Store Heddinge landsogn

består af to adskilte dele. Den større nordl. del omgives af Øresund, Højerup so., St. Heddinge kbst., Frøslev, Hellested, Magleby og Holtug so. Terrænet er en svagt bølget moræneflade, hvis overflade sænker sig langsomt fra ø. mod v. Det højeste punkt er St. Møllehøj (47 m, trig. stat.) sø.f. Sigerslev. Fra den delvis tørlagte og beplantede Sigerslev mose, der er et rigt dyrereservat, s. 155 især med fugle, strømmer Moserende mod v. til sammenløb med Tryggevælde å. Til so. hører en del af Stevns klint, strækningen fra Mandehoved til ca. 700 m s.f. Stevns fyr, omtr. midtvejs mellem fyret og Højerup kirke. Mellem Mandehoved og kridtbrudet har klinten en højde af 30–38 m og består af uforstyrrede lag af skrivekridt og limsten. S. herfor og indtil Storedal mangler limstenslaget, og de øverste skrivekridtlag er stærkt brokkede, kun overlejret af et tykt lag moræne. S.f. Storedal optræder atter en regelbundet lagdeling af skrivekridt og limsten, og skrivekridtets overflade ligger i en højde af + 25 m, sænkende sig i sydl. retning til + 12 m ved fyret. Oven over limstenen er der her kun et tyndt lag moræne, og hele klintens højde er 35–40 m. Jorderne i so. er næsten overalt gode, kalkrige lerjorder. Den eneste større skov er Kongeskov (1511 Kongeskoff); endvidere den lille Professorskov. Gennem so. går jernbanen Hårlev-Rødvig (Råby trinbræt og Bjælkerup hpl.) samt landevejen Køge-St. Heddinge. Den mindre, sydl. del af so. (m. landsbyen Renge) omgives af Højerup og L. Heddinge so. samt St. Heddinge kbst. og er en svagt bølget, skovløs morænelersflade, der gennemskæres af landevejen St. Heddinge-Rødvig og netop berøres af jernbanen ml. St. Heddinge og Rødvig.

Areal i alt 1950: 2643 ha. Befolkning 7/11 1950: 1425 indb. fordelt på 411 husstande. (1801: 750, 1850: 1400, 1901: 1619, 1930: 1520). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 728 levede af landbrug m.v., 357 af håndværk og industri, 68 af handel og omsætning, 49 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 170 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bjælkerup (1366 Byerkorp, 1415 Biælkærop; u. 1797) – bymæssig bebyggelse og forstad til Store Heddinge m. 1950 i alt 264 indb. fordelt på 96 husstande – m. skole (opf. 1860), forsamlingshus og andelsmejeri; Sigerslev (o. 1370 Sigherslef; u. 1799) m. skole (opf. 1904), forsamlingshus, alderdomshjem, kom.kontor, stort kridtbrud og udskibningssted.; Tommestrup (*1387 Tomestorp; u. 1796) m. skole (opf. 1915) og forsamlingshus; Renge (1337 Ræthingæ; u. 1793) m. skole (opf. 1860). – Saml. af gde og hse: Vindehuse; Barmhjertigheden; Kongeskov. – Gårde: Den tidl. hovedgd. Erikstrup (1664 Errichstrupgaard) er nu udstykket; Kappelkær (16 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 200, grv. 139); Segnhus (o. 1370 Sighnehws, 1596 Seienhus; 36,5 tdr. hartk., 391 ha, hvoraf 195 skov; ejdsk. 774, grv. 482); Rengegd. (19,7 tdr. hartk., 96 ha; ejdsk. 256, grv. 194); Klintgd. (14,1 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 197, grv. 123); Bækketoft (14,7 tdr. hartk., 60 ha; ejdsk. 195, grv. 126); Flædemose.

Sø.f. Tommestrup ligger Stevns fyr (opret. 1818) og redningsstat. Tårnet er 26 m højt og flammens højde 64 m over havet. Synsvidden er 38 km. Blink- og radiofyr.

St. Heddinge landso., der udgør een sognekom., er en del af Store Heddinge so. og sa.m. Store Heddinge kbst. eet pastorat, har tingsted i St. Heddinge og hører under 20. retskr. (St. Heddinge kbst. og Stevns-Fakse hrdr.), 15. politikr. (St. Heddinge), Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Køge lægekr. (Køge), 18. skattekr. (St. Heddinge), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 96. lægd. So. har sessionssted i St. Heddinge.

Erikstrup hed opr. Kongsgd. el. Kongensgd. og tilhørte kronen. 1510 og 1511 nævnes Bo Nielsen i K. i Heddingemagle (1510 var han byfoged). 1529 fik N. (Niels?) Clausen livsbrev på gden, s. 156 som han selv boede i. 1564 fik Fr. Christiernsen, foged på Fr.borg slot, livsbrev bl.a. på K., der 1571 forlenedes til Niels Paaske, slotsskriver på Kbh.s slot; han beholdt gden, indtil den 1602 af kronen mageskiftedes til sen. oberstløjtn. Chr. Eriksen († 1648), en illegitim søn af lensmand på Højstrup Erik Walkendorff († 1605), men adlet 1616. K. fik nu navnet Erikstrup. Chr. Eriksens ægteskab med Sophie Nielsdatter Krabbe († 1616) var barnløst, og E. gik derefter over til hans brodersøn Erik Herlufsen til Fuglebjerggd., efter hvis død gden 1681 blev udlagt til provst Jacob Jørgensen Kofod († 1690), sgpr. i Magleby i V. Flakkebjerg hrd.; han solgte den 1689 for 2000 rdl. til dronn. Charlotte Amalie; hun lagde E. (1688: næsten 33 tdr. hartk. og 129 tdr. land under plov) ind under Gjorslev gods, under hvilket den derefter har hørt, indtil den 1912 solgtes til Benedict de Hemmer Gudme. 1926 købtes E. af jordlovsudvalget for 320.000 kr. og udstykkedes.

Hovedbygn. i eet stokv. ligger nu på Algade i St. Heddinge, men har tidl. ligget n.f. byen; de sidste af disse bygn. blev nedrevet midt i 1800t. I Præstehaven ses endnu rest af en voldgrav, der mul. stammer fra det ældste E.

Segnhus tilhørte opr. Roskildebispen, ligesom Gjorslev. I jordebogen o. 1370–1400 nævnes een gd., der dog ikke synes at have været nogen hovedgd., med den bemærkning, at her tidl. lå 4 gde. Sa.m. Gjorslev overdroges S. 1540 til Peder Svave og lå under Gjorslev, til den solgtes derfra 1911. – S., der i 1680erne var en enestegd., havde da 7,8 tdr. hartk. og 26 tdr. land under plov. 1716, da kongen overtog Gjorslev gods og lod det indrette til ryttergods, var S. gård afbrudt og dens jorder underlagt Erikstrups avling, men uden sædegårds frihed. – 1911–19 ejedes S. af hofjægerm. Wenzel Neergaard til Fårevejle († 1919), hvis dødsbo solgte gden til den no. generaldir. R. Blakstad, der 1921 videresolgte den til T. Drechsel. 1924 købtes den af H. Ehnhuus († 1945), hvis døtre, fruerne G. Jermiin og oberstinde Leschly, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. II. 1930. 627 f.

Hovedbygn. er opf. efter brand 1918 som en hvidkalket længe på 11 vinduesfag m. 2 korte sidefløje og frontispice over hovedindgangen; arkt. Jens Ingversen.

I Bjælkerup boede væbn. Hemming Tuesen, der 1366–76 skrev sig de Byerkorp; endnu 1400 omtales han, men kan da være død; han var beslægtet m. Lungerne, og væbn. Jakob Ebbesen (Lunge), vist hans søstersøn, skrev sig 1399 af B. På sa. tid (1395–99) skrev dog også Jens Jensen Falster († tidligst 1415) sig til B., men hans hovedgd. der, som efter hans død arvedes af sønnen Jep Falster, 1430 præst og vikarius i Roskilde, sank ned mellem bøndergårdene og beboedes af en ikke-adelig, da sidstn.s broderdatter Margr. Lauridsdatter (Falster) 1468 m. sin husbond Laurids Henriksen Fikkesens (til Skaftelev, † før 1495) samtykke skødede den til sin fastersøn Hans Pøiske til Berritsgd. Denne skødede 1472 gden til kannik, sen. kantor i Roskilde Peder Reberg, der 1485 videreskødede den til Skt. Erasmi alter i Roskilde domkirke.

I Sigerslev har der i 1300t. ligget en væbnergd. Ture Clementsen af S. nævnes således 1356 og væbn. Hennichinus Reysere (Bryske?) 1395–99. Sidstn. havde netop 1389 købt en gd. i S. med 4 stykker stuvjord af væbn. Anders Pedersen (Griis af Nordrup) til Holme († 1408), som atter havde erhvervet den fra Joh.s Nielsen Grubbe (af Smerup?).

Også i Renge har ligget en fri sædegd. 1389 nævnes Ebbe Nielsen af R. – Den nuv. Rengegd. arvefæstedes 1832 af kancelliråd, prok. Chr. Hansen Barfoed, som sen. tog ophold her. Efter hans død 1868 overtog enken Caroline Elisabeth B., f. Rathjen († 1881) R. (155 tdr. land, 18 tdr. hartk. m. besætning og inventar), som hun overdrog til sønnen Magnus Barfoed for 51.000 rdl. Han tilkøbte 20 tdr. land, men solgte 1883 gden til propr. F. B. Christiansen, der kort efter videresolgte den til propr. Hammer. 1886 kom den for 100.000 kr. til gartner Jensen, Kbh., hvis arvinger 1889 solgte R. til propr. Meincke for 100.000 kr. Derefter ejedes den af købmand, konsul Niels Chr. Hansen Prip, Fakse. De flg. ejere har været Johs. Jørgensen 1898–1912 og Aa. Christensen fra 1912.

Litt.: DLandbr. II. 1930. 626 f.

Flædemosegd. minder vistnok om den nu forsv. Fledegd., der 1395 og 1411 nævnes som tidl. tilh. en vis Ingemar af Fledyæ el. Flede. 1423 omtales Jens Nielsen de Flædiæ. Gden kom snart derefter i Lungernes besiddelse og blev nu en bondegd. På skiftet 1458 efter Ove Jakobsen Lunge († tidligst 1451) og hustru Maren Tygesdatter Basse tilfaldt den svigersønnen hr. s. 157 Axel Lavesen (Brock af Estrup) († 1498), der afstod den til fru Sidsel Ovesdatter (Lunge) († 1503), g.m. hr. Torben Bille til Søholm. 1664 omtales endnu Fledegaarden.

Skove: Vestligst i so. under Segnhus ligger den smukke Kongeskov (ca. 130 ha), der opr. ligesom Gjorslev tilhørte Roskildebispen. Terrænet er temmeligt fladt, og jordbunden er stærkt leret. Største delen af skoven er bevokset med yngre eg og bøg. Nogle steder findes rødgran. Svenskerne, der får skyld for skovødelæggelser de fleste steder på Sjælland, menes også at have ødelagt skovene på Stevns. If. et tingsvidne oplyses der 11/9 1660, at i Kongeskoven, der bestod af eg, var 293 rodhugne stumper af ege, og ellers »samme Skov ganske tophuggen og afstevnet« (AarbPræstø. 1933. 28). Til Segnhus hører endvidere Professorskoven (ca. 6 ha, der er en del af Kirkeskov, se St. Heddinge kbst.).

Fredede oldtidsminder: Under Sigerslev den anselige Store Møllehøj og en anden stærkt forgravet høj, under Tommestrup 2 høje og under Renge den anselige Fredenshøj. – Sløjfet: En jættestue ved Sigerslev, en ubest. stengrav og 11 høje. – Ved Bjælkerup er undersøgt en boplads fra jættestuetid. Ved Lilledal er fundet et stort antal, til dels ufærdige flintesager fra dolktid, antagelig fra et flintværksted. I en mose ved Sigerslev er fundet en skæftet, tyndnakket flintøkse.

Genforeningssten ved forsamlingshuset i Bjælkerup 1920 og i Sigerslev by 1930.