Dreslette sogn

(D. kom.) omgives af Hårby so., Helnæs bugt, Helnæs so., Lille Bælt (Åkrog bugt) samt Sønderby og Flemløse so. I so. en lille enklave af Sønderby, og ved stranden en større af Hårby (Skovkrogen). Det ujævnt bakkede s. 504 og grubede terræn i ø., hvor Søbjerg tæt ved den lille Sarup sø når 60 m, har en temmelig sandet jord og er antagelig at opfatte som en afsmeltningslinie fra istiden. Svarende hertil ligger der mellem Snave og Dreslette en jævn slette med fald mod nv. og bestående af lagdelt sand, formodentlig en hedeslette, skabt da smeltevandet søgte denne vej til Åkrog bugt gennem det markerede dalstrøg v.f. Flenstofte. Et andet tydeligt tegn på en kraftig afsmeltning er en række åsbakker, der begyndende på det nordl. Helnæs strækker sig over ø.kysten af Agernæs til Fyn ø.f. Brunshuse, hvor Voldbjerg når 26 m. Ø. herfor findes også sandjorder (Svendemose bakke 60 m; trig. stat.), så at lermuldede jorder væsentlig er indskrænket til so.s mellemste dele s.f. vejen gennem Snave samt ml. Dreslette og Flemløse so. Agernæs var ligesom Helnæs opr. en ø, og ml. denne og Fyn har der strakt sig et ret dybt sund i fortsættelse af Nørrefjord. Men ved materialvandring foran kysten har der foran de gl. kystklinter fra Å og østpå i tidens løb dannet sig en bred, sandet strandvoldsslette (Feddet), som har forbundet Agernæs med Fyn og samtidig gjort Helnæs landfast ved det smalle drag Langøre. Feddet er derefter blevet overfløjet af flyvesand, og ved stadig plantning af risgærder har man opnået, at der efterhånden har dannet sig en 800 m lang, 50 m bred og 6 m høj klitryg. Det afvekslende terræn og den rigt varierede strand har gjort denne egn til et meget benyttet bade- og udflugtssted. Den sydl. del af so. er skovrig (Smørhaver, Tokelhaver, Ungersbjerg skov (1589 Vnkerbergs Bergeskoff), Skårup Skovhaver, Strærup Skovhaver), og en større mose er Snavedam med tørveskær.

Areal i alt 1950: 2364 ha. Befolkning 7/11 1950: 1321 indb. fordelt på 354 husstande. (1801: 755, 1850: 1089, 1901: 1305, 1930: 1333). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 864 levede af landbrug m.v., 206 af håndværk og industri, 53 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 126 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Dreslette (*1345? Dreslette, 1420 Dreyslæte; u. 1789) m. kirke, præstegd., kom.kontor (i sparekassebygn.), bibl. (opret. 1942, 1400 bd.), D. Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1873, bygn. opf. 1936, indskud 31/3 1955 4,8 mill. kr., reserverne 0,3 mill. kr.), vandværk og maskinstation; Brydegård (*1484 Brydegaard; u. 1789) m. andelsfrysehus, vandværk og stenværk; Snave (1600 Snabe; u. 1789) m. skole (v.f. byen), forsamlingshus (opf. 1890), andelsmejeri (opret. 1887), andelsfrysehus, telefoncentral og (s. herfor) missionshus (»Ebenezer«, opf. 1889); Skårup (*1345? Skorrup, 1475 Skorderopp; u. 1789) m. andelsfrysehus; Strærup (1397 Stædorp, 1425 Stræthurp; u. 1789 el. 90); Mullerød (1475 Mwlrwdh; u. 1789) m. skole og forskole (opf. 1906); Brunshuse (1688 Brunbierg Huß), fiskerleje m. udskibningssted og cementrør- og tagstensfabr. – Saml. af gde og hse: Herredsbjerg; Enemærket; Ungersbjerg (u. 1789); Snavedam; Skårup s. 505 Skovhuse; Banggårde m. skole; Søbro m. stadion og fabrikken »Søbjerg« (have-, mark- og kalksprøjter). – På Agernæs (*o. 1425 Aghernes) havn (anlagt 1934) til brug for fiskerne i Brunshuse og Brydegård. – Gårde: hovedgd. Flenstofte (*1295 Flænstoftæ; 19 tdr. hartk., 93 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 283, grv. 172); Brydegd. (15 tdr. hartk., 68 ha.; ejdsk. 215, grv. 136); Agernæsgd. (13,8 tdr. hartk., 108 ha; ejdsk. 271, grv. 161); Nældemoselund; Ørbæk (1475 Ørebech; u. 1789); Nørregd. (1396 Nørrægorde); Sommersholm (*1490 Simmersholm; *o. 1500 Semmerzholm, Sømersholm, 1639 Sommersholmb; u. 1789).

D. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 191. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken. Af den opr. kvaderstensbygning, apsis, kor og skib, er kun det sidste bevaret, opf. på en profileret dobbeltsokkel (attisk over skråkant); et s.vindue og begge de sokkelbrydende døre spores, og fra den ene stammer sikkert et i en kirkegårdsportal genanv. tympanon m. relieffremstilling af tre personer (Mackeprang. JG. 185). Fra loftsrummet kan man se, at v.gavlen, som mul. er ombygget i senromansk tid, indvendig er tvedelt af to fladbuede nicher, hver m. et lille, rundbuet vindue. Den rundbuede, men sikkert udvidede triumfbue har profilerede kragbånd. Det nuv. kor, der har blændingsgavl og to samtidige krydshvælv m. profilerede ribber, tilhører sikkert 1300t., mens skibets tre krydshvælv og et kapel på dets s.side er fra det flg. årh. Sengotisk var også et tårn i v. m. blændingsgavle i ø.-v. og et våbenhus foran skibets s.dør, begge nedrevet 1785, men kendt fra et maleri (på Fensmark), som konferensråd Niels Ryberg lod udføre, før han 1785–87 gennemførte en stor ombygning, der endnu præger kirken fuldstændig (sml. sammes ombygning af Køng kirke, Hammer s. 506 hrd., se ovf. IV. 290). Fra den stammer det nuv. tårn i tre stokværk, afsluttet m. en af jernrækværk omgivet platform, hvorpå en lille opbygning, samt et kapel i n. bygget som pendant til det sdr. og m. fladt gipsloft som det, der i s.kapellet afløste den gotiske hvælving; tårnrummet indrettedes til våbenhus m. sandstensportal i v. Under s.kapellet indrettede N. R. 1791 et gravkapel m. tre grathvælv; det benyttes nu som ligkapel. Siden N. R.s tid står alle kirkens bygningsafsnit m. kvadre forneden, små teglsten i krydsskifte foroven, fladbuede trævinduer og tegltage; kor og sydkapel har yngre støttepiller. – Kirkegården, der sidst er udvidet mod v., hegnes af kampestensdiger m. flere portaler. I Jacob Madsens visitatsbog nævnes en god kirkelade.

Inventaret i kirken stammer hovedsagelig fra kirkens ombygning 1785–87, og såvel altertavlen, der er bygget sa.m. orglet, den hvidmalede døbefont, hvis kumme er romansk, den runde prædikestol og de hvidmalede, let forgyldte stolestader m. muslingeskalgavle bidrager til at skabe et smukt, helstøbt interiør i nyklassisk stil. – Alteropbygningens maleri (bønnen iGethsemane) er if. kirkebogen malet af kancelliråd P. Brünnich; til siderne afskilres præsterum af panelværk, skænket af N. Ryberg, hvis navnetræk og årst. 1787 står på topstykket over orglet. Den tidl. altertavle var fra 1611 (Pont.Atlas. VI. 656), dens katolske forgænger omtales af Jacob Madsen 1589: »Tafflen: oblato Magorum, officiose fabrifacta«. Alterstager o. 1625. Alterskranke af smedejern, empire. Døbefonten, hvis kumme er af den djurslandske ranketype som Kærum (Mackeprang. D. 299) står på et kanneleret søjleskaft; den runde dåbshimmel krones af en klippe m. udstrømmende vand, hvorover Jahves navn; fontegitter som alterskranken. Prædikestolen har à-lagreque-bort, himlen kors og lidelsesredskaber. Stolestaderne har bev. deres døre, sæder og ryglæn. Foruden det gl. orgel over altertavlen, nu ude af brug, er der et nyere (beg. af 1900t.) på samtidigt vestpulpitur. Pengeblok af jern m. R B 1792. Klokker: 1) 1639, støbt af »Baltzer Melchior«, 2) 1849, af H. Gamst og H. C. Lund, Kbh. Til minde om befrielsen 1945 er 1946 ophængt et skib i våbenhuset. – Gravminder. Anders Knudsen på Flenstorp, † 1613; lille gravflise, løst stillet i tårnrum. I korgulvet tidl. sten over præsten Simon Hansen [Sass], † 1606, hans successor i embede og ægtestand og begges hustru. I Rybergs gravkapel, nu alm. ligkapel, er der en sandstenstavle m. navne på tidl. begravede: Ferdinand Vilh. Falbe (generalmajor), Friderikke Elisabeth Falbe, f. Claesen, Niels Ryberg, Margaretha Dorothea Ryberg, f. Otte, Johan Chr. Ryberg, Engelke Charlotte Ryberg, f. Falbe og Fr. Bartholomæus Ryberg. På marmortavlen over døren er de manende gravvers sign. N. Ryberg 1791. På kgd. s.f. kirken står en af Wiedewelt 1785 udf. mindestøtte (tidl. på Frederiksgave) af no. marmor over Margareta Dorothea Otte (jf. ovf.), f. 1749, d. 1767. Endv. gravsten over provsterne J. Jacobsen, † 1809, og V.P. Seidelin, † 1863 (fællessten), propr. Adolf Damsboe, Flenstofte, † 1916 (natursten, granit m. bronzefane i løv), C. N. Melchertsen, ejer af Agernæsgård, † 1911, og hustru, samt kammerråd Hans Hansen, † 1920. I s.portalen til kgd. sidder en overtjæret granitgravsten.

Flenstofte nævnes første gang i Niels Hamundsens testamente 1295. Sen., formentlig i tiden ml. 1330 og 1357 var den i »de holstenske grevers« besiddelse. I 2. halvdel af 1400t. ejedes F. af hr. Johan Hwitkop (Krummedige) († tidligst 1493), som solgte den sa.m. Sandholt og andet gods til rigshofmester Poul Laxmand († 1502), efter hvis død den sa.m. hans øvr. besiddelser blev inddraget under kronen, der bortforlenede den, først til lensmanden på Hindsgavl Gjord Nielsen (Drefeld) († 1520), der var g.m. Poul Laxmands enke, Kirsten s. 507 Eriksdatter Banner, og derpå 1521–27 til hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534). F. synes på denne tid kun at være en bondegd., som 1527 beboedes af en Per Hansen. S.å. blev en del af Poul Laxmands gods, herunder F., efter forlig og dom tilbagegivet hans børn Peder Laxmand († senest 1532) og Else Laxmand († 1546), enke efter Abraham Eriksen (Gyldenstierne) († 1520). Efter hendes død overgik godset til Peder Laxmands enke, Beate Pedersdatter Pors († tidligst 1547) og hendes sønner Poul († 1557) og Erik Laxmand. Poul Laxmands enke, Thale Holgersdatter Ulfstand († 1604), synes derpå at have ejet F. til sin død. Jacob Madsens visitatsbog nævner hende i hvert fald som ejer 1589. 1648 ejedes F. af kancellisekr. Corfitz Rosenkrantz († 1653), som fra en bondegd. på ny gjorde den til en hovedgd. ved at lægge 4 gde under den. 1652 solgte han F. m. 6 bøndergde og nogle hse til rigsmarsken Anders Bille til Damsbo († 1657), der tillige ejede Løgismose (se s. 502), hvormed F. (1664 30 tdr. hartk. hovedgdstakst) herefter var forenet til 1797, da Adam Fr. greve Trampe solgte F. gd. og gods (79 tdr. hartk. bøndergods) for 54.950 rdl. til forp. på Hvidkilde Rasmus Rasmussen, der 1799 for 55.000 rdl. videresolgte den til agent, sen. etatsråd Johan Chr. Ryberg († 1832) (begge skøder udstedtes først 1800). Ryberg, der ved at forøge bøndergodset til 240 og hovedgdstaksten fra ca. 19 til 36 tdr. hartk. kompletterede F. som hovedgd., måtte 1820 afstå den og 1824 Frederiksgave (se s. 512) til statskassen, som solgte fæstegodset til selveje og 1853 ved auktion solgte de to hovedgde. F. købtes for 44.150 rdl. af tidl. forp. på Østrupgård Poul Fr. Jensen, der 1858 solgte den for 66.000 rdl. til Peder Nielsen Damsboe († 1889), som fulgtes af enken, Mette Eriksdatter, der 1901 overdrog F. til sønnen Adolph Pedersen Damsboe († 1916). Hans enke, Elisabeth Cathrine Damsboe solgte 1917 F. for 200.000 kr. til Kay Beck, der 1923 solgte den for 276.000 kr. til den nuv. ejer Carl C. Branth. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Harald Hatt i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 180–84. DLandbr. III. 1930. 569–70.

1746 lod Sofia Hedevig Trampe den gl. hovedbygn. nedrive, og i stedet opførtes det nuv. trefløjede anlæg bestående af en hovedfløj i eet stokv. m. gennemgående kvist samt to korte sidefløje. O. 1800 lod J. C. Ryberg hovedbygn. ombygge. Gavlkvisten mod gården blev s. 508 erstattet af et grundmuret fremspringende midterparti m. trekantgavl og dørindfatning i Louis Seizestil. Ml. sidelængernes gavle udspændtes kæder båret af stenpiller. Den af greve A. Fr. Trampe 1790 opførte ladegård brændte 1903, hvorefter de nuv. avlsbygninger opførtes.

Sommersholm beboedes 1490 og o. 1500 af en Jesper, formentlig en bonde. 1572 trættedes fru Thale Holgersdatter Ulfstand (se ovf.) m. fru Ide Norby, enke efter Bild Nielsen (Kruckow), om S., som kong Hans havde solgt til Jakob Norby, hvorfor den også blev tildømt fru Ide. 1614 tilhørte S. fru Karen Skram, 1635 lensmanden på Hagenskov hr. Jørgen Brahe til Hvedholm, der ml. 1636 og 1639 mageskiftede den til kronen, som lagde den under Hagenskov len, men 1665 mageskiftede den til amtmand over Hagenskov a. Niels Banner († 1670), hvis søn Chr. Banners († 1693) enke, Mette Arendsdatter von der Kuhla († 1709) 1707 solgte S. til generalmajor Frantz Joachim von Dewitz til Frederiksgave og Hindsgavl († 1719). Denne købte 1710 af kronen den 1665 forbeholdte reluitionsret til S. (godt 15 1/2 td. hartk.).

Væbn. Otte Clausen (Huitfeldt) († ml. 1517–29) skrives 1495 til Stræroppe, som tidl. har været henført her til so., men uden tvivl må være Strarup i Gislev so., Gudme hrd. (s. d.).

I Dreslette By V.f. Kirken ligger den smukke klassisistiske Ejendom Solhøj, tidl. Aldershvile, opf. i 1840erne.

Skove: Især mod s. en del skov, således den selvstændige skovejendom Indhegningen (Ungersbjerg skov) på 25 ha, hvoraf bøg 12 og nåletræ 13 ha. Andre som Smørhaver, Tokelhaver, Skårup Skovhaver og Strærup Skovhaver (hvoraf dog en del i Hårby so.) er opdelt i parceller, der i lighed m. de spredte skove tilhører forsk. gårde. Mod n. ved Flenstofte de to småskove Vesterskov og Kræhave (i alt 7 ha), der ejes af Lensgreve Karl Wedells Stiftelse (Frederiksgave gods i Sønderby so.).

I Dreslette nævnes o. 1523 Mølle gord, i Brydegård nævnes 1688 Wandholm Huusßet.

Fredede oldtidsminder: V.f. D. et dyssekammer m. to dæksten; under Flenstofte langdyssen Vielandshøj med to kamre, det ene med dæksten; under Snave et dyssekammer m. anselig dæksten og en høj; i skoven Smørhaven en rest af en runddysse og en høj; nær stranden i Nældemose Skovhave et dyssekammer uden dæksten. – Sløjfet: 14 høje, hvoraf de 9 lå på Flenstofte mark. – Fra Strærup stammer et gravfund fra yngre bronzealder m. armring og nål af guld m.m.; også et par yngre bronzealders skattefund stammer fra so. (fra Sommersholm og mosen Dammet).

Agernæsgd. samledes 1912 af Gl. og Ny Agernæs. Hovedbygn., opf. 1916–17 i gl. herregårdsstil, med ca. 50 ha solgtes 1929 (AarbOdense. XXIV. 1930. 693 f.).

Litt.: J. C. A. Carlsen-Skiødt. Nogle historiske Oplysninger om Dreslette Sogn, AarbOdense. XXII. 1930. 683–736. FynskHj. VI. 1933. 81–94 (om kirken); VII. 1934. 121–24; XI. 1938. 49–55 (om Sommerholm). Manuskript af præsten V. P. Seidelin. Hist. Topographie over D. Sogn, forfattet ca. 1831 (LAF); uddrag trykt i AarbOdense. 1916. Vedel Simonsens saml. til Dreslette sogns hist. (LAF). Aktbeskrivelse af Landvæsens-Commissionens Udskiftning af D. Sogns Jorder i Aarene 1783–1790. 1916. H. C. Petersen. Dreslette Sogn. 1937.