Øster Lindet sogn

omgives af Rødding og Gram so. samt af Gram hrd. (Jels, Oksenvad og Nustrup so.). Grænserne følger mod s. Gram å, mod ø. Jels å samt den mosefyldte lavning ø.f. Stenderup. Største delen af området tilhører Rødding bakkeø langs so.s s.rand, undt. en kilometerbred flade, en del af hedesletten langs Gram å. Bakkeøens højeste punkt, ca. 70 m, ligger nær so.s v.grænse. Det karakteristiske terræn udmærker sig ved forekomsten af store, fladt kuplede former m. kilometerlange, sammenhængende skråninger fra de kuplede højder mod de lange, svagt hældende lavninger, der er et særkende for største delen af bakkeøerne. Gram å’s hedeflade ligger i en højde af 25–30 m, og i denne har Gram å og Jels å udgravet små dale i et par meters dybde, som ledsages af smalle strimler af eng. Grænsen ml. bakkeø og hedeflade er markeret af en ca. 20 m høj skrænt, stedvis furet af bække, s. 302 som fører op til bakkeøens højereliggende, kuplede former. Denne grænse er også af jordbundsmæssig karakter. Gram å-fladen er dækket af velsorteret smeltevandssand, medens bakkeømaterialet er langt mere varieret. De mest lerholdige dannelser findes omkr. Ø. Lindet. I so.s nordøstl. del er bakkeøen opdelt i strimler af lange nv.-sø.gående dale, langs hvis bund man træffer smalle bælter af kærjorder. So.s bebyggelsesmæssige centrum er Ø. Lindet, som har en meget karakteristisk randbeliggenhed ved bakkeøens s.skrænt på et sted, hvor en lille sidekløft m. forekomster af kildevand skærer sig ind i bakkeøen. Landsbyen danner en bue uden om denne lavning. Landsbyen Mojbøl har en lignende placering, medens den 3. landsby, Stenderup, ligger på den øverste, flade del af den nordligste af kuplerne.

I årene 1955–56 udførtes en regulering af Jels å indtil udløbet af Gram å. Amtsbanen blev nedlagt 1939. S.å. åbnedes landevejen Haderslev-Ø. Lindet-Rødding. Diagonalvejen Kolding-Tønder går gennem so.s nordl. del.

Areal i alt 1960: 3072 ha. Befolkning 26/9 1960: 976 indb. fordelt på 269 husstande (1860: 935, 1910: 882, 1921: 863, 1930: 915, 1955: 1021). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 546 levede af landbr. m.v., 215 af håndv. og industri, 24 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 110 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Øster Lindet (o. 1330 Lynwy; u. 1776) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 398 indb. fordelt på 126 husstande (1955: 383); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 87 levede af landbr. m.v., 170 af håndv. og industri, 17 af handel og omsætning i øvrigt, 13 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 72 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1911, arkt. Gram), centralskole (opf. 1913, udv. 1951 og 1962, arkt. L. P. og Sv. Aa. Aakjær), bibl. (i skolen; opret. 1921; 3500 bd.), forsamlingshus (opf. 1894, udv. 1956, arkt. Sv. Aa. Aakjær), kom.kontor (i sidebygn. til tidl. amtsbanegård), sportsplads (anl. 1959), kro (i tidl. amtsbanegård), filialer af Gram Bank, Andelsbanken, Haderslev Amts og Frøs Herreds Sparekasser, administrationslokaler for Haderslev Vesteramts Mejeriselskab (i nedlagt andelsmejeri), fabrik for færdigfabrikerede huse (ca. 30 ans.), rutebilstat., posteksp. og telf.central; Stenderup (1524 Stenderup; u. 1775, 1782 og 1887 (mosen)) m. eksternatskole m. afdelingsbibl. (i tidl. skole); Mojbøl (*1231 Moddæbøl, 1524 Motbull, Motbwel; u. 1776). – Saml. af gde og hse: Hellet; Stenderup Fælled; Terp (1499 Torppe, 1542 Terp, Terpp; u. 1771–73); Rojbøl (1524 Rottbull, 1542 Rodbwll, Rottbull; u. 1777); Tved (1542 Twedt(t)); Jeskær. – Gårde: Nygd. (122 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 500, grv. 233); Fuglsiggd. (81 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 322, grv. 149); Lille Terpgd. (71 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 311, grv. 141); St. Hovgd.; Stenderupgd.; Jørgensminde; Lauenborg; Petersborg; Dalgd.; Grøngd.; Gyvelagergd.; Dunkærgd.

Ø. L. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, hører under 101. retskr. (Rødding) m. tingsted i Rødding, under 68. politikr. (Toftlund), under Haderslev lægekr., Haderslev amtstuedistr., 78. skattekr. (Frøs og Nr. Rangstrup), amtsskyldkr.s 4. vurderingskr. (Rødding) og a.s 7. folketingsopstillingskr. (Rødding). – So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 136. lægd og har sessionssted i Rødding.

Den lille, i landsbyens sdr. udkant beliggende kirke består af romansk kor og skib af granitkvadre s. 303 og romaniserende teglhængt våbenhus i v. fra 1858 (arkt. Holm) samt en blytækt tagrytter i v. fra 1730. Den romanske sokkel har ujævn, attisk profil m. forkrøpninger ved skibets nu tilmurede døre i n. og s., over hvilke glatte, halvrunde tympana, samt ved præstedøren i korets n.mur. Foran s.døren stod til 1858 et våbenhus af ukendt alder. Af opr. vinduer erkendes nu kun ét i korets ø.væg. De indvendige mure består af rå kamp. Smal triumfbue m. sokkel svarende til ydermurens. En opgang til prædikestolen er før 1631 brudt gennem triumfmuren. Bjælkeloft m. underklædning af brædder. Tagværkerne, af fyr, stammer, bortset fra de antagelig opr. fodremme af eg, fra 1887, da også kirkens blytag erstattedes af skifer og tagrytteren fornyedes helt. På dennes pyramidespir er en vindfløj m. hane, antagelig fra 1731. – Kvadersat, romansk alterbord op ad ø.væggen. Altertavlen består af et gotisk, trefløjet skab og predella m. topstykke, vinger og ret ringe malerier (scener fra Jesu liv, i midtfeltet nadveren), antagelig fra 1729. Tavlen er, som andre inventarstykker, rest. 1957 af Paul Borre og Sigurd Jensen. Oblatæske skænket 1762. De noget defekte alterstager er omtr. som Jegerups 1672 (s. 271). Støbejernsalterskranke 1855. Romansk granitfont m. arkader og menneskehoveder på kumme og fod (Mackeprang.D. 306, 310, 318). Ret primitivt skåret korbuekrucifiks på spinkelt korstræ, istandsat 1954 af Paul Borre og Viktor Steensgaard på grundlag af bevarede rester af staffering. Nyt krucifiks af eg over korbuen, skåret af Jes Lind. Prædikestolen, der er i landlig renæssance 1631 m. arkader og staffering mul. fra 1729, blev 1957 rest., ved hvilken lejlighed det øverste stolestade blev fjernet og dets ø.panel opstillet i korets nv.hjørne som aflukke for præsten. Stoleværk 1928–29 i ungrenæssancestil. På orgelpulpituret ved v.væggen er anbragt et forpanel til et pulpitur 1679 (jf. forsv. indskr.) m. malede arkader og de 12 apostle, rest. 1957. Orgel 1935 fra I. Starup & Søn, Kbh. I tagrytteren en klokke, omstøbt 1900 af H. Ohlsson, Lübeck. På korets n.væg er en trætavle fra o. 1790, hvorpå opregnes bidragyderne til den 1900 omstøbte klokkes anskaffelse, konserveret 1957. På skibets n.væg mindetavler over sgpr. F. Gottlieb (1802–67), af træ, og over sgpr. Andreas Christensen (1871–1945), marmorplade. På Koldinghus Mus. gravtræ over Jakob Damesen, † 1637, m. naivt skåret mand i arkade. I s.dørens niche er indmuret en skriftløs, romansk gravsten m. 2 kors i lavt relief. På den af kampesten indhegnede kgd. er et monument fra 1925 over so.s faldne i 1. verdenskrig, efter tegn. af Niels Hansen Jacobsen.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 690–703.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Peder Thun, † 1783.

Tomten af en nedreven kirke, Hillund kirke, påvises vestligst i so. 1809 omtales stede som hævende sig over den omgivende mark og fyldt m. bygningssten, ligesom man kunne skelne kirkegårdsdiget; nu er alt udjævnet. Da kirken ikke nævnes i kirkelisten i Ribe Oldemoder, må den være blevet nedlagt før ca. 1330.

Lindet Hovgård, tidl. adelsgård. Kaldes også Øster Lindetgård. 1438 nævnes Nicolaus Jensen i Lindet; han tilhørte en adelsfam., der ikke førte slægtsnavn, men benyttede et våben (murgavl), der lignede fam. Hundertmarks, hvorfor den knyttes til denne slægt, skønt våbenligheden kan være tilfældig. Nicolaus el. Niels Jensen efterlod L.H. til sine børn Per og Johanne (1479) og sønnesønnen Thomas Eriksen. Fra Per Nielsens søn Claus Persen kom gden til sidstn.s datter Kirsten el. Karstine, g. m. Jørgen Petersen, der nævnes på gden 1525 og 1543. Hans våben var et delt skjold m. en halv ulv i første, en halv ørn i andet felt. Derefter gik gden over til fru Kirstens mødr. slægt, fra moderen Lene Munk gennem dennes broder Hans Munk til Krogsgds søn Christopher Munk († 1582) til Øster Lindet (1564). Hans datter Marine Munk, g. m. Lauge Huitfeldt, der døde 1590 på L.H., solgte den 1602 til sin farbroder Jørgen Munks søn Frederik Munk til Krogsgård. Godset omfattede da Lindetgård, 4 bol i Øster Lindet by og 1 gd. i Sdr. Farup. S.å. købte Fred. Munk af Christopher v. Buchwaldt på Gram 9 gde og 10 bol i Øster Lindet by. 1614 sælges L.H. til Chr. IV, der bortforpagtede den. 1629 var Hans Becker forp.; 1690 og 1692 havde Hinrich. Chr. Preusser den for 20 rdlr. årl. og i øvrigt fri for ydelser; 1708 Hans Nissen (el. Nielsen), også kaldet Aakier; den var da på 8 otting og en toft. Udsæden var 12 tdr. rug, 3 tdr. byg, 6 tdr. havre og 5 tdr. boghvede; besætning: 12 køer, 28 stk. ungkvæg, 8 kalve, 26 får, 10 heste, 3 føl. 1734 købte Hans Nissen Aakiers enke gden for 900 rdlr. cour., hvoraf dog godtgøres 571 rdlr. for bygningerne, som hun i forvejen ejede. Sønnen Hans Hansen havde gden fra 1775; Jesper Petersen havde den 1781, derefter sønnen Niels Jespersen fra 1785; 1795 blev Marcus Jensen Bock ejer, 1809 sønnen Jens Marcussen Bock, 1812 Niels Petersen, 1851 Marcus Haugaard, 1862 Oluf Petersen Hoyer, 1905 svigersønnen Mathias Mygind, 1916 enken Kirstine Margrethe, 1938 sønnen Oluf Højer Mygind, s. 304 1959 svigersønnen N. Linding Nielsen. Gården, hvis navn nu er St. Hovgård, har et areal på 76 ha.

Nygård, tidl. domæne. Sognefoged Thermann Lauridsen havde 1764 1/2 fæstegd. i Øster Lindet, som hans søn sognefoged Laurids Thermansen overtog 1767 og samtidig sammenstykkede m. en Peter Mortensen tidl. tilhørende 1/2 fæstegd. og en Poul Jensen tidl. tilh. 1/4 fæstegd. Endv. hørte under gden et toftebol. Termen Lauridsen overtog gden 1793, Chresten Termansen 1800, Johann Heinrich Becker 1834, grev Knud Bille Brockenhuus-Schack på Gram 1862. Fæstekvaliteten ophævedes og den 153 ha store ejd. udvidedes 1887 ved tilkøb af 28 ha. Peter Petersen fra Kabdrup har gden 1893–1902, hvorefter den er prøjsisk domæne. Da den danske stat overtager den 1920, er den på 246 ha. Den forhadte ty. forp. Chr. Lempelius opgav forpagtningen 1926 og afløstes af Jens Skau, der 1950 købte stamparcellen på 122 ha. Før 1946 var der udstykket 8 husmandsbrug, 1950–51 yderligere to.

Hovedbygningen, der er opf. 1904 af den prøjsiske stat som bol. for domæneforpagteren, er en grundmuret, gulpudset villa m. bred kvist mod gården.

Fra pgd. udstykkedes 1954 ét husmandsbrug og to tillægsparceller.

Under Gram birk og gods hørte en del ejendomme i Ø. Lindet by, herunder Nygård. 1761 havde Gram gods 4 kvartgde, alle Nygram-fribønder, og 1 hus i Ø. Lindet by, o. 1825 4 gde og 3 gdparceller. Resten af so. tilhørte kronen, som o. 1710 havde 13 helgde, 1 totrediedelsgd., 24 halvgde, 1 trediedelsgd. og 10 kvartgde. De var alle fæstegde. Hertil kom 11 toftefolk og 8 landbol. Den kgl. del af so. var da ansat til 8 35/36 plov (JB). O. 1825 havde kronen 6 helgde, 1 totrediedelsgd., 3 femottendedelsgde, 6 halvgde, 5 treottendedelsgde, 9 trediedelsgde, 2 kvartgde, 8 sjettedelsgde og 8 ottendedelsgde samt 17 kåd i so. Den samlede udsæd på de kgl. og på Gram-ejendommene var da: 146 tdr. rug, 188 tdr. havre, 62 tdr. byg. Kreaturholdet var: 225 malkekøer, 259 ungkreaturer, 122 heste, 222 får og 31 svin. Antallet af skattetdr. var 1958 for kronens og 156 for Grams ejendomme (v. Rosen).

If. Pont.Atlas blev præstegd. afbrændt af brandenborgerne og først genopbygget efter 1735.

1231 ejede kongen 3 mk. sølv i Mojbøl.

Peder Thun (1708–83), den første, der vovede at foretage kokoppeindpodning (på sine egne børn), var præst i Ø. Lindet.

En genforeningssten er 1930 rejst ved forsamlingshuset.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Rødding herredsfogderi, fra 1889 under Rødding amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Mojbøl (m. Lauenborg, Røjbøl og Tved), Stenderup II (m. Terp) og Ø. Lindet. 1878 indlemmedes Mojbøl kom. og 1883 Stenderup II i Ø. Lindet kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Rødding, derefter eget personregisterdistr.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 149 da., 6 ty.; 1884: 97 da., 11 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 536 da., 25 ty. (tilrejsende 151 da., 18 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 288 da., 3 ty.; 11/4 1924: 305 da., 7 ty., 24 S.; 2/12 1926: 293 da., 6 ty., 38 S.; 24/4 1929: 285 da., 3 ty., 50 S.; 16/11 1932: 308 da., 6 ty., 71 S.; 22/10 1935: 321 da., 5 ty., 83 S.; 3/4 1939: 457 da., 6 ty.; 28/10 1947: 475 da., 2 ty.; 5/9 1950: 459 da., 3 ty.; 22/9 1953: 498 da., 5 ty.; 14/5 1957: 500 da., 5 ty.; 15/11 1960: 505 da., 2 ty.; 22/9 1964: 497 da., 2 ty.

Voldstedet »e Holm« er anlagt på v.spidsen af landtangen ml. Jels å og Gram å. Ca. 40 m af tangen er afskåret ved en buet grav, så der er dannet en uregelmæssig borgbanke, til de andre sider omgivet af enge. Stedet hed tidl. Kongens Holm, og endnu 1809 omtales mur- og kampesten i grunden.

På Hedeagre ca. 800 m n.f. Mojbøl kan på dyrket mark påvises sporene af en forskansning, der 1809 beskrives som en 2,5 m høj og 3–4 m bred vold omkr. et firkantet, 50 × 32 m stort areal.

1809 omtales et tvedelt voldsted Elmtved. Det har ligget s.f. Ø. Lindet by ved Gram å, men er i dag udslettet og ikke nøjagtig lokaliseret.

Fredede oldtidsminder: 7 høje, hvoraf to er ret store: En v.f. Mojbøl og en i so.s nø.hjørne, hvor der af en gruppe på 7 høje nu kun er én tilbage. – Sløjfet el. ødelagt: 37 høje, hvoraf de s. 305 fleste lå omkr. Mojbøl og Rojbøl. I en højtomt ved Mojbøl er der fundet en ældre bronzealders dupsko og lerkar.

I Ø. L. so. fødtes 1777 skuespilleren og oversætteren Peter Foersom.

Litt.: Et sønderjysk forsamlingshus. 1946.