Skt. Hans sogn

(Skt. H.-Skt. Olai kom.) omgives af Skt. Olai so., Hjørring kbst., igen Skt. Olai so., Børglum hrd. (Hæstrup og Rakkeby so.) samt Harreslev, Vennebjerg og Skallerup so. Fra bakkerne ved skellet til Hjørring falder terrænet svagt mod v., og sa. vej strømmer vandløbene, som trods deres lidenhed i vandføring har udgravet sig ret markerede dale. Ved det vestl. so.skel støder de til Liver å (1375 Lygeraa), som i en anselig dal løber mod n., og som ved Åstrupgd. modtager tilløb fra Hæstrup Møllebæk, der danner skel til Børglum hrd. Den særdeles jævne flade er hævet havbund fra senglacialtiden, og med en jordbund, der veksler ml. ler og fint sand. Det sidste er hist og her blæst sammen i klitter, som dog er beplantede (Bagterp plantage). Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hjørring, Hjørring-Løkken-Åbybro og Hjørring-Hirtshals samt hovedvejene A 11 og A 14.

Areal i alt 1955: 2411 ha. Befolkning 1/10 1955: 2516 indb. fordelt på 749 husstande (1801: 386, 1850: 748, 1901: 1086, 1930: 1606).

Skt. Hans kirke (1553 Sancti Hans Kiercke) og præstegd. (opf. 1955) ligger i Hjørring by. – I so. ligger Bagterp (1335 Bakkæthorp; u. efter 1804) m. centralskole (opf. 1947; arkt. Bertel Jensen; fresko i forhallen af Asbjørn Olesen, skænket af Ny Carlsbergfondet 1957–59) m. idrætsplads, Halvorsminde efterskole, forsamlingshus (opf. 1918; arkt. Vejby Christensen), alderdomshjem (opf. 1959, arkt. Bertel Jensen), Jyske Tøjhus (grl. 1939; hed 1939-51 Jydske Arsenal) og forsøgskernecentralen »Vendsyssel« (opret. 1954, overgået til andelsselskab 1958); Gjurup (1335 Gyurræthorp; u. 1797) m. telf.central; Krustrup (1456 Crukstrop; u. 1799) m. maskinstat.; Vandsted (*1319 Wanstath, 1325 Watnstath); Høngårde (*1471 Hiørnn gaard); Krustrup Hede. I so. findes en del forstadsbebyggelse til Hjørring, således langs Ålborgvej – bymæssig bebyggelse m. 1955: 1102 indb. fordelt på 336 husstande (1930: 243 indb.) – og i Skt. Knuds By – bymæssig bebyggelse m. 1955: 462 indb. fordelt på 165 husstande (1930: 265 indb.); fordelingen efter erhverv i de to forstadsbebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 113 levede af landbrug m.v., 520 af håndværk og industri, 184 af handel og omsætning, 84 af transportvirksomhed, 93 af liberale erhverv og administration, 138 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 30 ikke havde givet oplysning om erhverv – Gårde: Hovedgd. Åstrup (*1302 Ostorp, 1406 Asædorp) (27,6 tdr. hartk., 195 ha; ejdsk. 572, grv. 273); Vanggd. (10,3 tdr. hartk., 119 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 265, grv. 139); Lundergd. (1375 Lundgard, 1401 Lundergarth); Lunden (1638 Lund); Åstrup Møllegd. (1406 Asædorpæ møllæ); Golde (1484 Galwen, 1508 Gallen); Jonstrupgd. (1480 Jonstrvpp); Tvevang; St. Bejt. – Ved Åstrupvej ligger Hjemmeværnsgården.

Skt. Hans so., der sa. m. Skt. Olai so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Hjørring og hører under 78. retskr. (Hjørring), 52. politikr. (Hjørring), 48. lægekr. (Hjørring), Hjørring amtstuedistr. med amtstue i Hjørring, 57. skattekr. (Hjørring), 18. skyldkr. (Hjørring amtsrkr.) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Hjørring). So. udgør 5. udskrivningskr., 487. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Den hvidkalkede kirke ligger i Hjørring by, i den gl. bydels nordl. udkant, og består af senromansk kor og skib med lille, nymodens våbenhus i s. Den er den største og bedst bevarede inden for den vendsysselske gruppe af senromanske teglstenskirker (Aarb. 1914. 139 ff.). Koret, der overvejende er opført af granitkvadre, har sikkert fra første færd haft apsis, og det er formodentlig noget ældre end det rummelige skib, der så godt som udelukkende er bygget af røde munkesten med rige dekorative enkeltheder i form af gruppens vanlige lisener og rundbuefriser, som her er gennemført med stor regelmæssighed. Mens s.døren er omdannet, står den tilmurede n.dør smukt bevaret i en bred lisen, fladbuet med rundbuet, tomt tympanonfelt. Endnu i senromansk tid er apsiden fjernet, og koret fik mod ø. to høje, smalle vinduer. Skibet har bevaret sit bjælkeloft, mens der i koret i sengotisk tid er indsat to krydshvælv. En lille fladbuet dør nø. i skibet genåbnedes 1959. Det meste af v. gavlen er ommuret med små sten 1780. Det lille, tøndehvælvede våbenhus er fra midten af 1800t. Over dets yderdør er indsat en vistnok romansk kvader med uklart slyngornament. – På skibets n. væg fremdroges 1875 et meget smukt højgotisk kalkmaleri fra o. 1350, Skt. Christoffer bærende Jesusbarnet, restaureret af J. Kornerup og genrestaureret 1914 af E. Rothe. Andre kalkmalerier fra sa. tid overhvidtedes atter. På korhvælvene fremkom 1958 sengotiske ornamenter, der dog ikke kunne bevares. – Anselig altertavle i renæssance fra 1612 af Niels Ibsen (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 1911. 74), restaureret 1959 (J. Th. Madsen). Barokstager o. 1650, deponeret fra Skt. Catharina. Fonten har romansk kumme, af Roskilde-type, skænket 1917 af Nationalmus. i stedet for en 1900 fra Nyborg kirke afgivet (V. 602), på ny fod af billedhugger Gøderum. Sydty. fad o. 1575 med roset. Korbuekrucifiks o. 1450 i Nationalmus. Prædikestol fra 1602, karnaptype af Niels Ibsen. Klokken, der hænger på v.gavlen, er fra 1929, Smithske Støberier. Resens Atlas viser et klokketårn el. en klokkestabel, sikkert den, hvori byens klokke en tid var ophængt. – Under koret en lukket gravhvælving, sidst benyttet af fam. Bugge til Bøgsted, ryddet 1881, da der ved kirken opsattes et marmormonument over de begravede.

Åstrup tilhørte kort før midten af 1300t. hr. Henrik Nielsen (Panter) († senest 1354), der ikke selv synes at have efterladt sig børn, men hvis arvinger blev broderen hr. Ove Nielsen (Panter)’s to sønnesønner Thorsten Nielsen (Panter) og Jon Nielsen (Panter) samt Thomas Troelsen (Sehested) og Henrik Stigsen; disse måtte 1354 p.gr.af deres brøde efter loven afstå Ågård og ml. m.v. til kong Vald. IV Atterdag († 1375). Endnu 1406 måtte en del adelige afstå deres rettigheder i Å. el. erkende ingen ret at have i denne gd., nemlig de fire søskende Bugge Nielsen (Gyldenstierne) († tidligst 1446), hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) († tidligst 1409), hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Ågård m.v. († senest 1455), Kathrine Nielsdatter (Gyldenstierne), enke efter Strange Pedersen (Strangesen), fru Susanne, enke efter ovenn.s broder Gotskalk Nielsen (Gyldenstierne) og samtidig i et tidligere ægteskab moder til efterfølgende tre brødre Niels Eriksen (Banner (Høg)) til Skarregård († tidligst 1438), Jens Eriksen (Banner) til Langtind († senest 1444) og rigsråden Brune Erik Eriksen (Banner) til Vinstrup (Ø. Flakkebjerg hrd.) († senest 1443), sidstn.s svigersøn hr. Stig Munk til Nørgård (Nørre hrd., Salling) samt rigsråden hr. Elev Elevsen (Bild) († tidligst 1408). Biskop Peder af Børglum († tidligst 1425) må have haft Å. som len. Peder Grøn († tidligst 1452), der 1430 kaldes forsprecker for Åstrupgård, har mul. været kgl. foged her. 1461 var rigsråden hr. Anders Nielsen (Banner) til Vinstrup og Asdal († 1486) kgl. lensmand her, 1511 havde Gert Eriksen (Løvenbalk) til Avnsbjerg († tidligst 1517) Å. len, som 1517 med tilliggende so. for 800 gylden pantsattes hr. Niels Høg (Banner) til Eskær († 1524). 1520 lagdes lenet under Ålborghus. Å. forblev til 1660 et kgl. len, hvorunder Vennebjerg og Jerslev herreder lå. Lensmænd var 1523–25 biskop Stygge Krumpen († 1551), 1525–27 Erik Olufsen (Gyldenstierne) († tidligst 1536), derefter hr. Ove Vincentsen Lunge til Tirsbæk m.v., fra 1528 på livstid. Efter hans død 1540 havde hr. Erik Krabbe til Bustrup m.v. det som pantelen til sin død 1564, derefter enken Margrethe Reventlow († 1606) til 1566. Admiralen, sen. rigsråd Peder Munk (Lange) til Estvadgård fik derefter lenet i pant for 5000 dl. til 1574, da det indløstes s. 178 og overlodes admiralen Henrik Knudsen Gyldenstierne til Ågård († 1592) frit. Det overdroges dog allr. 1576 til hans broder Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg m.v. († 1616), der beholdt lenet – nu snart på afgift – til 1595. De flg. lensmænd (Hannibal Gyldenstierne til Restrup († 1608) 1595–97, rentemester, sen. rigsråd Enevold Tygesen Kruse til Hjermeslevgård (Børglum hrd.) († 1621) 1597–1600, Bendix Rantzau 1600–07 og dennes svigersøn Axel Galt til Tyrrestrup m.v. til sin død 1614 havde kun Å. len i kortere perioder. 1614 forenedes det med Ålborghus len, men udskiltes igen 1630, da kaptajn Jørgen Orning til Eget og Skårupgård († 1644) forlenedes med det. De flg. lensmænd var landkommissær Manderup Due til Halkær m.v. († 1660(?)) 1646–50, Henrik Below d. Y. til Spøttrup og Hvidstedgård († 1674) 1650–53 og Malte Sehested til Rydhave († 1661) 1653–61. Hans enke Margrethe Reedtz († 1697) aflagde regnskab for Å. amt til 1/5 1662; men hofmønsterskriver Johannes Boysen fik 1661 (skøde n.å.) udlagt med adelig frihed hovedgden Å. (40 5/8 tdr. hartk. à 60 rdl. pr. td.) med underliggende bøndergods (821 7/8 tdr. hartk. à 50 rdl. pr. td.) og tiender (354 tdr. hartk. à 50 rdl. pr. td.) samt gæsteri (6 1/4 tdr. hartk. à 50 rdl. pr. td.) for 62.108 1/2 rdl. Denne måtte dog allr. 1663 ved udlæg afstå godset til gehejmeråd Erik Krag til Bramminge m.v. († 1672), som 1669 mageskiftede det for Selsø gd. og gods til den 1656 adlede hofmarskal Joakim Fr. v. Pentz († 1682). Hans datter Frederikke Amalie v. Pentz († 1702, g. m. amtmand Ove Lange til Fritsø († 1692)), skrev sig 1683 til Å., søsteren Eva Margrethe v. Pentz († 1727, g. m. Otto Kruse til Balle m.v. († 1699)) 1685 til Å. (1688: 34,94 tdr. hartk. m. 235 tdr. land dyrket areal); men det var deres broder Adam Ernst Chr. v. Pentz († 1729 i Sæby), der overtog gd. og gods, som han dog allr. 1695 (35 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. en del gods skødede til forpagter på Hvidstedgård Poul Iversen (Wilholt). Denne overdrog 1722 Å. hgd. (36 1/2 tdr. hartk.), Overklit hgd. (12 5/8 tdr. hartk.) m. ml. (1/2 td. hartk.), tiende (24 tdr. hartk.) og fæstegods (321 1/2 tdr. hartk.) til sønnerne Iver Poulsen Wilholt († 1762) og Laurids Henrik Wilholt; fra dem kom godserne 1736 ved indførsel til amtsforv. Lars Borch Hauch til Nørre Elkær († 1739); hans enke Marie Bertelsdatter Hauch døde s.å., og 1740 solgtes Å. hgd. og gods (i alt 270 5/8 tdr. hartk.), Overklit (12 5/8 tdr. hartk.) m. 24 tdr. hartk. tiender og 64 1/4 tdr. hartk. fæstegods samt 46 1/8 tdr. hartk. strøgods på auktion for 14.910 rdl. grov. kur. til Chr. Fr. greve Levetzow til Restrup, som 1746 lod opføre borggård og ladebygninger af mur- og bindingsværk (jf. Pont.Atlas. V. 1769. 319f.). Godserne indgik i det 1756 af Chr. F. Levetzow oprettede stamhus Restrup, der efter hendes død 1775 tilfaldt kmh. Iver Rosenkrantz, fra s.å. med navnet Rosenkrantz-Levetzau († 1787), som 1779 fik kgl. bevilling at afhænde Å. og Overklit fra stamhuset, mod at Nørlund optoges i dette. 1785 (skøde n.å.) overdrog han da Å. og Overklit for 61.000 rdl. til kancelliråd Christen Sveistrup († 1797), som ved auktion 1793 solgte de to gde med tilliggende bøndergods o.a. for 45.020 rdl. til kbmd. Nicolaj Brorson Agerbech og Chr. Svendsen. Sidstn. døde kort efter, og hans enke afstod da købet, hvorefter Agerbech fik skødet alene. Efter hans død 1798 skødede enken Karen Mikkelsdatter Agerbech, f. Aagaard († 1805) Å. og Overklit samt tiender (51 tdr. hartk.) og gods (182 3/8 tdr. hartk.) for 58.000 rdl. til brodersønnen, exam. jur. Michael Aagaard († 1821 som ejer af Baggesvogn). Denne solgte 1815 (skødet dateret 1819 i henh. til købekontrakten) Å. for 125.000 rbdl. s.v. til sgpr. til Harreslev, Sejlstrup og Rakkeby Otto Rafn († 1836) og købmand i Ålborg Frans Holm, der dog straks afstod den til propr. Christen Chr. Nielsen († 1836), som 1818 fik kgl. bevilling at udstykke hovedgden, der i de flg. år handledes flere gange. 1836 erhvervedes den (27 5/8 tdr. hartk. hovedgdstakst +6 3/8 tdr. kontribuabelt hartk.) for 25.000 rbdl. af propr. Jens Mathias Jørgensen. 1840 skødedes Å. til konsul Christoph Græbert (sen. til Odden, † 1866), der havde bortkontraheret gden til gartner Georg Henrik Kock, Frijsenborg. 1841 solgtes den for 54.000 rdl. til exam. jur. Thierry Peter Tutein († 1892). 1855 overgik den i propr. Niels Gleerups eje, 1856 (m. 41 tdr. hartk.) kom den for 112.000 rdl. til holsteneren Stoppel, og siden fra ham videre til C. v. Hillebrandt, Osterrade (ved Rendsborg), som 1874 solgte ejendommen for 121.000 rdl. til branddir. Hans Peter Jansen Hasselbalch († 1916) og broderen godsejer Bartholomæus Hasselbalch (sen. til Linderumgård) († 1917), af hvilke førstn. 1881 blev eneejer. Han solgte 1907 Å. (m. 31 1/2 tdr. hartk.) samt afbyggergden Tvevang (m. ca. 10 tdr. hartk.) for 285.000 kr. til familieaktieselskabet »Åstrup Hovedgård«. Hans søn godsejer Johs. Thorlund Hasselbalch († 1947) var en tid administrerende direktør for dette, men erhvervede 1919 Å. til ejendom. Gden ejes fra 1936 af hans svigersøn E. Aas.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 285–89. DLandbr. VII. 1935. 236–38. Fr. Nielsen. Vendsyssel og Vendelboerne for et halvt Hundredaar siden. Erindringer fra min Barndom. 1880, især 22 f. Th. Hauch-Fausbøll. Slægten Hasselbalch. 1930. 178–82. 245. Vilh. la Cour i Jyllands-Posten 30/7 1960.

Umiddelbart V.f. Aastrup Lade, paa den brede NV.spids af en Ryg, der strækker sig langs Liver Aa, ligger et betydeligt Voldsted, bestaaende af en rund Banke omgivet af en Ringgrav, der formodentlig altid har været tør. Voldstedet er nu græsklædt, og til Trods for at det har været Genstand for nogen Udjævning i Tidens Løb, maa det dog efter sin Type, der synes at tillade en Datering til tidlig Middelalder, betragtes som et af Vendsyssels interessanteste Borganlæg. Borgen synes opr. at have været et kgl. Anlæg.

Tvevang er en af byggergd. fra Åstrup hovedgd. (s.d.); den overgik (m. 10 tdr. hartk.) 1907 sa. m. denne til det Hasselbalch’ske familieaktieselskab» Åstrup Hovedgård«, men overtoges 1918 sa. m. Åstrup af godsejer Johs. Thorlund Hasselbalch som dennes ejendom. Nuv. (1959) ejer er propr. Oluf Thomsen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 241 f.

I Krustrup havde Børglum bispestol en gd., som biskop Jep Friis 1456 overlod Maren Pedersdatter, enke efter væbner Anders Thomesen af Ormholt (Dronninglund hrd.), og hendes søn Lars Nielsen for begges livstid, da hun overdrog Ormholt til bispestolen.

Krustruplund (1475 blot Lwndh) nævnes 1408. 1468 og 1475 skrev væbner Per Berg sig til K. Ejendommen opdeltes efterhånden ved arv. 1469 skødede jomfru Inge Bergsdatter til Guds Legems alter i Skt. Catharina kirke i Hjørring al den arv og rettighed, hun havde i K., og alt andet gods for klæder og føde, så længe hun levede, og for sjælemesser efter sin død. 1474 og 1476 pantsatte Maren Pedersdatter på K. al den rettighed i K., hun havde arvet efter sine forældre, til sin søstersøn, »beskeden mand« Jens Poulsen, som 1480 og 1484 skrev sig i K. 1477 og 1480 oplod hun imidlertid sine rettigheder i gden til Mourids Nielsen (Gyldenstierne) til Ågård († 1503 el. 04). 1481 solgte Anders Berg, der førte en rose i sit våben (Thiset. AS. F. XXXIII 8), sin arvedel i K. til hr. Mourids, og 1496 solgte Christern Berg i Nørlev, der ligeledes førte en rose i sit våben (Thiset. AS. F. XXXIII 9) og mul. var sidstn.s broder, sin arvedel i gden til samme. 1493 bevidner Niels Poulsen (m. et anker i sigilfeltet) og Maren Pedersdatter, Niels Pedersens enke, at hr. Mourids havde betalt alt, hvad han skyldte dem for ejendommen i K. 1500 vidnedes det, at K. var hr. Mourids’ rette eje og købte køb. 1504 kunne Per Berg i Vennebjerg, der også førte en rose i sit våben (Thiset. AS. F. XXXIII 10), skøde fru Margrethe Turesdatter Bielke til Ågård († 1507), enke efter hr. Mourids Nielsen (Gyldenstierne), sin arvedel, en fuld broderdel, deri. – Under en strid 1476 ml. ovenn. slægt Berg og slægten Vorn vidnede magistraten i Hjørring, at de Vorn’er var alle brydemænd (ɔ: fæstebønder), men Berg-slægten gode riddersmændsmænd (ɔ: væbnere), der alle var kristnede og døde i Hjørring (jf. C. Klitgaard. Hjørring Bys Hist. indtil det 19. Aarh.s Midte. 1924. 17).

Vandsted nævnes tidligst 1319; den var o. 1650 en landsby med 3 gde, der 1685 af jomfru Ingeborg Christine Pentz († 1719) sammenlagdes til en ukomplet sædegd., hvortil hun lod opføre et teglhængt stuehus. Hun var g. 1. m. justitsråd Henrik Bille til Mejlgård († 1708), der 1692 skødede V. (19 tdr.hartk.) med en del gods til Peder Jensen Holst til Bøgsted († 1713), hvis enke Anne Jørgensdatter Hald nævnes dertil 1717. Gden lå derefter under Bøgsted til 1789 og var bortforpagtet. 1718 beboedes den af sen. borgm. i Viborg, landsdommer Arnold Chr. Dyssel († 1763), fra 1729 af Anders Pedersen Brønsdorph († på V. 1733) med hustru Beate Sofie Holst († på V. 1734). 1789 solgte Enevold Bolvig V. til kancelliråd, prokurator Chr. Sveistrup til Åstrup († 1797), der 1793 videresolgte V. på auktion til Frands Jacobsen († 1818), som 1799 afstod den (19 tdr. hartk.) til Arent Hassel Rasmussen til Sejlstrup; han udstykkede 1799 V. Den største af parcellerne blev den sen. Vanggård (se ndf.), mens hovedparcellen (7 1/2 tdr. hartk.) solgtes til Søren Jacobsen, Lundergård. Siden kom Vandsted til Chr. Christensen Ladefoged († 1861), der 1829 fik hartk. nedsat til o. 5 1/2 tdr. og bortsolgte 3 parceller. Hans søn Peder Chr. Christensen († 1886) og fra 1880 dennes søn Martin Pedersen ejede siden V., som 1883 købtes af kbmd. Laurids Schibsbye, Hjørring († 1899). Hans søn Søren Schibsbye havde V. fra 1903, frasolgte 1914 en hovedparcel og byggede en ny ejendom Vandstedlund, fra 1918 ejet af folketingsmand J. S. Vanggaard († 1945).

Litt.: J. S. Vanggaard. Vandsted og Vanggaard, AarbVends. XI. 1935–36. 365–84.

Vanggård er en 1799 udskilt parcel af Vandsted (s.d.) og erhvervedes 1799 m. 10 1/4 tdr. hartk. for 2000 rdl. kur. af Frantz Jacobsen († 1818). (Navnet V. nævnt 1. gang 1806). Hans enke måtte 1821 p.gr. af skatterestancer sælge gden på auktion. Køberen Nicolaj Schierup døde 1825, hans enke Sophie Hedevig Schierup, f. de Linde n.å. Efter auktion 1826 kom gden til Chr. Andersen og fra ham 1830 til den ansete prok., sen. stænderdeputeret Niels Juel († 1843). s. 180 Enken Ida Sofie Juel, f. Achton († 1878) solgte 1844 V. for 6500 rbdl. sedler til Peter Julius Degner af Fuglsig, efter hvem den 1885 overtoges af sønnen af sa. navn P. J. Degner († 1908), som 1901 på tvangsauktion måtte sælge den til landbrugskand., sen. folketingsmand og statsrevisor Jens Sørensen, der efter gden tog navnet Vanggaard. 1918 solgte han denne til svogeren Niels Bisgaard, Ulstrup, og dyrlæge A. C. Nygaard-Hald, Hjørring. Efter sidstn.s død fik Vanggaard igen part i gden, fra 1923 sa. m. Erik Pape, som 1929 blev eneejer. – Om spøgeri på V. se J. S. Vanggaard: Oplevelser. Mennesker. Synspunkter. 1945. 81f.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 243 f. J. S. Vanggaard. Vandsted og Vanggaard, AarbVends. XI. 1935–36. 365–99 og sa.s ovenn. erindringer.

Lundergård var i middelalderen en hovedgd. 1375 pantsatte væbner Peder Stur, der førte 3 sværd i sit våben og endnu nævnes 1394, og væbner Siverd Jenssøn til hr. Johannes (ɔ: Niels) Strangesen (Bild) deres gd. Lundgård i Winberg hrd. i Christi so. (således benævnt endnu 1447). 1401 skødede fru Gyde, Peder Sturs efterleverske, gden med alt sit tilliggende til dronn. Margrethe. S.å. skødede Elline Bugge, enke efter marsken hr. Christiern Vendelbo († senest 1401), den sa. gd. til dronningen; mul. har begge haft rettigheder i gden. 1688 havde L. 10,64 tdr. hartk. med 78 tdr. land jord under plov. 1783 ejedes gden af propr. Chr. Svendsen, hvis søn stænderdeputeret Niels Christensen († 1855) sen. ejede den, ligesom dennes svoger Lars Peter Haugaard († 1849). Sidstn.s datter Katrine Johanne Haugaard († 1896) bragte ved ægteskab gden til købmand Fred. Ferd. Ifversen, Hjørring († 1876). Deres søn Laurits Peter Ifversen ejede siden L., der nu havde 19 1/4 tdr. hartk. – 1907 solgtes den for 225.000 kr. til et konsortium til udstykning; derefter bortsolgtes mere end halvdelen af L.s jord til et teglværk, et gartneri, en planteskole, en gd. (22 ha) og et husmandsbrug (11 ha).

Litt.: AarbVends. XI. 1935–36. 374 f. Jf. JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 227. DLandbr. VII. 1935. 240.

Østergård i Bagterp købtes 1675 af den lærde bonde Peder Larsen Dyrskjøt.

I so., uvist hvor, har ligget en landsby Rørikstorp (1375 Ryrikstorp). Under Åstrup hgd. nævnes 1662 Ledhuset.

Skove: Bagterp plantage ved Ålborgvejen, s.f. Hjørring, er anl. af amtsrådet (ca. 1890); dens vestl. del er købt af staten, som her har anlagt Jydske Tøjhus. Den østl. del ejes af propr. Holst, Vrejlevkloster. Her har Skt. Hans-Skt. Olai kom. 1959 opført det kommunale alderdomshjem Skovgården.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker, men der har været 14 høje. På Vanggårds mark langs Liver å findes en boplads fra ældre stenalder (gudenå-kultur). Ved Bagterp er fremkommet et betydeligt offerfund fra ældre bronzealder, bestående af 4 økser og 6 spydspidser; ved Krustrup er fundet to yngre bronzealders halsringe. Flere steder, således ved Høngårde, Gjurup og Vanggård, er der fundet stensatte grave fra ældre romersk jernalder.

Litt.: Aarb. 1914. 343.

Ved pløjning på Vanggårds jord fandtes 1928 36 nederlandske og tyske rigsdalere fra tiden 1575–1639.

I Skt. Hans so. fødtes 1874 politikeren, gdr. J. S. Vanggaard.