C. J. Momme 1894 m. friboliger for 12 familier. 1948 overtaget af G. kom.

Gasværket er anl. 1897 og udv. og ændret mange gange, sidst 1950–56, da det blev helt fornyet. De første anlæg var retortovne, sen. byggedes skråkammerovne og nu sidst vertikalovne. Værkets kapacitet er forøget fra ca. 300 m³ pr. døgn til ca. 10.000 m³ pr. døgn. Opr. anlægssum ca. 125.000 kr. – nuv. bogførte værdi 1.500.000 kr.

Vandværket blev anlagt 1907 med 1 brønd, 2 gasmotorer og højdebeholder, beliggende øverst på Bavnehøj. Sen. udvidedes m. 3 brønde mere ved vandværket i anlægget, m. pumpestation ved Skovbakkevej-Sandstumpvej, og ved indlemmelsen af Bredstrup overtog man I/S Bredstrup vandværk. Sen. udbyggede man m. en boring ved Grønland. Udviklingen medførte, at værket ombyggedes helt til automatisk drift, og for tiden udbygges hovedværket med 1 stk. 1000 m³ beholder. De gl. brønde forlades, og i stedet er der udf. boringer, der når til de vandførende lag, ca. 40 m under terræn. Der oppumpes ca. 1.200.000 m³ vand pr. år. Vandværkets bogførte værdi er ca. 600.000 kr.

Elværket blev først anlagt 1920 som rent vekselstrømsanlæg. Elektriciteten blev leveret fra Århus gennem elselskabet ARKE’s ledninger. Forsyningen var ustabil, hvorfor man 1924 byggede et reserveelværk, som var hjælpe- og reserveværk indtil 1950, da en 60.000-volt ledning blev ført frem til G.; en ny 60.000-volt ledning blev påbegyndt 1961.

Brandstation, Nytorv, opf. 1908 på det gl. sprøjtehus’ plads. 1 brandinspektør + 17 mand.

Jernbanestationen, Jernbanegade, endestat. for statsbanen Århus (Randers)-Grenå (69 km), opf. 1876, omb. 1954. Ved denne ombygning er tilføjet ekspeditionslokaler for rutebilstationen. Fra byen udgår 7 private og 2 DSB-omnibusruter. Desuden bybus m. forb. Torvet-Havnen m.v. – Privatbanen Ryomgård-Gjerrild-Grenå s. 673 åbnedes 1911, det sidste stykke fra Gjerrild dog først 1917. Den nedlagdes 1956.

Posthuset m. telegrafstation v.f. jernbanestationen er opf. 1909 i 2 etager af røde mursten (bygningsinsp. Kampmann). Omb. og udv. 1962. Foruden kontorer findes der embedsbolig for postmesteren.

Toldkammeret på G. havn, opf. 1950. Indeholder embedsbolig og toldkontor. Arkt. Ejner Packness, Ålborg.

Af andre bygninger nævnes: Dommerkontoret, Østergade, m. bolig for dommeren, opf. 1898 (arkt. Hoffmeyer, Ålborg). Apoteket, Østergade, opf. 1899 (arkt. Hoffmeyer, Ålborg) (C. Svenstrup. G. Apotek 1744–1944. 1944). Banken for Grenå og Omegn, Torvet, opf. 1920 (arkt. Harald Gad, Kbh.), omb. 1961. Landmandsbanken, Storegade, opf. 1904 i 2 etager (arkt. Th. Møller), omb. 1954/55 (arkt. Otto Frankild, Kbh.). Sparekassen for Grenå og Omegn, Storegade, i 2 etager, opf. 1888, omb. 1937/38. Andelsbanken, hj. af Torvet og Storegade, opf. 1920 (arkt. M. C. Thoft); bygn. erhvervet af banken 1943, omb. 1950. Telefonhuset, Østerbrogade. Præstegården, Storegade, opf. 1853. Kapellanbolig, Nørregade.

Hoteller: Dagmar, Torvet. Skandinavien, Torvet. Missionshotellet, Storegade. Ved havnen og stranden: du Nord og Sømandshjemmet, Strandgade. Det tidl. Hotel Havlund ved stranden drives fra 1963 som indernationalt kunstnerhjem.

Anlæg og mindesmærker. V.f. byen og n.f. Randers landevej blev 1842–43 anlagt en plantage, der i årene efter 1870 udvidedes stærkt ned mod åen, hvor den danner et smukt skovbælte m. spadserestier omkr. byens sydvestl. del. Den nyere del af dette anlæg skyldes især kbmd., konsul C. J. Momme († 1916), og som tak herfor har byen 1920 rejst ham en mindestøtte i anlægget. Her findes også Håndværkerforeningens bygn., hvis ældste del, Pavillonen, er opf. 1903. 1916 udvidedes den med en bygn. i 2 etager, der foroven rummer Håndværkerforeningens lokaler og nedenunder restaurationslokaler. 1957 opførtes som tilbygning Grenå-hallen (arkt. A. V. Ravn & Co.), sportshal m. teaterscene.

Gennem forsk. køb, bl.a. 1931 ca. 800 ha tdr. land plantage og strand fra godset Hessel, ejer byen udstrakte arealer s.f. åen. Her findes stadion og tennisbaner og ved stranden campingpladser. I den s.k. Søren Kannes plantage ved Kystvejen har Marineforeningen 1926 rejst en mindesten for Søren Kanne. Ved havnen findes en mindesten, rejst 1953 for Dansk Fiskeriforenings formand M. C. Jensen. På Torvet afsløredes 1949 Johannes Bjergs Søren Kanne-statue, rejst m. bidrag fra Carlsbergfondet. På torvet findes en statue af Fr. VII, rejst 1884, kopi af statuen i Odense. Ved den vestl. indkørsel til byen mindesten m. portrætmedaljon (E. Ølsgaard) af Grenå-egnens mangeårige folketingsmand N. Pedersen-Nyskov.

N.f. byen ved landevejen til Gjerrild anlæg omkr. udsigtshøjen Bavnehøj m. to s. 675 mindesten om frihedskampen og dens faldne. På H. P. Rosenvinges Plads afsløredes 1954 en statue, Gredana-pigen, udf. af Karl Otto Johansen og skænket byen af Grenå Dampvæveri. Mindeplade på ejd. Lillegade 50 for nobelpristageren, prof. Aug. Krogh, som fødtes her.

Gamle huse. Blandt disse bør særlig fremhæves museets bygn. Den gamle Købmandsgård, Søndergade 1. Det er en meget anselig vinkelbygn. i 2 stokv. og m. svalegang på gårdsiden, hvilket gør gårdinteriøret særlig malerisk. Den er bygget o. 1750, og der er det meget interessante, at bygn. repræsenterer en overgangsform ml. 1600t. og 1700t. derved, at det øvre stokv. kun krager ganske lidt ud over det nedre. Købmandsgården er meget velbev. og meget smuk. Siden 1957 ejes den af Djurslands Museum. Den er fredet i kl. A. I Lillegade findes Aftenstjernen (nr. 39), som også er i 2 stokv., og Den gamle Borgmestergård (nr. 50), begge fra midten af 1700t. og begge meget seværdige og smukke bindingsværksbygninger (fredet i kl. B). Også i Storegade ses flere kønne gl. huse, som er skånet for skæmmende ombygninger.

Pengeinstitutter: Sparekassen for Grenå og Omegn (opret. 1856). 31/3 1962 var indskud 18.683.308 kr., reserver 1.216.315 kr. Banken for Grenå og Omegn (opret. 1922). 31/12 1961 var aktiekap. 1.250.000 kr., indskud ca. 20.000.000 kr., reserver 2.360.000 kr. (Banken for G. og Omegn A/S 1922–2. Novbr.–1947. 1947). Filial af Andelsbanken. Filial af Landmandsbanken.

Biograf. Kino (kommunal), Østergade, opf. 1958. 500 pl.

Større erhvervsvirksomheder. Grenå Dampvæveri A/S, grl. 1893. 660 automatvæve. Beskæftiger 800 mand, bebygget areal 30.000 m². Fremstiller 32.000 m stof pr. dag. Leverandør til det kgl. da. hof. Fremstiller højforædlede tekstilvarer (Lad Skyttelen gaa. Udsendt i Anledning af 50 Aars Jubilæet 1943). – Dansk Lin- & Celluloseindustri, grl. 1954 ved overtagelse af tidl. hørfabrik. Producerer emballagepap. 14.000 t årligt. Omsætning ca. 9 mill. kr., beskæftiger 80 mand. – Grenå Motorfabrik, anl. 1906, omsætning ca. 3 mill. kr., beskæftiger 90 medarbejdere. Producerer Grenå motorer til fiskerbåde og småskibsfarten. – Maskinfabrikken W. Meiers Efterf., grl. 1904. Slagterimaskiner. 23 ans. – Dansk-Norsk-Kvælstoffabrik, et inddustrianlæg til godt 100 mill. kr., er påbeg. opf. 1961 og ventes i drift 1963. – Grenå Værk A/S, jernkonstruktioner, bygger en stor fabrik 1962.

I G. udgives flg. aviser. Grenaa Folketidende, grl. 1874. Djursland, grl. 1913, siden 1929 aflæggerblad af Randers Amtsavis.

Kommunens faste ejendomme: Rådhuset. Bibliotek. Gymnasiet. Kommuneskolerne. Alderdomshjemmene. Brandstationen. De kommunale værker. Havnefogedboligen. Ejendom (Kino), Østergade. Vandrerhjem. Andel i by- og amtssygehuset. 1931 købte kom. ca. 800 ha plantage og strand fra Hessel.

Indbyggerantallet i G. kbst. var 26/9 1960: 9088 fordelt på 3213 husstande (1801: s. 677 760, 1850: 1099, 1901: 3257, 1930: 4651 og 1955: 8643). Inkl. forstæderne Havnevejen i Gammelsogn og Søndermølle i Ålsø so. havde G. 1930: 6055 indb.; disse forstadsbebyggelser indlemmedes i G. kbst. 1/4 1941.

Efter erhverv fordelte befolkningen i G. kbst. sig 1950 i flg. grupper: 608 levede af landbrug, fiskeri m.v., 3973 af industri og håndværk, 1343 af handel og omsætning i øvrigt, 614 af transportvirksomhed, 703 af administration og liberale erhverv og 862 af aldersrente, pension, formue olgn.; 83 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i G. kbst. 242 håndværks- og industrivirksomheder m. 1833 beskæftigede, 2665 h.k. maskinkraft og en omsætning på 47,8 mill. kr., af handelsvirksomheder var der 33 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 110 beskæftigede og en omsætning på 14,2 mill. kr., 132 detailhandelsvirksomheder m. 425 beskæftigede og en omsætning på 21,6 mill. kr. og endelig 21 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 126 beskæftigede og en omsætning på 1,9 mill. kr.

Ved udgangen af 1961 var der i G. hjemmehørende 5 motorskibe (deribl. fartøjer til Hundested-Grenå overfarten) m. tilsammen 5894 brt. og 11 sejlskibe m. motor m. tilsammen 525 brt.

Skibsfarten på G. tolddistrikt omfattede 1960 941 indgående skibe m. 57.701 t gods, deraf fra udlandet 34.272 t, og 941 udgående skibe m. 129.577 t gods, deraf til udlandet 44.532 tons.

Af skibsfarten på G. tolddistrikt faldt på G. kbst. havn 503 indgående skibe, der udlossede ca. 57.000 t gods, hvoraf 34.000 t fra udlandet, og indladede ca. 35.000 t, hvoraf 7000 t til andre indenlandske havne. Af de øvr. havne i G. tolddistrikt kan nævnes Gjerrild havn (379 skibe), intet udlosset gods, men 95.000 t indladet gods, for største delen til andre indenlandske havne) og Anholt havn (166 anløb, 1 t udlosset gods).

Af det i G. tolddistrikt udlossede gods var 10.700 t forsk. ubearbejdede varer, deraf ca. en trediedel fra udlandet, 12.600 t kul, koks, briketter olgn., næsten udelukkende fra udlandet, 11.000 t benzin, olie olgn., hvoraf to trediedele fra andre indenlandske havne, 16.700 t gødningsstoffer, hvoraf største delen fra udlandet, 2500 t andre kemiske produkter, udelukkende fra udlandet. Af det indladede gods var langt den overvejende del, 126.200 t, forsk. ubearbejdede varer, hvoraf ca. to trediedele til andre indenlandske havne.

Der var i G. kbst. 31/12 1961 1338 automobiler, hvoraf 878 alm. personbiler, 40 drosker olgn., 9 rutebiler, og 404 vare- og lastvogne samt 217 motorcykler.

7 omnibusruter m. fra 22 til ca. 300 km udgår fra el. berører byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1960–61 4.852.000 kr.; skatterne indbragte 3.825.000 kr., heraf opholdskommuneskat 3.009.000 kr., erhvervskommuneskat 8000 kr., aktieselskabsskat 144.000 kr., ejendomsskyld 363.000 kr., grundskyld 264.000 kr. og grundstigningsskyld 25.000 kr.; afgifter og kendelser indbragte 91.000 kr., overskud af vandværker 64.000 kr., gasværker 95.000 kr. og el- og varmeværker 370.000 kr. Af driftsudgifterne, i alt 4.838.000 kr., faldt 1.178.000 kr. på udgifter til sociale formål, 852.000 kr. på undervisningsvæsen, 70.000 kr. på biblioteker og museer, 371.000 kr. på medicinalvæsen, s. 678 156.000 kr. på vejvæsen, 50.000 kr. på gadebelysning, 38.000 kr. på snerydning, 62.000 kr. på off. renholdelse i øvrigt, 23.000 kr. på brandvæsen, 62.000 kr. på parker, idrætsanlæg olgn., og 375.000 kr. gik til administration.

Kom.s formue var 31/3 1961 21,0 mill. kr., deraf 2,9 mill. kr. i vand-, gas-, el- og varmeværker, 11,9 mill. kr. i andre faste ejendomme og 5,9 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 7,5 mill. kr., legatkapitalen 143.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1960/61: 16,0, 1959/60: 16,3, d.v.s. lidt under gennemsnittet for købstæder i lign. størrelsesklasse som G.

I kirkelig henseende udgør G. kbst. ét so. og sa. m. Gammelsogn ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti; pastoratet betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer, hvoraf efter valget marts 1962 9 tilhørte Socialdemokratiet, 2 Det konservative Folkeparti og 4 Venstre.

G. kbst. hører under 65. retskr. (Grenå) m. hovedtingsted i G., under 45. politikr. (Grenå) og er sæde for en dommer og en politimester. Kom. hører under Ebeltoft amtstue, under Djurslands lægekr. (Grenå), under 50. skattekr. (Grenå), 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og under Randers amts 5. folketingsopstillingskr. (Grenå). G. kbst. udgør et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 45. politikr.

G. kbst. udgør 4. udskrivningskr., 348. lægd, der har sessionssted i Grenå; G. er sessionssted for lægderne 345 og 348–370 i 4. udskrivningskr.

Havnen består af en inderhavn, der stammer fra første halvdel af 1800t., og en yderhavn, der er anl. 1874–78 og kostede 1/2 mill. kr. 1899 blev yderhavnen ombygget, og den ældste, 1812 anlagte havn, der opr. var Grenåens udløb, blev opfyldt. 1906 forlængedes yderhavnens mole; 1933 blev havnen udv. m. den nye nordhavn (trafikhavn), og 1952 blev fiskerihavnen udv. Havnen har nu 1100 m kaj; den største vanddybde er 5,7 m. G. havn er Jyllands østligste og fryser næsten aldrig til. Den er nu en betydelig færgehavn for ruteskibe til Hundested (åbnet 1934), Anholt og Varberg (åbnet 1960). Desuden er den en stor fiskerihavn. På østre havnehoved et hvidt, rødt og grønt vinkelfyr, opf. 1906.

Havnefogedboligen m. havnekontor er opf. 1911 og ejes af kom. Ved havnen er ansat en lods, der tillige lodser mod n. til Frederikshavn, mod s. til bælterne. En havnebane, anl. samtidig med Randers-Grenå-banen forbinder havnen m. jernbanestationen. Ved havnen er der en redningsstation, opf. 1899.

Historie. Udgravninger har vist, at det nuv. G. er bygget på en af de talr. stenalderbopladser, der strakte sig på n.siden af Djursåen. Under torvet er påtruffet en omfattende skaldynge. Djursåen havde i middelalderen stor betydning, idet åen forbandt havet m. det betydningsfulde indre farvand Kolindsund. På et el. andet tidspunkt er den opr. bebyggelse flyttet ca. 800 m længere mod nv. op mod Bavnehøj, og den tidl. boplads er blevet omdannet til bymark. For bysamfundets yderligere udvikling har det utvivlsomt haft betydning, at en gl. vej m. tilh. bro over åen har passeret byen. Hertil må føjes byens nære beliggenhed ved det vigtige åløb og havet. Der har været gode muligheder for søfart og handel.

I byens umiddelbare nærhed udspilledes i tidlig middelalder vigtige begivenheder. 1060 stødte Harald Hårderådes og Svend Estridsens flåder sammen ved Djursåen. 1157 lagde Svend Grathes flåde ind i sa. åløb under forfølgelsen af Valdemar efter bloddåden i Roskilde. 1165 skal et nyt sammenstød have fundet sted i åen ml. danske og norske skibe.

Hvornår bysamfundet er blevet optaget i købstædernes række er uvist, da alle ældre privilegiebreve er gået tabt. Sandsynligheden taler for, at det er sket i sidste halvdel af 1200t. el. henimod år 1300. Den ældste kirke stammer dog fra perioden 1150–1200, medens det gl. bysegl kan dateres til omkr. 1300. Byen er desuden omtalt i ValdJb., og der har ligget en kongsgård på stedet.

Det ældst kendte privilegiebrev er udstedt 1440 og kendes kun i uddrag. Det indrømmede borgerne ret til at bjerge egne skibbrudne borgere på strækningen indtil Saltbækken s.f. Havknuden. Endv. fik man tilladelse til fri fædrift på arealerne ud mod stranden og ret til at hente brændsel i skoven ved Havknuden. 9/8 1445 udstedtes et nyt privilegium, der gav borgerne toldfrihed overalt i riget m. undt. af markederne i Skanør og Falsterbo og andre sildemarkeder. 20/1 1460 og 22/5 1483 stadfæstedes disse privilegier. 15/11 1505 befalede kong Hans, at ingen andre end borgerne måtte købe og sælge i en omkreds af 2 mil omkr. byen, og at borgerne ikke kunne stævnes uden for byen. Endv. skulle de, der brugte havnen ved G., betale en afgift af hvert skib til havnens forbedring. Fra de flg. år (1515, 1524, 1546, 1560, 1589, 1590, 1598 og 1641) findes yderligere privilegiebreve, der enten stadfæstede el. udvidede disse privilegier. Navnlig synes borgerne gennem disse breve at have ført en langvarig, men forgæves kamp mod de omkringboende bønders ulovlige handel. I brevet af 9/6 1641 genindførtes som led i denne kamp fast torvedag i G. om mandagen.

Om byens skæbne i middelalderen haves kun få oplysninger. Man må formode, at byen er begyndt at vokse ned mod åen, således at det fandtes naturligt at opføre den nye kirke, som menes påbegyndt i løbet af 1300t., på det nuv. torv. Kirken blev hurtigt sognekirke, og den gl. kirke mod nv. tabte lidt efter lidt sin betydning og nedlagdes endelig 1558 (nedbrudt 1627). S.f. åen fandtes i middelalderen en Skt. Jørgensgård, kaldet Bro hospital, der menes opf. i sidste halvdel af 1200t. Byen er i middelalderen ved flere lejligheder blevet bortforlenet. 2/2 1327 pantsattes G. til marsken Erik Holch og Åge Iversen, 5/9 1441 til Otte Nielsen Rosenkrantz og s. 680 kort efter år 1515 til Niels Erichsen Rosenkrantz. 1910 gjorde man i Ågade et betydeligt møntfund, idet man i en nedgravet lerkrukke fandt ikke mindre end 12.000 mønter fra tiden omkr. 1230 (se ovf.). Man har fremsat den hypotese, at skatten har tilhørt kongen, og at den er nedgravet omkr. 1230, idet man mener, at den gl. kongsgård har ligget netop omkr. fundstedet.

1500t. menes at have været en god tid for bysamfundet, og næringsvejene skal have blomstret. Kilderne er imidlertid meget tavse om denne tidsperiode, og man er henvist til at slutte fra forholdene i andre bysamfund. Omkr. 1555 oprettedes en lille latinskole i byen, som fik til huse i provstegården på Østergade, og ved sa. tid fik byen også et rådhus, en af de få grundmurede bygninger i byen. En enkelt brandkatastrofe kendes fra disse år, der medførte, at byen fritoges for kgl. skatter i 3 år. Branden menes at have fundet sted 1540.

Med indgangen til 1600t. begyndte svære tider for bysamfundet ved åen. 1601–03 hærgede pesten, og 1626 ramtes kvartererne omkr. Store- og Lillegade af brand, hvorved 25 borgere blev husvilde. 1649 udbrød en ny brand, der lagde de midterste og østl. dele af byen i aske, og der gik mange år, inden genopbygningen var tilendebragt. Foruden tabene ved de store ildebrande kom borgerne i denne tidsperiode til at lide under krigens tryk og fjendtlig besættelse. 1627–29, 1643–45 og på ny 1657–60 hjemsøgtes G. af fjendtlige tropper, der krævede både indkvartering og forsyninger. Krigene lamslog endv. byens næringsliv, og tab af de i byen hjemmehørende skibe lagde store hindringer i vejen for byens traditionelle indtægtskilder: søfart og handel. En kraftig sandflugt 1609 ødelagde byens græsgange og tilstoppede åløbet. Det blev nødvendigt at grave en ny vandpassage og anlægge ny bro. Siden brød Kolindsunds vandmasser selv igennem på et nyt sted, således at der nu fandtes 3 vandløb s.f. byen. For passage af broerne betaltes en vis kornafgift, og indtægten af brokornet var i lange tider bortforlenet. Først 1788 overtog byen broerne med forpligtelse til at holde dem ved lige. 1682 indskrænkedes bystyret. De tidl. embeder som borgm. og rådmænd afskaffedes, og byens styrelse varetoges herefter alene af byfogden.

Det nye årh. bragte nye ulykker over det fattige bysamfund. Den store nordiske krig medførte tab af en del af byens skibe, således at man ved fredsslutningen kun havde 4 små skuder tilbage. 1715 rev en stormflod havnen i havet, og 1750 og 1751 hærgede nye brande. Trods disse ulykker må dog en vis stabilisering af forholdene have fundet sted. Indbyggerantallet steg i hvert fald fra 1672 til 1769 fra 453 til 702, og også i slutn. af 1700t. var der tale om en fortsat svag fremgang, idet folketallet 1801 udgjorde 760. 1726 var Djurs Nørre herreds ting blevet flyttet til G. 1740 lukkedes latinskolen.

Fremgangen fortsattes i 1. halvdel af 1800t., om end hæmmet af krigen m. England, statsbankerotten og den efterflg. svære landbrugskrise. Man havde dog kræfter til at få bygget et nyt rådhus (1805), der i den flg. tid blev centrum for byens liv, også det selskabelige. 1812 fik man endv. en ny havn, faktisk den 1. egl. havn m. havnebassin og dækmole. Da åløbet medførte tilsanding af havnen, blev det omkr. 1840 ledet udenom. Molen udvidedes 1846–47. Endelig udskiftedes byens jorder 1835. Disse forsk. foranstaltninger i forb. m. den alm. konjunkturforbedring fra 1830ernes midte skabte nyt liv i byen, og befolkningstallet voksede fra 760 til 1099. Med det politiske gennembrud 1848–49 holdt en ny tid for alvor sit indtog. På Torvet holdtes pol. møder og folketingsvalg, og byen fik 1856 sin egen avis, der forfægtede borgerlige konservative interesser. En tid kunne borgerskabet holde landbovælgerne stangen, men fra 1866 var G.-kredsen en sikker venstrekreds. De første industrielle foretagender så dagens lys i disse år. 1853 grundlagdes et farveri, 1858 bryggeriet Djursland, og 1856 åbnedes sparekassen. Takket være havnen begyndte fiskeriet at blomstre op, og det samme var tilfældet med handel og søfart. Byens store mand i disse år var kbmd., konsul C. J. Momme, hvem byen bl.a. skylder sit smukke lystanlæg. Medens treårskrigens troppebevægelser ikke berørte G., fik byen 1864 en kortvarig besættelse af preussiske tropper, ligesom man 1808 havde haft en mindre spansk indkvartering.

Fra 1870ernes begyndelse gik udviklingskurven stejlere opad, og ved århundredskiftet havde byens indbyggertal forlængst passeret 3000. Byen voksede i disse år sa. m. sit opland og blev lidt efter lidt det naturlige økon. centrum for dette. En forudsætning herfor var anlæggelsen af en række moderne landeveje og jernbanelinjer. 1876 indviedes jernbanen G.-Randers, der året efter i Ryomgård fik forb. m. Århus. Disse baner overtoges 1881 af staten. Banegården anlagdes ø.f. byen, og der blev sen. ført jernbanespor ned til havnen. Stor betydning fik det ligeledes, at Kolindsund, der med tiden var blevet en stor indsø, blev tørlagt. Dette skete 1873–79. Åløbet blev reguleret, og der anlagdes diger og pumpestationer. I de år, da det store arbejde stod på, prægedes bylivet i høj grad af den store arbejderskare, der var beskæftiget s. 681 her, og siden nød byen fordel af den betydelige landvinding, der var sket. Den øgede økon. aktivitet viste sig bl.a. ved oprettelsen af flere bankinstitutter, og 1874–79 gennemførtes en ny omfattende havneudvidelse, der kostede byen ca. 1/2 mill. kr. 1893 grundlagde H. P. Rosenvinge G. Dampvæveri, der med årene skulle blive byens største virksomhed. Sygehusog skolevæsenet udbyggedes i takt m. befolkningstilvæksten, og 1897 åbnedes gasværket.

Også efter århundredskiftet voksede bysamfundet, og befolkningstallet er på det nærmeste tredoblet. Byen begyndte at udvide sig mod ø., og på arealerne n.f. Havnevej skød nye boligkvarterer op, og man anlagde nye gader som Nygade og Korsgade. De mange arbejdere, der havde beskæftigelse ved dampvæveriet og ved det 1904 opret. andelssvineslagteri, boede fortrinsvis i dette kvarter. Også ved havnen opstod forsk. virksomheder såsom bådebyggeri og motorværksted samt et isværk, og en begyndende bebyggelse tog ligeledes fart. 1907 kunne man tage vandværket i brug. Stadig forbedredes byens forbindelser m. omverdenen ved udbygning af de eksisterende veje. For at sikre byens interesser i det nordl. opland anlagdes og åbnedes 1917 en ny jernbanelinje til Gjerrild. Gjerrild havde allr. i nogle år haft jernbaneforbindelse med Ryomgård. Jernbanelinjen fik endestation ved en nyanlagt vestbanegård, men fik dog også forb. m. havnesporet. Derimod strandede foreløbig alle planer om en ny skibsforbindelse m. Sjælland. Der blev gjort et forsøg 1918, men det måtte atter opgives. 1914 åbnedes G. Badehotel, og da man 1918 og sen. erhvervede betydelige strandarealer, blev byen nu også et søgt turiststed. Efter lange forhandlinger indlemmedes 1941 betydelige arealer både n. og s.f. Havnevej, og byens areal voksede på en gang fra 506 til 1552 ha. Først 1920 fik byen elektricitetsværk. 1922 anlagdes et nyt amtssygehus, og 1936 opførtes et nyt og større rådhus.

Den gl. drøm om en fast forbindelse ml. G. og Nordsjælland realiseredes 1933. Fra 1931–33 gennemførtes på ny store havneudvidelser, og en ny nordhavn og færgehavn blev bygget. s. 682 14/7 1934 åbnedes derefter fast færgeforbindelse m. Hundested, og denne forbindelse har med årene fået stor betydning både som gods og passagerrute. Også en fast færgerute m. Sverige er nu etableret, og en stadig stigende strøm af turister og biler passerer G. 1958 indviedes en ny færgehavn, og 1961 nedlagdes grundstenen til et gymnasium.

Indtil 1918 var G.-kredsen en fast og sikker venstrekreds, og fra 1874 udkom G. Folketidende som organ for dette parti. Det gl. konservative blad G. Avis overtoges 1910 af Det radikale Venstre, og 1913 grundlagdes derefter Dagbladet Djursland som organ f. det konservative parti. Det radikale blad er forlængst forsv., og også den konservative avis har måttet opgive sin selvstændighed. I byrådet havde de borgerlige partier længe overtaget, og de første folkevalgte borgmestre tilhørte alle partiet Venstre. 1899 indvalgtes den første socialdemokrat i byrådet, og partiet har siden 1946 flertallet i byrådet. Borgm. siden 1946 er socialdemokraten Aksel H. Hansen.

Skove: Grenå kom. ejer en række plantager s.f. byen, i alt 332 ha, hvoraf tilplantet 328 ha. Det er Fuglsang plantage, 51 ha, Søren Kannes plantage, 13 ha, Grenå kommuneplantage, 210 ha, Polderrev plantage, 58 ha. En betydelig del af arealet er tilplantet m. skovfyr og bjergfyr, andet m. rødgran og en mindre del m. løvtræ. I tilknytning til plantagerne findes et betydeligt fredet hedeareal. En del af arealet er udlejet til sommerbebyggelse.

På en mark uden for G. fandtes kort før år 1700 i en hul sten 126 engelske sterlinge fra tiden 1279–1350 (Num. For. Mbl. 1936. 363).

Ved udgravning til en gasledning i Ågade ca. 100 alen s.f. Storegade fandtes 1910 en lerpotte m. over 12.000 jy. penninge fra Valdemar Sejrs tid, gemt bort ca. 1230 (Aarb. 1931. 207–36).

På kbst.s grund ligger den fredede, men stærkt forgravede Rolshøj nær Bredstrup; nv.f. byen lå den nu sløjfede Bavnehøj.

Grenå, som nævnes i ValdJb. *1200t. i formen Grindhøgh, er ikke et gl. navn på Grenåen. Det er sammensat af et grind, der betyder enten »grus« el. »led«, og høj.

I Grenå fødtes 1537 abbeden, præsten og forf. Morten Pedersen, 1757 kbmd. og industridrivende Christoffer Quist, 1773 skolemanden H. B. Melchior, 1822 kbmd. Hans Broge, 1841 pianisten Fritz Hartvigson, 1852 officeren Albert Arendrup, 1856 fotografen Julie Laurberg, 1867 politikeren og skribenten Chr. Reventlow, 1868 ingeniøren O. K. Nobel, 1874 zoologen og fysiologen August Krogh, 1897 tegneren Aage Sikker Hansen.

Litt.: J. Richter. Præster i G. i det første Hundredaar efter Reformationen, Kirkehist. Saml. 1887-90. 371-77, Carl Svenstrup. G. Bys Historie I–III. 1938–57. Sa. G. i Tekst og Billeder. 1951.