Tanderup sogn

(T. kom.) omgives af Kerte og Sandager so., Lille Bælt samt Vends hrd. (Husby, Ørslev og Gelsted so.). På skellet til Kerte en enklave af Sandager so. Gennem det jævnt bølgede terræn, der kun få steder når højere end 25 m, bugter Brændeå sig mod v. og munder ud i Lille Bælt ved Bredningen. Her og ved Emtekær nor, hvor Emtekær mose ligger, er kysten ledsaget af strandenge, men ellers når det dyrkede land helt ud til havet. S.f. Brændeå er lermuldede jorder alm. undt. i Sandbjerg og ved Nakke Bjerg, men n.f. den finder man hyppigst sandede jorder, især omkr. Håre. Længst i ø. rejser Håre Bjerge sig som en ryg over det mere jævne terræn, hvorfra de skiller sig ud dels ved deres højder (Stavrbjerg er 64,7 m) og dels ved deres nåleskove (Håre plantage under Wedellsborg, 166 ha). Til so. hører også en del af Rendebjerg plantage og flere mindre bevoksninger. Gennem so. går landevejen Middelfart-Assens.

Areal i alt 1950: 1564 ha. Befolkning 7/11 1950: 595 indb. fordelt på 146 husstande. (1801: 614, 1850: 607, 1901: 663, 1930: 644). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 353 levede af landbrug m.v., 156 af håndværk og industri, 19 af handel og omsætning, 7 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 45 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tanderup (1385 Tangedorp, 1503 Tanderop) m. kirke, ø. herfor præstegd., skole (ombygget 1948), forskole (opf. 1890), forsamlingshus (sognegd., opf. 1941) m. bibl. (opret. 1942, 1000 bd.) og andelskølehus (opf. 1951); Håre (o. 1540 Horde; u. 1782); Hjorte (1396 Hiorvit; u. 1783); Emtekær (1385 Elmteker, 1396 Emteker; u. 1784); Nakke (1503 Nacke; u. 1784). – Saml. af gde og hse: Bredning Huse; Bækhuse; Brændeløkke m. savværk. – Gårde: Minedal (tidl. under Wedellsborg); Eskelund (1606 Eskelund); Ruegd. (1606 Harre Rue); Rørmosegd. (1562 Rørmosse); Østervang; Nakkegd. – Brænde Mølle (1606 Brende Mølle), andelsmejeri (»Fælleslykke«, opret. 1887, udv. 1907 m. osteri) og elektricitetsværk (anl. 1912).

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 200. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken er i sin nuv. skikkelse en sengotisk langhusbygn., hvori der dog er bev. betydelige rester af en romansk kvaderstenskirke, der ligesom Gamtofte kirke (se s. 468) har haft rig udsmykning af stenhuggerarbejde. Den romanske kerne bestod af skib, kor og apsis. Heraf står kun en del af n.muren, hvor der tidl. kunne ses spor af romanske vinduer og en dør. I slutn. af middelalderen er største delen af den gl. kirke nedbrudt, hvorefter den blev genrejst som langhus m. skib og kor i eet. Materialerne fra den nedrevne kirke fandt i udstrakt grad anvendelse i den nye. Således er den rigtprofilerede sokkel genanvendt og tilfældigt sammenstykket; ved langhusets sø.hjørne er der fx. indmuret en sokkelsten m. snoet vulst og hjørnehoved. Samtidig er det høje v.tårn opf., og den romanske s.portal m. flankerende s. 457 søjler og et korsmærket tympanon (anbragt indvendig over døren) opstilledes i tårnets s.mur, dækket af det ved sa. lejlighed opf. sengotiske våbenhus. I tårnets klokkestokv. er der udsparet en række høje og smalle glughuller; tårngavlene har kamme m. fod-, mellem- og toptinder. Våbenhusgavlen er kamtakket m. savsnit og trappeblændinger. Korgavlen er glat (øverste spids ommuret m. små sten). Kirkens indre er dækket af 4 fag krydshvælv. Langhuset har nu ingen vinduer mod n.; i sdr. sidemur og tårnets v.mur er sen. indsat en række rundbuede trævinduer, formentlig fra 1700t.

Muret alterbord. Enkel renæssance altertavle fra 1601 m. hel- og halvsøjler og indsat maleri: Kristus i Emaus, kopi efter Carl Bloch; i topstykket gl. maleri: gravlæggelsen. Gl. alterbillede o. 1850: Gethsemane, på skibets n.væg. Alterstager o. 1575. Romansk granitfont m. fire mandshoveder, af Højbytype (Mackeprang. D. 110); sydty. dåbsfad o. 1550 m. Skinkel-våben og årst. 1594. Prædikestol o. 1600–10 af sa. mester som Gamtofte, m. evangelistrelieffer og hjørnehermer. To klokker, den ene støbt 1443 af mester Herman fra Lund (Uldall. 172–73), den anden 1489 af Per Lausen (Uldall. 96). To gravsten, den ene over sgpr. Niels Lauritzen, † 1595, og hustru Kirstine Madsdatter, † 1578, den anden over sgpr. P. M. Arensbach, † 1811.

På kgd., hvor der 1954 blev opf. et ligkapel, er begr. hjemstavnsforf. Lars Clausen, † 1893.

Minedal hed tidl. Skærbæk (1606 Skerrebeck) og er opret. 1589 af to bøndergde af fru Tale Mouridsdatter Emmiksen († tidligst 1608), g.m. den berygtede Eiler Brockenhuus til Søndergårde, som 1584 fængsledes på livstid. Hun fulgtes af sønnen Claus Brockenhuus († 1646). 1688 ejedes S. (ca. 14 tdr. hartk.) af jomfru Tale Oldeland. 1691 blev den tillige m. S. mølle af hendes slægtning Hans Due til Ølstedgård solgt til tolder i Assens Chr. Jensen, der snart solgte den til Jochum Legaard, som 1699 skødede den til Rasmus Lauridsen. Ved auktion 1732 blev S. solgt til Ingeborg Hansdatter, enke efter sgpr. i Gamborg Gjøde Hansen († 1714). 1733 solgte hun gd. og mølle til Chr. Gustav greve Wedell († 1759), der kaldte den Minedal og lagde den under grevskabet Wedellsborg, hvorfra den solgtes 1917.

Borgm. i Assens Berild Pedersen (af lavadelig slægt, † o. 1515) fik 1503 af Skt. Hans kloster i Odense i mageskifte bl.a. en gd. i Nakke, som Bertel Jepsen beboede. Dette var formentlig den gd., som o. 1536–50 tilhørte sønnen Hans Berildsen og 1563 dennes søn Jørgen Berildsen. Om en hovedgd. har der dog vel næppe været tale. If. Jacob Madsens visitatsbog var der 1589 ingen herregde i so.

En forsv. landsby Melby har vistnok ligget v.f. Håre omtr. ved skellet til Husby so. Her nævnes 1682 naturnavnene Melbyebierg og Melbye Banches Agre.

Fredede oldtidsminder: I Håre Bjerge 7 større og mindre høje, gennemgående velbevarede. – Sløjfet: På Håre mark en høj. – I en grusbakke på Håre mark er undersøgt et større antal brandgrave fra keltisk jernalder; fra sa. tid stammer to bronzehalsringe, fundet sammen i Håre Mose.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 23–25.

I Emtekær mindesten for 7 eng. flyvere, der blev skudt ned 22/5 1944.

Ved Brænde ml. står to sten med indskr.: »Hr. Mikkel Jakobsøn Rørup 1707« og »Peter Mathias Arensbach 1784«, opr. rejst af de to nævnte præster ved hver sin side af præstegyden, men flyttet sammen 1918 (se R. J. Jensen. Mindestenene ved Brende Mølle, AarbOdense. XXI. 1933. 446–49).

Litt.: R. J. Jensen. Fra Hoveriets Dage, AarbOdense. I. 1913. 4–19. Sa. En Mindekrans, sst. II. 1914. 114 f.