Jordrup sogn

(Lejrskov-J. kom.) omgives af Verst og Lejrskov so. og Vejle a. (V. Nebel so. i Brusk hrd., Egtved so. i Jerlev hrd.). Mod v. dannes grænsen hovedsagelig af Skærsø og Åkær å. So., der ligger inden for den sidste istids hovedopholdslinie, er gennemgående højtliggende (98 m nær s.grænsen), mod v. ret bakket, mod n. mere jævnt; jordbunden er ret varierende, dels moræneler, dels bakkesand. Mod n. ligger Hovmosen, der er helt, og Nørremosen, der er delvis kultiveret; mod ø. ligger den store Jordrup skov, mod v. den mindre Knudsbøl skov. Gennem so. går jernbanen Kolding-Grindsted-Troldhede (Jordrup stat.).

Areal i alt 1960: 1759 ha. Befolkning 26/9 1960: 727 indb. fordelt på 217 husstande (1801: 214, 1850: 447, 1901: 568, 1930: 666, 1955: 744).

I sognet byerne: Jordrup (1330–48 Jorthorp; u. 1772) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 338 indb. fordelt på 101 husstande (1955: 311); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 23 levede af landbr. m.v., 149 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 6 af formue, rente, understøttelse olgn.; 64 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, forsamlingshus (opf. 1931), alderdomshjem (opf. 1931), sportsplads, kro, filialer af Kolding Folkebank og Sparekassen for Kolding By og Omegn, foderstofforening m. mølleri og silo, andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1915), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Knudsbøl (1503 Knwtzbøllæ; u. 1771–72). – Saml. af gde og hse: Moseborg. – Gårde: Jordrupgd. (11,0 tdr. hartk., 103 ha, hvoraf 23 skov; ejdv. 342, grv. 147); Lysholt (6,1 tdr. hartk., 98 ha, hvoraf 23 skov; ejdv. 557, grv. 137); Stenbrogd. (6,3 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 284, grv. 105); Skovgd.; Jordrup Nedergd.; Bundgd.; Lindetgd.; Mørkholt; St. Havgd.; Nr. og Sdr. Stakbølle; Knudsbølgd.; Damgd.; Kærgd.; Nørholm; Bygholtgd.

J. so., der sa. m. Lejrskov so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Verst so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 81. lægd og har sessionssted i Kolding.

I st. f. den gl., nedbrudte kirke er der 1884 opført en ny kirke i romansk stil af røde mursten (arkt. J. C. Fussing), bestående af kor og skib samt v.tårn m. spir. Indgangen er i tårnets n.side. Det indre er istandsat m. farver af Ernst Trier 1955. Altertavlen er et maleri (Kristus og den kananæiske kvinde) af P. Møller i Kolding. Små malmstager i barokstil. Romansk granitdøbefont m. bladranke og rebsnoning omkr. kummen (Mackeprang.D. 328). Dåbsfad, m. bebudelsesscene, fra o. 1550. Prædikestol og stolestader er samtidige m. kirken. Den gl. kirkes prædikestol fandtes tidl. på en gård i Jordrup, men er nu forsv. I kirken hænger en skibsmodel (»Dannebrog«) og en series pastorum. Over forhallen et pulpitur m. et orgel på 5 stemmer (Knud Olsen 1890). Den mindste klokke, m. lat. minuskelindskr. (»Longstogh (?) kirkes klokke«), er fra 1407; den anden, af støbestål fra Bochum, er antagelig fra 1884. På kgd. er opført et ligkapel.

Den gl. kirke, fra romansk tid, var en langhusbygn. af rå kamp el. al. Ved v.enden, der var af munkesten, har måske stået et aldrig fuldendt tårn; et våbenhus mod n. og et klokkespir var sen. tilføjelser. Allr. i slutn. af 1600t. var kirken så brøstfældig, at man tænkte på at nedbryde den, men den blev da istandsat på bekostning af oberst Schwanewede.

På kgd. er bl.a. begr. musikeren Israel Gottlieb Wernicke, † 1836.

I Knudsbøl har været en hovedgård, som 1503 af kronen skødedes til Niels Mogensen (Lange). 1525 nævnes Jens Nielsen af K. blandt adelen i Ribe stift. 1579 mageskiftede Henrik Holck til Rønhave, g. m. Niels Mogensens datterdatter Magdalene Reventlow, på sin hustrus vegne hovedgården i K. tilbage til kronen. Sen. udlagdes den (5 1/2 tdr. hartk.) til ryttergods.

Jordrupgård tilhørte 1826 (6 1/2 tdr. hartk.) Peder Brødsgaard, der da testamenterede den til sin søn kammerråd Mads Baunsgaard Brødsgaard († 1864), som tilkøbte en del jord. Derefter tilhørte den justitsråd Claus M. Brødsgaard († 1916) og fra 1906 Emil Brødsgaard, hvis søn Holger B. († 1952) derpå overtog den; nu ejes den af fru E. B.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 344–45.

Knudsbøl Voldsted paavises som en svag, skævt firkantet Højning ca. 200 m ø.f. Søndergaard. Der er optaget Pæle fra en Bro, der fra Voldstedet har ført over det tidl. sumpede Terræn til det højere Land.

Skove: Jordrup skov er opdelt i mange parceller, hvoribl. Jordrup Fællesskov, 65 ha. Endv. ejer fru Ellen Brødsgaard, Jordrupgd., 23 ha, gdr. H. Rostgaard Andersen, Lysholt, 23 ha, gdr. Peder Holm, Damgd., 24 ha, og gdr. Ivar Boesen, Knudsbølgd., 17 ha. Knudsbøl skov er ligeledes opdelt i parceller. 11 ha tilh. således gdr. Peter Søndergaard, 14 ha gdr. Jens M. Nielsen, Knudsbøl Skovgd.

Fredede oldtidsminder: 3 små høje i Jordrup skov. – Sløjfet el. ødelagt: To små høje i sa. skov. If. Pont.Atlas skal der desuden på en mark ved Jordrup have været to høje m. stensatte grave.

I J. so. fødtes 1868 gartneren A. S. Pedersen.