Tjele sogn

(T.-Nr. Vinge kom.) omgives af Nr. Vinge, Kvorning, Ørum og Viskum so. samt Nørlyng hrd. (Rødding og Vammen so.). Grænsen til Nørlyng hrd. dannes af Dybdal og den regulerede, til dels kanaliserede Tjele å samt af Tjele Langsø. Terrænet er mod sv. noget bakket, og her når Bavnehøj 68 m, men ellers dominerer et mere jævnt bølget landskab, hvorfra et stort antal dybe, skovklædte kløfter strækker sig ned mod Tjele Langsø ved so.s n.grænse. En af disse er Engdal, ved hvis munding der bades. Dybdal er et andet yndet udflugtssted. Jorderne hører til de ringeste i hrd., og der er en hel del plantage (Sønderhede plantage, Gammelbylund, Formyre skov, Malvinelund), delvis på tidl. lynghede. Gennem so. går landevejen Viborg-Hobro.

Areal i alt 1955: 2391 ha. Befolkning 26/9 1960: 501 indb. fordelt på 131 husstande (1801: 250, 1850: 323, 1901: 568, 1930: 577, 1955: 552).

I so. Tjele kirke ved hovedgd. Tjele; byerne: Foulum (*1440 Foulum, 1447 Føvlom; u. 1790) m. præstegd., skole (opf. 1908, udv. 1943, arkt. Orla Nielsen, Kjellerup), lærerbol. (i gl. skole), menigheds- og missionshus, forsamlingshus, Tjele m. flere Sognes Sparekasse (opret. 1867; 31/3 1961: indskud 1,6 mill. kr., reserver 153.000 kr.), sportspl. og skydebane i Foulumdal, hvor der 1948 er rejst befrielsessten; Formyre (1664 Formyre, u. 1799) m. savværk, kassefabr. og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Rise (*1392 Thyelriies, 1664 Riise; u. 1797); Nedergde; Foulum Hede. – Gårde: hovedgd. Tjele (*1392 Tyell, 1418 Thælæ, 1428 Thyæle; i alt 136,0 tdr. hartk., 2754 ha, hvoraf 1717 skov; ejdv. 5426, grv. 2401, heraf under hovedgården 61,7 tdr. hartk., 416 ha; ejdv. 1700, grv. 580); Tjele Hedegd., under Tjele (8,4 tdr. hartk., 243 ha; ejdv. 438, grv. 238); Tjele Møllegd. (1683 Thielle-, Tiel-, Tille Mølle); Vester Tjele (1664 Wester Thielle); Flarupgd., under Tjele (*1463 Florup(p); 13,0 tdr. hartk., 202 ha; ejdv. 460, grv. 205).

T. so., der sa. m. Nørre Vinge so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, hører under 85. retskr. (Viborg) og har tingsted i Viborg, under 57. politikr. (Viborg), 53. lægekr. (Viborg), under Viborg amtsstuedistrikt, 64. skattekr. (Nørlyng og Sønderlyng herreders), 20. skyldkr. (Viborgs amtrskr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Løvel). So. udgør 4. udskrivningskr., 502. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den blytækte kirke består af langhus m. tresidet afsluttet tilbygn. ved ø.gavlen, tårn mod v. og våbenhus mod s. Af den opr. romanske bygn. står nu kun skibet, nemlig den vestl. del af langhuset, opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den tilmurede n.dør m. søjlestave (den vestl. m. udhugget mandehoved) under profilerede kragsten er synlig udefra, men dækkes i det indre af Levetzaus epitafium. Ved s.døren, der endnu benyttes, er bev. den østl. søjlestav og begge kragsten samt tympanon m. reliefkors. Kirkens gennemgribende omdannelse og udvidelse er utvivlsomt sket 1573, da Erik Skram fik kgl. tilladelse til at nedbryde et tårn og to n.kapeller ved Skt. Hans klosterkirke i Viborg for at benytte materialerne ved Tjele kirke. Det romanske kor er da blevet nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde m. genanvendte kvadersten, hvoriblandt en enkelt m. et forvitret mandehoved. Ved den nye kormur opførtes en gotisk formet tilbygn., der afskilredes fra kirken og bruges som sakristi. Samtidig byggedes det smalle tårn m. hvælvet underrum (brugt som gravkapel) og n.-s. vendte gavle, og vistnok også det nu helt cementerede våbenhus m. korsblænding i s. gavlen. Det indre er helt overhvælvet, koret m. en gotisk formet krydshvælving m. Erik Skrams og hans hustrus anevåben på korbuen, mens skibet har fået tøndehvælving m. stikkapper ved siderne. Om forsv. kalkmalerier i koret se MagnPet. K. 34. – Alterbord af egetræ fra 1738; heri fandtes 1938 et gemme, hvori opbevaredes gl. kirkeregnskaber 1807–26. Altertavlen er et maleri, Den fortabte Søn, sign. Rud Petersen 1919, i ramme skåret af P. Skovgaard; den tidl. altertavle er nu i Nr. Vinge kirke. Den romanske granitfont stammer if. Pont.Atlas fra den nedbrudte Foulum kirke; dåbshimlen m. indskr. er 1578 skænket af Jørgen Skram, som også gav alterstagerne. Prædikestolen, formentlig fra 1578, har kannelerede søjler i kanterne og rundbuefelter m. Jørgen Skrams og Hilleborg Daas udskårne fædrene og mødrene våben. De sa. s. 338 våben står malet på de øverste stolegavle, m. årst. 1589 og på indersiden 1617 (rest. 1885 og 1953); det øvr. stoleværk er nyere. I skibet hænger to malmkroner, if. indskr. skænket af so.s beboere 1885 i anl. af stamhusbesidderens sølvbryllup. I sakristiet et epitafium over Erik Skram, † 1592, og hustru, m. malede portrætter, i ungrenæssance m. doriske søjler, uden årst., men vistnok malet 1583. I Skibet, lige for indgangen, et stort, pragtfuldt epitafium (rest. 1947) af sort og hvidt marmor og alabast over Geert Diderich Levetzau, † 1737, i rig barokstil m. legemsstor portrætfigur, udf. 1740 af Fr. Ehbisch, som samtidig har udført G. D. L.s sorte marmorkiste, båret af seks kvindeskikkelser i hvidt marmor og opstillet i tårnrummet, der ved gitter er adskilt fra kirken. I sakristiets gulv en stor figursten over Erik Skram til Hastrup, † 1568, og hustru; i korets n.væg er indmuret en anden figursten over ovenn. Jørgen Skram, † 1592, og hustru (CAJensen. Gr. 608. 657). Under skibets gulv findes en tøndehvælvet gravkrypt, hvor der står fem kister fra 1700t.; her er begravet Chr. D. Lüttichau, † 1767, og hustru Helle Trolle Urne, † 1764. – I kirken er endv. begr. lensmanden Erik Grubbe, † 1692. På skibets n.væg hænger en tavle til minde om Anna Pedersdatter Grubbe, † 1659, »død i Sorøe bye det Aar Kongen aff Suerrig beleirit Københagen«. – En klokke fra 1495, der revnede 1895, er nu i Nationalmuseet. Ved kgd.diget ind mod herregården er rester af en gl. køreport samt en ganglåge. Ved køreporten er opstillet to romanske gravsten.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren, godsejer, kmh. Christian Lüttichau, † 1915, og godsejer, kmh. Helmuth Lüttichau, † 1921.

Hovedgden Tjeleris i Rise arvedes i slutn. af 1300t. af Niels Eskildsen (Basse fra Tjele). Hans enke Maren Iversdatter ægtede Jens Gundesen (Lange), og de skænkede 1392. T. og 4 gde i Tjele til Viborg domkapitel. 1529 erhvervedes godset ved mageskifte af hr. Mogens Lauridsen (Løvenbalk) til Tjele og hans søskende (se ndf.).

Hovedgd. Tjele arvedes i slutn. af 1300t. af brødrene Niels og Jep Eskildsen (Basse fra Tjele). Niels Eskildsens del er omtalt under Tjeleris; Jep Eskildsens overtoges af sønnen Eskil Jepsen (Basse), der 1418 forhandlede om gods i T. med Marie kloster i Viborg og 1428 skrives til T. Hans part ejedes 1463 af hans søn Christen Eskildsen (Basse), korsbroder i Viborg, og halvbroder Laurids Mogensen (Løvenbalk) († 1500), derpå af sidstn.s børn Maren, g. m. landsdommer Erik Skram (Fasti) († 1568), Jørgen og hr. Mogens Lauridsen (Løvenbalk), der 1529 fik samlet gden (se ovf.). Mogens Lauridsen var g. m. »den skotske kvinde« Genete Jacobsdatter Cragengelt († 1567), og efter hans død 1536 overtog svogeren Erik Skram T. Mogens Lauridsens søn Knud Mogensen fremskaffede beviser for sin ægte fødsel, men søgte forgæves rettens hjælp for at erhverve T. Ved kongens mellemkomst sluttede han 1571 forlig med Skram’erne uden at få T., der nu ejedes af rigsråd Jørgen Skram (Fasti), der nedbrød de øvr. 12 gde i T. by og lagde jorderne under hovedgden. Da han døde barnløs 1592, kom T. til hans søster Anne Skram, g. m. Christen Munk til Gjessinggd. (Vinranke-M.), og efter hendes død 1612 til hendes brordatter Maren Lauridsdatter Skram, enke efter Jacob Hardenberg. Da hun døde 1623, tilfaldt den hendes søstersøn Claus Belows enke Karen Hansdatter Lange, der 1635 skødede T. (60 tdr. hartk.) med gods til Erik Grubbe († 1692, far til den kendte Marie Grubbe), hvis ældste datter Anna Marie Grubbe bragte T. til sin mand, etatsråd Jørgen Arenfeldt til Rugd. († 1717), som 1698 for gæld måtte sælge den (80) med Vingegd. (13), tiender og gods (i alt 597 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til den udsvævende ritmester Gert Didrik Levetzau († 1737). På auktion efter ham købtes T. med Vingegd., tiender og gods (80, 13, 35 og 523 tdr. hartk.) af generalmajor Christian Ditlev Lüttichau († 1767), der forbedrede godset meget og 1759 fik det opret. til stamhus (80, Vingegd. 13, tiender 45 og gods 491 tdr. hartk.). Dettes flg. besiddere var hans søn konferensråd Hans Helmuth Lüttichau († 1801), hans søn kammerjunker Christian Ditlev Lüttichau († 1809), hans enke Ida Bülow († 1817), deres søn hofjægerm., kmh. Hans Helmuth Lüttichau († 1857), hans søn finansminister, kmh. Christian Ditlev Lüttichau († 1915), hans søn kmh. Hans Helmuth Lüttichau († 1921) og derpå dennes søn kmh., hofjægerm. Christian Ditlev Lüttichau. 1930 overgik T. til fri ejendom. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 115–26. DLandbr. VI. 1934. 530–33. Evald Tang Kristensen. Nogle Afskrifter vedr. T.m. fl. gde, i JySaml. IX. 229–36. Hugo Matthiessen. Tjele 1958.

Hovedbygningen. Tjeles store, uregelmæssigt firkantede borggård, der aldrig synes at have været befæstet m. volde og grave, omfatter en række bygninger af højst forsk. alder. Ældst er et lille kort stenhus, »Sønderhuset«, hvis 120 cm tykke mure er opf. af marksten m. en udvendig beklædning af munkesten i regelmæssigt munkeforbandt. Denne bygn., der er omkr. 10 m s. 339 dyb og 17 m lang, indeholder en dybtliggende kælder, overdækket m. et fladbuet tøndehvælv, og to etager m. bjælkeloft. Kælderen og den nedre etage, hvis gulv ligger i højde m. det omgivende terræn, har i ældre tid udelukkende været beregnet til opbevaring, medens overetagen var indret. til bolig for herremanden. Sporene efter en kort svale midt på gårdsiden ud for en nu tilmuret dør antyder, at der fra først af har været udvendig opgang til boligen. Denne omfattede to store gavlrum og et smallere ml.liggende rum, som synes at have haft karakteren af en forstue. Herfra var der – modsat døren fra svalen – en udgang til en nu forsv. muret hemmelighed, der båret af konsoller sprang frem på husets s.side. Den tilmurede dør og sporene efter karnappen er stadig synlige. De to egl. boligrum – stuen og kammeret – fik lys gennem små fladbuede, vinkelfalsede vinduer, hvoraf et enkelt endnu er bev. i s.siden. I begge gavle ses tydelige spor efter de opr. kaminer, ligesom man adsk. steder kan iagttage rester af rummenes opr. kalkmalede vægdekoration (mod ø. grå kantstillede ruder adskilt af sorte og hvide trekanter, mod v. et perspektivisk terningmønster sammensat af sorte, grå og hvide rhomber). En for få år siden genåbnet fladbuet dør med rundbuet spejl i gårdsiden giver adgang til husets nedre etage. Af de smalle skydeskårsagtige glugger, der i ældre tid var ene om at give lys til denne etage, ses endnu fire i s.siden. Dette lille faste stenhus, der uden tvivl har været omgivet af en række lettere bygninger af træ el. bindingsværk, må efter byggemåde og stil at dømme være opf. i den første del af 1500t., formentlig af Mogens Lauridsen Løvenbalk. Knapt et halvt årh. efter opførelsen – omkr. 1560–70 – blev »Sønderhuset« moderniseret. Boligens opr. vinduer blev gjort større ved borthugning af de inderste false, og den primitive udvendige opgang erstattedes af et rundt trappetårn. Endv. opførtes mod s. en lille firkantet tårnagtig udbygning, hvorved den enkle bolig blev suppleret m. et tårnkammer. Begge disse tilbygninger er sen. forsv. igen, men syldstenene, der ligger få centimeter under jordsmonnets overflade, og spor i ydermurene vidner om deres tilstedeværelse. Også fra denne periode er s. 340 bev. rester af kalkmalede vægdekorationer, der fremstiller lavthængende draperier og fyldingspanelerede overvægge.

Omtr. samtidig m. »Sønderhuset«s ombygning rejstes fra denne bygn.s nordøstre hjørne og n.på en 17 fag lang bindingsværkslænge i to stokv. med højstolper i begge langsider og knægtbygget gavl mod s. Denne bygn., der rummede borgestue, bryggers og andre økonomirum, udgør – omend stærkt ændret såvel i det indre som i det ydre – stadig borgegårdens østre længe. Af bindingsværksydervæggene ses nu kun de seks sydligste fag af ø.siden, resten er i tidens løb udskiftet med grundmur. Også en væsentlig del af s.gavlens bindingsværk findes endnu – ganske vist degraderet til tværskillerum, idet ø.fløjen blev forlænget m. tre grundmurede fag, formentlig engang i 1600t. samtidig m. at v.sidens bindingsværk blev erstattet m. grundmur. Ombygningen af længens ø.side er foregået stykkevis på et langt sen. tidspunkt. En lille to-etages udbygning, der minder om karnappen på et borgerhus, synes at være blevet til i beg. af 1800t. ved en ombygning af en langt ældre ildstedsanordning.

For rigsråden Jørgen Skram, der efter at have arvet Tjele 1568 udvidede den gl. hovedgd.s tilliggende betydeligt, bl.a. ved indlemmelse af landsbyens 12 gde, kan det nyligt ombyggede »Sønderhus« næppe have været tilfredsstillende hverken i repræsentativ el. boligmæssig henseende. Det er derfor forståeligt, at han gik igang med opførelsen af et nyt hovedhus – et vinkelbygget anlæg m. fløje i ø. og n., der omend i en noget ombygget sikkkelse, stadig udgør Tjeles hovedbygn. På n.fløjens n.side over den hvælvede port, der fører ind til borgegården, er indmuret en stenplade med følgende indskr.:

Hvorvidt årst. 1585 angiver tidspunktet for grundstenens nedlæggelse el. for byggearbejdernes afslutning lader sig næppe besvare m. sikkerhed. Derimod viser forsk. spor i murværket tydeligt, at Jørgen Skrams hovedbygn. er blevet til i to tempi. Først opførtes ø.fløjen med højtrejste gavle i n. og s., en større udbygning kaldet »tårnet« mod ø. og et sen. nedrevet sekskantet trappetårn nogenlunde midt på v.siden. Sen. – tilsyneladende først nogle år efter det østre hus’ fuldførelse – føjedes n.fløjen til. Også den blev udstyret m. en tårnagtig udbygning (på v.siden), der dog ikke var nær så anselig som »tårnet« på det østre hus. Begge fløje er opf. af munkesten i krydsskifte på en sokkel af store granitkvadre, der hidrører fra nedrevne kirker. Det østre hus, der i sin hoveddisposition har mindet ikke så lidt om det ombyggede »Sønderhus«, har i det ydre bev. adsk. træk fra opførelsestiden. S.gavlen og »tårnet«s ø.gavl er således udstyret m. lisener og vandrette profilerede bånd; opr. har begge gavle ydermere haft svungne kamme ml. pinakler, der har fortsat lisenerne op over tagfladerne. Især »tårnet«s gavl må have haft stor lighed med Katholms velbev. ø.gavl fra 1591. Såvel hovedhusets som »tårnet«s langsider har buefriser under gesimserne. Vinduerne har haft kurvehanksbuede stik, og på v.siden nær s.gavlen minder to konsolsten om, at der her engang – ud for fruerstuen – var en udkraget karnap. En lille udbygning ved fløjens sydøstre hjørne rummede før boligens aftrædelsesrum. Det sekskantede trappetårn, der synes at være blevet nedrevet i beg. af forrige årh., omtales 1768 som »noget højere end husene, fladt ovenpå, belagt med bly«. Det østre hus omfatter en hvælvet kælder og to etager samt en halvetage, der går et stykke op i taget. Under den sdr. trediedel af bygn. findes dog ingen kælder. Her optages den nedre etage af et stort overhvælvet køkken, hvis gulv ligger i højde m. det omgivende terræn. I »tårnet« mod ø. var der opr. tre fulde etager, af hvilke de to øverste rummede hver sit kammer, forbundne m. en lille spindeltrappe, hvis murede cylinder endnu træder frem i det ndr. indadgående hjørne op mod hovedhuset.

Det indre af Jørgen Skrams østre hus er gennem årene blevet så radikalt ombygget, at det er vanskeligt at erkende den opr. plandisposition. Meget tyder dog på, at denne bygn. kun har rummet den egl. bolig, og at den mere repræsentativt betonede del først blev udbygget m. s. 341 portfløjens opførelse. Det var utvivlsomt for at afhjælpe denne kalamitet, at man indrettede en sal i »Sønderhuset«s boligetage, hvor alle skillerum blev fjernet, loftsbjælkerne hævet og de store kurvehanksbuede vinduer, der stadig dominerer bygn.s øvre etage, brudt gennem murene. For anden gang gennemgik den endnu ikke 100 år gl. bygn. således en omfattende ombygning. Men det blev også den sidste. Efter portbygningens opførelse degraderedes »Sønderhuset« til gartnerbolig og udhusrum, og som sådan står det stadigvæk m. sine mange minder fra 1500t. i behold. Da portfløjen føjedes til det østre hus, blev det sekskantede trappetårn delvis indbygget i nybygningen. En stor sal synes at have optaget næsten hele den øvre etage (nogenlunde som i dag); hertil knyttede sig et i den tårnagtige udbygning på v.gavlen beliggende tårnkammer, hvis bjælkeloft har bev. en malet rankedekoration formentlig fra beg. af 1600t. Ligesom i »tårnet« på det østre hus er der også her et »overkammer«, hvortil der synes at have været adgang gennem en sen. nedrevet spindeltrappe, hvis syldsten er gravet frem i det nordl. indadgående hjørne op mod portfløjens v.gavl. I nedre etage ml. porten og trappetårnet lå en stue, som blev kaldt sommerstuen el. storstuen.

Portfløjens vestre gavltrekant er ligesom ø.fløjens n.gavl ombygget i nyere tid. Udover en rundbuefrise på n.siden i højde m. bjælkelaget ml. de to hovedetager har portfløjen ikke bev. mange ydre træk fra opførelsestiden.

Ved midten af 1600t. undergik »tårnet« på ø.fløjens ø.side en indre ombygning, hvorved den midterste etage blev forhøjet og overhvælvet og samtidig udstyret med en her i landet temmelig enestående stukdekoration med bibelske motiver, dyr og ranker af høj kunstnerisk karat.

I dag er det den nørrejy., borgerlige empire, der præger Tjeles hovedbygn. såvel i det indre som i det ydre.

Tjele Hedegård hed tidligere Gammelby (*1490 Gammelbye). Her har formodentlig den gamle landsby Tjele ligget.

Nv.f. Foulum i Mosen ved Tjele Aa (næsten lige ud for Gaarden Sønderup i Vammen So., Nørlyng Hrd.) ligger et ret udjævnet Voldsted, kaldet Gotriks Høj. En Sløjfning begyndte 1898, men der er dog bev. saa meget, at man faar et klart Begreb om Anlægget, der har bestaaet af en nærmest rund Midterbanke (Diam. ca. 43 m) omgivet af Grav (ca. 10 m br.) og Ringvold el. Dæmning (7–9 m br.). Der ses ikke Bygningsspor i Jorden, derimod sidder der nv.f. Voldstedet en Række Egepæle fra en Bro, der har ført ind mod det højereliggende Land i Vammen So., hvortil Borganlægget opr. maa formodes at have hørt.

Foulum har tidl. været et særligt so. med en kirke, der lå hvor nu kgd. findes. Endnu i slutn. af 1700t. sås dens tomt; en klokke er ført til Nørbæk kirke, døbefontens kumme til Tjele kirke. 1583 bevilgede kongen præsten i F. en gd. i byen (han havde hidtil ingen pgd. haft). 1656 blev F. og Tjele sammenlagt, »da F. Kald er så ringe, at dets Indkomster ikke kan tilstrække, hvorfor Kirken efterhaanden er forfalden, saa at i mange Aar der ikke der udi har været prædiket«. (JySaml. 3. Rk. II. 124).

Tjele og omegn danner sceneriet i Blichers »En Landsbydegns Dagbog«.

I Dybedalen ved Foulum er 1920 rejst en genforeningssten.

Skove: I so. findes en del plantager, der hører under Tjele gods; således Gammelbylund, Flarup, Sønderhede, Formyre og V. Tjele, endv. Engedal og største delen af Malvinelund. Plantagernes samlede areal er 418 ha. De er anlagt 1890–1901 på tidligere hede. Terrænet er fladt til bølget, og jordbunden er let sandjord. Bevoksningerne består overvejende af nåletræ. Plantagerne indgår i Tjele skovdistrikt, 1717 ha, der herudover består af en række skove, den s.k. Storskov, 1170 ha, i Bigum og Lindum so. samt enkelte plantager i N. Vinge so., 129 ha. På Askhøj i Formyre plantage er 1922 af funktionærer under Tjele rejst en mindesten (stor tilhugget granitsten) over kmh., fhv. finansminister Chr. D. Lüttichau og over kmh. H. H. Lüttichau, † 1921. – Endnu 1774–79 var der ulve i Tjeles skove.

Fredede oldtidsminder: 3 langdysser; bedst bev. er den 40 m lange Gøngeovn i Sønderhede plantage; den har to kamre, det ene med dæksten; de to andre, på Flarupgård, er stærkt forstyrrede. Dernæst en høj med et stenkammer på Tjele Hedegård og 7 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Bavnehøj s.f. Foulum, to høje i Gammelbylund og den meget brede, flade Risehøj, den sidste af en gruppe på 4. – Sløjfet el. ødelagt: 37 høje.

I Tjele so. fødtes 1744 godsejer C. T. F. Lüttichau, 1832 politikeren, godsejer Christian Lüttichau.