Middelfart

Middelfart by ligger i Middelfart købstadskom., med mindre forstadsbebyggelser i Kavslunde kom. (Nytofte og Russelbæk) og i Vejlby-Strib kom. (Stavrby Strand), begge i Vends hrd. Den ligger under 55° 30’ 24” n.br. og 9° 43’ 47” ø.l. for Grw. (2° 50’ 53” v.l. for Kbh.). Til Odense er der 50 km ad jernbanen og 45 km ad landevejen, til Bogense 29 km ad jernbanen og 31 km ad landevejen, til Lillebæltsbroens begyndelse på Fynsiden 3 km ad jernbanen og landevejen, til Assens 35 km ad landevejen, til Fredericia 14 km ad jernbanen og 11 km ad landevejen, og til Kolding 35 km ad jernbanen og 23 km ad landevejen. M. købstadskom. omfatter en halvø af Fyn, der mod n. og v. afgrænses af Lille Bælt, mod s. af Fænø sund, der på det smalleste sted er 400 m bredt, og som er indtil 35 m dybt. Fænø sund adskiller halvøen fra øen Fænø, som udgør M. købstads landdistrikt og i kirkelig henseende hører sammen med M. kbst. (se ndf.). M. by er beliggende ved Lille Bælt, som her er et stærkt bugtet og smalt farvand, der i »Snævringen« når sin mindste bredde, 630 m, ca. 600 m nv.f. Lillebæltsbroen. Bæltets dybde er meget stor, således 66 m umiddelbart uden for M. havn, og strømmen ofte så stærk, at sejlads kan vanskeliggøres. Byen ligger på forholdsvis fladt moræneland ved halvøens østl. del, dog med mindre skrænter ned mod kysterne. Kirketårnet ligger således 7,8 m o.h., den gl. by 8–13 m o.h., mens de vestl. forstæder når ca. 24 m, de østl. ca. 14 m. Byens hovedgade, Algade, løber parallelt med havnen; den fortsætter mod v. i den korte Vestergade, mod ø. i Østergade, der ved Gl. Banegårdsvej går over i Odensevej. Gl. Banegårdsvej fører skråt mod ønø. til M.s gl. banegård, der blev nedlagt som sådan, da jernbanen M.-Strib blev nedlagt ved Lillebæltsbroens åbning 1935. Fra den gl. banegård fortsætter Strandvejen til Strib (4 km). Fra vejkrydset Østergade-Gl. Banegårdsvej udgår Assensvej mod s. Vestligere går Jernbanegade fra Algade mod s. til byens nuv. banegård. Ved Algades vestl. ende ligger kirken og det gl. bycentrum, mens det nuv. centrum med bl.a. pengeinstitutter og større forretninger ligger i Algade ml. kirken og Østre Anlæg. Den vestligste del af havnen, v.f. kirken, er beskyttet ved en mole, mens den østl. del har kajer direkte ud til bæltet. Mens bebyggelsen i den ældre by er sammenhængende husrækker på 1–3 etager med enkelte nye, lidt højere huse imellem, ligger der mod v., s. og ø. ret udstrakte villakvarterer, ligesom Strandvejen mod Strib er bebygget til ca. 2 km fra bycentret. Hovedvej 1 (Kbh.-Esbjerg) er ø.f. forstaden Nytofte ledt under jernbanen og s. om banegården, n. om M. sindssygehospital, der optager jorderne fra landevejen ned til Fænø sund. Ø. og v.f. hospitalet breder nyere villakvarterer sig.

Uden for M. by omfatter købstadskom. et mindre dyrket område ø.f. sindssygehospitalet, som ved grænsen til Kavslunde so. går over i et lavt engareal, Hov, 1 m o.h., der beskyttes ved et dige ud mod Fænø sund, hvortil dets afvanding reguleres ved en sluse. V.f. byen omfatter kommunen et storbakket moræneland, der hviler på et underlag af tertiært plastisk ler. I Øksenrade Skov, ml. jernbanen og Fænø sund, når terrænet 35,1 m, og i Kongebroskoven ml. byen og s. 157 Lillebæltsbroen nås 31, 1 m. Andre skove i bakkelandet er Krybeskov, Karolineplantage, Batteriplantage, Mathildeplantage og Julieplantage. De tre sidstn. er blandet løv- og nåleskove. de øvrige løvskove. Jernbanen er v.f. Middelfart skåret dybt ned i bakkelandet, men stiger jævnt til Lillebæltsbroens begyndelse, ca. 1630 m fra M. kirke i luftlinie. Den danner under denne stigning en stor bue, der i alt væsentligt følges af hovedvej 1. Kongebrogården, 400 m ø.f. broen, er det gl. overfartssted til Snoghøj i Jylland (Vejle a.). På halvøens s.side ligger herregården Hindsgavl (s. 169), med skøn udsigt over Lille Bælt og Fænø sund. V.f. Hindsgavl findes et lille, lavt engområde, Sudden, der ved diger er beskyttet mod Lille Bælt. En isoleret høj, Slotsbanke, med en gl. ruin (s. 172), når her 15 m. Et andet lille engareal, Galsklint mose, s. 158 ligger ved Mathildeplantage; det er ligeledes beskyttet ved et dige. Området ml. Hindsgavl og hovedvej i er opdyrket; en gl. skøn allé fører fra Øksenrade Skov (tidl. fra M.) til Hindsgavl.

M. er på en gang en ret vigtig industriby (jernstøberi, jerntrådfabrik m.m.), et vigtigt trafikcentrum og en ikke ubetydelig oplandsby. Hertil kommer de særlige opgaver, der påhviler byen ved sindssygehospitalet. Selv om største delen af trafikken ml. landsdelene og den internationale trafik ikke influerer stærkt på byens erhvervsliv, er den dog ikke uden betydning. Et mindre antal personer, bosat i M., har beskæftigelse på den jyske side af bæltet, især i Fredericia.

M. kom.s samlede areal var 1950:808 ha, og den samlede længde af gader 1955: 27,9 km. Af arealet var 1951 240 ha landbrugsareal, 24 ha gartnerier og frugtplantager, 258 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 77 ha bebygget grund og gårdsplads, 102 ha private haver, 73 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 20 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 13 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 1 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 57,2 mill. kr., deraf grundværdi 9,0 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 1955: 113 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der i katolsk tid var indviet til de søfarendes helgen Skt. Nikolaus, ligger ved Algade, på en lille bakke med skrænt umiddelbart ned til havnen. På kirkepladsen, der til dels hegnes af gl. mure, vokser gl. kastanietræer. Den ca. 40 m lange kirke, der er bygget af munkesten, isprængt enkelte granitkvadre, har en kompliceret bygningshistorie, der kun til dels er klarlagt. Kirken består af kor og tredelt skib, tårn i v., sakristi i n. og kapel og våbenhus mod s. Ældst er det senromanske kor, med kvadersokkel, hjørnelisener og rigt udformede gesimser; i ø.gavlen står to høje, tæt sammenstillede romanske vinduer som udvendige blændinger, og et tilsvarende vindue ses tilmuret i n.siden. I senmiddelalderen indlagdes i koret et smukt stjernehvælv, og murene forhøjedes nogle skifter. Stræbepillerne ved ø.gavlen er sen. tilføjelser. Af det romanske skib er der bevaret rester af ø.- og v.gavlen. Det synes at have haft sa. bredde som koret, og man tør måske deraf slutte, at det senromanske kor har haft en ældre og mindre forgænger. Hvor længe det romanske skib stod, vides ikke, men 1475 fik kirken tilladelse til at udstede aflad for at skaffe penge til veje, og det nustående tredelte skib er formentlig opf. ved denne tid. Det deles af to gange fire svære, ottekantede piller, der bærer de spidsbuede arkader; over hvert buefag brydes højkirkemurenes flader af to dybe, fladbuede nicher, der efterligner triforier. Øverst i hver af højkirkens langmure var der opr. tolv lave, fladbuede vinduer. Endnu 1588 var der fladt loft i skibet (Jacob Madsens Visitatsbog, udg. af Crone. 367), men ikke meget sen. indbyggedes overalt hvælv. Hermed dækkedes største delen af højkirkevinduerne; kun fire i hver side kunne forblive åbne. Formodentlig ved sa. lejlighed erstattedes sideskibenes opr., ganske smalle vinduer, af hvilke tre endnu ses på n.siden, af de nuv. meget store vinduer, og skibets n.dør tilmuredes. Endnu medens det romanske skib stod, rejstes et tårn i v. I dettes s. 159 nedre, i polsk skifte opførte stokværk er der glugger, der minder om skydeskår, og det er meget tænkeligt, at i hvert fald andet stokv.s glugger er udformet med fortifikatoriske hensyn for øje. Tårnets underrum, der overhvælvedes samtidig med skibet, har rundbuet arkade ind mod dette og en ikke opr., fladbuet dør mod v. Trappehus ved s.siden. Sin nuv., ganske anselige højde har tårnet først fået i nyere tid. Det har saddeltag med lidt plumpe, gotiserende kamgavle i ø. og v. og til de andre sider små kvistgavle, ligeledes med trappekamme; tidl. sad der på gavlspidserne og midt på taget fem slanke spir, men disse nedtoges o. 1800. Tårnur fra 1858. En lille sengotisk tagrytter nær skibets ø.ende, kaldet Femklokkespiret og opr. beregnet for messeklokken, blæste 1885 ned og erstattedes af et nyt, kobberklædt spir.

Ved korets n.side et stort sengotisk sakristi med blændingsprydet trappegavl og krydshvælv af gotisk type. Et stort sengotisk kapel, opf. i polsk skifte, ligger til sdr. sideskib; efter sin grundplan at dømme er det ældre end det sengotiske skib. Kapellet har mod s. fornem blændingsgavl med kamtakker og et stort vindue i dobbeltbuet spejl, hvis murede hængekonsol er formet som en siddende mandsling. Arkaden ml. kapel og kirke er nu tilmuret og rummet siden 1869 anvendt som ligkapel. En dør til kgd. er brudt i ø.muren. Kapellet er overhvælvet. Våbenhuset ved skibets s.dør er opf. 1667 af munkesten i krydsskifte med svungen renæssancegavl, hvori er indsat en reliefsten med byens våben og årst. 1667. I nyere tid er der ved ndr. sideskibs v.gavl opf. et materialhus, og n.muren, der har været truet ved havets erosion på kirkebakkens havside, er støttet af fire svære stræbepiller. – I et testamente fra 1507 (KirkehistSaml. 2 Rk. VI. 755) omtales et Hellig Trefoldigheds kapel, der 1565 siges at ligge sønden på Middelfart kirkegård; if. præsteindberetning 1623 havde det jernbunden dør med årst. 1489, og over døren var indmuret ni forbryderkranier. I kapellet skal der have stået et alter og et positiv. Det blev nedrevet 1667 og materialerne herfra anvendt ved våbenhusets opførelse. I testamentet 1507 omtales endv. et Hellig Kors kapel, der af Behrendt antages at være indrettet i sakristiet, men formentlig er identisk med det kapel, der menes at have ligget på »Kappelsbjerg« ved stranden ø.f. byen, op til landevejen fra Odense; 1504 lagde dronn. Christine almisse i »hellige Korss block ther vden fore Medelfaar«. – Af sengotiske kalkmalerier findes ubetydelige rester i tårnrummet, og i s.kapellet nogle indvielseskors. 1678 maledes store draperier på korvæggen bag alteret; disse er nu overkalkede, men kan til tider anes bag hvidtekalken. 1898–1900 dekoreredes buer, karmfalse og hvælvingsribber. – Altertavlen er et rigt og kultiveret bruskbarokarbejde fra o. 1650, skænket af borgm. Claus Madsen Bang; i predellaen et lille nadverrelief ml. skriftbånd. Storfeltets maleri, Jesus og barnet (Luk. 9.48) er fra 1842, af C. W. Eckersberg, der også har malet topstykkets englebillede; begge er skænkede til kirken af Chr. VIII på foranledning af prins Fr. (VII). Det opr. topstykkemaleri, med fremstilling af opstandelsen, er nu ophængt i sakristiet. 1507 nævnes altre for Skt. Nikolaus, Skt. Mauricius, Skt. Birgitte, Jomfru Maria, Skt. Anna og Skt. Andreas; af disse er der nu intet spor. Malmstøbte alterstager fra 1564 med bomærkeskjold og initialer. Døbefonten er en marmorengel, modelleret af H. W. Bissen og foræret til kirken 1845 af generalløjtn. Chr. Ulrich Sundt. Over korbuen et lille sengotisk triumfkrucifiks. Prædikestolen er et nobelt højrenæssancearbejde fra 1596 med samtidig s. 160 lydhimmel, skænket af borgm. Hans Nielsen Bang og dennes broder, rådmd. Rasmus Nielsen; i storfelterne udskårne nytestamentlige scener. Prædikestolsopgangen, i vilter bruskbarok, er skåret og givet af Hans Nielsen Bilthugger Bang 1675. Ved prædikestolen hænger en lysearm fra 1603. Lukkede stolestader med gavle i renæssancestil (et par dog i bruskbarok), en del med ejerinitialer og årst. 1636. De to forreste stole er større og prydede med Chr. IV.s kronede monogram; på lågernes inderside er malet »Hindsgaul«. Under prædikestolen stolestadepaneler fra 1570. I murniche over s.døren et lille krucifiks fra o. 1700, måske fra et kasseret epitafium. Orgelpulpitur i hovedskibets v.ende; orglet er fra 1871. De tre store lysekroner i skibet er foræret til kirken 1701, 1709 og 1680. To kirkeskibe, Neptun, skænket 1845 af Marsvinjægerlavet, og Freia fra 1857 (Henningsen. KK. 76). I sdr. sideskib hænger malerier af præsterne Albert Leth, † 1849, Andreas Leth, † 1905, samt provst Conrad Knudsen, † 1927. En moderne tavle med relief (Lazarus’ opvækkelse) af Carl Bjerring, stafferet i stærke farver, skænkedes til kirken 1951 og ophængtes i ndr. sideskib. Over tårnrummets v.dør hænger fire store kæbeben af en hval og en benplade, der meddeler om hvalens fangst i Medelfar-Sund 1603. På sakristiets vægpaneler er series pastorum malet; på væggen herover hænger et lille dåbsfad af nederl. type fra o. 1600. – I Nationalmus. opbevares en sjælden brudekrone af lueforgyldt sølv og et stort relikviarkors med kæde, ligeledes lueforgyldt, begge fra beg. af 1500t.; de er 1933 fundet ved jordarbejder under huset Torvet 2, men har formentlig opr. tilhørt kirken (M. Mackeprang i NationalmusA. 1934. 9–17). I kirken findes et stort antal gravsten. Største parten har ligget i hovedskibets gulv, af hvilket de 1900 optoges for at anbringes op ad væggene rundt om i kirken. De fleste af de ældste sten har portrætfigurer. Dette gælder bl.a. stenene over byfoged Andersen, † 1564, med hustru (CAJensen. Gr. nr. 543), borgm. Hans Olufsen Bang, † 1576, med hustru (smst. nr. 542), rådmd. Herman Meier og hustru Appelonie, † 1586 (smst. nr. 762), rådmd. Rasmus Nielsen Bang, † 1595, med hustru (smst.nr. 747), en sten fra 1598 over præsterne Oluf Pedersen Bang, † 1592, og Sone Lauridsen Svendborg, † o. 1617, samt deres hustru Margrethe Tygesdatter (smst. nr. 746). Endv. portrætsten fra o. 1600 over Hans Nielsen Bang og hustru (smst. nr. 749), og over Knud Hansen og hustru, samt fra o. 1640 en anselig portrætsten over Laurids Jørgensen Rones med hustru Margrete Olufsdatter Bang og dennes tidl. ægtefælle Jens Jacobsen. Uden portrætfigurer er stenene over byfoged Jep Pedersen, † 1602, og hustru, byfoged Anders Nielsen Bjerre og hustru (o. 1630), over byfoged Mads Sørensen, † 1637, hans anden hustru, † 1648, og dennes anden mand Peder Nielsen, over Morten Poulsen, † 1662, og to hustruer, samt en velbev. sten fra 1691 over borgm. Claus Madsen Bang, † 1653, hustru, datter og svigersønnen mag. Johan Gosman, sgpr. i Middelfart, † 1680. I s.kapellets gulv sten over amtsforv. Henrik Leve, † 1752, og dennes hustru (måske stenkisternes låg). I korets ø.gavl er indmuret ligsten over præsten Thor Melbye, † 1829, og to hustruer. I koret er endv. begr. sgpr. Hans Jørgen Birch, † 1795. – Alle kirkens epitafier er nu forsv.; på Middelfart museum findes et skab fra Hindsgavl, smykket med dele af et epitaf fra kirken, skåret af Hans Nielsen Bang. – Kirken har fire klokker, Stormklokken fra 1723 og »Lille Ti« fra 1727, begge støbt hos Laurentz Strahlbom i Lybæk, og to, domklokken og »Gamle Tolv«, støbt 1838 hos Gamst i Kbh.

Litt.: Chr. Behrendt. Fra det gamle Middelfart. II. Kirken. 1941.

Vestre kirkegård, 1,7 ha, ved Kongebrovej, anl. 1853. Her bautasten for 15 faldne soldater fra 1864, en obelisk (opr. på den nu nedl. østre kgd.) for 74 soldater fra 1848–50 og mindesmærke over samtidigt faldne officerer, bl.a. premierløjtn. Cederström og sekondløjtn. Peder Glud, gravsted for sgpr. A. P. M. Leth († 1905, mindesten af Niels Skovgaard 1908), kmhr. H. A. T. Kauffmann, † 1905, forf. Charlotte Eilersgaard, † 1922, samt frihedskæmperen Jørgen Jørgensen, † 5/5 1945. – Ved Adlerhusvej Søndre kgd., 3 1/2 ha, anl. 1924, m. urnehave i nv.hjørnet (anl. 1949), gravsted for Bjarne Poulsen faldet 9/4 1940 ved grænsen, to andre danskere faldet under besættelsen samt for 42 ty. soldater og 78 ty. flygtninge (2. verdenskrig).

Den tidl. Østre kirkegård ved Østergade er nedlagt og omdannet til anlæg. – På den nu nedl. kgd. ved kirken er begr. sgpr. M. P. Rostock, † 1714 og sgpr. Albert Leth, † 1850.

Baptisternes kirkesal, Østergade 15.

Rets- og Politibygn. m. arresthus, (tidl. Råd-, Ting- og Arresthus), Algade, 2 etager, opf. 1823–26 (J. H. Koch),.rest. i palæstil m. grå cementpuds 1900, udv. 1919, ligger på det tidl. rådhus’ plads, ejes af staten. Lokaler for politistat., retslokaler, sagførerværelse, politikontorer og arrestforvarerbolig. Arrest m. 9 pl.

Det kommunale skolevæsen omfatter Vestre og Østre Skole. Under Vestre Skole hører en bygn. i Grønnegade, 2 etager, opf. 1896, og en bygn. på hj. af Grønnegade og Søndergade, opf. 1908 (arkt. Chr. Fussing), 2 etager, røde mursten, skole- og off. badeanstalt; gymnastiksal opf. 1928 og pedelbolig; 1955 29 klasser m. 700 elever. – Østre Skole, på hj. af Assensvej og Brovejen, opf. 1952 (arkt. C., E. og Aage Holst); 18 klasselokaler, 6 særlokaler og tjenestebol. for insp. og pedel; 1955 22 klasser m. 588 elever. Til skolevæsenet er knyttet 1 stadsskoleinsp., 1 skoleinsp., 3 viceskoleinsp., 26 lærere og 21 lærerinder.

Teknisk Skole, Blindebomsvej, opf. 1896 (arkt. Christof Hansen), udv. 1937, røde mursten, 1 etage, 6 klasselokaler, pedelbol.; har 1 forstander, 6 lærere og 110 elever. – Handelsskolen, opret. 1900, men nedl. og genopret. 1917, har gratis lokaler i Vestre Skole; 1 forstander, 9 lærere og 106 elever. – Danmarks Fiskerhøjskole, opret. 1946 af Dansk Fiskeriforen. og Vestjysk Fiskeriforen., selvejende, ca. 30 elever.

M. folkebibliotek, opret. 1911, i den gl. Borgerskole i Algade, selvejende, 24.000 bd. (m. udlån til M. Sygehus, M. Sindssygehospital, alderdomshjemmet og Dronning Alexandrines Gigtsanatorium). Kommunale børnebibl. på Østre og Vestre Skole (sidstn. tillige off. børnebibl.), 6.000 bd.

M. Folkemuseum, opret. af Museumsforeningen, fra 1928 anbragt i gl. bindingsværksbygn., Brogade 6.

Der findes teatersal på Hotel Melfar og 1 biograf.

Amts- og Bysygehuset, Brovejen, opf. 1917 (bygmester J. P. Jensen), udv. 1932, ejes af amt (2/3) og by (1/3), kirurgisk afd. 75 pl., epidemiafd. 16 pl., røntgenafd., lysbadeafd. med badeafd., tuberkulosestat.; kontorer og lægebol. i nedl. Karantænehus (opf. 1918). – Sindssygehospitalet, s.f. M., opret. af staten ved lov af 7/5 1884, opf. 1888, udv. 1893 og igen 1937 m. tuberkuloseafd., patienter især fra s. 163 flg. amter: Odense, Svendborg og Vejle (undt. Kolding købstad og Nr. Tyrstrup hrd.) og Slavs herred i Ribe amt, 1100 pl. (49 pl. til tuberkuløse sindssyge). Der har siden oprettelsen været optaget over 19.000 patienter, fordelt i 2 forplejningskalsser. 2 overlæger, 5 afd. læger, 5 reservelæger, 5 lægekandidater, 1 tuberkulosekonsulent, 1 psykolog, 2 socialrådgivere, 1 hospitalsinsp., 1 hospitalsforvalter, 1 køkkenbestyrerinde, 1 oldfrue, 1 maskinmester, 1 gartner, 5 oversygeplejersker og 44 afd.sygeplejersker; i alt findes ca. 600 funktionærer og medhjælpere. Hospitalet, der ligger smukt ml. M. og Fænø sund, indtager et areal på ca. 36 ha; det er opf. efter tegn. al arkt. prof. Vilh. Petersen og består af 14 fritliggende patientbygn., omgivet af store haver, kirke- og festsal, bygn. for økonomien og funktionærbolig; desuden er opf. plejerboliger v.f. hovedkomplekset; eget vandværk ved Stavrby skov. På hospitalets kgd. er bl.a. begr. den første overlæge F. Lange, † 1907. (Arch. 19/7 1913). – Dronning Alexandrines Hjem, Adlerhusvej, opret. 1953, bygn. i herregårdsstil (arkt. K. Gelsted), tilhører Rigsforen. til bekæmpelse af de reumatiske sygdomme, 30 pl. – Desuden findes et syge- og hvilehjem.

Den tidl. Fattiggård, Blindebomsvej, opf. 1900, siden 1933 kommunal husvildebolig m. 17 lejligheder. Husvildeboliger endv. i den tidl. friskole, Kongebrovej. – Alderdomshjem, Skovgade, opf. 1919 (arkt. G. Poulsen), 2 etager, 40 pl. – Aldersrenteboliger, 4 blokke m. 54 boliger for aldersrentemodtagere.

Af andre inst. nævnes: Chr. Ivarsens Hospital (»Hospitalet«), Algade, opf. 1767 af kgl. agent Chr. Ivarsen († 1788) og hustru, en etage, fribol. for 2 fam., bestyres af byrådet. – A. C. Hansens Stiftelse, Østergade, opret. af bankdir. A. C. Hansen og hustru ved testamente 1896 (kodicil 1899), trådte i kraft 1907 ved hustruens død. Samtidig oprettedes fond m. formål at købe stamhuset Hindsgavl til kommunen; da dette formål er bortfaldet, påtænkes summen nu benyttet til opførelse af nyt rådhus. – Den danske pigeskoles rekreationshjem »Sixtus«, ved Teglgård, opf. 1912 (arkt. T. Møller), hvid villa, 2 etager; 1/3 af opførelsessummen skænket af hofjægermesterinde Brun, resten indsamlet af da. pigeskoler; 25 pl., især til ældre lærerinder, nu udlejet til Mødrehjælpen, der driver hvilehjem for mødre m. børn. – Industriforeningens Fribolig, Teglgårdsvej, opf. 1916 (arkt. Jespersen), 8 bol., heraf 4 friboliger.

Foreningen »Børnenes Vel«, stiftet 1945, har opret. vuggestue 1946, 19 pl., og 2 børnehaver (1947, 30 pl., og 1950, 33 pl.). – Dansk Folkeferie ejer en ferieby på Hindsgavls tilliggende jorder, opf. 1941, 50 enkelthuse, 300 pl. (arkt. V. Sten Møller og Marinus Andersen).

Mindesten for 8 eng. flyvere, nedskudt 1942, rejst i mindelunden i skoven ved Galsklint. Mindesten for folketingsmand C. A. V. Slengerik på hj. af Slengeriksvej og Kongebrovej, og for A. C. Hansen (s. 163) ved hovedvej 1 ud for Adlerhusvejens udmunding. I Østre Anlæg (se ovf.) buste af Chr. X, 1955 (af Svend Jespersen). – På Torvet statue af dreng, symboliserende ungdommen, på soklen relief m. allusion til byens færgefart (billedhuggeren H. Starcke), skænket af M. Bank ved jubilæet (1953). – Nær kirken vil blive opstillet en brønd skænket af Ny Carlsbergfondet (billedhuggeren H. Olsen), i kobber, m. billeder af episoder fra marsvinefangsten.

Jernbanestationen, Jernbanegade, opf. 1935, er både stats- og privatbanestation (Kbh.-Fredericia; Nordvestfynske bane). – Toldkammeret ved havnen, opf. 1845, udv. 1912. – Post- og Telegrafkontoret, i Jernbanegade, opf. 1935.

Af andre bygn. nævnes: Præstegården, Hessgade, opf. 1905 (arkt. T. Møller), og Borgmestergården, Algade.

Desuden findes Falckstation og brandstation.

Af hoteller findes: Hotel Melfar, Centralhotellet, Holms Hotel, Jernbanehotellet, Kongebrogaardens Hotel, Strandhotellet »Fænøsund« og Vestfyns Forsamlingshus.

Handelsstandsforeningen er opret. 1852 og Industriforeningen 1868.

Der findes flg. pengeinst.; Spare- og Laanekassen for M. og Omegn, Algade, opf. 1917 (arkt. kgl. bygn.insp. V. Petersen), opret. 1853. – M. Bank A/S, Algade, opret. 1853. – Filial af Landbo- Spare- og Laanekasse for Vends m. fl. herreder.

Af kommunale værker findes: Gasværket, anl. 1901, senere udv.; 1,4 mill. m³ gas årl. – Elektricitetsværket, opf. 1910, udv. 1912, 1917, strømmen købes af I/S Fynsværket. – Vandværket, i Stavrby krat, anl. 1900, udv. 1914, dagl. vandforbrug 3000 m^3.

Badeanstalten M. Søbad.

Af industri- og erhvervsvirksomheder kan nævnes: mejeri, bryggeri, hønserier, frugtplantager, planteskole, slagteri og pølsefabrik, fiskefiletfabrik, lædervarefabr., margarinefabr., Centralkompagniet A/S (frøavl, frøhandel), foderstofforretning, Th. Gimbel & Co. (A/S, trælast, savværk), møbelfabr., cementvarefabr., Nytofte Lervare- og Keramikfabr., M. Terrazzoindustri, Chromolitfabr. (rense- og polermidler), rørvævsfabr., M. Hjulfabr., Astrups Maskin- og Værktøjsfabr. A/S), Ferroe Maskin- og Beholderfabr., Nordiske Kabel- og Traadfabriker A/S, J. S. Hess & Søn A/S (jernstøberi, kakkelovne, komfurer), skibs- og bådebyggerier samt flere bogtrykkerier, Afi A/S (transportvogne, hjul), Nordfyns Cykelfabr., Urania A/S (entreprenørmateriale), J. A. K., Handelsaktieselskab og Ejendomsaktieselskab.

Desuden har A/S Kosangas en fyldestation, der daglig fylder 2900 flasker, 76 arb.; den flydende gas tilføres fra raffinaderierne i Holland, Tyskland og Sverige i firmaets egne skibe (på 60, 90 og 320 t), desuden modtages gas m. jernbanen.

Havnen var i 1700t. dårlig og ubrugelig i hårdt vejr, da den kun bestod af en kort skibsbro; byens fartøjer måtte om vinteren søge ind under Fænø. Den gamle havn, anl. 1836, 7100 m² bassin, 172 m langt og 31 m bredt, 4,5 m dyb, havnepladsen ca. 30.150 m², 1 km bolværk og havnespor. 1903 og 1921 udv. mod ø., s. 165 den ny havn m. 300 m lossekaj direkte ud mod Lille Bælt, 7,5 m dyb. Der findes lods, bådebyggeri, ophalebedding (indtil 150 t) og kran (10 t), rød lanterne på v.molehovedet. Havnevæsenet bestyres af et havneudvalg m. borgm. som formand. A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker har 100 m bro m. 85 m lang og 5,5 m høj højbane, 7 m dybde. Importfirmaet A. C. Hansen har ligeledes sin egen private anlægskaj m. 5,5 m vand. V.f. M. findes Kongebro lystbådehavn, anl. 1938, plads til 50 fartøjer.

De 7 rutebilforbindelser går til Assens, Bogense, Fredericia, Kolding, Odense, Strib og Vejle. – Færgeforbindelse til Fænø.

I M. udgives 3 aviser: M. Venstreblad (opret. 1892), M. Social-Demokrat (opret. 1906, trykkes i Odense) og Middelfart Dagblad (opret. 1947, trykkes i Fredericia).

Gamle Huse. Betinget af et heldigt Sammenspil ml. den monumentale Kirkebygning og de mange smukke gl. Huse deromkring rummer Bybilledet navnlig i dette Kvarter store æstetiske og historiske Værdier.

Af Renæssancens rige Bindingsværksbygninger, der ligesom i andre Lillebæltsbyer har været prydet med de karakteristiske udskaarne Rosetter, er dog nu kun faa bevaret. Ældst og tillige bedst bevaret af de eksisterende Bindingsværkshuse er Brogade 6, »Henner Friisers Hus«, et Gavlhus i to Stokv., opf. ca. 1575–1600. (Ill. s. 161). Den prægtige knægtbyggede Gavl mod Gaden har affasede Knægte og udskaaren Tovsnoning langs Overgangsfodens Underkant. Paa lign. Maade er s. 166 den nordl. Side af det 12 Fag lange Hus udformet, medens S.siden har Højstolper. Et Par smaa Nicher findes udsparede i N.sidens Tavl. I det indre er, foruden Spor af opr. Vægdekorationer, bevaret den gl. Skorsten, paa hvis Hammer en senere Ejer, Clemen Jensen Høeg, har anbragt sine Initialer og Aarstallet 1705. 1927–28 restaureredes Huset ved Arkt. K. Lehn Petersen og indrettedes til Museum (se S. 162). Ved den Lejlighed afrensedes Façaderne for Hvidtekalk og de gl. Bislagsten ved Trappen genopstilledes (se Chr. Behrendt. Folkemuseet i Middelfart. 1928). Nabohuset, Brogade 8, »Færgeforvalterens Hus«, gemte indtil rest. 1952 bag sin pudsede Façade et Bindingsværkshus fra ca. 1600. Fra sa. Tid er endv. »Holms Hotel«, paa Hjørnet af Algade og Nygade, knægtbygget i to Stokv. med stort udhængende, over Gavlen afvalmet Tag.

Mindre velbevaret er det knægtbyggede Hus Smedegade 10, medens Ejendommene Algade 28 (en genanvendt Løsholt har Indskrift) og 21 helt har mistet Knægtene, efter at Façaderne er blevet overpudsede. Det sidstn. Hus paa 3 Fag er Resterne af en gl. Præstegaard fra Renæssancen, hvoraf en større Del mod V. blev nedbrudt 1929 (se Chr. Behrendt. Præstens Residence. 1929). Endelig stammer Sparekassens Bygning, Algade 24, i sin Oprindelse fra Renæssancen. Den blev gennemgribende, men smukt rest. 1950 ved Prof. Palle Suenson (se Fynske Aarb. III. 1947–49. 328–73). En fornem Repræsentant for det 18. Aarh.s glatte, overpudsede Bindingsværk er den store 2 Etagers Ejendom Algade 26, medens det 2 Stokv.s glatte Bindingsværkshus Algade 33 er ret mishandlet.

Store maleriske Gaardinteriører af Bindingsværk findes i Algade 69 og 65. Sidelængen i den sidste bærer over Porten mod Riisingstræde Aarstallet 1718. 1767 opførtes »Hospitalet«, Algade 18 (se S. 163), en enkel 1 Stokv. høj Bygning paa 5 Fag med lav, fladbuet Dør i Midtfaget. Hotel Melfar’s (tidl. Behrendts Hotel) Bygning mod Brogade er opført 1801 i 2 Stokv. Grundmur med høj Dobbelttrappe med nyklassicistisk Smedejernsrækværk.

Fra nogenlunde sa. Tid er Algade 44, et lille nydeligt, grundmuret 2 Etagers Hus, der desværre er forvansket meget i Stueetagen. Façaden er ved flade Lisener inddelt i et Portfag og et Parti paa 5 Fag, i hvis Midte er anbragt en portallignende Døraabning, afdækket med et halvrundt Felt.

Den gl. Borgerskole, nu Biblioteket i Algade 8, er opf. 1816, hvilket Aarstal læses paa V.gavlen. Denne strenge, men velproportionerede grundmurede Bygning i 2 Etager med fremhævet Dørparti er tegnet af H. J. T. Hanck.

1844 opførte By- og Herredsfoged v. Wedell-Heinen »Borgmestergaarden«, Algade 17, med den store, enkle, gulkalkede Façade. I Gaarden findes en betydelig Samling af gl. Jernovnplader. Toldkammerbygningen i Brogade er et 3 Fags Hus i 2 Stokv. med højt Tag, opført 1845. Fra 1857 er den noble »Gl. Postgaard«, Algade 4, et 13 Fag langt Hus, opført af gule Flensborgsten i to Etager.

Indbyggerantallet i M. kbst. var 7/11 1950: 8711 indb. fordelt på 2668 husstande. (1801: 1019, 1850: 1633, 1901: 4469, 1930: 7480), inkl. forstæderne Nytofte og Russelbæk i Kavslunde kom. og Stavrby Strand i Vejlby-Strib kom. 1950: 9486 indb. fordelt på 2908 husstande, 1930 inkl. Nytofte i Kavslunde so.: 7675 indb. fordelt på 1676 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i M. kbst. inkl. forstæder sig 1950 i flg. s. 167 grupper: 321 levede af landbrug m.v., 4121 af håndværk og industri, 1225 af handel og omsætning, 652 af transportvirksomhed, 1402 af administration og liberale erhverv og 1692 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 73 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved M. toldsted hjemmehørende 1 dampskib m. 1946 brt., 2 motorskibe m. i alt 1464 brt. og 4 sejlskibe m. motor m. i alt 306 brt.

Skibsfarten på M. omfattede 1954: 243 indgående skibe m. 70.726 t gods, hvoraf 176 skibe m. 65.574 t gods fra udlandet, og 243 udgående skibe m. 5178 t gods, deraf til udlandet 160 skibe m. 4304 t gods. Af det udlossede gods var 30.142 t kul og koks, udelukkende fra udlandet, 25.418 t forsk. styrtegods, næsten udelukkende fra udlandet, 2837 t sten, kalk og cement, næsten udelukkende fra indenlandske havne, 2327 t gødningsstoffer, udelukkende fra udlandet, og 959 t trælast, udelukkende fra udlandet. Af det indladede gods var 4457 t forsk. styrtegods, hvoraf fire femtedele til udlandet.

Der var i M. kbst. 31/12 1955 i alt 481 automobiler, hvoraf 303 alm. personbiler, 26 drosker, 4 rutebiler m.v. og 142 vare- og lastvogne, samt 20 motorcykler af scootertypen og 146 andre motorcykler. 7 af amtets omnibusruter på fra 6 til 72 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i M. kbst. inkl. forstæder: 279 håndværks- og industrivirksomheder m. 2008 beskæftigede og s. 168 6198 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 31 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 85 beskæftigede og en omsætning på 7,6 mill. kr., 158 detajlhandelsvirksomheder m. 453 beskæftigede og en omsætning på 23,4 mill. kr. samt endelig 34 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 126 beskæftigede og en omsætning på 1,9 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1953/54 2.986.000 kr., skatterne indbragte 2.401.000 kr. (heraf opholdskom.skat 2.084.000 kr., erhvervskom.skat 34.000 kr., aktieselskabsskat 173.000 kr., ejendomsskyld 45.000 kr., grundskyld 42.000 kr.), afgifter og kendelser 120.000 kr., overskud af vandværker 30.000 kr., gasværker 22.000 kr., el-værker 330.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 2.985.000 kr., var sociale udg. 849.000 kr., udg. til skolevæsen 679.000 kr., biblioteksvæsen 26.000 kr., medicinalvæsen 183.000 kr., rets- og politivæsen 4000 kr., vej- og kloakvæsen 229.000 kr., gadebelysning 68.000 kr., snekastning 5000 kr., off. renlighed i øvrigt 53.000 kr., brandvæsen 29.000 kr., off. lystanlæg 19.000 kr. og administration 165.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1954 9,2 mill. kr., hvoraf 5,6 mill. kr. i faste ejendomme og 3,0 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld 5,0 mill. kr. og legatkapitalen 72.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 9,2, ligningsprocenten 9,10, 1954/55 henh. 9,6 og 9,30.

M. havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af 116.000 kr., udgifter til 101.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 1.358.000 kr. og en gæld på 16.000 kr.

I Spare- og Laanekassen for Middelfart og Omegn (opret. 1853) var indskudene 31/3 1955 17,8 mill. kr., reserverne 1,6 mill. kr. Middelfart Bank (opret. 1853) havde 31/12 1955 en aktiekapital på 0,8 mill. kr., reserver 0,8 mill. kr.; indskudene i banken var 10,3 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør M. kbst. sa.m. Middelfart landdistrikt eet so. og eet pastorat under Vends hrd.s provsti. So. betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Øvrighed: Byrådet består af 13 medlemmer.

M. kbst. hører under 43. retskr. (Middelfart kbst. og Vends hrd. samt resten af Wedellsborg birk), har tingsted i M., hører under 32. politikr. (M.), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Assens amtsstuedistrikt med amtstue i Assens, Assens-Middelfart lægekr. (Assens), 35. skattekr. (M.), 23. skyldkr. (Assens amtr.kr.), amtets 5. folketingsvalgkr. og udgør 3. udskrivningskr., 220. lægd. M. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 201–220.

M. kbst. udgør sa.m. en del af Kavslunde kom. og en del af Vejlby-Strib kom. 48. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 32. politikr.

I den 1/4 1925 indlemmede del af Middelfart landdistrikt findes: Hovedgd. Hindsgavl (*1295 Hegnetgaffvel, 1329 Hintzeghavel), tidl. stamhus, nu tilhørende M. kom. (31 tdr. hartk., 344 ha, hvoraf 200 skov; ejdsk. 800, grv. 258; slottet og parken, i alt 53 ha, tilhører A/S Hindsgavl, tilknyttet foreningen Norden); Hindsgavlsbro, huse, restaurant; Adelershus m. stadion; Grimerhus, tidl. enkesæde under Hindsgavl, nu hotelpension; Kongebrogd., tidl. skovridergd., med pavillon (opf. 1922 af M. kom.) og hotel, lystbådehavn (dybde 2,8 m) m. Middelfart s. 169 Roklubs bådehus (opf. 1955). Fra Kongebroskoven udgår Lillebæltsbroen; ved denne festplads og restaurant. Trinbræt Broen. Ved Øksenrade Skov færgested til Fænø.

Hindsgavl. I Valdjb. omtales Hæghnæthscogh, hvor der mul. allr. da lå en kongsgård. If. Suhm (XI. 18) afbrændte de fredløse 1287 Middelfart og Hindsholm, hvilket sidste har været opfattet som en fejl for Hindsgavl. Første gang denne kongeborg udtrykkelig nævnes er 25/9 1295, da der her fandt et møde sted ml. Erik Mændved og den no. konge Erik Præstehader, hvorved en våbenstilstand ml. de to riger afsluttedes. Den sjæll. krønike nævner under 1298, at borgen H. indtoges, men de nærmere omstændigheder herved er ukendte. 1317 pantsatte Erik Mændved på 3 år hele Fyn til grev Gert af Pinneberg og hr. Henneke af Holsten, og 1320 fornyede Christoffer II pantsætningen til grev Johan af Holsten. Om H. har været omfattet af disse pantsætninger, er uklart. 1329 sluttede kong Christoffer et forlig m. grev Johan III af Holsten, hvorved denne skulle have borgen H. i stedet for Kalundborg. H. var imidlertid ikke på denne tid i kongens magt, thi det siges, at dersom kongen ikke kan få borgen ved forhandling, skal han belejre den og hertil om fornødent have hjælp af grev Johan, som efter indtagelsen skal få den kvit og frit. 1330 forlenede Christoffer II og hans søn Erik (VII) grev Gerhard III af Holsten m. hele Fyn som arvelen. Dog skulle han straks kun modtage borgen H. m. halvdelen af Fyn og sen., når visse betingelser var opfyldt, Nyborg m. den anden halvdel. 1331 overlod grev Gerhard som pant for gældsfordringer H. m. den tilhørende halvdel af Fyn til den holstenske adelsmand Henneke Hummersbüttel, fra hvem den som en følge af nye pantsætningsaftaler ml. Christoffer II og de holstenske grever 1332 indløstes af grev Johan. 1348 indløste Vald. Atterdag fra de holstenske grever Nyborg m. den herunder hørende halvdel af Fyn, men H. m. Vends og Båg herreder forblev endnu en årrække i grevernes besiddelse, en tid formentlig m. Benedikt Ahlefeldt (II) († o. 1360) som lensmand. 1358 søgte kongen forgæves ved belejring at komme i besiddelse af H., men sen. kom den i hans magt og var herefter indtil 1664 et kgl. len. Den første kendte lensmand s. 170 var hr. Peder Iversen Lykke (Møllehjul), der nævnes hertil 1369–70. 1387–89 nævnes rigsråd hr. Berneke (Detlev) Skinkel til Iversnæs m.m. († 1418) til H., som han formentlig havde til sin død. Sen. nævnes hr. Albrecht Bydelsbak († tidligst 1458) 1419, Henrik Pors (af Langeland) 1434–35. 1436 (el. 1438) overlod Erik af Pommern sin fætter hertug Bugislav af Pommern Nyborg, Hagenskov og H., der igen 1439 kom tilbage til kronen. Snart efter er H. blevet forlenet til rigsråd hr. Eggert Frille († 1470), der lod det styre af husfogder, af hvilke kendes væbn. Jesper Norby 1458, Erik Jepsen 1461 og væbn. Godske Pagh 1465. Efter et brud m. kongen måtte Eggert Frille 1468 flygte ud af landet, og han har formentlig mistet H., hvortil han nævnes 1440–66. Af flg. lensmænd på H. nævnes Eggert Andersen (Ulfeldt) 1482, hr. Erik Aagesen (Thott) († tidligst 1494) 1486–90, Anders Jepsen 1497, Gjord Nielsen (Drefeld) († 1520) 1499–1520, Peder Ebbesen Galt († 1548) 1521–23, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1534) 1523–26, kansler Wolfgang von Utenhof († 1542) 1526–34 og 1535–42, hr. Mogens Gyldenstierne († 1569) 1534–35, Frands Brockenhuus († 1569) 1542–45, Hans Johansen Lindenov († 1568) 1546–60, broderen Christoffer Johansen Lindenov († 1585) 1560–64, Jesper Blome († 1597) 1564–67, Jørgen Sested († tidligst 1618) 1567–74, Hans Johansen Lindenov († 1596) 1574–96, dennes enke, Margrethe Rosenkrantz († 1635) 1596–97, Preben Bild til Lindholm († 1602) 1597–1602, sen. rigskansler Jakob Ulfeldt († 1630) 1602–06, Corfitz Rud til Sandholt m.m. († 1630) 1606–21, Hans Pogwisch til Damsbo († 1630) 1621–27, hr. Gregers Krabbe til Fuglsang m.m. († 1655) 1627–39, hr. Hans Johansen Lindenov »den rige« († 1642) 1639–42, hans enke, Sofie Rantzau 1642–43, Claus Sehested († 1649) 1643–49, hans enke, Christence Lindenov († 1681) 1649–50 og som den sidste Tyge Below til Frøstrup fra 1650. – Kongerne opholdt sig ofte på H., hvorom talr. kongebreve, daterede her, vidner. 1607 lod Chr. IV to bindingsværkshuse fra Nygård og Vamdrupgård ved Kolding føre til H., hvor der af dem skulle opføres et godt og bekvemt hus for kongen og dronningen under deres ophold her. Under svenskekrigene led bygn. en del skade, og ved de store krongodsudlæg efter krigene blev H. slot og ladegd. (hovedgdstakst ca. 35, bøndergods 814 tdr. hartk. åbomål) 1664 for gældsfordringer udlagt til admiralitetsråd, landsdommer i Fyn Jens Lassen († 1706), der allr. tidl. havde fået andre store fynske godsområder udlagt, fx. Dalum kloster (se s. 206). 1680 blev han for bedragerier mod kronen af en revisionskommission dømt til at tilbagebetale 163.028 rdl., og 1681 blev der herfor gjort udlæg i hans fynske godser, hvorved H. på ny kom til kronen, som udlagde bøndergodset til rytterhold og bortforpagtede ladegden, fra 1684 til borger i Middelfart Hans Svendsen. 1687 afstod kongen for gældsfordringer H. slot og ladegd. til kapt., sen. major Frants Hieronimus von Bühren († 1700) på dennes, hustrus og børns livstid, men da kronen ikke ville afstå de tilhørende skove, fik han aldrig skøde, og 1690 overtog han i stedet for H. tiender i Ribe stift til afgørelse af sine krav. 1692 fik Hans Svendsen forpagtningen af H. fornyet for 4 år. Han tilbød ved denne lejlighed at flytte ladegden til et mindre udsat sted. Kongen gik ind herpå, men forbød udtrykkeligt at nedrive selve slottet. Ved en storm 10/1 1694 led dette imidlertid stor overlast, og det besluttedes at stille det til auktion. 1695 blev imidlertid både de forfaldne hovedbygn., den nyopf. ladegd. og jorden, om hvilken det i betingelserne hed, at den skulle skatte som bøndergods, for en gl. fordring udlagt (skøde 1696) til Hans Daniel Freintz og kælderm. på Gottorp Hans Daniel Freintz’ øvr. arvinger. Af disse blev amtsforv. Kaj Ahlefeldt († 1704, uægte søn af Fr. Ahlefeldt til Søgård), der var g.m. Anna Valeria Freintz, eneejer. Ved skødet af 1696 havde køberne fået 4 års frist til at komplettere H. til en privilegeret sædegd., og dette synes at være lykkedes for Ahlefeldt. 1701 skødede han H. hovedgd. (i alt ca. 329 tdr. hartk.) til oberst, sen. general Frantz Joachim v. Dewitz († 1719), der sen. tillige erhvervede Frederiksgave (se under Båg hrd.). Han udvidede H. betydeligt, bl.a. ved køb af bøndergods af kronen, og efterlod if. testamente af 21/8 1717 godserne til broderen, oberst Joachim Diderich v. Dewitz († 1723), der fulgtes af sønnen, sen. major Frantz Joachim v. Dewitz († 1781), som 1745 skødede H. (i alt ca. 634 tdr. hartk.) til sin bestyrer, kammerråd Niels Andersen Basse († 1773), der 1763 tilkøbte Fænø (ca. 39 tdr. hartk.). If. hans testamente af 18/6 1764 arvedes H. af datterdatteren Karen Basse Fønss († 1808), mod at hun til sin afd. broder Niels Basse Fønss’ († 1770) bo betalte 50.000 rdl. Hun var g.m. ritm., sen. kmh. Chr. Holger Adeler († 1801), som gennemførte reformer på godset og 1784 ombyggede hovedbygn. If. Karen Basse Fønss’ testamente af 19/2 1803 skulle H. efter hendes død opret. til et stamhus for brodersønnen, sen. kmh. Niels Basse Fønss (adlet 1804, †1858). P.gr.af gæld blev stamhuset først opret. 31/8 1815. Det bestod af hovedgdstakst 92 1/2, mølleskyld 9 1/2, kirker og tiender 186 1/2 og bøndergods ca. 239 tdr. hartk. Til nedbringelse af gælden var 1819–30 nedsat en realisationskommission, s. 171 der bortsolgte en del af bøndergodset. Næste besidder af H. var sønnen, kmh. og hofjægerm. Niels Basse Fønss († 1907), der fulgtes af sønnen, kammerjunker, sen. hofjægerm. Fr. Niels Basse Fønss († 1922), under hvem en administrationskommission fra 1910 bortsolgte fæstegodset. 16/6 1921 overgik stamhuset til fri ejendom, og s.å. solgte F. N. Basse Fønss hovedgden H. m. en del af skovene til Middelfart kommune for 650.000 kr. Hovedbygn. m. parken købtes efter hans død af foreningen Norden (se ndf.). – Godsarkiv LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 593–600. DLandbr. III. 1930. 578–80. Vedel Simonsen. Borgruinerne. 2. hft. 1813. H. Hansen. H. Gods og dets Beboere, i AarbOdense. I. 377–400. Sa. Kongeborgen H., sst. II. 490–508. Sa. Herregaarden H., sst. III. 17–40. A. D. Jørgensen. Bidrag til H.s hist. i 17. årh., i DSaml. 1. Rk. VI. 1870–71. 186–94, 361–64.

1921 fik foreningen Norden tilladelse af værgen for H. gods til at låne den møblerede hovedbygn. til et studenterkursus det flg. år og fik ret til de derpå følgende 5 år at leje det til lign. kursus. For sa. tidsrum fik foreningen forkøbsret på slottet, parken, engen Sudden, borgbanken Gammel Slot samt Julieplantagen. 1923 afholdtes et kursus for nordiske lærere og lærerinder. – Da hovedbygn. viste sig egnet til formålet, stiftedes 11/7 1923 et A/S til at erhverve H. Kapitalen tegnedes af en række nordisk interesserede personer. 21/3 1924 fik A/S Hindsgavl for 150.000 kr. skøde på H.s hovedbygn. med forpagterbolig, have, park, eng og skov. I de flg. år foretoges en række ombygninger, navnlig af sidefløjene, hvor der indrettedes soveværelser for kursusdeltagerne. I hovedfløjens 1. sal indrettedes foredragssal, mens der i stueetagen er spisestuer og opholdsstuer. Der er nu (1956) plads til 106 kursusdeltagere på 1 og 2 mandsværelser foruden personalet. – Mod en årlig leje stillede A/S stedet til rådighed for foreningen Norden, som benytter det til egne kursus i sommerugerne og ellers lejer det ud til andre organisationer. Det benyttes i tiden 1/5–1/10 samt i oktoberferien. Ved gaver og køb fik Norden bygningerne udstyret med møbler, sengetøj m.m. – H. slot er ved sin smukke beliggenhed kommet til at spille en vigtig rolle som samlingssted for nord. kursus. Dets navn er ligefrem blevet en artsbetegnelse, så der tales om et »sv. H.« el. et »no. H.«. – Under krigen var det i forsk. perioder (1940–41 og 1944–45) overtaget af tyskerne. Aug.-okt. 1943 var officererne fra den jysk-fynske division interneret her efter kuppet 29/8. Efter befrielsen blev hovedbygn. grundigt istandsat og i sine indre farver ført s. 172 tilbage til stilen fra slutn. af 1700t. Bygningerne er i øvrigt – i reglen ved indsamlede midler, gaver o.l. – blevet moderniseret flere gange. Der er eget vandværk knyttet til stedet. – Parken er kendt for sine mange smukke og sjældne træer. Den besøges i årets løb af et meget stort antal turister. – Aktiekapitalen er nu på 215.000 kr., af hvilke de 206.000 kr. er på foreningen Nordens hånd. De allerfleste af de opr. aktionærer har skænket deres aktier til Norden. Selskabet har aldrig givet udbytte.

Efter at kmh. Chr. Holger Adeler havde ladet det gamle slot nedrive, opførte han den nuv. bygn. 1784. Den tilhører den tidlige gruppe af klassicistiske herregde på Fyn, men er ikke bl. de bedste af gruppen. Et projekt, udformet af en af Jardins elever Hans Næss, har efter al sandsynlighed dannet grundlaget for bygn., der er opf. af en lokal murermester Jens Jensen, hvis navn samt årst. 1784 er indhugget på en bygningssten. Hovedbygn., der er opf. af røde mursten (fremstillet på eget teglværk), ligger som mellemfløj i det trefløjede anlæg s.f. den ligeledes trefløjede avlsgd., der åbner sig mod hovedbygn. Mellemfløjen, der er et rektangulært hovedhus m. korte sidefløje mod gården, er overalt i to stokv. Taget, der er dækket af røde tegl og afvalmet på alle gavle, rejser sig højest over hovedhuset. De lange fronters midtparti er mod gd. og have fremhævet som trefags risalitter, kronet m. trekantede frontoner, på gårdsiden yderligere forsynet m. fire pilastre. Frontonen på havesiden åbner sig delvis nedadtil og er prydet m. indskrifttavle m. indskr.: »Denne gaard er ny opbygt af C. H. Adeler og K. B. Fønss Anno 1784«. Frontonen på gd.siden bærer initialerne N. B. F. og M. W. W. (Niels Basse Fønss og Marie Wedell-Wedellsborg) samt 9 maj 1872. Sidefløjene har hjørnerustik på øverste stokv. og vandrette fuger forneden; mod haven er de svagt markeret med nogle få cm fremspring i façaden. Over havedøren er opsat en egeplanke af Adeler 1784 m. inskription. I lighed m. Frederiksgave er der glat gesimsbånd ml. de to stokv., dog ikke på risalitterne. Opr. har pilastre og ornamenter sikkert været hvide, nu er de gråpudsede. Planen, der kan have en vis lighed m. Frederiksgaves, har værelserne symmetrisk placeret om midtpartiet, der mod gården har trapperum og bag dette havesalen. Bygningen står i det væsentlige uforandret siden opførelsen. Det terrasseformede parkanlæg ligger smukt ned til Lille Bælt, og herfra har man den smukkeste udsigt over til den jyske kyst.

Det meget betydelige Hindsgavl Voldsted ligger i en sumpet Eng helt ud til Lille Bælt lige over for Indsejlingen til Kolding Fjord. Det høje Land falder fra Ø. i stejle Skrænter ned mod Engen. Adgangen til Borgen sker ad en Hulvej i Skrænterne og videre ad en Vase i Engen hen til et lavt Plateau ved Borgbankens S.side, hvor Ladegaarden efter Resens Angivelse har haft sin Plads. Borgbanken rejser sine stejle, tæt bevoksede Sider ca. 15 m over Stranden ved dens vestl. Fod og over den Voldgrav, som er anlagt i Engdraget langs dens øvrige Sider. Den uregelmæssigt runde Banke maaler ca. 75 m i Diameter paa Toppen. Tegning af Resen fra ca. 1670 giver i Forb. m. en Synsforretning fra 1643 et Indtryk af Borgens da staaende Bygninger, der laa langs Bankens Rand. En større Udgravning i Aarene 1942–44 (foretaget for en Statsbevilling under Ledelse af Arkt. Elna Møller, Nationalmuseet) har desuden bragt en Række Detailler i Borgens Bygningshistorie for Dagen. Det fremgaar, at der er flere Byggeperioder, som kunde tyde paa, at Borgen har været ødelagt og er genopført flere Gange. Udgravningerne viste, at de betydeligste Bygninger har ligget i Borgpladsens sydvestl. Hjørne og bestaaet af to i Vinkel sammenbyggede Fløje samt et Taarn mod S. Den vestl. af disse Fløje, Fruerstuen, var grundmuret, men kun svage Spor var bevaret af Murene, derimod en interessant lille Detaille, en Varmeovn, der synes at have opvarmet Rummene ovenover gennem Ventiler i Gulvet. S.fløjen, der var opført 1607 af Bindingsværk som Bolig for Kongen, har ligeledes kun efterladt sig svage Spor, men derunder er fremdraget Fundamenter af en ældre Bygning. Desuden er der fundet Fundamenter fra forsk. andre Bygn. langs Bankens Ø.- og N.side. Indgangen til den brolagte Borgplads har været i det nordvestl. Hjørne, hvor der maa have staaet en Portbygning, til hvilken Adgangsvejen førte op langs Bankens V.side ved Foden af Fruerstuehuset. Ved Bankens Sv.hjørne var Vejen ført over Voldgraven ad en Vindebro, af hvilken der er fundet betydelige Rester. I Voldgraven er der konstateret en interessant Spærring i Form af skraatstillede nedrammede Pæle, der er tilspidset i den øverste mod Angriberen vendende Ende. At datere de forsk. Bygninger, der har staaet paa Borgbanken, bortset fra Kongens Bolig, lader sig ikke gøre med større Sikkerhed. Det sidst eksisterende Sæt Bygninger synes hovedsagelig at have været senmiddelald. Det ældste Fund, der er gjort, et Lerkar, kan med nogenlunde Sikkerhed tidsfæstes til Beg. af 13. Aarh. Kun lidt af det udgravede Murværk staar nu synligt. (Elna Møller. Hindsgavl Borgbanke, Fra Nationalmuseets Arbejdsmark. 1944. 41).

Grimerhus, opf. 1856, tidl. enkebolig til Hindsgavl, er 1921 sa.m. Adelershus og Kongebrogd. solgt til Middelfart kom. I nærheden vises det sted, hvor mordet på Niels Bugge skal være foregået 1359 (se s. 174).

Ved stranden, tæt ø.f. overfartsstedet til Fænø, var der en hellig kilde, der besøgtes endnu i 1800t.; om kilden svage spor af stenbrolægning.

Lillebæltsbroen (retning n.-s.) ml. Kongebroskoven og Snoghøj i Vejle a. er indviet 14/5 1935. Allr. i 1880’erne foretoges undersøgelser med bygn. af en jernbanebro her for øje, og 1899 forelagdes et forslag derom i rigsdagen uden at blive gennemført. Det nuv. arbejde, der påbegyndtes 1929, hviler på lov af 29/3 1924, suppleret af lov af 16/7 1927. Broens fulde længde er 1177,8 m. Den er bygget som cantileverbro af stål med 5 brofag af forsk. spændvidde, og den har dels dobbeltsporet jernbane, dels kørebane på 5,6 m bredde og færdselsbane på 2,25 m. Største dragerhøjde er ca. 25 m, fri højde under broen 33 m, største vanddybde i brolinien 40 m. Planen for brobygn., der bl.a. ved placeringen af jernbeton-sænkekasser til at bære de fire strømpiller frembød store vanskeligheder, affattedes af statsbanernes baneafd. under H. Flensborg med prof. A. Engelund som leder af brokontoret. Flere da. og ty. ingeniørfirmaer udførte arbejdet. Omkostningerne var for selve broen ca. 24 mill. kr., for de tilsluttede bane- og vejanlæg ca. 18 mill.

Litt.: De danske Statsbaner. Lillebæltsbroen. 14. Maj 1935.

Skove: Næsten det halve af Hindsgavl odde er dækket med skov. Heraf ejer kommunen en væsentlig part, i alt 210 ha, der fordeles til Storskov (el. Øksenrade Skov, 65 ha), Louisenlund (8 ha), Krybeskov og Karolineplantage (52 ha), Batteriplantage (47 ha) og Mathildeplantage (38 ha). Skovene er købt 1921 fra Hindsgavl. Plantagerne er overvejende anlagt i årene 1830–55. Terrænet er bølget el. kuperet. Jordbundsforholdene højst forsk., idet Storskoven ligger på s. 174 udmærket god skovjord, medens Batteri- og Mathildeplantage står på magert sand og grus. Træartsfordelingen er flg.: bøg 101 ha, eg 15 ha, andet løvtræ 16 ha og nåletræ 53 ha. 25 ha er ubevokset. Julieplantage og Hindsgavl park (i alt 33 ha, hvoraf bøg 13, eg 2, andet løvtræ 3 og nåletræ 14) tilhører sa.m. Hindsgavl slot aktieselskabet Hindsgavl (foreningen Norden).

Litt.: Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1944. 288–89.

Fredede oldtidsminder: I Krybeskov en stor høj, i Øksenrade Skov to mindre. – Sløjfet: På Hindsgavls marker to høje. Fra Hindsgavl gods stammer den smukkeste flintdolk, der kendes.

Historie. Som det fremgår af byens navn i dens gl. form, nemlig Mæthlæfar (*1231) ɔ: det midterste (glda. mæthæl) af tre overfartssteder (Strib, Middelfart og Fønsøre), er byen opstået på dette sted, fordi der her var en naturlig overfart fra Fyn til Jylland. Den nuv. navneform, der kan følges tilbage til 1500t., skyldes nederty. indflydelse, men den lokale udtale Melfar afspejler det opr. forhold. Byen opstod i en beskyttet bugt ved det stærkt trafikerede Lille Bælt, og umiddelbart v.f. byen ved Kongebroen lå overfartsstedet til Snoghøj. Sandsynligvis er byen opstået på basis af et gl. fiskerleje, og man mener, at der har ligget en kongsgård i den vestl. del af byen. Melfarsund nævnes i Knytlingasaga i forb. m. Knud d. Helliges flugt for de jyske bønder, og byen omtales ligeledes i ValdJb. i ovenn. form. Hvor gl. købstaden M. er, vides ikke. De ældste privilegier er forsvundet. 12/7 1496 tager kong Hans byen i sin beskyttelse og giver den de sa. friheder som Assens og Odense. Privilegiebrevet indeholder desuden en nøjere bestemmelse af byens græsningsret på de tilstødende jorder. Privilegierne blev sen. bekræftet 1540, 1569 og 1596.

Forsk. hist. begivenheder er knyttet til M. i middelalderen. 1287 blev byen afbrændt af kongemorderne, og 1296 forhandlede Erik Mændved m. den no. konge Erik Præstehader i M. Også sen. fandt der vigtige politiske drøftelser sted i byen, således 1306 og 1310, da kongen forhandlede med de sønderjyske hertuger Valdemar og Erik. 1359 fandt et opsigtvækkende mord sted i byen, idet 3 jyske herremænd, bl.a. Niels Bugge fra Hald, der var på vej hjem fra et møde m. Vald. Atterdag, blev myrdet af nogle fiskere. Der faldt mistanke på kongen for anstiftelse af dette mord, men han fralagde sig skylden.

Byens gl. kirke var indviet til de søfarendes skytshelgen Skt. Nikolaj. Den må have været i besiddelse af en vis rigdom, thi 1507 var der knyttet ikke mindre end 7 præster til kirken. Om to kapeller, se ovf. s. 159. Befolkningen har ernæret sig dels ved færgefart, dels ved fiskeri. En særlig form for fiskeri var jagten på marsvin. Selv om denne specielle fangst først er dokumenteret fra tiden omkr. 1500, er der ingen grund til at tro, at den ikke er ældre. Fangsten foregik på den måde, at dyrene blev drevet ind i den s.f. byen liggende Gamborg fjord. Når dyrene var drevet på land, blev de slagtet m. knive. Foruden at nyttiggøre sig kødet til føde, har man afkogt tran. Marsvinfiskerne var organiseret i et særligt lav. Ved siden af indtægten fra havet og fra færgefarten har byen ernæret sig ved landbrug.

Da den jyske adel havde sendt Chr. II sit opsigelsesbrev 1523, tog kongen i første omgang sin tilflugt til M., og kendt er fortællingen om, hvorledes han ubeslutsomt krydsede frem og tilbage mellem M. og den jyske kyst. Under de flg. urolige tider holdt borgerne fast v. Chr. II, og da den endelige afgørelse i kampen faldt ud til Chr. III.s fordel, måtte de underkaste sig og betale store bøder for deres troskab mod den gl. konge.

Såvel i middelalderen som i de nærmeste århundreder derefter var M. en beskeden by, og dens borgere måtte kæmpe hårdt for det økon. udbytte. 1540 opstod der en alvorlig strid m. bymændene i Gamborg, der ønskede andel i marsvinfangsten. Begge parter henviste til gl. privilegier. Striden endte med, at kongen gav beboerne i Gamborg eneret på at jage marsvin om lørdagen. Også forholdet til lensmanden på Hindsgavl var vanskeligt, idet denne havde en tilbøjelighed til at ville beskære borgernes ret til at benytte den omkringliggende landbrugsjord. 1564 henlagdes M. direkte under kongens fadebur, men allr. 1590 kom byen på ny under lensmanden på Hindsgavl.

Heller ikke 1600t. og 1700t. var en god tid for byen. Man led hårdt under svenskekrigen 1658–60, og i 1700t. ramtes man både af store brande (1746 og 1791) og pestlignende sygdomme (1761). Hertil kom, at byens erhvervsliv i høj grad blev skadet, efter at Fredericia var blevet anlagt og havde fået vidtrækkende økon. privilegier. Fredericias opblomstring medførte endv., at meget af færgefarten nu gik over det 6 km nordligere beliggende Strib. Af en indberetning fra 1735 fremgår det, at byen var meget fattig. Landbruget var gået stærkt tilbage, byen havde kun få håndværkere, og handelen var ringe. Den latinskole, der s. 175 fandtes, og som muligvis går tilbage til middelalderen, havde ingen større søgning og ophævedes 1739. Ved folketællingen i 1769 havde byen 735 indbyggere. Også i 1700t. måtte det gl. marsvinlav kæmpe for sine rettigheder. Det var nu grevskabet Wedellsborg, der havde erhvervet visse besiddelser langs Gamborg fjord og ønskede at få del i udbyttet. Påny (1718) klagede man til kongen, der atter gav lavet ret. I løbet af århundredet aftog fangsten betydeligt, uvist af hvilken grund, for til sidst helt at høre op.

Trods disse vanskeligheder synes en langsom bedring at være indtrådt i slutn. af århundredet. Befolkningstallet var 1801 steget til 1019, og fremgangen fortsatte i de flg. tiår, om end i langsomt tempo. I 1830erne udvidedes havnen, idet man erstattede den gl. primitive skibsbro m. et virkeligt havnebassin. De bedrede landbrugskonjunkturer satte liv i handelen, og forsk. nye virksomheder oprettedes i byen, bl.a. grundlagdes 1852 et jernstøberi, der med årene udvikledes kraftigt. 1850 var befolkningstallet vokset til 1633, og i århundredets sidste halvdel steg det endnu stærkere, således at man 1901 var nået op på 4469 indbyggere. Baggrunden herfor var i første række de forbedrede kommunikationer med omverdenen. 1865 var den fynske stambane blevet åbnet. Det var ganske vist en skuffelse for byen, at banens endepunkt sen. blev lagt ved Strib, men trods alt var der skabt bedre forb. m. baglandet. M. og Snoghøj privilegerede færgesteder nedlagdes henh. 1873 og 1885. 1911 åbnedes jernbaneforbindelsen m. Bogense over Brenderup. Stor betydning for byen fik oprettelsen af en filialfabrik for De danske Kabel- og Traadfabrikker, der begyndte sin virksomhed 1899 og gennemgik en rask udvikling. Nogle år tidl. (1888) var det store sindssygehospital taget i brug. Det opførtes s.f. byen, og dets mange funktionærer medførte forøget omsætning. Nye kvarterer måtte opføres både s. og ø.f. den gl. bykerne, der havde samlet sig omkr. Algade.

Også efter århundredskiftet fortsattes fremgangen. 1921 fik byen en betydelig arealudvidelse, idet man erhvervede samtlige jorder, der hørte under godset Hindsgavl. Foreningen Norden overtog derimod slottet og parken. 1/4 1925 indlemmedes den på Fyn liggende del af M. landdistrikt i købstadkom. Anlæggelsen af Lillebæltsbroen medførte en fuldstændig omlægning af jernbanelinien, stationen og hovedvejen til Odense og Jylland, ligesom færgefarten M.-Snoghøj helt ophørte. Broens åbning trak tusinder af turister til byen, og disse i forb. m. de mange nordiske gæster på Hindsgavl sætter i sommerhalvåret sit præg på byen. 9/4 1940 gik ty. tropper i land ved Lillebæltsbroen for at sikre sig denne og rykkede herfra ad landevejen mod Odense.

1857–1936 udkom i byen det konservative blad »Middelfart Avis«. 1892 fik dette blad en konkurrent i »Middelfart Venstreblad«, der siden 1906 har støttet det radikale venstre. 1849–1915 var M. stedet for kredsens folketingsvalg, og det var karakteristisk for kredsen, at det navnlig var repræsentanter, der tilhørte den radikale fløj af venstrepartiet, der blev valgt. Allr. 1918 erobrede socialdemokraterne flertallet i byens råd, og byen har siden da haft socialdemokratisk borgmester, selv om partiet 1925–29 og fra 1954 ikke havde flertallet. 1918–43 virkede red. Ehlert Nielsen som borgm., og fra 1943 har red. H. Chr. Hansen siddet i borgmesterstolen.

Litt.: Joh. Bluhme. Beskrivelse over Middelfart Kjøbstad. 1795. AarbOdense. IX. 1921. 607–57 (om marsvinejægerlavet); XXIV. 1937. 40–46 (om kirken). Chr. Behrendt. Ildløs og Brandvæsen i det gamle Middelfart. 1925. Sa. Færgeløbet ved Middelfart. 1926. Nordvestfyn. 1935–36. 63–112. Chr. Behrendt. Middelfart Havn gennem 100 Aar. [1937]. Sa. Fra det gamle Middelfart. I–II. 1938–41. Vider. V. 1938. 17–25. [Rich. Madsen.] Middelfart. Lillebæltsbroens By. 1947.

Opr. var Kavslunde anneks til M., idet en kapellan fra først af synes at have boet i og bestyret Kavslunde. 1866 ansattes en vicepastor og 1896 en sgpr. der.

I Middelfart fødtes ca. 1485 den pavelige kapellan og notar Oluf Bang, ca. 1500 hans broder præsten og historikeren Peder Hansen Bang (sgpr. her 1527–66), ca. 1525 præsten Iver Bertelsen, ca. 1570 præsten og forf. Hans Henriksen Bang, 1579 biskop Mads Jensen Medelfar, 1772 skolemanden S. N. J. Bloch, 1804 veterinæren H. C. Tscherning, 1817 præsten Mads Melbye, 1828 sparekasseinspektør V. S. V. Faber, 1851 fabr. C. M. Hess, 1853 forf. Otto C. Fønss, 1855 forf. Carl E. Simonsen, 1857 snedkermester Victor Henriksen, 1859 embedsmanden og politikeren P. A. Jerichow, 1860 juristen og filosoffen Ernst Møller, (»Per Sprogvild«), 1877 komponisten og kritikeren Hugo Seligmann, 1881 ingeniøren Carl Gimbel. På Hindsgavl fødtes 1605 lenskommissær Laurids Ulfeldt, 1681 søofficeren Seneca Hagedorn.