Hjørring

Hjørring by ligger i Hjørring købstadskommune med forstadsbebyggelser i Skt. Hans-Skt. Olai kom., begge i Vennebjerg hrd. Hjørring ligger under 57°27’ 44” n.br. og 9°59’1” ø.l. (2°35’39”v.l. for Kbh.), beregnet for Skt. Catharina kirkes tårn. Fra H. er der 37 km ad jernbanen og 34 km ad landevejen til Frederikshavn, 21 km ad jernbanen og 23 km ad landevejen til Brønderslev, 50 km ad jernbanen og 48 km ad landevejen til Ålborg, 77 km ad jernbanen og 56 km ad landevejen til Skagen, 50 km ad jernbanen og 40 km ad landevejen til Sæby, og 18 km ad jernbanen og ad landevejen til Hirtshals. H. ligger i et ret frugtbart og tæt befolket landskab på s.siden af et lille moræneområde, der omgives af hævet, leret havbund fra ishavstiden. der ved købstadskommunens s.grænse ligger 20 m o.h., men i Hjørring bjerge umiddelbart n.f. byen når 65 m o.h.

Byens hovedgade og vigtigste handelsstrøg er Østergade, der forløber i retning sø.-nv.; ved Østergades nordvestl. ende findes et lille trekantet torv, Springvandspladsen, hvorfra Søndergade fører mod v. og Strømgade mod nv., idet de omslutter den ældste bydel, der bl.a. rummer rådhuset og Skt. Catharina kirke. Her er gaderne smalle, korte og ofte krumme med gl. navne (Stokbrogade, Tinpottegyde, Børsen, St. Kirkestræde), og bebyggelsen overvejende gl. og lav. N.f. den gl. by fører Nørregade mod n.; den deler sig i Skagensvej, der forløber ø. om Hjørring bjerge, og Hirtshalsvej, der fører ud ad byen mod nv. V.f. den gl. by begynder Løkkensvej, som fører mod vsv. Fra Springvandspladsen fører Jernbanegade til banegården, der ligger s.f. den centrale by. Østergade fortsætter mod sø. i Frederikshavnsvej, der kort efter bøjer af mod ø., mens Sæbyvej fortsætter i sydøstl. retning. Ved Frederikshavnsvejs begyndelse går Bispensgade mod s., over jernbanen, og fortsætter i Ålborgvej.

Bebyggelsen i den centrale by består overvejende af fleretages huse i sluttede husrækker. Omkr. Østergades nordl. parallelgade Klokagervej er et nyere boligkvarter vokset frem.

S.f.jernbaneterrænet findes parken Svanelunden og forsk. industrivirksomheder, og s. derfor et villakvarter, der langs Ålborgvej strækker sig ind i Skt. Hans sogn til Bagterp plantage.

Også langs de øvr. udfaldsveje fra byen er nye villakvarterer vokset frem; hertil kommer villakvarteret Klokager nø.f. den centrale by og forstaden Skt. Knuds By i Skt. Hans-Skt. Olai kom.

H. er dels en oplandsby for et stort og overvejende tæt befolket område, dels en mangesidig industriby. Den er det vigtigste centrum i jernbane- og landevejsnettet i Vendsyssel, for handel, håndværk og industri til det lokale markeds forsyning med en række forbrugsvarer. Flere industrier har deres markeder over hele landet og i udlandet; dette gælder bl.a. kondensmælk- og biscuitfremstilling samt slagteriindustri.

H. passeres af hovedvejene A 11 (Frederikshavn – Thisted – Varde-Tønder) og A 14 (Ålborg-Hirtshals) og af den jyske længdejernbane med internationale tog fra Tyskland med forbindelse til Sverige og Norge over Frederikshavn og Hirtshals. Afstanden ad landevejen til Ålborg lufthavn er 58 km.

Foruden byen omfatter H. købstadskom. Hjørring bjerge og et landområde ø.f. byen, bestående af leret, hævet havbund fra ishavstiden, næsten helt opdyrket og bebygget med spredtliggende gårde og huse.

Hjørring kom.s samlede areal var 1955: 1782 ha og den samlede længde af gader 1/1 1959 46,7 km. Af arealet var 1951: 1134 ha landbrugsareal, 74 ha gartnerier og frugtplantager, 78 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 154 ha bebygget grund og gårdsplads, 128 ha private haver, 68 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 128 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 13 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 5 ha vandarealer.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme, 130, I mill. kr., deraf grundværdi 20,5 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1959 253,4 mill. kr., derudover var der i brandforsikringsselskaber for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 1,8 mill. kr.

På markjorderne ligger Bjergene og Holmen, gde og hse, Bredfald ml., Hestkær ml., Hvidegårde (1599 Huidegaard, 1662 Huidegrd.), Aldershøj ml. (1638 Algiers høj), Hvidegårds teglværk, Vittrupgården.

Bygninger og institutioner.

Den anselige, hvidkalkede kirke (viet Skt. Catharina af Alexandria) i nærheden af byens gl. torv består af en senromansk kerne af teglsten, men domineres helt af sen. om- og tilbygninger: sengotisk kor i ø. med sakristi i n., s.kapel og v.tårn samt en ny, treskibet n.fløj (nu hovedskib) fra 1924–26 med våbenhus nordl. på ø.siden. Af den opr. senromanske teglstensbygn. er kun bevaret få rester, men en lille stump af en profileret sokkel med nederste del af en pilaster viser, at den har tilhørt den vendsysselske teglstensgruppe (M. Mackeprang i Aarb. 1914. 139–53), og enkelte krumhugne kvadre i korets s.mur kan tyde på, at den har haft apsis. Et konsolhovede fra en buefrise, nu i Vendsyssels hist. Mus., sammenknytter den yderligere med gruppens monumenter. I sengotisk tid, vist i 1. halvdel af 1400t. erstattedes det opr. korparti af et tresidet afsluttet kor med »knækket« gavl, men korbuen synes at have været bev. indtil o. 1650. Ved korets n.side opførtes et sakristi, og hele kirken fik krydshvælv. Kort efter 1400t.s midte opførtes ved s.siden af skibet et kapel med 8-delt hvælv, Skt. Annæ kapel, der if. en nu forsvundet gravsten var grundet af præsten Peder Pedersøn, som døde 1489. (Pont.-Atlas. s. 50 (V. 206) anfører en næppe rigtig tradition, der går ud på, at Skt. Annæ kapel »skal først have staaet uden for Byen paa en Høi kaldet Capel-Høien … men siden er det forflyttet til syndre Siden af St. Catharinæ Kirke«). Ved sa. tid el. lidt sen. tilføjedes det svære v.tårn, hvis stjernehvælvede underrum er forbundet med skibet ved én spidsbue med delvis affasede kanter. En spindeltrappe ved tårnets nv.hjørne fører op til mellemstokværket, der har ansats til et hvælv. Under tårnet fremdroges 1903 rester af en muret brønd. Et sandsynligvis sengotisk †våbenhus, som ses på Resens prospekt lige v.f. Skt. Annæ kapel, blev nedbrudt 1829, da der på kapellets s.side opførtes en lille, fremspringende klassicistisk søjleportal med trekantgavl, nu præsteindgang. I slutn. af 1700t. ombyggedes tårnets øvre dele og fik svungne, nordjyske barokkamme. Tilsvarende kamme opsattes på kirkens øvr. gavle efter brand 1793. 1855 blev der på n.siden over for Skt. Annæ kapel tilføjet et n.kapel, og 1867 indsattes der i hele kirken rundbuede støbejernsvinduer. 1908 flyttedes hovedindgangen fra Skt. Annæ kapel til tårnet, hvor der mod v. indsattes en spidsbuet portal (arkt. C. Harild), idet den gl. dør i n. blev tilmuret og et spidsbuevindue i v. fjernedes (vinduet er nu i Vendsyssels hist. Mus.). 1924–26 gennemgik kirken en radikal ombygning og udvidelse (arkt. H. Lønborg Jensen). Et nyt treskibet skib blev lagt mod n. i stedet for korsarmen, der fjernedes, og alteret flyttedes til Skt. Annæ kapel, således at det gl. skib kom til at fungere som korsarm. Den derved fremkomne korsskæring forhøjedes og fik nyt hvælv, ligesom flere af de gl. hvælv fornyedes. Sideskibet mod v. har selvstændigt tag, mens det østl. er lagt under fælles tag med midtskibet. På n.gavlen er der en fra første færd blændet »portal«, over hvilken der 1929 opsattes en statue af Skt. Catharina, udført af Jenö Meister. – 1906 fremdroges slet bev. kalkmalerier fra reformationstiden (Dansen om guldkalven etc.), som atter blev tildækket ligesom ubetydelige kalkmalerispor, der fremkom under ombygningen 1924–26. – Fra en i øvrigt forsvundet sengotisk altertavle er bevaret to figurer, nu opstillet ved indgangen til det nye kor: Skt. Catharina og Skt. Peder fra o. 1520. Figurerne, der viser tilknytning til kredsen om Claus Berg (Beckett.DK. II. 224), suppleredes 1905 med rygpartierne. Altertavlen er et ganske dygtigt billedskærerarb. i bruskbarok fra 1651–52 af Christen Billedsnider, stafferet af Johannes Kontrafejer. Hovedfeltet med delvis løse figurer viser nadveren, og i topstykket er der relieffer af korsfæstelsen og himmelfarten. Kalk og disk o. 1750 af Jens Kieldsen Sommerfeldt. Oblatæske 1703 af Steffen Ludvigsen Lemmick med graveret nadverbillede, skænket af byfoged Anders Iacobsøn Paulin og hustru. Vinkande 1740 skænket af farver Chr. Samuelsen og hustru. Stager 1927; de gl. barokstager fra o. 1650 er deponeret i Skt. Hans kirke. Gotlandsk kalkstensfont med bægerblade og keglestubfod, på hvis tovsnoede vulst tre menneske- og ét vædderhoved (Mackeprang. D. 383). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Et glat fad fra o. 1700 bruges til kollekt. En profileret søjle med afløb, vistnok fra en romansk piscina, er nu i Vendsyssels hist. Mus. Et smukt unggotisk korbuekrucifiks, o. 1275, er ophængt på den gl. korvæg. Prædikestol 1926; den tidl. fra 1855 er nu i Tornby kirke, Vennebjerg hrd. Lysekroner: 1) 1732, skænket af kbmd. Jac. Christiansøn Høyer og hustru; 2) 1740, skænket af byfoged og tolder Poul Nielsen Børglum og hustru; 3) 1797, skænket af Fr. Johansen, Risør, f. i Hjørring 1717. De øvr. kroner er nye. Orgel 1926; det ældre fra 1899 er nu i Ullerup kirke (Sønderborg a.). Klokker: 1) »Tolvklokken«, vist fra 1500, af støberen PLP (Uldall. 143); 2) den store klokke, 1639, s. 51 støbt af Franciscus Voillardi på kirkegården; en tid ophængt som byens stormklokke på Skt. Hans kgd. og 1724 midlertidig ført til Børglumkloster; 3) 1841, Meilstrup, Randers. En lille †klokke støbtes 1687 af Rudolph Melchior. (Om klokkerne: AarbVends. 1936. 341). Et klokkespil tilhørende byen, bestående af 17 klokker, er ophængt i tårnet, indv. 1945. – Epitaf 1652 over rådmand Peder Nielsen Baggi, † 1674, bruskbarok ramme af Chr. Billedsnider og familiemaleri, istandsat 1898 (Magn. Petersen). Forsvundne epitafer: 1) Borgm. Sv. Pedersen, † 1639; 2) 1652, Niels Hansen i Bistrup, †1665; 3) tidl. abbedisse Bolde Rois, † 1679. Endv. mindetavler: 1) 1916, provst N. M. Harboe, † 1915; 2) 1919, provst P. G. P. Kampmann, † 1897 (arkt. Hack Kampmann). 1635 købte Niels Lange til Rønnovsholm sakristiet til gravkapel, og der indrettedes et tøndehvælvet gravkammer under gulvet. 1670 lod Henrik Nielsen Lange også overetagen indrette som gravkapel. 1855 blev alle kister hensat i underetagen, og efter en undersøgelse 1892 blev kisteplader og tre gravfaner 1899 opsat i sakristiet. Efter kirkens ombygning er disse minder overført til Vendsyssels hist. Mus., og i det tidl. sakristi er opsat en tavle (arkt. H. Lønborg Jensen, udf. af Jenö Meister) med navnene på de i underetagen begravede, bl.a. Niels Lange, † 1640, Henrik Lange, † 1671, Niels Lange, † 1694, og Fr. Vilh. von Møsting, † 1723. Gravsten: I det nuv. kor er indmuret en ejendommelig ottekantet sten fra første halvdel af 1500t., men med s. 52 sekundært årstal 1590 og gravskrift over borgm. Jacob Ovesen, † efter 1587, hustru og børn (CAJensen. Gr. 180); 2) øverste halvdel af sten over provst Niels Lauridsen Bech, † 1667, i det nye våbenhus. Endv. et par næsten udslidte sten samt adsk. fragmenter, der er brugt som fundamenter. Af forsvundne gravsten nævnes den fra 1489 over sgpr. Peder Pedersen, stifteren af Skt. Annæ kapel (CAJensen.Gr. 108).

Litt.: C. Klitgaard. Hjørring Bys Historie. 1925. 205–40. Erik Horskjær. En Mindebog om Sct. Catharine Kirke. 1936.

Byen har 2 kirkegårde ved Kirkegårdsvej. Den gl. kgd., anl. 1821, er på 1, 1 ha. Her er bl.a. begr. konsul Chr. H. Nielsen, † 1881, og konsul Jørgen H. Nielsen, † 1912. Den ny kgd. er anl. 1869 og udv. fl. gange, sidst 1958, bl.a. m. en urnehave. I alt 7,7 ha. Her er bl.a. begr. redaktør N. C. Winther, † 1892, redaktør Vilh. Carlsen, † 1914, landbrugskonsulent H. Calundan, † 1924, redaktør Chr. Mikkelsen, † 1928, fabr., kreditforeningsdir. Sophus Thomsen, † 1937, landmanden, kaptajn Martin Pedersen, † 1939, skoleinsp. Bahne Jensen, † 1956. På kgd. en urnehal indret. i det gl. kapel, opf. 1887. Endv. kapel, opf. 1932 og 1951 udv. m. krematorium. Til højre for indgangen til den nye kgd. er 1948 indrettet en mindeplads med mindestene for 8 faldne frihedskæmpere fra Hjørring. De fleste er begr. på ukendt sted.

Apostolisk Kirke, Vendelbogade, er opf. 1896. – Baptistkirken Tabernaklet, Bassingade, er opf. 1908. – Metodistkirken, Fredensgade, er opf. 1902. – Missionshuset Bethlehem, på hj. af Korsgade og Dronningensgade, er opf. 1895.

Administrationsbygn., ved Torvet, blev 1921 indrettet i det gl. rådhus, opf. 1834. s. 53 Den økonomiske forvaltning har til huse i en bygn. på v.siden af torvet, mens den tekniske afdeling findes i den gl. skole i Museumsgade. – Retsbygn. og politistat., Jernbanegade, er opf. 1919–20 (arkt. S. Knutzen). Rummer foruden retslokaler og politistat. også amtsrådssal, som midlertidigt anvendes af byrådet. I salen et portræt af amtmand J. A. Graah († 1873), malet af Chr. S. Købke. – Dommerkontor, Kongensgade, i Sparekassens gl. bygn., opf. 1894 (arkt. H. Kampmann). – Arrestbygn., Jernbanegade, er opf. 1886 (arkt. Tage Olivarius og Poulsen, Randers). 26 pl.

Det kommunale skolevæsen består af tre folkeskoler og gymnasiet. Vestre Kommuneskole, Dronningensgade, opf. 1894 (arkt. A. Møller), udv. 1937 og 1953 (arkt. Jens Jakobsen). – Nordre Kommuneskole, ved Tørholmsvej, opf. 1954–55 (arkt. Jens Jakobsen og B. Jakobsen), skal udvides 1960. – Østre Kommuneskole, Østergade, opf. 1909 (arkt. C. Olsen), udv. 1949–50 (arkt. B. Jensen). 1959 var der 79 lærere og 2015 elever ved folkeskolerne. – Hjørring Gymnasium, opret. 1903 i den gl. realskole i Skolegade og Museumsgade. Nuv. bygn. opf. 1957–58 på den gl. markedsplads (arkt. E. Holst, Å. Holst og H. Meyer). Festsal m. 600 pl. Ved indgangen en liggende elefant, udf. af Kaj Nielsen. 1958–59 havde skolen 456 elever og 28 lærere.

Den private Realskole, Brinck-Seidelins Gade, har ca. 350 elever. – Hjørring s. 54 Seminarium. 1905–17 havde byen et privat seminarium. 1957 oprettedes det nuv., der har lokaler i det gl. gymnasium ved Museumsgade og Skolegade. Grundstenen til en ny bygn. er nedlagt 9/6 1960 ø.f. det ny gymnasium. Godt 300 elever (1959). – Teknisk Skole, Kongensgade, opret. 1864, bygn. opf. 1891 (arkt. H. Kampmann). 1959 var der 28 lærere og ca. 450 elever. – Handelsskolen, m. lokaler i Ndr. Skole, er opret. 1872, ca. 300 elever. – Den kommunale Ungdomsskole har lokaler i folkeskolerne. 1957–58 var der 157 elever.

Centralbiblioteket for Hjørring amt. Det tidl. folkebibl., opret. 1900, overgik 1921 til centralbibl. m. lokaler i den gl. skolebygn. i Museumsgade. 1925–26 opførtes den nuv. bygn. i Brinck-Seidelins Gade 10 (arkt. Jens Jakobsen). Udlånslokalet og børnelæsesalen dek. af Valdemar Andersen 1926, læsesalen med freskomalerier af Niels Larsen Stevns 1933–39 (begge gave fra Ny Carlsbergfondet). Bibl. har ca. 50.000 bd. (Bogens Verden. 1922. 17–20; 1927. 53–57).

Vendsyssels historiske Museum, Skolegade, er grl. af Vendsyssels historiske Samfund, opret. 1889 af tandlæge Lønborg Friis († 1912, buste i museumshaven, modelleret af J.N. Sondrup). Den nuv. bygn. taget i brug 1900. 1928 genopførtes den ældste del af Sindal gl. præstegd. (opf. 1678) i museumshaven. Også H.s gl. præstegd. er indlemmet i museet. Museet indeholder saml. af oldsager, mønter, folkedragter, borgerhjemsinteriører og landbrugsredskaber. Saml. af lægeurter i s. 55 haven. (H. P. Hansen. Vendsyssels historiske Museum i Hjørring 1889–1939. 1939).

I Hjørring udkommer af dagblade: Vendsyssel Tidende, grl. 1872, og Ny Tid (tidl. Hjørring Social-Demokrat), sidstn. trykt i Ålborg. Byens ældste blad, Hjørring Amtstidende, grl. 1843, gik ind 1954, og Vendsyssel Venstreblad, grl. 1911, ophørte 1952.

Centralsygehuset, Bispensgade, er opf. 1890 (arkt. H. Kampmann) og udv. fl. gange. Ca. 300 pl. og ca. 400 ansatte. Under sygehuset hører Tuberkulosehospitalet, opf. 1906 (arkt. H. Vejby-Christensen). Ca. 50 pl. – Til Centralsygehuset hører en sygeplejeskole m. pl. til 180 elever.

Alderdomshjemmet, De gamles Hjem, Fynsgade, er opf. 1906, udv. 1921 (arkt. H. Vejby-Christensen), sen. udv. 1943–45 (arkt. Jens Jakobsen). – Den kommunale Plejestiftelse, Overgade, er opf. 1858 som fattiggd. 1939 omdannet til plejestiftelse for 20 kronisk syge. – Pensionistbol., Tørholmsvej, er opf. 1938 (arkt. Jens Jakobsen), 1940 og 1948 m. i alt 70 lejligh. 1959 opf. lign. bol. i Kirkestræde m. 20 lejligh. – Håndværkerstiftelsen, Østergade, er opf. 1891 (arkt. A. Møller) af Håndværkerforen. m. 20 fribol. Mindesten 1951 for foreningens stifter, fabr., dir. Sophus Thomsen. – Skt. Catharine Stiftelse, Kirkestræde, opf. 1959–60. For ældre, som ikke kan optages i alderdomshjemmet.

Folkebørnehaven, ved Vestre Skole, er opf. 1951 (arkt. B. Jensen) m. 50 pl.

Gasværket, s.f. jernbanestat., er anl. 1903. Ombyg. og udv. 1950–52. Prod. 1957–58 3 mill. m³ (E. B. Andersen. Hjørring Gasværk og Vandværk 1903–1953. 1953). – Elektricitetsværket, v.f. byen, er opf. 1923–25 (arkt. Jens Jakobsen). En væsentlig del af strømmen fås fra Ålborg (H. Nørgaard. Hjørring kommunale Elektricitetsværk 1912–1937. 1937). – Vandværket, sø.f. byen i Skt. Olai so., er anl. 1903. Forbrug 1957–58 1.320.000 m³. – Det off. slagtehus, Bagterpvej, er opf. 1912. Her findes også kød- og mælkekontrol.

Af andre bygn. og inst. kan bl.a. nævnes: Amtmandsbol., Brinck-Seidelins Gade, opf. 1910 (arkt. H. Kampmann). – Forsamlingsbygn., Østergade, opf. 1882. – Løveapoteket, Østergade, opf. 1913 (arkt. H. Lønborg Jensen). – Svaneapoteket, Strømgade, opf. 1912 (arkt. A. S. K. Lauridsen). – Kirkeligt Samfunds Forsamlingsbygn. (Højskolehjemmet), Strømgade, opf. 1908 (arkt. H. B. Møller). – Odd Fellow Logen, Dronningensgade, opf. 1898 (arkt. H. Vejby-Christensen). – Præstebol., ved kirken, opf. 1940 (arkt. B. Jensen). – 2 Good Templar loger i Vendelbogade.

Handels-og Landbrugsbanken, Østergade, opret. 1929, bygn. opf. 1913 (arkt. H. Lønborg Jensen). (E. G. Aktieselskabet Handels- og Landbrugsbanken i Hjørrings 25 Aars Jubilæum. 1954). – Sparekassen for Hjørring By og Omegn, opret. 1844, Østergade, opf. 1938 (arkt. Jens Jakobsen). (E. Glerup. Sparekassen for Hjørring By og Omegn 1844–1944. 1944). – Hjørring Diskontobank, Østergade, opret. 1855, opf. 1902 (arkt. S. Knutzen). (Carl Hermansen. Hjørring Diskontobank 1855–1955. 1955). – Filial af Andelsbanken, p.hj.af Østergade og Brinck-Seidelins Gade.

Af hoteller kan nævnes: Hafnia i Jernbanegade, Landmandshotellet i Nørregade, Martins Hotel (tidl. Højskolehotellet) i Jernbanegade, Phønix sst., Skandinavien på Springvandspladsen, Afholds-Hotellet i Østergade. – Teatret m. restauration Vendelbohus (tidl. du Nord), Nørregade, opf. 1907, genopf. 1959 efter brand 1957. – Byen har to biografer: Bio, Søndergade, opf. 1949 m. 400 pl., ejes af kom. – Kinografen, Brinck-Seidelins Gade.

Lystanlæg. Christiansgave, ved Christiansgade (5,5 ha), anl. af staten som planteskole 1821, skænket kom. 1843 af Chr. VIII. I anlægget en bronzebuste af Fr. VII (rejst 1866; af A. Paulsen), en marmorbuste af konsul Chr. H. Nielsen († 1881; af A. Paulsen), en granitstatue af red. Vilh. Carlsen († 1914; af A. J. Bundgaard), en mindesten m. bronzerelief udf. af Villefrance for folketingsmd. J. S. Vanggaard samt en genforeningssten, rejst 1920. – Ved Bagterpvej Skt. Knuds kilde, anl. 1909, 11 ha, m. mindestene over historiske begivenheder i Vendsyssel samt en portrætmedaljon af E. Dalgas (udf. af Lemmich). Her lå tidl. Skt. Knuds kapel, og Skt. Knuds kilde (søgt som lægedomskilde i 1800t.) er blevet ført tilbage til det opr. udseende. (Mindestene i Sct. Knuds Kilde. 1902. Schmidt. DH. 130. P. Horn i Vendsyssel Tid. 25/5 ff. 1958). I anlægget anlagdes 1943 et friluftsteater. – Ved Skagensvej et anlæg bestående af Hjørring bjerge (Mikkelsens bakker; købt af kom. 1918), Smiths plantage (købt 1919) og udsigtspunktet Bellevue. – Nordre Anlæg, ca. 200 m s.f. Hjørring bjerge. – Svanelunden, s.f. Gasværket, 8,3 ha, er anl. 1878 m. pavillon (m. sommerteater) og skøjtebane. I anlægget mindesten for E. Dalgas (1898; af A. Paulsen) og marmorbuste af konsul Jørgen H. Nielsen s. 57 († 1912; af J. N. Sondrup). – Folkeparken s. herfor er anl. 1919. – Ved Amtsgården en »tyrebrønd«, opstillet 1951 (Jan Buhl), skænket af Sparekassen for Hjørring By og Omegn. – På Springvandspladsen et springvand m. figurer af Axel Poulsen (opstillet 1935), skænket af gross. C. A. Lauritsen, Kbh.

Vandrerhjemmet ligger i Christiansgade. – Stadion (anl. 1927–30) ved Stadionvej og sportsplads ved Ø. Ringvej og Frederikshavnsvej. – Den kommunale badeanstalt, Søndergade, er opf. 1912. – Dyrskueplads ø.f. byen, areal ca. 12,5 ha.

Såvel Falcks Redningskorps som Zone-Redningskorpset har stat. i byen.

Jernbanestat. er opf. 1871 (arkt. S. Hoffmeyer og Th. Arboe) som stat. på Vendsysselbanen, anl. if. lov af 24/4 1868 og åbnet 16/8 1871. 1941–42 blev jernbanestat. ombygget og udv. i forb. med, at den blev fællesstat. for DSB og Hjørring Privatbaner, der ejer og driver de to strækninger: Hjørring-Løkken-Åbybro banen (56,4 km), anl. if. lov af 27/5 1908 og åbnet 1913, samt Hjørring-Hirtshals banen (18 km), åbnet 1925, foruden 11 bilruter, de to dog kun om sommeren. Hjørring-Hørby banen, åbnet 1913, blev nedl. 1954; dens sidebane Vodskov-Øster Vrå blev åbnet 1924 og nedl. 1950. Den tidl. v.banegd. (opf. 1913; arkt. S. Knutzen) blev 1942 afhændet og benyttes nu som gartneriauktionslokale.

Posthuset og telegrafstat., ved Banegårdspladsen, er opf. 1899 (arkt. H. Kampmann). s. 58 – Toldkammeret, ved banegården, er opf. 1915 (arkt. H. Kampmann). – Telefoncentralen ligger i Bryggergade. – Rutebilstat. (opf. 1954) ligger skrås over for banegd. Fra H. udgår ca. 25 bilruter til bl.a. Blokhus, Hirtshals, Løkken, Sæby og Ålborg. – Fragtmand-Central, opr. 1930 i Brinck-Seidelins Gade, 1957 flyttet til Mellemgade.

Af større industrivirksomheder kan bl.a. nævnes: Hjørring Amts Andels-Svineslagteri (grl. 1891, 170 ansatte), (Christen Krogh. Hjørring Amts Andels-Svineslagteri 1891–1941. 1941), biskuitfabr. Oxford (grl. 1922, ca. 300 arb.), Nordisk Nestlé (opret. 1924, ca. 300 arb.), bryggeriet Vendia (grl. 1883) (J. Chr. Wibroe. Aktieselskabet Bryggeriet »Vendia«, Hjørring, 1883–1933. 1933), Hjørring Andelsmejeri, De forenede Klædefabrikker, A/S W. Brüels Jernstøberi og Maskinfabr. og Nordjydsk Maskinfabr., cementvarefabr. Godthaab, N. Andersens planteskole, Vittrup Christensens planteskole og 1 karosserifabrik.

Gamle huse. De mange Brande i Byen har berøvet den al borgerlig Bebyggelse af større Ælde, og den stilfærdige Arkitektur, som prægede Bybilledet efter de sidste store Brande i Begyndelsen af 1800t., har i de sidste Menneskealdre næsten helt maattet vige for Nybygninger, der har udvisket Byens Særpræg.

»Provstegaarden« i Vestergade, opf. 1773–74, er dog en smuk og værdig Repræsentant for 1800t.s Bindingsværksgaarde. Den lange Længe er i et Stokværk af glat Bindingsværk med Kvist og pynteligt udskaaren Gadedør (den østl. Del af Bygn. var indtil 1820 Købmandsgaard). Provstegaarden, der blev istandsat 1917, er 1943 overtaget af Vendsyssels historiske Museum (se S. 54).

Nørregade 17 er en glat Bindingsværksejendom i to Stokv. Lige overfor, Nørregade 12, ligger et 13 Fags grundmuret Hus i ét Stokv. med Indgangsdør i Midten, flankeret af Pilastre. Huset præges af Empiren ligesom Nørregade 5, grundmuret og i to Stokv. med Pilastre og et rundt Hjørne mod Torvet, samt Museumsgade 5, et grundmuret et-stokværks Hus paa høj Sokkel og med diskret Fremhævelse af de to Endefag. Som Prøver i øvrigt paa Byggeskikken fra første Halvdel og Midten af 1800t. kan fremhæves Børsen 5, i to Stokv. med Kvaderfugning af Muren og halvvalmede Gavle, Nørregade 8, grundmuret i ét Stokv. med trefags afvalmet Kvist, samt Børsen 6, et lille femfags- grundmuret Hus med Kvist med Pulttag over Indgangsdøren.

Fra sa. Periode stammer den smukke lille polygonale Havepavillon paa Hjørnet af Børsen og Løkkensvej.

Raadhuset, opf. 1833, er med sit monumentalt udformede Midtparti det fornemste Eksempel paa hele denne Periodes Arkitektur i Hjørring.

Indbyggerantallet i H. kbst. var 1/10 1955: 14.591 fordelt på 5099 husstande (1801: 744, 1850: 1914, 1901: 7901, 1930: 11.126), inkl. forstæderne Ålborgvej og Skt. Knuds By, begge i Skt. Hans-Skt. Olai kom., 1955: 16.155 fordelt på 5600 husstande, 1930: 11.634 fordelt på 3305 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i H. kbst., inkl. forstæder, sig 1950 i flg. grupper: 762 levede af landbrug m.v., 6099 af håndværk og industri, 2889 af handel og omsætning, 1134 af transportvirksomhed, 1807 af administration og liberale erhverv og 2278 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 286 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1958 var der under Hjørring tolddistrikt (Hirtshals havn) hjemmehørende I dampskib med 81 brt. og 48 sejlmotorskibe med i alt 1867 brt.

Skibsfarten på Hjørring omfattede 1958 365 indgående skibe med 30.356 t gods, deraf 337 skibe med 27.834 t gods fra udlandet, og 365 udgående skibe med 8623 t gods, deraf 330 skibe med 8617 t gods til udlandet. 229 af de indgående, resp. udgående skibe gik i rutefart. Af det udlossede gods var 1568 t foderstoffer fra udlandet, 13.099 t kul, koks, briketter olgn., alt fra udlandet, 2938 t benzin, olie olgn., overvejende fra andre indenlandske havne, 8982 t gødningsstoffer, udelukkende fra udlandet, og endelig 1496 t stykgods fra udlandet. Af det indladede gods var 4291 t foderstoffer, udelukkende til udlandet, 1854 t animalske og vegetabilske olier, ligeledes til udlandet, og endelig 1900 t stykgods, næsten udelukkende til udlandet.

Der var i H. 31/12 1959 i alt 1770 automobiler, hvoraf 1198 alm. personbiler, 39 drosker olgn., 25 rutebiler, 496 last- og varevogne samt 252 motorcykler. 24 af amtets bilruter på fra 12 til 170 km udgik fra el. berørte byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i H. kbst. 435 håndværks- og industrivirksomheder m. 2531 beskæftigede og 3297 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 63 engros- og dermed beslægtede virksomheder med 269 beskæftigede og en omsætning på 31,1 mill. kr., 256 detailvirksomheder m. 885 beskæftigede og en omsætning på 41,6 mill. kr. samt endelig 39 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 215 beskæftigede og en omsætning på 3,6 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1957/58 7.807.000 kr.; skatterne indbragte i alt 6.521.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 5.963.000 kr., erhvervskommuneskat 37.000 kr., aktieselskabsskat 131.000 kr., ejendomsskyld 149.000 kr., grundskyld 211.000 kr. og grundstigningsskyld 19.000 kr.), afgifter og kendelser 274.000 kr., overskud af vandværker 199.000 kr., el- og varmeværker 280.000 kr. og gasværker 166.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 7.768.000 kr., var sociale udgifter 1.944.000 kr., udg. til undervisningsvæsen 1.327.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 149.000 kr., medicinalvæsen 473.000 kr., vejvæsen 140.000 kr., gadebelysning 55.000 kr., snekastning 187.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 213.000 kr., brandvæsen 28.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 173.000 kr. og alm. administration 902.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1958 21,7 mill. kr., hvoraf 12.7 mill. kr. i faste ejendomme og 9,0 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 6,5 mill. kr. og legatkapitalen 279.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1958/59: 13,1, 1957/58: 12,8, ligningsprocenten 1958/59: 12,0, 1957/58: 12,0.

I Sparekassen for Hjørring By og Omegn, opret. 1844, var indskuddene 31/3 1959 37,0 mill. kr. og reserverne 4,0 mill. kr. A/S Hjørring Diskontobank, opret. 1855, havde 31/12 1959 en aktiekapital på 3,0 mill. kr. og reserver 4,4 mill. kr., indskuddene i banken var 60,6 mill. kr. A/S Handels- og Landbrugsbanken i Hjørring, opret. 1929, havde 31/12 1959 en aktiekapital på 0,6 mill. kr. og reserver 1,271 mill. kr., indskuddene var 15,3 mill kr.

I kirkelig henseende udgør H. kbst. ét sogn og ét pastorat under Vennebjerg hrd.s provsti i Ålborg stift. Pastoratet betjenes af en sognepræst (der f.t. tillige er provst for Vennebjerg hrd.s provsti), en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer. H. kbst. hører under 78. retskr. (Hjørring retskr.), har tingsted i H. og hører under 52. politikr. (Hjørring), er bopæl for en dommer og en politimester. Kom. hører under Hjørring amtstuedistrikt med amtstue i Hjørring, Hjørring lægekr. (Hjørring), 57. skattekr. (Hjørring), 18. skyldkr. (Hjørring amt), amtets 3. folketingsopstillingskr. (Hjørring) og udgør 5. udskrivningskr., 485. lægd, der har sessionssted i Hjørring kbst. H. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 485–89, 491–92, 497–510, 516–517 og 522–23.

H. kbst. udgør tillige med Skt. Hans-Skt. Olai kom. (hvoraf en del er forstad til Hjørring kbst.) et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 52. politikreds.

Gden Bistrup (1466 Bestrvp), opr. Biskopstorp, der har ligget midt i den nuv. Østergade, tilhørte i middelalderen Børglumbispen og lå endnu i 1800t. uden for det egl. byområde; mul. har den forbindelse med en gl. kongsgård, der er afhændet til bispestolen. 1510 omtales gden som Bistrup bispegård. Ved reformationen kom B. under kronen, men var formentlig forfalden, hvorfor den 1548–53 ikke anvendtes til bispebolig, da bispen over Vendelbo stift Oluf Chrysostomus tog bolig i Hjørring. – B. bortmageskiftedes 1573 som en fæstegd. til Otte Banner til Asdal og Bangsbo († 1585). 1642 tilhørte den Jochum Beck til Gladsaxe (Skåne) m.v. († 1682) og kom fra ham under Odden, hvorunder den hørte til o. 1800. 1688 havde den 14,81 tdr. hartk. m. 121,1 tdr. land dyrket jord. B. deltes sen. i Over- og Neder Bistrup. I 1600t. hørte en lille vandml. i Palleskær og en vejrml. på Kummerholm til B.

Litt.: Carl Klitgaard. Hjørring Bys Hist. indtil det 19. Aarh.s Midte. 1925. 16, 38, 53.

Skove: Om plantagerne ved Hjørring se ovf. s. 56. Desuden ejer kom. andre, mindre plantager i byens omegn.

Fredede oldtidsminder: Østligt i byen, nær det nye gymnasium, lå de 5 Femhøje, hvoraf den sidste sløjfedes 1937; derved afdækkedes 3 bronzealdergrave, der nu er fredede: Et stenleje for en egekiste, hvori en bronzedolk, en lille stenkiste, hvori et smukt bronzesværd, indhyllet i birkebark, samt en stensætning, der har omgivet en urnegrav. På den nye kgd. 8 stensatte jernaldergrave, der har givet gode fund, navnlig af keramik, fra ældre og yngre romersk jernalder. Fundene fra alle disse mindesmærker er i Vendsyssels hist. Mus. i Hjørring. – Sløjfet: Foruden Femhøjene 24 høje, hvoraf 6 lå i en gruppe på Bjergene og 5 ved Aldershøj, de andre mere spredt. Fra den nordligste af Klokhøjene ved Aldershøj stammer et rigt jernalders gravfund med bronzeskål, lerkar, 3 guldfingerringe, 2 sølvringe m.m. Ø.f. byen er konstateret en jernalderboplads. Ved Hjørring er fundet 3 guldbrakteater.

Hjørring nævnes tidligst på en brakteat fra midten af 1100t. (Heringa), dernæst i ValdJb. *1200t. i formen Jhoringy (fejl for Hj-) og i den oldn. Knýtlingasaga o. 1260 i formen (í) Jorungi. Navnets oprindelse er uvis.

Historie. Helt fra oldtiden har der været en bebyggelse på den isolerede bakkeø, hvorpå de indre dele af det nuv. H. stadig ligger. Det centralt beliggende sted midt i Vendsyssel var den naturlige mødeplads for landsdelens befolkning, når de ønskede at komme sammen til større offerfester og sen. for at forhandle retslige spørgsmål. Gennem hele middelalderen afholdtes s. 62 det ældgamle sysselting her, og byen blev også mødested for gejstligheden, der samledes til landemoder. Allr. i tidlig middelalder fik byen 3 kirker. Desuden fandtes et Skt. Knuds Hellig Kors kapel s.v. for byen med en gennem lange tider besøgt helligkilde. I slutn. af 1400t. stiftedes endv. i tilslutning til Skt. Catharina kirke et Skt. Annæ kapel, til hvilket der sandsynligvis har været knyttet et hospital. Byens fornemste borgere samledes med udenbys stormænd i et Skt. Knuds gilde med eget gildehus, og den ret talrige gejstlighed mødtes i et særligt kirkeligt gilde, der ligeledes havde eget hus.

Hvornår et egl. bysamfund er opstået, lader sig ikke med nøjagtighed fastslå. Det ældste kendte privilegiebrev udstedtes af Erik Plovpenning 31/3 1243 og tilstod byen de sa. rettigheder som Viborg. 28/2 1459 tog Chr. I byen i sin beskyttelse. Privilegierne bekræftedes ved nye breve af 19/4 1484, 30/10 1505 og 23/9 1514. Gennem brevet af 1505 får man et indtryk af byens udstrækning. Det middelalderlige bysamfund lå stadig omkr. de 3 kirker på bakkeøens top. Sysseltinget og landemoderne har til tider kaldt mange folk sammen, og dette har givet omsætning for byens håndværkere og købmænd. Som trafikalt knudepunkt har det ligeledes haft betydning. O. 1150 har Svend Grate efter al sandsynlighed ladet slå mønt i H. En funden brakteat bærer i sin omskrift navnet Heringa, den lat. betegnelse for H. Meget tyder endv. på, at biskoppen over Vendsyssel stift i hvert fald i 1100t. har boet i H. Byen er utvivlsomt Vendsyssels ældste købstad og har trods sin ringe udstrækning haft en vis bet. i middelalderen.

1500t. betegner en tilbagegangsperiode. I 1520erne ophørte det gl. sysselting at virke, og ved reformationen forsvandt de rige klostre i Børglum og Vrejlev, hvis velhavende beboere utvivlsomt havde haft forretningsforbindelser med byen. Også Skipper Clemensfejden blev dyr for H., idet borgerne måtte betale svære løsesummer og erstatninger. Omkr. 1570 har sandsynligvis en voldsom brand hærget byen. Ved en sammenligning ml. skatteudskrivningerne fra de vendsysselske byer kan man se, at både Skagen og Sæby har været rigere og større end H. i denne periode. 1548–53 var H. på ny bisperesidens, og et hus til bispen indrettedes på det gl. præstegildes grund. 1549 fik byen egen latinskole, der indrettedes i et stenhus ved Skt. Catharina kirkegårdsmur. Byens privilegier stadfæstedes under hyldingshøjtidelighederne i Viborg 16/6 1584, og 1/8 1590 indskærpede kongen, at ønskede en borger at sælge sin ejendom i byen, skulle den først tilbydes en anden borger og ikke en udenbys. Indbyggerne fik endv. ved sa. lejlighed ret til at handle i Ålborg by og omegn, og der blev givet tilladelse til at afholde torvedag hver torsdag.

Perioden 1600–70 var ligeledes en vanskelig tid. 1602 hærgede pesten, og 1627–29 lå de kejserlige tropper i kvarter i byen (ritmester Schirstedts kompagni). 1644 besattes byen af sv. tropper, og efter krigen indkvarteredes da. soldater. 1647 opstod atter en alvorlig brand, der lagde 18 gårde øde, og 1657–58 havde byen på ny fjendtlig besætning, der udsugede befolkningen ved udskrivninger og indkvarteringer. Øvrigheden opgjorde byens direkte udgifter som følge af Karl Gustafkrigene til ca. 11.000 rdl.

Endnu i denne periode formåede byens handlende og håndværkere at opretholde en vis omsætning, og selv om H. ikke havde direkte adgang til havet, lå dette dog ikke længere borte, end at byens købmænd kunne deltage i kysthandelen og have direkte forbindelse med Norge. Konsumtionsafgiftens indførelse 1672 betød imidlertid et alvorligt smæk for byens handel. Omegnens bønder drog nu ikke til H. for at afsætte deres varer, men foretrak at handle direkte med de fremmede købmænd, der anløb vestkystens bopladser (Løkken, Blokhus m.fl.). Flere handlende flyttede bort fra byen, og 1715 fandtes der kun 76 familier tilbage (heraf 3 kræmmere, 14 håndværkere, 3 øltappere, 26 avlsbrugere, 8 embedsmænd og 22 uden erhverv). 1693 og 1702 udbrød store ildebrande, der lagde så godt som hele byen i aske. Efter den sidste brandkatastrofe 1702 var der kun 14 huse og 3 lader tilbage fra tiden før 1693.

Byen havde fået sine privilegier stadfæstet 22/3 1604 og 30/11 1648, og 19/6 1651 henlagdes det s.k. Alhedemarked, der hidtil var blevet afholdt 2 mil fra byen, til H. Forholdene var imidlertid så fattige, at man 1682 afskaffede den gl. magistrat og lagde hele øvrighedsmagten i en byfogeds hånd. De store brande havde til følge, at staten eftergav skatterestancer og indrømmede skattefrihed over en årrække, men først et godt stykke ind i 1700t. gik det atter fremad. For byens erhvervsliv fik landbruget større og større betydning. Byen havde fra ældgammel tid et betydeligt jordtilliggende, og stigende landbrugspriser i 1700t.s sidste halvdel medførte opgang. 1739 nedlagdes den lille latinskole.

1702 flyttedes Horns og Vennebjerg herredsting til H., og 1778 blev byen sæde for en distriktskirurg, ligesom man 1794 fik apotek. Større betydning havde det, at H. fra 1/1 1794 blev amtmandssæde, og at der 1/1 1801 åbnedes en amtstue. Alt dette medførte, at folk fra omegnen s. 63 fik ærinde til H., og dette gav øget omsætning. I slutn. af 1700t. ramtes byen på ny af brandkatastrofer, fx. 1793, men virkningerne blev ikke så katastrofale som tidl. Efter adskillige års forberedelser foretoges udskiftning af en del af byjorden 1806. Heden udskiftedes dog først 1810, og helt til 1842 blev 683 tdr. land drevet i fællesskab.

Krigen 1807–14 lamslog kystpladsernes handel med Norge, og det varede flere år, inden den kunne genoptages. Dette gav byen en ny chance, idet omegnens bønder nu blev interesserede i at afsætte deres produkter i H., og byens handel voksede. Da kysthandelen atter kunne optages, opførte flere driftige borgere, fx. konsul Chr. H. Nielsen egne pakhuse på disse pladser og øgede derigennem deres omsætning. Opgangen inden for landbruget efter den svære krise i 1820erne betød også meget for byen, og lidt efter lidt kom endv. en vis industri i gang. Der fandtes således et betydeligt rebslageri, flere farverier, et par jernstøberier og fra 1842 et trykkeri, fra hvilket fra 1843 udgik H. Amtstidende. Den store fremgang aflæses tydeligst af befolkningstallets vækst. 1801 havde byen 744 indbyggere. 1850 var tallet steget til 1914. En væsentlig forudsætning for den økonomiske fremgang var udbygningen af vejnettet, der satte byen i snævrere kontakt med oplandet. 1844–46 anlagdes chausseen til Løkken, byens gl. udskibningshavn. 1845–49 byggede man chausseen til Ålborg og til Frederikshavn. I de sa. år forbedredes postforbindelsen, og 1857 åbnedes telegrafen. Til støtte for erhvervslivet grundlagdes 1844 en sparekasse, og 1855 begyndte Diskontobanken sin virksomhed.

Den øgede økon. virksomhed medførte, at byen udvidede sig. I beg. skete udviklingen mod ø. langs nuv. Strømgade og Østergade. Sen. bredte byen sig langsomt ud til alle sider. 1819 ramtes H. af endnu en brandkatastrofe, der ødelagde bebyggelsen langs Østergades s.side, men skaderne blev nu hurtigt genoprettet, og byen fremstod mere forskønnet. 1843 forærede Chr. VIII den 1821 anlagte plantage til byen. Den fik navnet Christiansgave. Det betød et tab for byen, da Horns herredsting 1815 forlagdes til Frederikshavn, men man fik rigelig erstatning, da Børglum herredsting 1825 flyttedes til H.

Den økon. udvikling tog yderligere fart efter 1850, og inden århundredskiftet var befolkningen mere end firdoblet. 1901 udgjorde befolkningstallet 6538. For at skaffe plads til denne befolkning måtte gadenettet stadig udvides, og ny bebyggelse skød op uden om den gl. bykerne. 15/8 1871 åbnedes jernbanen Ålborg-H.-Frederikshavn. Nye jernstøberier og maskinfabrikker oprettedes foruden spinderier og klædefabrikker. 1883 begyndte bryggeriet Vendia, 1890 en tobaksfabrik og 1891 andelssvineslagteriet.

I årene 1900–60 mere end fordobledes befolkningstallet, og H. tæller i dag ca. 15.000 indbyggere. For at styrke forbindelsen med oplandet åbnedes 1913 en privatbane til Løkken og Åbybro og en bane til Hørby. 1924 begyndte driften på banen Vodskov-Ø. Vrå, og 1925 åbnedes en bane til Hirtshals. Samtlige baner samledes 1939 i aktieselskabet H. Privatbaner. I mange år udgik disse baner fra en særlig banegård. Fra 1942 nedlagdes denne, og banerne førtes ind på statsbanegården. Banen til Hørby og Vodskov-Ø. Vrå-linjen er siden nedlagt og erstattet af rutebiltrafik. Den industrielle udvikling er fortsat, og af nye virksomheder skal blot nævnes en afd. af Pedershaab Maskinfabrik. I de seneste år har byen mærket en voksende konkurrence fra Brønderslev.

Byen fik elektricitetsværk 1896, medens gas- og vandværket samt det offentlige slagtehus hører 1900t. til. 1890 anlagdes et nyt stort amts- og bysygehus, som 1931 og 1935/36 blev udvidet betydeligt. 1903 fik byen gymnasium, og 1957 oprettedes seminarium. Siden 1848 har byen været et vigtigt politisk centrum, og herfra udgår Vendsyssels største dagblad, venstrebladet Vendsyssel Tidende (grl. 1872), hvis bygninger sprængtes af Petergruppen marts 1945 og sen. er genopbygget. P.gr.af uenighed ml. de borgerlige partier blev byens første folkevalgte borgm. en socialdemokrat, nemlig fuldmægtig A. Andreasen. Fra 1921 udgik borgmesteren fra et af de borgerlige partier, som regel partiet Venstre. Direktør J. E. Rasmussen var borgm. 1937–54 og fhv. kirkeminister, provst C. M. Hermansen 1954–58. Ved byrådsvalget 1958 opnåede socialdemokratiet 7 af byrådets 15 pladser, og samtidig besattes to pladser af en borgerlig særliste. Dette medførte, at socialdemokraten, bogtrykker Hans Fr. Bjørn valgtes til borgm. 1958, ved sin død 1959 erstattet af venstremanden, smedemester Jørgen H. Jensen.

Litt.: Hjørring Bys Markvedtægt af 22. Juli 1728, Vider. V. 1938. 60–64. Johs. Dam. Hjørring og Omegn. 1900. C. Klitgaard. Hjørring Bys Historie indtil det 19. Aarh.s Midte. 1925. Sa. H. Handelsstandsforening 1870–1920. 1920. P. Horn. Hjørring 1243–31. Marts–1943. 1943. Finn H. Lauridsen. Fra borgerskabets gennembrud. Konsul i Hjørring Chr. N. Nielsen, JySaml. Ny Rk. II. 1952–54. 1–78. P. Christensen, Tornby. Fra købmand og kommissionshandler til godsejer, AarbVends. 1959. 1–35.

I Hjørring fødtes ca. 1500 biskop Oluf Chrysostomus, 1609 præsten og forf. Anders Matthiesen Hjørring, 1809 handelsmanden konsul Christian H. Nielsen, 1842 handelsmanden P. Bornholdt, 1845 direktør for De danske Spritfabrikker C. A. Olesen, 1849 sløjdskolemanden Aksel Mikkelsen (-Løth), 1857 kreditforeningsdirektør V. Bindslev, 1858 forf.inden Charlotte Eilersgaard, havebrugsteoretikeren Alfred Bruun og bogbinder Thorvald Petersen, 1865 skolemanden og historikeren Th. A. Müller, 1866 bogbinder Niels Petersen, 1868 væversken Johanne Siegumfeldt og forf. Henri Nathansen, 1874 forf. Svend Leopold, 1881 købmand Hakon Schmidt, 1882 legatstifterinden Emma Bærentzen, 1889 direktør for Burmeister & Wain C. A. Møller, 1895 skolemanden H. Bahne Jensen.