Snedsted sogn

(S. kom.) omgives af Stagstrup, Harring, Hørsted og Sønderhå so. samt Hundborg hrd. (Nørhå, Hundborg, Kallerup og Skjoldborg so.). Grænsen til Hundborg hrd. dannes til dels af Hundborg mose og Årup å. Det især mod ø. ret stærkt kuperede terræn kulminerer i Gersbøl bjerge med Palleshøj (53 m). De fleste af bakkerne har leret og god, frugtbar jordbund undtagen ved Gersbøl plantage (ca. 25 ha, anlagt 1892), der er so.s eneste skov. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Snedsted stat.) og landevejen fra Vilsund til Stenbjerg.

Areal i alt 1955: 1989 ha. Befolkning 1/10 1955: 1913 indb. fordelt på 603 husstande (1801: 505, 1850: 992, 1901: 1309, 1930: 1653). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 802 levede af landbrug m.v., 517 af håndværk og industri, 176 af handel og omsætning, 80 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv og 213 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 23 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Snedsted (1263 Snestath; u. 1796) stationsby – bymæssig bebyggelse med 1955: 980 indb. fordelt på 342 husstande (1930: 639 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 78 levede af landbrug m.v., 425 af håndværk og industri, 160 af handel og omsætning, 80 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv og 157 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1959, arkt. J. Foged, Thisted) m. sognebogsaml. (opret. 1920; 3400 bd.), forsamlingshus, missionshus (opf. 1889), De gamles Hjem (opf. 1952, arkt. J. Foged; 27 pl.) m. kom. kontor, det kommunale lystanlæg Slotsparken, sportsanlæg m. idrætshus, biograf, gæstgivergård, filial af Andelsbanken og af Handels- og Landbrugsbanken i Thisted, Snedsted-Nørhå Sparekasse (opret. 1904; 31/3 1960 var indskuddene 4, 1 mill. kr., reserverne 196.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1896, fl. udvidelser), mølleri, møbel- og madrasfabr. Helja, papirvarefabr. Niry A/S, savværk, jernbanestat., posteksp. og telf. central. – Saml. af gde og hse: Årup (1413 Aardorp, 1450 Oordrop; u. 1793) m. hønseri; Årupmølle (1414 Ardorppe mølnæ); Elsted (*1484 Elstedt, 1509 Ælsteth; u. 1795); Bersted (*1518 Birckstedt; u. 1798); Gersbøl (1664 Giersbøll; u. 1796) m. grusgrav og hønseri. – Gårde: Bundgd. (1580 Bundgaardt).

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, hører under 81. retskr. (Thisted) og har tingsted i Thisted, under 53. politikr. (Thisted), 51. lægekr. (Thisted), Thisted amtstuedistr. m. amtstue i Thisted, under 60. skattekr. (Hassing m.fl. hrdr.s), 19. skyldkr. (Thisted amtr.kr.) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Hurup). So. udgør 5. udskrivningskr., 576. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken, der hegnes af gl. kampestensdiger, består af hvidkalket tårn mod v., skib og kor m. apsis samt nyere våbenhus mod s. Dens romanske kerne (skib, kor og apsis) er af tilhugne s. 617 granitkvadre m. skråkantsokkel, under apsiden en delvis omsat dobbeltsokkel. Begge skibets døre er bev., n.døren dog tilmuret siden 1718. Der er ingen sikre spor af opr. vinduer, men enkelte løse vinduesoverliggere er opstillet ved tårnet. Kirken har formentlig haft romansk tårn, hvorpå talr. kvadre og profilsten i de sen. bygningsafsnit tyder. Det nuv. tårn, hvidkalket og kronet af teglhængt pyramidetop, er fra sengotisk tid o. 1500 og har hvælvet nedre rum, der åbner sig mod skibet m. en spidsbue; 1933 byggedes tårntrappe, og taget fornyedes (årst. i vindfløjen). Våbenhuset, som er opf. 1883, har i s.gavlen indmuret et romansk kapitæl, mul. fra den ældre, dobbelte tårnbue. Det murede alterbord har romansk granitplade m. helgengrav og et forsidepanel fra o. 1600. Altertavlen er et stokværkdelt billedskærerarb. fra o. 1670 m. ottekantet maleri i hovedfeltet, Nadveren, malet 1710 af J. J. Thrane. Firkløverformet font af granit (Mackeprang. D. 169) m. messingfad fra o. 1575. Et kor buekrucifiks m. sidefigurer fra o. 1500 er nu anbragt på skibets n.side. Prædikestolen er i renæssance fra 1603 (malet årst.) m. koblede søjler i kanterne og i felterne malede brystbilleder, Kristus og evangelisterne. Af det gl. stoleværk er talr. gavle bev. fra tiden 1680–90; fra sa. tid en degnestol, nu ved orgelet. Kirken blev istandsat og altertavlen nystafferet 1933 (arkt. Jens Foged). En romansk gravsten er indmuret indvendig i tårnrummets v.væg.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 471–81.

Årup og Å. mølle ejedes af Bo Dyre (af slægten Due med en ørn i skjoldet) til Veksø. Han døde vist før 1398, og Å. tilhørte 1413 hans datter Kirstine Due, enke efter Evert Moltke, hvis dater Eline, g. m. Frederik Wardenberg, 1447 skødede al sin ret i Ordørp og O. mølle m. m. til sin søstersøn Niels Knudsen (Panter) i Svanholm. Han fik 1451 indførsel i O., men døde kort efter.

I Å. omtales i øvrigt 1662 en gård, »som skulle være en adelig sædegård (12 tdr. hartk.), ringe og lige ved en af de andre i byen«. Den var da af Jakob Sparre (slægten S. af Sjælland) og hans hustru Christence Pallesdatter Rodsteen († 1677) pantsat til Hans Zoëga. Allr. 1660 havde Christence R.s søster Agathe Rodsteen († ca. 1711), enke efter Albert Friis (slægten F. af Haraldskær), pantsat »hovedgården i Orup« til Casper Olufsen.

I Elsted boede 1484 en væbner, Jens Andersen, der førte et vædderhoved i skjoldet. Christoffer Lunov († 1640) skænkede 1618 Elstedgård til sin naturlige datter Anne, der ægtede præsten Jens Christensen Kaasøe i Vang.

Bundgård var vist en selvejergård, idet der af den som af Tøttrupgård i Hørdum so. kun blev svaret ledingspenge og ingen anden afgift til Ørum Slot, således i jordebøgerne 1580, 1585, 1608, 1612.

Under Årup nævnes 1602 bebyggelsen Kurhuole.

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 56 høje; i Gersbøl bjerge findes to højgrupper, hver med 5 høje; ved Elsted ligger de 3 Tophøje, ved Årup de 3 Bjerghøje; andre anselige høje er Torshøj og Kraghøj ved Elsted og Tofthøj ved Bersted. – Sløjfet el. ødelagt: en langhøj og 104 høje.

Årup vandmølle nævnes 1414, blev nedlagt i 1930erne (AarbThisted. 1940. 294).

I Snedsted oprettede præsten N. L. Chr. Bentzon († 1846) 1812 et skolelærerseminarium, der 1848 flyttedes til Ranum, Viborg stift (i præstegårdshaven findes en mindesten, hvor seminariet har stået). Fra 1842 var historikeren Ludv. Chr. Müller († 1851) sgpr. her og forstander for seminariet; 1848 flyttede han med det og blev sgpr. for Bjørnsholm-Malle. (C. M. C. Kvolsgaard. Seminariet i Snedsted og Ranum. 1898).

Snedsted var tidl. annekteret til Sønderhå-Hørsted, men blev et eget præstekald 1622; 1825–95 havde det til anneks Nørhå i Hundborg hrd. (jf. JySaml. 2. Rk. III. 1891–93. 276–90).

I so. fødtes 1844 skolemanden og forf. Sigurd Müller.

Litt.: Kr. J. Rysgaard. Snedsted By, i Jyske Byer og deres Mænd. V. 1916. AarbThisted. 1915. 42–43 (om degne). S. Ditlevsen. Anneksforhold og Præster i Snedsted, sst. 1919. 51–65. Sa. Synsforretning over Snedsted Præstegaard, sst. 1920. 181–83. Sst. 1921. 219–20 (visitatsindberetninger). Sst. 1928. 410 f. (om indskrifter). Henrik Laursen. Hekseforfølgelser i Snedsted, sst. 1941. 13–32. Graves Nørgaard. Barndomserindringer fra Snedsted i 50erne, ved P. L. Hald. sst. 1942. 237–46. P. Chr. Sørensen. Lærere i Snedsted Sogn, sst. 247–52.