Tjæreby sogn

(Harløse kom.) omgives af Holbo hrd. (Nødebo so.), Lynge-Frederiksborg hrd. (Frederiksborg Slotssogn, hvortil so. siden middelalderen har afgivet arealer, Nr. Herlev og Gørløse so.), Skævinge, L. Lyngby og Alsønderup so. Det svagt bølgede terræn sænker sig dels mod nv., hvor jorden omkr. Æbelholtsvang og Æbelholtsdam er rig på tørvemoser, og dels mod de flade, afvandede partier ved L. Ullerød. Jordbunden er overvejende sandet moræne, et par steder dog med stenfrit ler (Ullerød og n.f. Tjæreby). So. er skovløst. Gennem so. går landevejen Hillerød-Frederiksværk.

Areal i alt 1950: 1655 ha. Befolkning 7/11 1950: 1176 indb. fordelt på 338 husstande. (1801: 517, 1850: 865, 1901: 1104, 1930: 1112).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 494 levede af landbrug, 315 af industri og håndværk, 63 af handel og omsætning, 32 af transporterhverv, 42 af administration og liberale erhverv, og 112 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tjæreby (*1100t. Tiæræby; u. 1787) med kirke, præstebol. (opf. 1949) og sogneskole (opf. 1941, arkt. E. Antoft), Harløse (*1100t. Hatheløsæ; u. 1786) med forsamlingshus, mejeri og telf.central (Nøddehøj); Ullerød (*1100t. Wluerøth; omsk. 1788) – 1950: 333 indb., fordelt på 105 husstande; s. 186 disses fordeling efter erhverv var 1940: 42 levede af landbrug, 163 af industri og håndværk, 44 af handel og omsætning, 21 af transporterhverv, 26 af administration og liberale erhverv og 54 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv – med Frederiksborg Højskole (opret. 1895 af Holger Begtrup, bygn. opf. af Andr. Bentsen, udvidet 1913 af I. Bentsen; 1937 overtaget af legatbestyrelsen for Grundtvigs Højskole i Lyngby og videreført under navnet Grundtvigs Højskole i Frederiksborg; forstander 1934–51 C. P. O. Christiansen (A. Uhrskov. Grundtvigs Højskole, i Hillerødbogen. 1948) og Frimenighedskirke; L. Ullerød, en lille villaby omkr. højskolen, med ml. og Sophienborg teglværk. – Gde og hse: Æbelholtsvang, Æbelholtsdam, Freersvang, Harløse Overdrev og Lønsgårdshuse. – Gårde: Lønsgård (19,4 tdr. hartk., 157 ha; ejdsk. 320, grv. 184); Sofieborg (Sophienborg) (20,5 tdr. hartk., 178 ha; ejdsk. 438, grv. 185); Næbbegd.; Bjergegd.; Skjoldegd.

T. so., der udgør Harløse sognekommune og sa.m. Alsønderup eet pastorat, har tingsted i Hillerød og hører under 8. retskr. (Hillerød), 7. politikr. (Hillerød), Fr.borg amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 10. skattekr. (Hillerød) og 13. skyldkr. (Hillerød), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr. og 1. udskrivningskr., 127 lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. døre og vinduer af kridt-, korbue af granitkvadre. Bygn. består af apsis (genopf.), kor og skib samt to gotiske tilbygn. af munkesten: våbenhus i s. og uanseligt tårn i v. m. fornyet trappehus i n. De romanske dele har (omsat) hulkantsokkel, korets opr. sydvindue spores; syddør m. tympanon bevaret. Granitkvader m. menneskehoved. I beg. af 1400erne fik kor og skib krydshvælv, korets m. primitive dværgsøjler. 1840 fik tårnet ottekantet spir, og trappehuset ombyggedes; o. 1865 ommuredes apsis, 1866–68 skalmuredes skibet overalt, og nye vinduer indsattes.

I skibet afdækkedes ved rest. kalkmalerier fra 1450–1500; vægdekorationerne: lidelseshistorien m.m. overhvidtedes, men hvælvenes blad- og blomsterdekorationer istandsattes (MagnPet. K. 103). – I skib og kor rester af fire middelald. sidealterborde (rå kamp). Altertavle, maleri (Gethsemane), sign. M. R[ørbye] 1839. Fra en sengotisk altertavle stammer to figurer (60 cm), Peter og Paulus. En »statua« af abbed Vilhelm fra Æbelholt (jf. Æbelholt), som endnu i 1600erne påkaldtes af menigmand, fjernedes af biskop Hans Poulsen Resen. To gotiske og to renæssance stager. Romansk granitfont af Roskildetype. Prædikestol 1609 af Bernt Snedker i Slangerup (himmel 1652 af Niels Hansen, Kbh.). Stolestader fra 1600erne. Gotisk skab. To renæssance malerier: bespottelsen og korsbæringen. To klokker: 1) 1601 støbt af Borchart Quellichmeier, opr. til Greve (Kbh.s a.), 2) 1772 af Fr. Holtzmann (AarbFrborg. 1934. 103f.). Epitaf af træ (maleri, ægtepar m. syv børn) fra beg. af 1600erne over »erlig Mand« Melchior Jacobsøn, af sandsten over sgpr. Jens Henriksen Gerner († 1729) og hustru, Magdalene Sophie Thamsen, opsat af hans 2. hustru, Anna Margrethe Lidøe.

Frederiksborg Frimenighedskirke er opf. 1909 (indviet 21/11), arkt. Ulrik Plesner, byggesum 14000 kr., af røde mursten og består af skib og kor ud i eet, med stræbepiller, samt våbenhus, kalkmalerier af Niels Skovgaard; alm. alterbord, alterklæde af Margrete Drejer; font af bornholmsk granit. På kgd. mindesten for Holger Begtrup († 1937), udført af Niels og Hjalte Skovgaard.

I Tjæreby so., der i middelalderen var større end nu, idet flere strækninger, hvoraf Frederiksborg slotssogn er dannet, hørte til det, lå det anselige Æbelholt kloster (*o.1230 Eplaholt) for regelbundne kanniker af augustinerordenen. Det var opr. grundlagt på Eskilsø (se s. 284); men o. 1175 flyttede abbed Vilhelm det til Tjæreby so. Under ham lagdes grunden til klosterets velstand, især takket være biskop Absalon, idet denne foruden pengemidler skænkede kannikerne, dels medens de boede på Eskilsø, dels i Æbelholt kl., meget jordegods, bl. a. Tjæreby med kirke, Freerslev og Jyllinge kirker, gårde i Jyllinge, Gundsømagle, Sønderby s. 187 og Nejede, bispetienden af Annisse, Helsinge, Kregme og Alsønderup so., nogle ml.r m.m. Til klosterets anseelse bidrog også det helgenry, abbed Vilhelm vandt efter sin død (1203). Med en af hans tænder udførte kannikerne mirakuløse kure, og tilstrømningen til hans grav, som indtil 1238 var i en midlertidig kirke (se ndf.), voksede, efter at han 1224 var kanoniseret. Skriftet »Abbed Vilhelms levned« er sikkert forfattet af en af klosterets kanniker o. 1220. Den opr. kirke i Tjæreby havde været indviet til den Helligånd (parakleten), klosteret var indviet til Skt. Thomas, hyppigt kaldes det derfor monasterium sancti Thomæ de paraclito el. blot Skt. Vilhelms kloster. I Æ. fandt ærkebiskoppen af Trondhjem og flere no. bisper et tilholdssted under stridighederne med kong Sverre; Vilhelm bidrog til dannelsen af baglerpartiet og sendte sen. nogle kanniker til Konghelle i Oslo stift, hvor de o. 1196 grundlagde Kastelle kloster, som abbed Vilhelm fik tilsyn med; endnu et par årh. efter spores dette tilhørsforhold. – Også efter Vilhelms død øgedes Æ.s jordtilliggende meget, især med ejendomme i Nordsjælland; L. Lyngby kirke henlagdes 1324 under det. Store indtægter var dog også nødvendige; på Vilhelms tid var kannikernes antal 25, men daglig skal over 100 mennesker være blevet bespist, dels fattige, dels vejfarende. 1324 var Æ. gældbetynget, især fordi det ved beliggenhed op til alfar vej måtte modtage mange gæster, og p.gr.af arbejdet med kirkens nybygning. I testamenter betænktes Æ. ofte, således lovede 1447 Anders Nielsen (Jernskæg) på Dronningholm det 40 lybske mark til kirkens bygn. Uden for klosteret holdtes i dagene 15_29/6 et stort marked, af hvilket kannikerne 1265 og 1308 fik ret til de kgl. afgifter. 1479 fandtes i kirken foruden hovedalteret et helligkorsalter og et vorfruealter. 1492 gav paven aflad til dem, der på visse dage besøgte et af kong Hans stiftet, til Vor Frue, Skt. Johannes Baptist og Evangelist og Skt. Georg viet alter i kirken; af et brev fra 1506 ses, at kong Hans havde givet Æ. store gaver, hvorfor der skulle holdes en evig gudstjeneste for hans og hans forældres sjæle. 1512 stiftede rigsråden Aage Andersen Thott († 1520) for sig og sin 1511 afdøde hustru Dorthe Olufsdatter (Bonde) og sine forældre et alter (viet til jomfru Marie) og sjælemesser. Af abbeder i klosteret kendes Vilhelms efterfølger Rikard; sen. nævnes Vilhelm 1265, Skelm 1345, Asser 1383–85, Benedikt Esbernsen († 1418) 1395, hans efterfølger Mads Mortensen 1418–23, Jens Andersen 1435–49, Thomas Budh 1457–64, Jep Nielsen 1477–98, Claus Mortensen 1505–12, Niels Jensen 1512–15, Mogens 1532–35 og klosterets sidste abbed Anders Ibsen († 1561) 1538 ff.; sidstnævnte styrede også efter reformationen klosterets gejstlige sager, indtil han 1560 indgav sig i Helsingørs hospital; dette år er da klosteret nedlagt. Allr. 1544 var det blevet forlenet bort til Christoffer Trundsen. Efter 1560 henlagdes jorden under Hillerødsholm, hovedsagelig som stutterivange; marken omkr. klosteret kaldtes dog fremdeles Æbelholtsvang (Ebberholtsvang). 1555 bestemtes, at Tjæreby og Alsønderup kirker skulle nedlægges, og menighederne søge Æ. klosterkirke; men 1561 ændredes det til, at denne skulle nedrives, de to andre kirker derimod blive stående.

I tiden derefter må også klosterbygningerne være blevet nedtaget, for at materialerne kunne benyttes andetsteds. Endnu 1743 var der betydelige murrester tilbage, men i vor tid har ethvert spor af bygn. været forsv. og kun munkestensbrokker samt lejlighedsvis fundne grave. i Æbelholtsvang angav stedet. 1935 foretog dr. med. Vilh. Møller-Christensen på eget initiativ prøvegravninger, hvorved først klosterets teglovn, der endnu 1562 har været i brug ved stenfremstilling til Frederiksborg, og sen. klosterbygningernes sv. hjørne blev lokaliseret. En sa.å. dannet komité skabte det økonomiske grundlag for omfattende udgravninger, der blev ledet af Nationalmuseet ved arkitekt C. G. Schultz i samarbejde med dr. Møller-Christensen, som varetog optagningen og undersøgelsen af det meget omfattende skeletmateriale, der fandtes omkr. kirken og især i klostergården. På stedet er klosterets mure nu markeret ved volde, der dog visse steder kun formodningsvis angiver forløbet. Augustinerne havde ikke som mange andre ordener faste byggeregler, men Æ. kloster danner dog et firlænget anlæg efter det sædvanlige klosterskema med søjlebårne hvælvinger over de vigtigste rum, kapitelsal og spisesal, i ø.- og s.-fløj og en stor korskirke som n.fløj. Kirken har dog ikke været færdig i abbed Vilhelms tid, og ud for klosterets sø.hjørne ligger en ganske lille kirkebygning, foran hvis Skt. Thomas-alter Vilhelm midlertidig blev gravsat. Denne midlertidige kirke var som alle de egtl. klosterbygn. bygget af munkesten, hvilket er i uforklarlig modstrid med levnedsbeskrivelsens fremhævelse af, at den første kirke var af træ. I den store korskirke fandtes i korsskæringen en brønd, der mul. er Vilhelms helligkilde. Igennem hele middelalderen blev der bygget på kirken; således synes det, at korsarmene til en vis grad har været nedrevet, og koret har i gotisk tid fået en tresidet afslutning. Klosterets sanitære forhold har været ordnet med stor omhu, således fører ø. for sovesalsbygningen en gravet vandrende gennem et stort s. 188 muret hus, der bedst lader sig forklare som aftrædelsesbygning (»necessarium«), selv om dets anvendelse som vandmølle også har været nævnt. Skeletterne af de ved klosteret begravne har givet et meget rigt materiale til studiet af middelalderens sygdomme og helbredelsesmetoder, og overalt ved klosteret, men særlig i vandrenden, er gjort meget rige fund af keramik og mønter.

Litt.: H. Olrik: Abbed Vilhelm i AarbFrborg. 1912, 68–104, og samme: Danske Helgeners Levned, 1893–94, 167–289. M. Cl. Gertz: Vitae sanctorum Danorum, 1908–12, 285–386. W. Norvin i Scandia VI, 1933, 153–72. Lorenzen. Kl. 1928, 105–08. C. G. Schultz, Vilh. Møller-Christensen og Paul J. Reiter. Æbelholt Kl., 1945. Vilh. Møller-Christensen og C. G. Schultz i AarbFrborg 1948. Vilh. Møller-Christensen i Frborg Amts Avis 6/7 og 10/7 1949 (ogs. særtr.). C. Neergaard i Kirkehist.Saml. 4 I, 1899–91, 481–98, og II, 1891–93, 350–68. L. P. Petersen i ArkivMus. V, 1912–15, 366–79. – Æ.s brevbog er udg. i SRD. VI. 1766, 132 ff.

I so. omtales indtil o. 1650 en nu forsvunden landsby Ølskøb, der skal have ligget nær Hillerød (i den del af so., der nu hører til Frederiksborg Slotssogn). Awthi Pætherssøn de Ølskøp skødede 1252 alt sit gods i Ø. til Æbelholt kloster.

Sophienborg ejedes 1929–49 af A. Jarl, der testamenterede denne og Strødam til Legatstiftelsen Sophienborg Læregård og Strødam til dygtiggørelse af landboungdommen og fremme af landbrugsvidenskabelig og naturvidenskabelig forskning (se ovf. s. 154 f). – På S. fødtes 1864 politikeren, godsejer Wenzel Neergaard.

Fredede oldtidsminder: En stærkt ødelagt langdysse Kærlingbakke, ved Harløse. – Sløjfet el. ødelagt: 3 stengrave, en ved Tjæreby og 2 ved Harløse. Bronzealdershøje findes ikke i so. – Ved Sophienborg er fundet rester af en stor bronzekedel fra førromersk jernalder.

Fredet er Æbelholt kloster (1936 og 1940).

I Tjæreby fødtes 1701 stiftsprovst Henrik Gerner, 1798 præsten C. F. Rønne, 1868 zoologen Th. Mortensen.