Tystrup sogn

(T.-Haldagerlille kom.) grænser i ø. til Tystrup sø og omgives i øvrigt af Fuglebjerg, Krummerup og Haldagerlille so. samt V. Flakkebjerg hrd. (Kirkerup so.) og Alsted hrd. (Lynge so.). Det jævnt bølgede landskab ender ud mod søen med en skrænt, der stedvis har karakter af trin, og som har et langt mere fliget og indskåret forløb end selve vandfladen, fx. ved Vallebæk Rende. Skrænterne er resultat af strømmende vands virksomhed under og i slutn. af istiden, da vandspejlet har haft et højere niveau. Flere steder bryder der kilder frem fra dem, især i Kellerød skov. Sin stærkeste udformning når skrænten sø.f. Vinstrup, hvor Barnet (55 m) kun ligger 300 m fra søbredden, der har en højde af 7 m o.h. Ujævnt og toppet terræn forekommer kun mod s. ved Hammersmølle. Sandet jordbund findes fortrinsvis i Vinstrup Overdrev, og alle andre steder dominerer s. 904 moræneleret. Sydvestligt i so. ligger den betydelige Kastrup Storskov, og flere steder langs søbredden ligger der mindre bevoksninger. Den betydeligste er Kellerød skov.

Areal i alt 1950: 1996 ha. Befolkning 7/11 1950: 523 indb. fordelt på 153 husstande. (1801: 396, 1850: 606, 1901: 602, 1930: 575).

I sognet byerne: Tystrup (o. 1370 Thyufstorp; u. 1803) m. kirke, præstegd., skole (rytterskole fra 1721), forskole (opf. 1891) og telf.central; Vinstrup (1404 Vynstorp; u. 1803) m. forsamlingshus (opf. 1883). – Saml. af gde og hse: Langebjerg m. andelsmejeri m. bibl. (opret. 1941; 1527 bd.); Brunemose (*1493 Brunemosze; u. 1803) m. gartneri; Kellerød (1462 Kellerude; u. 1803); Lindekrogshuse; Vinstrup Hestehave; Hørhave; Hammersmølle (*1488 Hammersmølle). Gårde: Kellerødgd.

Ved den smukt beliggende, nu nedlagte Tase Mølle (*1488 Thasze mølledam) findes sommerrestauranten Røde Hus. Om gden Tase Mølle se under Fuglebjerg so.

T. so., der sa.m. Haldagerlille so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Sorø og hører under 19. retskr. (Sorø kbst. og birk m. baroniet Holbergs birk), 13. politikr. (Ringsted-Sorø), Slagelse amtsstuedistrikt, Herlufsholm lægekr., 17. skattekr. (Skælskør), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr., dets 4. forligskr. (Førslev) og udgør 2. udskrivningskr., 286. lægd og har sessionssted i Sorø.

Kirken består af romansk kor og skib samt tre gotiske tilbygn.: sakristi på korets n.side, våbenhus foran s.døren og tårn i v. Den romanske del er af rå, kløvede marksten m. hjørnekvadre; detaljer af kridt; korets vinduer i ø. og n., to af skibets i s. og det midterste i n. er bevaret i tilmuret stand og den ud- og indvendige rundbuede s.dør er udvidet i ny tid; korbue med skråkantede kragbånd. Kor og skib har tre krydshvælv fra o. 1400–50. Tilbygn. er af munkesten og prydet m. blændingsgavle; tårn og sakristi hvælvede. På skibets n.side har der ligget to, mul. allr. i middelalderen nedbrudte kapeller, der stod i forb. m. kirken ved arkader. Vinduer fra 1800t. Fem romanske gulvfliser af midtsjæll. type i niche i våbenhuset. – Middelald. kirkegårdsmur i n., med rundbuet portal.

1919–21 afdækkedes og restaureredes udmærkede sengotiske kalkmalerier fra o. 1450–75 i korhvælvet og på korets vægge, dommedagsbilleder, i ø.kappen Kristus tronende: de bev. minuskelindskr. er mærkeligt nok på dansk: »Star up alle I døde« etc. Malerierne er beslægtet med udsmykningen i Roskilde domkirkes helligtrekongerskapel. – Altertavlen er et maleri (bjergprædikenen), kopi efter Carl Bloch 1919 i ramme tegnet af H. G. Skovgaard. Af en sengotisk skabstavle, der henføres til Imperialissimamesteren, findes figurer i Nationalmus., helgener, apostle og en »nådestol«; denne erstattedes i 1830erne af en altertavle, der var dannet af en barok epitafieramme af træ om et oliemaleri, Kristus velsignende brødet, kopi ved Just M. Hansen efter Carlo Dolci. Barokke alterstager o. 1640. Romansk døbefont af granit, af Slagelsetype, liljesmykket (Mackeprang. D. 77). Prædikestol i bruskbarok, o. 1635–40, beslægtet m. Lundforlund (s. 838), m. apostelfigurer på hjørnerne, Kristus og evangelisterne i storfelternes muslingeskalnicher; samtidig himmel med kronet C 4 og årst. 1689 hentydende til den endnu bev. staffering. Lukkede stolestader i renæssance, fra 1619 (sml. Fodby s. 938), med riflede pilastre og fladsnit: Klokker 1) 1487, støbt af Oluf Kegge og Hans Poulsen, 2) 1817 af I. C. og H. Gamst, Kbh. – Mindetavle over Søren Wædelee, provst, † 1802, og sønnen Hans Holm W., der faldt i slaget på Kbh.s red 2/4 1801; oval porcelænsplade i træramme. Gravsten 1711 over Berthel Mai, sgpr., † 1711, og hustru.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 962–71.

Den 662 ha store Tystrup sø ligger kun 7 m over havfladen og gennemstrømmes af Suså, der munder ind i det nordøstl. hjørne og atter forlader søen gennem den 60 m brede kanal, der danner forb. til Bavelse sø. Søen er udformet i istiden af rindende vand under isen og består egl. af to bassiner, adskilt ved en tærskel med kun 1–3 m vand, og hvorpå der ligger et s. 905 par små øer. Det nordl. bassin, der har retning fra n. til s., består af et centralt bassin med dybder på 14–19 m, største dybde 21 m. Det sydl. bassin, der har retning fra ø. til v., er mere end 18 m dybt i hele det centrale område og har en største dybde på 20 m.

I el. ved Vinstrup by har ligget en hovedgd., Vinstrupgård, der utvivlsomt har forb. m. et af nedenn. voldsteder. Den ejedes i middelalderen af slægten Banner. 1407–11 nævnes hertil hr. Erik Thomsen, 1423 sønnen hr. Niels Eriksen til Asdal († o. 1450?), der 1488 nævnes som ejer af V. for ca. 40 år siden. Efter at enken Johanne Andersd. (Panter) var død, indgik børnene 1479 et arveforlig, hvorved blev udlagt til sønnen, rigsråd hr. Anders Nielsen († 1486) »hans fædrendegård i Winstrup«. Dennes eneste søn, rigsråd hr. Erik Andersen døde før faderen, og V. arvedes af hans datter Kirsten, der først ægtede den kendte hr. Poul Laxmand († 1502) og sen. Gjord Nielsen (Drefeld) († 1520 som sidste mand af sin slægt). Dennes datter Anne ægtede Anders Bjørnsen (Bjørn) til Stenalt, hvis søn, den kendte rigsråd Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt († 1583) 1573 mageskiftede V. til kronen mod Vitskøl kloster. Fr. II opholdt sig i de flg. år undertiden på V., hvorfra en del kongebreve er dat. 1574 og 1577. 1573 blev gd. og gods lagt under Roskilde len, men 1574 blev selve V.gd. bortforlenet til kongens enspænder Laurids von Nürnberg (Nörrenberg). 1577 overgik lenet til Eggert Ulfeldt til Kragerup († 1583). Efter hans død lagdes det indtil 1591 under Antvorskov. 1584 fik Steen Brahe til Knudstrup kgl. tilladelse til at nedbryde det murede tårn, som stod på V.gd. og bruge det til eget bedste. 1591 overdroges lenet til Henrik Bille til Mogenstrup († 1592), 1593 til Preben Bild til Aggersborg († 1602), fra hvem det 1597 på ny lagdes under Antvorskov, hvis lensmand Ebbe Munk s.å. fik befaling til at lade husene på V.gd. nedbryde, føre de bedste materialer til A. og sælge resten til bønderne. Jorden skulle han fordele ml. kronens bønder under V. Sen. genopstod V.gd. for en tid som hovedgd. 1668 fik amtmand over Antvorskov og Korsør amter Hugo Lützow († 1693) på egne og major Robert Colnets vegne udlagt bl.a. 18 gde i V.by, »som desuden hver svarer af en jord til V.gd.« Han oprettede en avlsgd. V. og søgte 1670 uden held adelig frihed for den. Inden 1673 synes han dog at have opnået dette. Han fulgtes som ejer af sin søn, der solgte gden til renteskriver Jakob Sørensen, fra hvem den relueredes 1705 og lagdes under Antvorskov grevskab.

Forsv. landsby: *1493 Ardrup; jf. Roskildebispens Jordebog o. 1370 Ærethorpmaark (her el. i Haldagerlille so.?).

Det betydelige voldsted i so., Hammersvold, ligger sydligst i so. i haven til en gård (under Vinstrup by). Det består af to omtr. kvadratiske borgbanker (ca. 40 × 40 m i basis), liggende i hinandens forlængelse i n.-s., skilte ved en 9 m bred grav. Bankerne har haft fælles grav med ydervold, der delvis er bev. i ø. og v. I den højeste, sydl. er der, sidst ved en udgravning 1949, fundet kampestenssyld og munkesten. 1928 er der n.f. Hammersvold ved landevejen fundet rester af en teglovn.

Ø.f. Vinstrup by er en odde ved Tystrup sø afskåret ved en nu tør grav, hvorover en vejdæmning fører. Stedet kaldes Hovgård, og der er midt på den flade odde 1878 fremdraget fundam. af et tårn, ca. 7 m i kvadrat. Dets svære mure var i den bev. del opførte af kamp. Til kældervinduer og til en vindeltrappe i nv.hjørnet var benyttet munkesten i krydsskifte. Der er på stedet fundet enkelte smukt forarbejdede bygningsdetaljer. Lidt ø. derfor menes at ligge andre fundamenter. En del af byggematerialet skal være benyttet til opførelsen af den på odden liggende gd. Hovgd. (C. Molbech. Ungdomsvandr. 363).

Neden for de s.k. Kildehaver ved Vinstrup by ved Tystrup sø er der på en banke, der tidl. har været omgivet af vand i al fald på de tre sider, 1921 fremdraget fundam. og kælder fra et senmiddelald. stenhus, ca. 10 × 30 m, der har været opf. af munkesten på kampestenssyld. I husets sydvestre langside, næsten ved midten, fandtes en døråbning, og nær det ndr. hjørne var der gennem muren en afløbskanal ud mod søen.

Skove: Ca. 1/3 af arealet er dækket af skov, hvoraf det samlede skovkompleks, Kastrup Storskov og Vinstrup Overdrev (i alt over 600 ha), er dominerende. Af mindre skove nævnes ved Tystrup sø Kellerød skov (17 ha) samt nv.f. Kastrup Storskov den få ha store Præsteskov. M. undtagelse af sidstnævnte, der tilhører præstekaldet, hører alle sognets skove under Gyldenholm skovgods. Skovene ligger gennemgående på fladt terræn. Jorden er god skovjord, men i Kastrup Storskov noget vandlidende. Den dominerende træart synes her at være gran. I øvrigt er det karakteristisk for egnen, at rødgran udvikler sig bedre her end mange andre steder. Bøgen indtager betydelige arealer. – Ved Kastrup Storskov ligger et savværk, Kastrup savværk, som tilhører Gyldenholm skovgods.

Fredede oldtidsminder: Ved Kellerød en 124 m lang langdysse, i hvis kammer er fundet et skelet med trepaneret kranium og et lerkar (dysseflaske). Under Brunemose en 89 m lang, stærkt forstyrret langdysse og et dyssekammer med dæksten. Under T. 2 langdysser og 2 dyssekamre. I Vinstrup en langdysse med skålgruber på dækstenen. Ved Hammershus en forstyrret dysse. – Sløjfet: En runddysse, 4 langdysser, 2 dyssekamre og en høj. – Nær søen lidt v.f. T. en boplads fra dyssetid.

Mindesten for befrielsen 1945 i Vinstrup.

Litt.: AarbSorø. 1921. 93–98; 1928. 31; 1929, 37–60; 1937. 129; 1951. 32 ff. C. Krarup. Tjustrup og Haldagerlille Sognes Historie. 1942.