Neksø

Købstaden Neksø ligger i den østl. del af Neksø købstadskom. i Sønder hrd. under 54° 3’ 38” n.br. og 15° 8’ 4” ø.l. for Grw. (2° 33’ 25” ø.l. for Kbh.) beregnet for kirkens v.ende, på en lav, jævn, senglacial slette, der hviler på en mod s. skrånende flade af Neksøsandsten. Omtrent halvdelen af so.s kyst er optaget af den sammenhængende bebyggelse, der i n.s. retning har en udstrækning af ca. 2 km. Mod s. ligger Neksø Lystskov, hvis blandede bevoksning af løvskov og nåleskov danner overgang til en hedestrækning, kaldet Balkemarken. S. herfor en stærkt besøgt badestrand med sommerhusbebyggelse, der strækker sig gennem Bodilsker og Povlsker so., omtrent til Broens odde. I byens nordl. del ligger det store Frederiks Stenbrud, som ved stormfloden 1872 blev delvis fyldt med vand og først på ny er blevet tørlagt og taget i brug 1922. Den bymæssige bebyggelse og de tilhørende grønne områder dækker ca. halvdelen af kom., resten er landbrugsjord. Ad landevejen er der 30 km til Rønne og 9 km til Svaneke. Ad jernbane er der 37 km til Rønne og 19 km til Åkirkeby.

I den centrale del af byen omkr. torvet og havnen er en væsentlig del af bebyggelsen ny og i 2–3 stokv., opf. under den genopbygning, der fulgte efter de ødelæggende bombardementer, som blev foretaget af sovjetrussiske bombemaskiner d. 7. og 8. maj 1945 (af byens 900 ejendomme beskadigedes 856, deraf 175 helt ødelagt). Her omkr. torvet og havnen ligger byens forretningskvarter, der grener sig ud langs hovedgaderne, hvis forløb er bestemt af tilslutningen til de fem landeveje. Bortset fra bycentret er bebyggelsen præget af eenfamilieshuse i eet stokv., ofte med gårdspladser og haver hegnet af omhyggeligt opsatte gærder af neksøsandsten. I de ældste, centrale dele er der endnu en del huse af bindingsværk, mens de ydre områder præges af vor tids villabebyggelse. Særpræget, dog uden at bryde helhedsindtrykket, er det kvarter i byens nordl. del, hvor de 75 træhuse, der blev skænket til brug for de bomberamte familier af den sv. stat, er blevet opført, se i øvrigt fodnoten til s. 420.

Ved de ommatrikuleringer, der foretoges på foranledning af genopbygningskomissionen, blev de sidst tilbageblevne avlsbrug i Neksø by flyttet ud i deres mark i byvangen. Et århundredgammelt erhverv forlod for stedse byen.

Neksø kom.s samlede areal var 1950: 431 ha, og den samlede længde af gader 1955: 22,4 km.

Af arealet var 1951 208 ha landbrugsareal, 41 ha skove og plantager, 34 ha bebygget grund og gårdsplads, 51 ha private haver, 28 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 12 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 46 ha heder, klitter, sumpe, stenmarker olgn. og 11 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejd. 21,1 mill. kr., deraf grv. 3,1 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 60 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) kaldes 1569 »Nexø Cappell«. Den hvidkalkede bygn. består af et m. en stor n.fløj udvidet skib, tårn i v., våbenhuse i n. og s. samt et sakristi i ø. Ældst er skibet, opf. i sengotisk tid af kløvet kamp, men en del omdannet i 1700t., bl.a. skal murene være forhøjet fire alen 1730–31. Begge døre er ændret og den ndr. nu blændet. Opr. vinduer er ikke at se. Tårnets i tre stokv. delte underbygn. er opf. af kamp i 1500t. Ø.siden, mod skibet, står helt åben, bortset fra 3. stokv., der er lukket m. en bindingsværksmur. Klokkestokværket er af egebindingsværk, dets sadeltag bærer en 1910 opsat tagrytter m. slankt kobberklædt løgspir, bekostet af dir. I. Birch. Et ældre lign. spir blev nedtaget 1797. N.fløjen er opf. af sandsten 1760. En tavle over n.døren beretter: »Kirkens langsom samlet Skat / haver denne Bygning sat / Kongen hertil Stene gav/ Byens Folk hjalp ogsaa brav«. Det lille bindingsværks våbenhus i n. er fra 1745, og sdr. våbenhus – af sandsten – har 1777 afløst et ældre, rimeligvis gotisk våbenhus. Sakristiet ved skibets ø.gavl er tilkommet o. 1800 og udvidet mod n. 1945. I n.fløjen er ved opførelsen indbygget en flad trætøndehvælving, som sen. er kopieret over hovedskibet. I ndr. våbenhus er det opr., morsomt malede bræddeloft bevaret. Kirken er 1945 hovedrest. (kgl. bygningsinsp. Th. Havning), efter at den havde lidt en del skade ved det russ. luftangreb.

Som altertavle tjener en kopi efter A. Dorph: Jesus og kvinderne i Bethania. En stor, men yderst simpel barokaltertavle fra 1735 henstår i et materialhus. Tre sæt alterstager, det yngste skænket af kronprins Fr. (IX) og kronprinsesse Ingrid. Døbefont fra 1784. Prædikestol i enkel renæssancestil fra o. 1600. Orgel fra 1828, ombygget 1941. En mindetavle er ophængt efter Chr. V.s besøg 1687. Klokkerne er støbt 1856 og 1912. I kirken er opstillet tre sandstensepitafier over by- og herredsfoged Niels Jespersen, død 1793, en lille pige, Ide Johanne Elisabeth Egede, død 1798, samt amtmand Christen Heiberg, død 1801.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. 112–30.

Metodistkirken Ebenezer, Smallegade, opf. 1895 (arkt. Niels Jensen).

Valgmenighedskapellet Siloam, Kirkestræde, opf. 1870, indviet til kirke 1948.

Luthersk Missions hus, Havnegade, opf. 1880.

Baptistkapellet, Havnegade, opf. 1881. Ny kirke i Grønnegade indviet 8/5 1955 (arkt. O. Frankild).

Indre Missions hus, »Elim«, Nygade, opf. 1897.

Frelsens Hærs lokale, Nørregade.

Evangelisk-luthersk Missionsforenings hus, Vestergade 4, opf. 1900.

Evangelieforsamlingens hus, Bredgade 22, indrettet 1946,

Den gl. kirkegård omkr. kirken (omgivet af et af de karakteristiske sandstensgærder) er nedlagt som begravelsesplads (sidste begr. 1919). Her er begr. stenbrudsinsp. Niels Birch, † 1793, og amtmand Chr. Jespersen, † 1837. Den nye kgd. er anl. ved Mosevej s.f. byen, indviet 1899. Den blev 1926 udv. med et areal på ca. 1 ha.

Råd-, Ting- og Arresthuset, Storegade, er opf. 1856 i 1 stokv. Det bærer indskr.: »Ingen maa tage sig selv Ret«, og det rummer en sal med forværelse, der benyttes til retslokale og byrådssal, et udvalgsværelse samt politistation og arrest med 3 enkeltceller og en fællescelle. – De kommunale administrationskontorer, borgmesterkontor og kæmnerkontor er indrettet i en gård i Kildestræde; bygn. rummer desuden s. 475 s. 476 8 lejl. (se ndf.). – Dommerkontoret, Åsen, opf. 1951. – Toldkammeret, Havnen, opf. 1946.

Det kommunale skolevæsen har til huse i Storegade i et flere gange udvidet bygningskompleks. Der er nu 10 klasseværelser foruden speciallokaler samt en pedelbolig. 1947 overtog kom. den private realskole (opret. 1885) ved Torvegade (i haven en buste af Fr. VII). Til denne lejes lokaler på Teknisk skole. 1954 var der tilmeldt 550 elever, fordelt over 21 klasser. Ved skolevæsenet var ansat insp., viceinsp., 3 overlærere, 14 lærerinder og lærere. – Teknisk skole, Torvegade, opr. 1884; ejes af Borger- og Håndværkerforeningen. – N. folkebibl. (opret. 1907), Torvet 6; 5000 bd.

Sygehuset, Stenbrudsvej, opret. 1900, er fælles for by og amt; 20 sengepladser. Driften betales efter samme regler som omtalt ved Allinge sygehus; se s. 449, 6 f.n. Ved sygehuset Nexø lysbadeanstalt og massageklinik.

Arbejdsgården ved Torvet ejedes af Etatsrådinde Kofoeds legat, stiftet 1812 m. 8.500 rd., gården købtes 1820 for 3.500 rd. Arbejdsgården eksisterer ikke mere. Den blev nedrevet 1907–08 og arealet delvis anvendt til torveudvidelse; på en mindre del af grunden står Sparekassens bygn. Til gården hørte tidl. et sygehus, som 1907 blev solgt for 14.000 kr. m. udvidelser af Torvet for øje. For salgssummen oprettede legatet s.å. et børneasyl i Havnegade (arkt. C. Brandstrup) på en grund, skænket af kom., plads til ca. 50 børn. Legatet ejer desuden 20.500 kr., hvis renter anvendes dels til asylet, dels til hjælp for enligt stillede kvinder. – I den kommunale administrationsbygning er der 8 lejl., der væsentligt bebos af enligtstillede kvinder og mænd. – I byen findes 2 private alderdomshjem.

De kommunale værker: Gasværket, Søndre Landevej, opf. 1906, sen. udv. – Vandværket, Piledamsstræde, m. vandbeholder i byens vang ca. 2 km nv.f. byen, flere gange udv. m. nye boringer. – Det tidl. militære magasin ved Gl. Postvej blev 1907 købt af kom. og indrettet til sprøjte- og materialhus. – C.F.-detachement Nexø, Gl. Postvej.

Andre bygninger: Dommerboligen, på Åsen (ejes af staten). – Sparekassen, Torvet (opf. 1946, arkt. Palle Suenson). – Neksø og Omegns Bank, Torvet. – Apoteket, Strandgade (opf. 1946). – Holms hotel, Torvegade. – Centralhotellet, Torvet. – Hotel Neksø, Storegade. – Biografen, Torvegade. – Bornholms Mejeriforenings hygiejnelaboratorium, Smallegade 1, opret. 1953, hvorfra bekæmpelsen af smitsom kalvekastning og yverbetændelse ledes.

S.f. byen omkr. Ferskesø ligger Lystskoven og Neksø idrætsklubs sportsanlæg. I byens vestl. udkant ved vejen til Rønne ligger et lille anlæg på ca. 1 ha, anl. 1884.

På Torvet findes et springvand (en Triton i bronze som midtfigur i en sekskantet kumme, udf. af billedhugger Max Andersen), opstillet 1950 af Sparekassen i anledning af byens 600 års jubilæum (1946), og på en mur ved hj. af Havnegade og Paradisvej blev 1952 opsat en mindeplade i anl. af fuldendelsen af genopbygningen efter bombardementerne (billedhugger Anker Hoffmann, tekst af Jørgen Vibe).

Gamle huse. Om byens talr. ældre huse gælder i almindelighed det sa. som i de øvr. bornh. byer (se Rønne s. 430). Specielt for bybilledet i Neksø er de mange stendiger om haver og gårde, opsat m. stor akkuratesse af sandstensaffald fra Frederiks Stenbrud. Af enkeltbygninger i bindingsværk skal fremhæves den tidl. amtmandsgård, Storegade 33, samt Bohnsgården m. interessant nyklassisk havestue. Endelig kan blandt de grundmurede bygninger nævnes »Vangegemmerhuset« i byens vestl. udkant, det gl. pakhus ved havnen (byens gl. rådhus, sen. forhøjet med en etage og omdannet til pakhus), sprøjtehuset, opf. af kampesten (opr. militært magasin, »Arsenalet«), samt Stenbrudsgården, opr. inspektørbol. til Frederiks Stenbrud, en lang hvidkalket bygning med barokkens stilpræg. s. 477 Som i Rønne er nybygningerne efter bombardementet 1945 føjet nænsomt ind i det eksisterende bybillede.

Jernbanestationen ved havnen er opf. 1900–01 af sandsten (arkt. M. Bidstrup), endestat. for jernbanen Rønne-Åkirkeby-Neksø. Den er samtidig rutebilstat., udgangspunkt for busruter til Rønne, Dueodde, Svaneke, Gudhjem og Allinge-Sandvig.

Post- og telegrafkontoret i Sparekassens bygn. mod Strandgade.

Havnen. Ved slutn. af 1700t. havde N. kun et lille havnebassin, ca. 0,6 m dybt, ikke stort nok til at rumme den hjemmehørende skibsflåde, der måtte ligge udenfor i læ af to bolværker, der dog ikke ved alle vindretninger gav tilstrækkeligt læ. I beg. af 1800t. blev havnen udv. på initiativ af byens købmænd og borgere og havde 1810 ca. 2 m.s dybde med et 1,9 m dybt indløb. 1878–79 blev på initiativ af konsul H. Munck og under ledelse af ing. H. Zahrtmann anlagt et nyt havnebassin n.f. det gl., sprængt ned i sandstenen. Hertil blev optaget et statslån på 72.000 kr. 1891 forlængedes havnemolerne og i tilknytning til det nye havnebassin blev anl. en tørdok, sprængt ned i sandstenen (den første kommunale tørdok i Danmark, indviet 25/11 1892, omkostninger ca. 30.000 kr., ing. H. Zahrtmann). Dokken lukkes med en flydeport. 1904–05 foretoges nye udvidelser og dybden forøgedes til 5 m. Efter udvidelser i 1914 og 1942–48 består havnen nu af Yderhavnen, dækket af en 100 m lang mole mod nv. og en ca. 350 m lang bølgebryder mod sv., Nordl. Inderhavn (5 m dyb) m. 2 beddinger, deraf den ene til skibe på indtil 200 t. I tilknytning til denne havnedel tørdokken, dybde s. 478 4,3 m (ved dokporten 3,8 m). Ved indløbet til denne del af havnen findes porte, der lukkes i pålandsstorm. S.f. ligger Sydl. Inderhavn, den ældste del (dybde indtil 3,6 m) og i tilknytning til denne en bådehavn (1,4 m dyb) og en fiskerihavn (2,5 m dyb) m. to ophalingsbeddinger for fiskerbåde. Indsejlingen til Yderhavnen markeres af to faste, grønne fyr og på bølgebryderen findes fast rødt fyr og tågesirene. Havnen er i reglen isfri og kan søges i næsten al slags vejr. Den ledes af havneudvalget bestående af borgmesteren (formand) og 4 medl. Ved Nordl. Inderhavns sydkaj ligger Det Østbornholmske Dampskibsselskabs ekspeditionsbygning og havneskur; ruteforb. m. Kbh. og Bornholms øvr. havnebyer undtagen Rønne. Ud for S. Strandvej findes et lille bådeleje, »Søndre Hammer«, i form af en krum stenmole.

Blandt Neksøs industri- og handelsvirksomheder fremhæves: Bornholms Møbelfabrik, Bornholms Konservesfabrik, Langelands Frøavlskompagni’s renseri, tørreri og pakhus, kosangasdepot m. tankanlæg (depot for Bornholm), Andelsmejeri, Dansk Andels Ægeksports pakkeri, andelsfoderstofforening, Fiskernes salgsforening m. isværk, filetfabrik og fiskesalteri, Østbornholms lynfryseri, fiskemelsfabrik (anl. 1954), silderøgerier og sandstensbruddet Frederiks Stenbrud, 1922 købt af De forenede Granitbrud og Stenhuggerier i Rønne.

Indbyggerantallet i N. kbst. var 7/11 1950: 3280 indb. fordelt på 1077 husstande. (1801: 1274, 1850: 1403, 1901: 2523, 1930: 2819).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 340 levede af landbrug m. v., 977 af håndværk og industri, 449 af handel og omsætning, 351 af transportvirksomhed, 173 af administration og liberale erhverv og 589 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 55 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved N. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 2 motorskibe m. 1080 brt., 9 sejlskibe m. motor m. i alt 556 brt.

Skibsfarten på N. omfattede 1953: 519 indgående skibe m. 22.656 t. gods, hvoraf 64 skibe m. 9589 t. fra udlandet, og 519 udgående skibe m. 15.915 t. gods, deraf til udlandet 67 skibe m. 4943 t. Af det udlossede gods var 7132 t. kul og koks, overvejende fra udlandet, 5809 t. gødningsstoffer, hvoraf henved to trediedele fra indenlandske havne, 1329 t. mineralske olier, udelukkende fra indenlandske havne, 1775 t. sten, kalk, cement m. v. hovedsagelig fra indenlandske havne og 5508 t. forsk. stykgods, næsten udelukkende fra indenlandske havne. Af det indladede gods var 3440 t. sten, kalk, cement etc. hovedsagelig til indenlandske havne og 5569 t. stykgods, ligeledes overvejende til indenlandske havne.

Der var i N. kbst. 1/1 1955 i alt 180 automobiler, hvoraf 98 personbiler, 10 drosker, 1 rutebil og 70 vare- og lastvogne samt 4 motorcykler af scootertypen og 35 andre motorcykler. 9 af amtets omnibusruter på fra 2 til 63 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 117 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 711 beskæftigede og 1113 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 7 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 49 beskæftigede og en omsætning på 5,3 mill. kr., 50 detajlhandelsvirksomheder m. 150 beskæftigede og en omsætning på 7,2 mill. kr., samt endelig 10 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 49 beskæftigede og en omsætning på 0,9 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 1.007.000 kr., skatterne indbragte 822.000 kr. (heraf opholdskom.skat 776.000 kr., erhvervskom.skat 2000 kr. og aktieselskabsskat 11.000 kr., ejendomsskyld 19.000 kr., grundskyld 12.000 kr.), afgifter og kendelser 84.000 kr., overskud af vandværker 4000 kr., gasværker 31.000 kr., og af el-værker 16.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 1.002.000 kr., var sociale udg. 290.000 kr., udg. til skolevæsen 112.000 kr., biblioteksvæsen 2000 kr., medicinalvæsen ÷ 52.000 kr., vej- og kloakvæsen 85.000 kr., gadebelysning 13.000 kr., snekastning 3000 kr., off. renlighed i øvrigt 2000 kr., brandvæsen 7000 kr., administration 99.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 3,2 mill. kr., hvoraf 1,5 mill. kr. i faste ejd. og 1,6 mill. kr. i værdipapirer olgn., kom.s gæld 1,1 mill. kr. og legatkapitalen 190.000 kr. Kom.s skatteprocent var 1952/53 10,5, ligningsprocenten 10,00, i 1953/54 11,0 og 10,00. N. havn, der er kommunal, havde i 1952/53 indtægter til et beløb af 189.000 kr., udgifter 159.000 kr. og pr. 31/3 1953 en formue på 1.755.000 kr. og en gæld på 533.000 kr.

I Sparekassen for Nexø og Omegn (opret. 1866) var indskudene 31/3 1954 16,0 mill. kr., reserver 1,9 mill. kr. Nexø og Omegns Bank (opret. 1900) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 0,3 mill. kr., reserver 0,6 mill. kr., indskudene i banken var 7,8 mill. kr.

Neksø udgør i kirkelig henseende eet pastorat under Bornholms østre provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst. Endv. er en valgmenighedspræst, præst for Bornholms østre valgmenighed, bosiddende i N.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer.

N. kbst. har tingsted i N. og hører under 26. retskr. (N. kbst. og Sønder hrd. samt Åkirkeby kbst. m. Svaneke kbst. og Øster hrd. samt Christiansø), 18. politikr. (Bornholm), er bopæl for en dommer; kom. hører under Bornholms amtstuedistrikt m. amtstue i Rønne, Bornholms lægekr. (Rønne), 23. skattekr. (N.), 18. skyldkr. (Bornholms amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. og udgør 6. udskrivningskr., 20. lægd. N. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 20, 22 og 23.

N. kbst. udgør 50. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 18. politikr.

Skove: Neksø Lystskov (40 ha) s.f. byen ved den nu væsentligst til eng omdannede Ferskesø. Skoven, der står på meget mager jord, består af 11 ha løvtræ, overvejende birk, og 29 ha nåletræ. Den gennemkrydses af talr. spadserestier.

Fredede oldtidsminder: I Neksø Lystskov helleristningsstenen Fandens Keglebane med 17 skålgruber (Schmidt. DK. 169f).

På N. udmark ved vejen til Langedeby (Bodilsker so.) ligger Slingestenen el. Bossen (Schmidt. DK. 170). På udmarken en fredet skanse, »Langeskanse« ved kysten.

Historie. Neksø (1346 Nexe, 1429 Nexø; navnet er mul. sammensat af glda. næk, »nøkke, åmand« og glda. sæ, »sø«) nævnes allr. som kbst. 1451 og fik ligesom Rønne sine privilegier bekræftede 1555; i Thurah (Beskr. over B. 165) og Pont.Atlas. (III. 210) siges, at de ældste privilegier (»Bercke Logh«) for byen, som kendes, er givne 1346 af Lunds ærkebisp Peder. Colbergs indb., der handlede på øen og især på N., havde deres egen gildestiftelse i kirken; de havde fri handel og toldfrihed, og til gengæld skulle bornholmerne kunne handle lige så frit i Colberg. Dette sidste overholdtes dog ikke, og 1545 blev der pålagt Colbergerne at svare told i lighed med de andre pommerske stæder. Ved lybækkernes angreb på øen 1510 blev byen afbrændt, og den led også meget ved svenskernes overfald 9/6 1645, da de under Wrangels anførsel beskød og plyndrede den. Under pesten 1654 døde 413 mennesker i byen, 1658 angaves den at have 100 borgere, 1769 var indbyggerantallet 1172; 28/10 1756 hærgedes den af en voldsom ildebrand. Ved N. begyndte de første industrielle sandstensbrud, idet det kgl. Frederiks Stenbrud n.f. byen blev anlagt 1754; det gav byen en del indt., men staten, for hvem det ikke betalte sig, solgte det 1848, og gruben fyldtes efterhånden med vand. Sen. blev der dog anlagt nye stenbrud nærmere ved havnen, og den gl. grube pumpedes læns 1922 til genoptagelse af driften her. Byen har i den nyere tid altid kappedes med Rønne omførerstillingen som kbst.; efter at Rønne 1866 havde fået sit dampskibsselskab, fulgte N. efter 1877 med stiftelsen af det Østbornholmske Dampskibsselskab. – Der drives fra N. et betydeligt fiskeri med anløbsplads for mange fremmede fartøjer. – Byen havde fra 1616 en latinskole, der dog aldrig var betydelig (1621 : 12 elever); 1742 blev den gjort til dansk borgerskole. Et hospital, stiftet af majorinde Sonne, omtales i 1700t.; dets bygning opførtes 1753, og det gav 4 fattige husly og brændsel. – Om bombardementet 1945 se ovf. s. 416 og 472.

N. havde borgmester af det konservative folkeparti 1919–28 og 1942–50, af venstre 1928–42, af socialdemokratiet fra 1950.

Litt.: D. F. Eschricht. Folkelige Foredrag. I. 1855–56. 1–50. Vider. I. 1904–06. 198–212. O. E. Sonne i BornhSaml. 1912. 110–38; 1913. 1–30. K. A. Petersen og M. K. Zahrtmann. Nexø Byes Historie, Bornh-Saml. 1922. 70–116. H. B. Harild. Erindringer om Nexø fra ca. 1860, Jul paa Bornholm. 1937. 8–13. J. Klindt-Jensen. Smst. 1948. 22–23. Peter Frank (red.). Nexø By og Nexø Brugsforening gennem 75 Aar. 1875–21. Februar – 1950. 1950. Aa. Chr. Mørk Hansen. Hjælpen til Rønne og Neksø i anledning af bombardementerne den 7. og 8. maj 1945. 1952.

Forf. M. Andersen Nexø, hvis slægt stammede fra Balke i Bodilsker so., voksede op i N. 1877–83 (jf. Under aaben Himmel, 1935, og For Lud og koldt Vand, 1937). – Forf. Jakob Hansen (f. 1868 i Hasle) havde ligeledes sin barndom i N. (jf. Aug. F. Schmidt i BornhSaml. 1935. 204–11).

I N. fødtes 1766 amtmanden Christian Jespersen, 1772 hans broder forstmanden, sandflugtskommissær Peder Jespersen, 1817 præsten og andelsmanden H. C. Sonne, 1834 prædikanten og forf. Christian Møller.