Krogsbølle sogn

(K. kom.) omgives af Lunde hrd. (Norup so.), Bederslev og Nr. Nærå so. samt Nærå strand og Kattegat. Kun længst mod s. nås højder på over 20 m med maksimum 25 m (trig.stat.) på skellet til Bederslev, men ellers udmærker so. sig ved sin lavtliggende, svagt bølgeformede slettekarakter og sin rigt varierede jordbund, der rummer pletter med ler, sand, grus, mose, gl. havbund, klitter og lagunedannelser. Et fremtrædende træk i landskabet er det fra 1782 inddæmmede og 1840–45 og 1873–74 udtørrede 334 ha store areal, der som en lang, smal fjord strakte sig fra Nærå strand mod ø., n. om Krogsbølle Kirkebakke og frem næsten til vejen ml. Bårdesø og Tørresø og omtr. skilte Agernæs fra resten af s. 338 so. Medvirkende til adskillelsen mellem so.s to dele er også de store mosearealer omkr. Krogsbølle og s.f. Bårdesø. Ved inddigningen af Storeø strand benyttedes de dav. øer Askø, Storeø, Mellemø og Lilleø som støttepunktet for diget. En særlig ejendommelig natur har den nordvestl. del af Agernæs med de store skove Storskoven og Gamle Herres Skov, rige på forblæste og forvredne fyrretræer og gl. ege, og længst ude det 38 ha store, fredede areal Flyvesandet med lave klitter og plantage, et fortrinligt bade- og rekreationssted for den odenseanske befolkning. I Storskoven ligger den betydelige Skovmose, længere mod ø. Haveskov og Fruerlund. Den lave, lige Kattegatkyst må beskyttes af lange diger, men er en udmærket badestrand, der bl.a. ytrer sig i den flere km lange række af badeog sommerhuse ved Tørresø strand, Bårdesø strand og Jørgensø strand. De lave arealer bag diget, fx. Fælleden, har flere gange været oversvømmet, fx. okt. 1921 og nov. 1945, trods digerne. Gennem so. går landevejen Bogense-Otterup.

Areal i alt 1950: 3645 ha. Befolkning 7/11 1950: 1379 indb. fordelt på 379 husstande. (1801: 836, 1850: 1059, 1901: 1177, 1930: 1424). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 870 levede af landbrug m.v., 215 af håndværk og industri, 58 af handel og omsætning, 48 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv og 103 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 40 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Krogsbølle (1409 Krogsbolæ; u. 1784) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1944, arkt. O. Buhl og R. Christensen) m. bibl. (opret. 1930, 2500 bd.) og kom.kontor, missionshus (opf. 1901), stadion, filial af Banken for Otterup og Omegn (opret. 1954), andelsmejeri (1887) m. fryseanlæg samt telefoncentral; Agernæs (*1231 Akærnæs; u. 1800) m. forskole (opf. 1944, arkt. O. Buhl og R. Christensen) og alderdomshjem (se ndf.); Tørresø (1482 Thørisse; u. 1800) m. mindre anlæg og fryseanlæg (opf. 1953); Bårdesø (1428 Bordhssæ; u. 1801) m. forskole (opf. 1901, ombygget 1955), forsamlingshus (opf. 1893, udv. 1954), fryseanlæg (opf. 1950), elektricitetsværk, vandværk (anl. 1949), ornecentral, maskinstat., møbelfabr., savværk og brevsamlingssted; Jørgensø (u. 1798) m. fryseanlæg (opf. 1950) og hønseri; Gundstrup (*o. 1400 Godenstorp; u. 1785); Gyngstrup (*1408 Gyindstrup; u. 1801) m. forskole (opf. 1901, ombygget s. 339 1955). – Saml. af gde og hse: Lillebro Huse; Skovhuse; Alléhuse. – Gårde: hovedgd. Egebjerggd. (1664 Eggebierregaard, derefter indtil 1932 Einsidelsborg), tidl. hovedsæde i grevskabet Roepstorff (efter udstykning 1953 til 14 brug, »Egeby«, i alt 108,2 tdr. hartk., 1145 ha, heraf 416 skov; ejdsk. 1844, grv. 1010, heraf under hovedgd. 50,6 tdr. hartk., 347 ha; ejdsk. 1000, grv. 529); Kørup, tidl. under grevskabet (1482 Kordopgordh; efter udstykning 1953 til 12 brug 39,2 tdr. hartk., 149 ha; ejdsk. 700, grv. 423); Fælledgd. under Egebjerggd. (14 tdr. hartk., 115 ha; ejdsk. 170, grv. 90); Agernæsgd., tidl. under grevskabet (24,3 tdr. hartk., 134 ha; ejdsk. 390, grv. 230). – Jørgensø Strand m. Kirkens Korshærs sommerkoloni »Strandgården«, A/S Haustrups fabrikkers feriekoloni og Skt. Georgsgildets svagbørnskoloni for 3–7-årige fra Odense). – Kristiansminde Strand m. Sukkersygeforeningens rekreationshjem og toldsted. – Tørresø Strand, badested m. hotel. Egeby Børnehjem, opret. 1949 i tidl. skovriderbolig, ejes af staten siden 1953, 24 pl. (piger på 7–16 år).

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, hører under Odense amtrådskreds, har tingsted i Odense og hører under 41. retskr. (Bogense kbst. og Skovby hrd. med Lunde-Skam hrd. og grevskabet Roepstorffs birk), 30. politikr. (Bogense), Odense amtstuedistrikt med amtstue i Odense, Nordfyns lægekr. (Bogense), 34. skattekr. (Bogense), 21. skyldkr. (Odense amtr.kr.) 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 140. og 141. lægd, og har sessionssted i Otterup.

Den store kirke, tidl. kaldet Hundstrup kirke, var i katolsk tid indviet til Skt. Nicolaus. Den er i sine ældste dele, kor og skib, en romansk granitkvaderkirke på profileret dobbeltsokkel. Af opr. enkeltheder ses endnu et romansk vindue i skibets s.mur samt korets n.vindue, begge tilmurede. I tidens løb er samtlige kvadermure omsatte, og rundt om, især i skibets n.mur, ses adsk. tilfældigt anbragte profilkvadre, såvel sokkelsten som karmkvadre og overliggere fra romanske vinduer. I sengotisk tid blev der ved s.siden opf. et våbenhus af munkesten m. smukt blændingsprydet kamgavl samt et m. skibet jævnbredt tårn i v. Medens tårnrummet, der ved en bred spidsbue sattes i forb. m. skibet, aldrig overhvælvedes, fik skibet tre fag og koret eet fag gotiske krydshvælv. Våbenhuset har gipset tøndehvælv af træ. I nyere tid er der ved flere lejligheder opf. stræbepiller ved langsiderne, og i korets ø.gavl er en præstedør udhugget. Det sengotiske v.tårn, der allr. 1589 var i forfald (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 121), blev i 1800t.s beg. nedrevet til skibets tagfodshøjde og et nyt og smallere tårn opf. ved det gamles v.gavl. Det nye tårn har høj sokkel, hjørnelisener og pyramidalsk tag, der oventil afsluttes af firkantet, lanterneagtig overbygning m. kuppelafdækning; på vindfløjen står årst. 1839. Våbenhuset er nu taget ind til ligkapel, og indgangen til kirken er gennem tårnrummet. Kirken har overalt smukke empirevinduer. – Altertavlen er et maleri fra 1840, fremstillingen i templet, i enkel ramme. Smukke alterstager fra renæssancetiden. 1948 blev kirkens sengotiske krucifiks, tidl. i Kørup kirke (jf. ndf.), hentet ned fra tårnrummet, restaureret og stafferet i sine opr. farver (N. J. Termansen); korstræet, der er rigt prydet m. korsblomster, har for enderne velbev. evangelistsymboler. I korbuen er opsat et Hans Tausen-relief. Romansk døbefont af granit, m. glat kumme og relieffer på foden. Prædikestolen er et smukt senempirearbejde fra 1841. Nyere stolestader; orgelpulpitur i det gl. tårnrum. – Af kirkens to klokker er den ældre if. minuskelindskr. fra 1420 opr. støbt til Jerne kirke (Uldall 100). Den mindre klokke er støbt i Kbh. 1821. I våbenhuset er indmuret en sjælden romansk ligsten m. menneskerelief, der en tid lå som tærskelsten i klokkerens hus. – På kgd. stor indgitret familiebegravelse for grevskabet Roepstorff (bl.a. Ulrich Wilh. greve Roepstorff, † 1821).

Egebjerggård og Kørup. K. tilhørte fra 1400t. den fra Rygen indvandrede adelsslægt Podebusk (Putbus). Den første m. sikkerhed kendte ejer var hr. Predbjørn Podebusk († 1541), som nævnes hertil fra 1493, men sikkert har arvet K. efter faderen Claus Podebusk til Vosborg († senest 1477). Også sønnen hr. Claus Podebusk († 1540) nævnes til K., som derpå ejedes af dennes søn Mourids Podebusk († 1593), der forbedrede godset, idet han 1567 fik jus patronatus til Agernæs kirke, ligesom han sen. af kronen fik Æbelø (se s. 356) i mageskifte samt birkeret på sit gods (Agernæs, også kaldet Kørup birk, se ndf.). Han opførte en ny hovedbygn. og efterlod K. til sønnen Claus Podebusk »den rige« († 1616), hvis enke, fru Sophie Nielsdatter Ulfstand († 1625) 1617 begærede K.s hovedbygn. takseret til søskendeskifte. Ved dette tilfaldt K. sønnerne Mourids († senest 1637) og Henrik Podebusk til Krapperup († 1657). Sidstn. lagde de sidste bøndergde i K. by under hovedgden. Den tidl. avlsgård Egebjerg på Agernæs fik han ligeledes udvidet m. nedlagt bøndergods, hvorefter han fik den opret. til en hovedgd., som han efter sin saksiske hustru Sidonia Maria Abrahamsdatter friherreinde von Einsidel af Brandstein († 1673) kaldte Einsidelsborg. Ved skiftet efter ham blev de to hovedgde gjort lige i hartk. og tilfaldt hans to sønner. Rudolph Abraham Putbus († 1716) fik K. og Mourids Putbus († 1700) E. 4/1 1672 blev de to brødre ophøjede i den da. friherrestand, og 25/5 1676 fik de godserne opret. til hver sit baroni. Sidstn. fulgtes af sønnen Malte baron Putbus († 1750), som ved sin barnløse farbroders død forenede de to baronier. Han fulgtes af sønnesønnen Anselm Wilh. Carl Putbus († 1795), der 1764 afstod dem til sin ældre broder Malte Fr. Putbus († 1787). Han solgte dem if. kgl. bevilling af 5/1 1781 til Joachim Godske Moltke († 1818), der 1782 købte Æbelø af kmh. Heinen. Moltke udførte store forbedringer på godset, navnlig søgte han ved inddæmninger at indvinde land fra stranden. Ved en sluse af hugne sten m. dobb. porte og en holl. vejrml. sikrede han det inddæmmede land. Ved 5 inddæmninger, der forbandt flere holme med det faste land, indvandtes efterhånden hele den fjord, der gik ml. K. og E. (se ovf. s. 337), så at der 1806 var indvundet over 600 tdr. land til græsning (1873–74 blev der gravet nye kanaler m. m. samt bygget sluser og en ny stor vejrml., hvorved det inddæmmede areal helt tørlagdes). Da Moltke ved faderens død 1792 overtog grevskabet Bregentved, afhændede han (ved skøde af 24/6 1795) sine nordfynske godser til fhv. generalguvernør over de vestindiske øer Ulrich Wilh. de Roepstorff († ugift 1821), der 12/7 1810 blev ophøjet i den da. grevestand og if. kgl. resol. af 4/4 s.å. af sine to baronier (i alt ca. 1302 tdr. hartk.) foruden Sukkerhuset i Odense og 200.000 rdl. i s. 341 konsignable bankfonds oprettede grevskabet Roepstorff for sin søstersøn Chr. Alexander v. Petersdorff († 1813), som ligeledes 12/7 1810 blev ophøjet i grevestanden. Han fulgtes af sønnen Gregers Chr. Fr. greve Petersdorff († 1839) og denne af sønnerne Ulrik Wilh. greve Petersdorff († ugift 1846), sen. kmh. Chr. Alexander greve Petersdorff († 1915) og kammerjunker Paul Ludvig greve Petersdorff til Sødal († 1919). Med sidstn. uddøde slægten på mandssiden, og grevskabet overgik til søstersønnen, kontorchef i finansministeriet Theodor Sigismund Wedel-Heinen († 1926), i hvis tid grevskabet 1921 overgik til fri ejendom; der afgaves 340 ha til udstykning, hovedsagelig fra Kørup og Agernæsgård. Æbelø solgtes 1920 til bankdir. E. Glückstadt. Wedel-Heinens enke, Karen Middelboe, solgte 1929 K. m. Agernæs og Agernæs Møllegård til godsejer V.Jørgensen. E. overdrog hun s.å. til sønnen H. Chr. Middelboe, som 1931 solgte den for 1.253.000 kr. til godsejer Søfren Ebbe Ingemann og hustru Irene Couper Ingemann, som 1932 m. landbrugsministeriets samtykke gengav den navnet Egebjerggård. Ingemann købte 1933 også Agernæsgård, som dog 1951 solgtes til S. Bøgh. K. solgte Jørgensen 1937 til P. C. Olsen, som 1940 for 823.000 kr. solgte den til A/S Ulu ved godsejer Ingemann. 1953 købtes den for 1.200.000 kr. af Statens jordlovsudvalg, der videresolgte hovedparcellen til Jørgen Jørgensen. I hovedbygn. havde Torben Brix 1954–56 kostskole. E. solgte Ingemann 1953 til den nuv. ejer Chr. Christensen, Tarupgård, for 2,5 mill. kr.; ca. 290 ha afgaves til udstykning. – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 521–31. L. Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 405–14. DLandbr. III. 1930. 694–99.

Egebjerggårds n.-s.gående hovedbygn., beliggende tæt ved Kattegat i Fruerlunden, er opf. af Gregers Chr. Fr. greve Petersdorff 1830–31 efter tegn. af arkt. J. P. Jacobsen i tidens klassicistiske stil og afløste den ældre og efterhånden faldefærdige hovedbygn. Den er symmetrisk om en tværakse, har høj kælder, derover et højt og et lavere stokv. Det trefags midtparti på begge langsider er fremhævet som risalit, der mod indkørselen danner indgangspartiet og mod haven udgangspartiet til terrassen. Risalitterne afsluttes foroven af balustrader, som s. 342 på indkørselssiden bærer et stort våben. Det afvalmede, ikke videre stejle tag, der ligesom trækker sig tilbage fra façaden, er dækket af blå skifer. Samtl. vinduer har hvidpudsede indfatninger; vinduerne i de 6 fag på hver side af risalitterne samt gavlene i første stokv. er desuden prydet m. trekantsfrontoner, hvilke sandsynligvis er påsatte, da bygn. blev rest. 1879. Façadernes gråsorte puds misklæder den ellers velproportionerede bygn. Opkørselen til bygn. flankeres i fornem afstand fra denne af to ens byggede gulpudsede bygn. i eet stokv., som har stort afvalmet, rødt tegltag, der er trukket ud over gavlens søjlegang mod v. N.-v.f. hovedbygn. ligger avlsgården.

Kørups hovedbygn., der er tidlig renæssance, ligger som midtfløj i et trefløjet anlæg, der åbner sig mod v. Den sydl. sidefløj er forbundet m. hovedfløjen og i lighed m. denne i to stokv. Den nordl. sidefløj er derimod kun i eet stokv. og ikke forbundet m. den n.-s.-gående hovedfløj, der opr. var bygget som enkelthus, sikkert af Mourids Podebusk; opførelsesåret må ligge efter 1582. Bygn.s nu rødkalkede mure hviler på en sokkel af granit; der er ingen kælder. Vinduesplaceringen er uregelmæssig, og det smalle hus’ stejle tag er dækket af røde tegl. Gavlene svarer i type til Skovsbos og Sandagergårds gavle, hvilket åbner spørgsmålet om, hvorvidt Skovsbos formodede bygmester Dominicus Baetiaz også har været mester for denne bygn.; ligesom på disse gårdes gavle har gavlene her vandret deling m. profilerede murstensbånd og svungne volutter, men er yderligere forsynet m. postamenter m. kugler. Mod ø. og s. ligger endnu en grav et stykke udenfor, men m. forb. til den dybe, stensatte vandgrav, der omgiver voldstedet.

I Krogsbølle lå i middelalderen formentlig en hovedgård, som i 1430erne tilhørte den sønderjyske adelsmand Thomas Pedersen Jul († senest 1447). Han synes at have ejet den allr. 1431. 1438 skrives han til K. og skøder alt sit gods i Fyn til sin svoger hr. Eggert Frille. 1489–95 nævnes beskeden mand Claus Madsen af K.

Ml. 1395 og 1418 solgte Conrad Kødmanger, borger i Flensborg, til hr. Berneke Skinkel »Godenstorp« ( = Gundstrup) og »Hwelwinge« i Skam hrd. ( = Vellinge i Bederslev so.) samt »Brynstorp« i Skovby hrd.

Agernæs birk nævnes første gang 1489 og bestod endnu 1673. Det kaldes undertiden, således 1579, også Kørup birk. Det omfattede byerne Agernæs (1682: 22 gde) og Tørresø (1682: 20 gde). Om en hekseproces herfra se Chr. Villads Christensen i ArkivMus. I. 1899. 109–34.

Krogsbølle so. udgjorde tidl. 3 so.: Hundstrup (1348 Hwnstorpe (her?), 1428 Hunstorp, nu Krogsbølle, se ndf.), Kørup og Agernæs. If. kongebrev af 9/1 1555 blev Kørup kirke (Kiørup kircke) befalet nedbrudt og sognefolket henvist til Agernæs kirke (helliget Vor Frue), medens Rorslev by henlagdes til Nr. Nærå so. Hundstrup (1428 Hunstorpæ Kirke, Hunstorp) var da anneks til Agernæs. Men i slutn. af 1500t. lod Mourids Podebusk tæt op til Kørup gård »en ny Kirke statelig opbygge«, og til den henvistes menigheden i Agernæs, efter at Claus Podebusk 1601 havde fået kgl. tilladelse til at nedbryde Agernæs kirke (nedlagt ved reskr. af 1574). Den nye Kørup kirke (taget i brug 1602) fik 1603 navnet »Helligtrefoldighedskirken«. Hundstrup blev dens anneks. I Agernæs indrettedes der dog et bedehus (til brug navnlig om vinteren), der først nedlagdes 1781 og 1787 omdannedes til hospital (se ndf.). 1633–43 høres tale om, at Henrik Podebusk ønskede at få Hundstrup kirke nedlagt og at anvende materialerne herfra til reparation af Agernæs kirke, som Claus Podebusk altså ikke havde fået nedrevet; endnu 1706 stod der betydelige rester af den. 1676 var der planer fremme om, at Nr. Nærå kirke skulle nedrives og sognefolket henvises til Kørup kirke, hvortil Nr. Højrup, der da var anneks til Nr. Nærå, så skulle henlægges; tillige skulle Agernæs kirke da genopbygges; men heller ikke disse planer blev til noget. (Se Kirkehist.Saml. 4. R. V. 1897–99. 720 flg.). Ved reskr. af 1781 blev Kørup kirke nedlagt og omkr. 1784 nedbrudt; marken kaldes »Kirkemarken«; de i kirken bisatte lig af Podebusk’erne flyttedes til familiens stamsæde, Putbus på Rygen; en klokke førtes til Fåborg Nikolai kirke (s. d.). Hundstrup kirke kaldes siden slutn. af 1700t. Krogsbølle kirke, efter at den ved kirken liggende by Hundstrup var brændt og derefter genopbygget, hvor nu Krogsbølle er.

Skove: En del skov der hører til Egebjerggård. Ved kysten Storskov (213 ha) med Gamle Herres Skov og Skovmose (64 ha ubevokset), Haveskov og Fruerlund (49 ha) samt sydligere Vestermose (43 ha). Terrænet er fladt. Jordbunden leret og kalkholdig i Storskov og Haveskov, s. 344 dog sandet i de indtagne arealer ved Storskoven. I Vestermose mosebund. I Storskoven og Haveskov kan bøg nå god udvikling og i Vestermose birk, el og ask.

Agernæs hospital oprettedes 1787 af U. W. greve Roepstorff til Einsidelsborg i det 1781 nedlagte bedehus; det brændte 1855 og opførtes på ny i nogen afstand fra byen. 1919 overdroges det til kommunen, der overtog bygn. 1925. Det benyttes nu som en art alderdomshjem (6 pl.), især for folk, der har været ansat på godset.

En skov Vråskov på Bårdesø mark nævnes flere gange i slutn. af 1400t. (1474 Wraaschow).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. – Sløjfet: På Gundstrup mark en jættestue, hvori er fundet en del flint- og bensager, rav og lerkarskår. Under Bårdesø en langdysse, en jættestue, der også har givet et ret stort fund, 3 andre stengrave og 2 høje, der mul. også har indeholdt stengrave. – Langs ø.siden af Nærå strand ligger flere stenalders bopladser; en af dem, på Askø, er en køkkenmødding fra ertebøllekulturen. Ved K. er fundet en pragtøkse fra ældre bronzealder og ved Jørgensø et skattefund fra yngre bronzealder med hængekar, to armringe, to bøjlenåle m.m. Et støbefund fra sa. tid m. dolk, to celter, to brudstykker af halsringe m.m. er fundet på Egebjerggård. I en mose s.f. K. er fundet 3 sværd og 6–7 spydspidser af jern og ben fra keltisk jernalder, antagelig minde om en kamp.

Litt.: Aarb. 1901. 41–54.

I Bårdesø et gammelt bystævne. – I Tørresø på stedet for det gl. bystævne et mindeanlæg med genforeningssten (1922) og befrielsessten (1946). – I Agernæs en i jern støbt æresstøtte for J. G. Moltke, rejst 1803 af U. W. greve Roepstorff; den stod opr. i Egebjerggårds park og flyttedes 1912 til Agernæs.

Litt.: Hegnsvedtægt fra 1653 for Rorslev i Nørre Nærå so. og Gyngstrup, Vider. I. 1904–06. 394–95. FynskHj. I. 1928. 97–107, 116–22, 131–37; IX. 1936. 90–95.