Finderup sogn

(Dollerup F.-Ravnstrup kom.) omgives af Viborg kbst., Dollerup so., Fjends hrd. (Frederiks, Daugbjerg og Mønsted so.) samt Ravnstrup so. Gennem den sydl. del af so. går sidste istids hovedopholdslinie. S. herfor breder hedesletten sig ud (ved Falle) med dens senglaciale, skarpt udmodellerede tørdale (Fløjgård dal), og n. derfor findes et uregelmæssigt bakkeland af ringe beskaffenhed. Her når Hesselbjerg høje 76 m og Galtenhøj 70 m, og store arealer er dækket af plantage (Ågårds og plantagen Morville). Men hede er der næsten intet tilbage af.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 2500 ha. Befolkning 26/9 1960: 329 indb. fordelt på 93 husstande (1801: 161, 1850: 269, 1901: 303, 1930: 349, 1955: 346).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Finderup (*1277 Finderup; u. 1799 og ca. 1802) m. kirke, præstegd., skole, forsamlingshus, på tidl. bystævnepl. mindesten for bondens frigørelse (rejst 1938) og sportspl.; Agerskov (*1326 Aggerskoff; u. ca. 1801). – Saml. af gde og hse: Hellerup (1541 Hillerup, -rop; u. 1800) m. kartoffelsorteringsanstalt; Falle; Fløjgde (1541 Flogord, 1664 Fløygaard).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

F. so., der sa. m. Dollerup og Ravnstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat s. 310 under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 140. lægd og har sessionssted i Viborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af kor og skib fra senromansk tid samt v.forlængelse, våbenhus og tårn fra 1791. De middelald. mure er af rå marksten m. hjørner af munkesten. Af opr. enkeltheder er kun bev. den rundbuede n.dør, synlig udefra. I koret, der har omdannet korbue, er indbygget et sengotisk hvælv, mens skibet har bjælkeloft. Kmh. Schinkel til Hald har o. 1790 ladet koret afskilre fra skibet for der at indrette sin familiebegravelse; gravkapellet i koret fik dør brudt gennem ø.væggen, nu tilmuret, men synlig ud- og indvendig. Her kom bygherren selv, † 1794, hans hustru, samt hans forældre amtmd. Claudius Chr. S., † 1747, og hustru til at hvile. I korets n.væg er ophængt en del kisteplader fra det Schinkelske gravsted. Samtidig med indrettelsen af gravkoret blev kirken udv. mod v., med tårn ved v.gavlen og et våbenhus ved den flyttede s.dør, alt af røde mursten. Tårnet er smalt m. en åben niche i v.muren og dækkes af pyramidespir (årst. 1791 i vindfløjen). – Altertavlen har malet årst. 1792, i hvilket år den er omdannet; den er i sin oprindelse et snedkret arb. fra 1600t., på hvis bagside ses rester af en endnu ældre, dog efterreformatorisk tavle; ved omdannelsen toges midtfeltet ud (et korsfæstelsesbillede fra 1700t., nu ophængt på skibets n.side), tavlen flyttedes fra sin plads i koret til skibets ø.væg, hvorefter prædikestolen anbragtes på alterbordet m. adgang for præsten gennem midtfeltet. Da koret i 1860erne på ny blev inddraget i kirken og alteret flyttet tilbage til sin gl. plads, måtte tavlen på ny omdannes; sidefelternes malerier (Moses og Kristus) er nu på Nationalmuseet, mens der i midtfeltet er indsat et opstandelsesbillede, kopi efter C. Bloch. Alterstager fra 1653 m. lensmanden Frands Pogwisch og hustrus våben. Romansk granitfont. Prædikestol fra o. 1615 m. rige udskæringer i Roskildemesteren Brix Snedkers stil. Øverst i kirken to stader fra 1653; nederst ved indgangen et enkelt panel m. to »dyrevogternavne« og årst. 1611. I kirken er desuden ophængt et sengotisk korbuekrucifiks. – På kgd. er statsmanden Ove Høegh-Guldberg († 1808) begravet; på graven er 1885 rejst en granitsten m. indskrift, og i kirkemuren er indsat en hvid marmorsten m. indskriften: »Blandt Kirkegaardens Døde hviler Ove Høegh-Guldberg ved sin Hustrus Side«. Endv. er kmh. Chrf. Krabbe († 1913) begravet på kgd.

Jan Steenberg dr. phil.

I Finderup-Dollerup-Ravnstrup var Tage Severinsen, der blev dødsdømt af tyskerne, benådet til livsvarigt fængsel, men kom hjem 1945, præst 1929–51.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Finderup foregik Skt. Cecilienat 22/11 1286 mordet på Erik Klipping, da han efter jagten havde søgt nattely i en lade. Efter mordet førtes hans lig til Viborg (se s. 105). If. Pont.Atlas (IV. 647) stod laden, der efter mordet blev brændt, på den nuv. kirkes sted. Men det er ikke tilfældet. Kort efter drabet, vistnok allerede 1287, opførtes på stedet af røde mursten et anseligt bodskapel, 25 m langt og 9,4 m bredt, som stod til midten af 1500t. (nedbrudt if. kongebrev af 23/12 1551), og stedet for dette kapel har man påvist i vore dage og genfundet dets grundsten; inden for dets plan har man fundet middelald. grave og skeletter. På stedet, der ligger noget v.f. den nuv. kirke og i nærheden af den gl. pgd.s plads, er der 1891 på bekostning af etatsråd Thor Lange rejst et 2,7 m højt granitkors (fredl.) efter tegning af J. B. Løffler. – 1909 er der på foranstaltning af pastor Due, Finderup, anbragt en marmorplade på gavlen af Falle Skovhus med indskr.: »Sct. Cæcilia Nat 1286 gjæstede Kong Erik Glipping dette Hus«.

Efter overleveringen er det således den gængse opfattelse, at ruinerne ved mindekorset stammer fra et kapel. En nyere opfattelse går ud på, at den nuv. kirke er det ombyggede kapel og at ruinerne stammer fra den ældste sognekirke.

Jan Steenberg dr. phil.

Litt.: AarbViborg. 1938. 5–24 og 1955. 127–44. JySaml. 4. Rk. V. 108–12.

Agerskov skødedes 1326 af Hagen Turison til Viborg bispedømme.

If. Pont.Atlas lå pgd. dengang i Fallesgde i Dollerup so.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: Der findes en del kratbevoksninger og plantager. Plantagen Morville, 291 ha, hvoraf løvtræ 13 ha, nåletræ 235 ha og ubevokset 43 ha. En betydelig del af det ubevoksede areal er fredet hede. Tilplantningen er udf. 1896–1935 på forholdsvis god hede men med alunderlag. En ikke ubetydelig del af plantagen strækker sig ind i Mønsted so. Ågårds plantage, 47 ha, er anlagt 1911. Findskov plantage, der udgør en del af den i naboso. Dollerup liggende Guldborgland plantage (jf. Dollerup so.), er anlagt på et areal, der tidligere dækkedes af egekrat. De nævnte plantager tilhører alle Det danske Hedeselskab. Finderup plantage, 231 ha, hvoraf dog s. 311 54 ha er ubevokset, ligger umiddelbart op til plantagen Morville og strækker sig ligeledes ind i Mønsted so. Tilplantningen, der blev påbegyndt 1939, er foretaget på mager hede. Plantagen ejes af Viborg kom., men administrationen er henlagt under hedeselskabet. Udover de anførte plantager findes en mængde mindre, der tilhører gårde i so., således bl.a. det 12 ha store Sønderkrat samt Agerskov krat. Egnen har i ældre tid været dækket af store skove, således Falleskov (*1410 Fallidtz skoff, *1427 delt i Norfalditt og Sønderfalditt), hvori Falle Skovhus, den gamle skovfogedbolig, lå. Skoven ødelagdes helt i begyndelsen af 1800t.; men endnu ses spor af den.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 26 høje; en af dem, ved Hellerup, er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 61 høje, navnlig omkring Finderup og Agerskov.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.