Skårup sogn

(S. kom.) omgives af Store Bælt, Skårupøre sund, en enklave af Tved (Bjørnemose), Svendborg kbst., Tved so. samt Gudme hrd. (Brudager og Vejstrup so.). Grænsen til Gudme hrd. dannes af den dybt nedskårne Vejstrup å. Mod v. er terrænet ujævnt småbakket og skovrigt og når højder på over 75 m (Bøgebjerg 77,3 m). Den østl. del har derimod mere lavtliggende og jævne terrænformer, ud mod kysten dog med flere dybe dalskår, som Ulkensdal, og gl. erosionsskrænter, antagelig fra isafsmeltningstiden. Uden for en del af disse ligger nyopbygget land med strandenge og oddedannelser (Maden og Egsmade). En del af sidstn. ligger under havoverfladen og er kunstigt inddæmmet. I øvrigt er kysten flad og ret tæt besat med sommerhuse, Skårupøre og Vængemose. So.s skove er s. 667 Skovdong, Fruerskov, Storehave, Klingstrup skov, Dyrehaven, Søskov og flere mindre, og af moser flndes St. Stævning, Asbæksdam og mod n. Holmdrup Stævning og den stærkt afgravede Lådne mose. Gennem so. går jernbanen og landevejen ml. Svendborg og Nyborg (Skårup stat. og Holmdrup hpl.), mens so.s nv.hjørne berøres af den gl. landevej Svendborg-Ørbæk-Nyborg.

Areal i alt 1950: 2758 ha. Befolkning 7/11 1950: 2212 indb. fordelt på 611 husstande. (1801: 990, 1850: 1707, 1901: 1868, 1930: 2036). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 907 levede af landbrug m.v., 466 af håndværk og industri, 179 af handel og omsætning, 107 af transportvirksomhed, 141 af administration og liberale erhverv, 373 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 39 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skårup (*1319 Scorp; u. 1796), stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 795 indb. fordelt på 228 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 80 levede af landbrug m.v., 240 af håndværk og industri, 87 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 95 af administration og liberale erhverv og 229 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård, Skårup Statsseminariums Øvelsesskole (tidl. S. skole, overtaget af staten 1933, m. organistskole), S. Statsseminarium (se ndf.), husholdningsskole (opret. 1915, landbrugsskole 1900–15), kom.kontor (opret. 1937) m. sognebibl. (opret. 1943, 1500 bd.), alderdomshjem (opret. 1923 i tidl. fattiggd., opf. 1879, omb. 1920), anlæg (gl. bystævne, indret. af S. Bylaug, 100 år gl.), kro, andelsmejeri (»Rosenkilde«, opret. 1886, omb. 1916, 1935 og 1951), vandværk (anl. 1910, privat), maskinstat., møbelsnedkeri, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Øster Åby (1470 Aaby, 1579 Øster Ovby; u. 1794) m. friskole (ny bygn. opf. 1956) og maskinstat.; Holmdrup (1470 Horbedroppe, 1572 Holmedrup; u. 1781) m. børnehjem (»Petersminde«, opret. ved testam. af 13/5 1883 af Mette Marie Hansdatter, † 1888, enke efter gdr. P. Bertelsen, m. en gd. på ca. 17 ha); Åbyskov m. skole (Christian Frederiks skole, opf. 1907), forsamlingshus (opf. 1897); Skårupøre (1531 Skorpøør; u. 1796) m. udskibningssted og restaurant. – Saml. af gde og hse: Holmdrup Stævning; Brohave; Helleskov; Holmdrup Hse; Rubjerg; Vængemose; Ellekær; Ulkensdal. – Gårde: hovedgd. Klingstrup (*1351 Klinstrop, 1394 Cleynæstærp; 29,3 tdr. hartk., 220 ha, hvoraf 66 skov; ejdsk. 470, grv. 263); hovedgd. Ny Klingstrup (15,5 tdr. hartk., 92 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 314, grv. 196); Maegd. (*1637 Maagaard; 12,1 tdr. hartk., 71 ha, hvoraf 2 skov; ejdsk. 210, grv. 142); Juliegd.; Bøgeskovgd. (12,6 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 260, grv. 159); St. Nøjsomhed (12,1 tdr. hartk., 59 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 185, grv. 124); Fruergård; Skyttegd.; Vindmøllegd.; Nygd.; Bjergagergd. – Klingstrup m. vandml.; Skovmølle (1546 Skofvmølle), vandml.; Lykkens prøve Mølle, ml.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under 33. retskr. (Sunds-Gudme hrd.), 24. politikr. (Svendborg), Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Svendborg lægekr. (Svendborg), 29. skattekr. (Svendborg), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) og amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 47. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken (viet Johannes Døberen), for hvilken der 1319 udstedtes et pavebrev, der giver dem, der besøger el. yder hjælp til kirken, fritagelse for kirkebod, består af romansk skib, gotisk langhuskor og v.forlængelse, noget sen., men endnu sengotisk v.tårn og våbenhus i s., udbygning s. 668 mod n. fra 1754 og sakristi ved korets n.side fra 1862. Af den romanske kirke, der var en frådstensbygn. på sokkel af granitkvadre (Helms. Tufstenskirker. 110), er kun skibets langmure bevaret m. en udvendig dek. af rundbuer, der løber af på smalle lisener. Den rundbuede s.dør er bevaret, mens n.døren, der indvendig ses tilmuret som niche, foroven er ødelagt af et sen. vindue. I s.muren er bev. et tilmuret rundbuevindue. I sengotisk tid, o. 1470 (jf. altertavlen), er det opr. kor fortrængt af et langhuskor, der fik 2 krydshvælv, mens der i skibet og den ved sa. tid opførte v.forlængelse indsattes otteribbede hvælv. Korparti og v.forlængelse er overvejende af kamp, idet dog den bag tårnet synlige v.gavl har tre fladbueblændinger udf. i tegl. Noget sen., men endnu i sengotisk tid opførtes våbenhuset mod s. og v.tårnet, ligeledes af kamp og tegl. Tårnrummet har fladt loft og benyttedes if. Jac. Madsen (ed. Idum. 198) af præsten til opbevaring af hans øl. Tårnets kamtakgavle blev 1803 erstattet af et lavt pyramidespir, i hvis fløjstang, som er fornyet 1881, står H[ans] K[oefoed] 1803. Den enkle udbygning mod n. af små mursten (»Skårupøre-kirken«) er if. indvendig indskrifttavle bygget 1754 af H. C. Walkendorffs enke Anna Margrete v. Halem. Ved korets n.side, hvor der før stod et gravkapel fra 1708 af bindingsværk, er 1862 opf. et sakristi. Bygn. er hovedrep. 1954–55 (arkt. E. Mindedal Rasmussen), ved hvilken lejlighed der iagttoges kalkmalerispor, som ikke bevaredes udover nogle indvielseskors. I korets vinduer malede ruder m. våben for Henning Walkendorff og Helle Trolle, mul. fra deres †gravkapel. – Altertavlen, der står på et nyt alterbord af frådsten, er et sengotisk snitværk o. 1470, sikkert samtidigt m. korudvidelsen (der aldrig har haft vindue i ø.). Den viser i midtskabet korsfæstelsen og i fløjene Kristi korsgang, hudstrygning, bespottelse og opstandelse og er rest. 1929. Kalken består af fod fra 1588, givet af Johan Bockholt, og bæger fra 1694 m. våben og initialer for Jørgen Henning Walkendorff og Helle Trolle, der 1693 også har skænket brødæsken. Jac. Madsen nævner 1589 en †monstrans. Messehagel med broderet krucifiks, sikkert fra den, der 1581 blev givet af Joh. Bockholt. Romansk granitfont m. nedadvendt rundbuefrise under fire mandshoveder (Mackeprang. D. 122, 142) på ny fod fra 1954, da den gl. fod viste sig at være en påbegyndt, mislykket fontekumme af sa. type, nu opstillet i tårnrummet. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen, skænket 1694 af Anna Beate Walkendorff. Sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestolen er et billedskærerarb. i senrenæssance fra anden fjerdedel af 1600t., vistnok samtidig m. dele af stoleværket. En ældre †prædikestol var 1589 anbragt tværs over koret (Jac. Madsen). Orgel fra 1755 i rokoko m. morsomme musikantbilleder. I skibet hænger en lysekrone fra 1701 og en skibsmodel fra 1801. Klokker: 1) 1833, 2) 1837, begge af I. C. og H. Gamst; 3) 1856, Gamst og Lunds efterf. En †klokke må efter træsnit i R. Nyerup. Skildringer. IV. XXX have været fra o. 1475 af støberen Johannes Henrici. – I det 1862 nedrevne †gravkapel fra 1708 var bl.a. bisat Jørgen Henning Walkendorff, † 1724, og hans to hustruer, Elisabeth Margrethe Bille, † 1688, og Helle Trolle, † 1741. Kisterne flyttedes o. 1800 til en gravhvælving under koret, der i forvejen rummede oberstløjtn. Henning Chrf. Walkendorff, † 1740, og hustru Anna Margrethe v. Halem, † 1773, m.fl. Begravelsen tilkastedes og lukkedes helt efter oprydning 1878, hvorfra en del kisteplader er bevaret. Epitaf over sgpr. Knud Hansen Trochmann, † 1732, og hustru. Kirkeladen i kgd.s sø. hjørne er fra sengotisk tid af kamp, omb. til hospital 1652 af Henning Walkendorff til Glorup. 1920 overflyttedes beboerne til alderdomshjemmet; bygn. er rest. 1955 og indrettet til ligkapel.

Litt.: W. Bay. De fynske fraadstenskirker, FynskeAarb. II. 1942–46. 420 f.

På kgd. støbejernsmonument over amtsprovst, seminarieforst. P. A. Wedel, † 1842; her endv. begr. seminarieforst. prof. J. C. Schurmann, † 1891, og den nordslesvigske skolemand H. M. Tofte, † 1917.

Klingstrup er formodentlig det Klinstrop, hvortil 1351 nævnes Nicolaus Petersson, og det Cleynæstærp, hvortil 1394 skrives Johannes Est, der førte slægten Ulfeldts våben. 1437 nævnes væbn. Krabbe af Glinstrop og 1462 Lasse Boosen (bonde?) i Kleynstorpe. Uvist hvornår og hvorledes kom K. under Fyns bispestol og blev ved reformationen et kgl. len, som til 1542 indehavdes af Niels Steen († o. 1542), der tidl. havde været Odensebispens køgemester og sen., indtil reformationen, hans lensmand på K. Han fulgtes af Henrik Glob 1542–63. 1563 fik Peder Lykke til Skovsbo († 1563) K. i pant, og 1564 fornyedes det (K. gd. samt 7 gdsæder og en mølle) for 1000 lod sølv for hans enke, Lisbet Johansdatter Urne († 1584), som 1568 fik tilladelse til at forøge hovedgdstaksten m. bøndergods i K. by. Hun ægtede 2. gang den indvandrede livlandske adelsmand, lensmand på Island Johan Bockholt († senest 1601), der 1577 af kronen fik K. m. 4 gdsæder, 2 gadehse og en lille vandml. i mageskifte for 4 bøndergde s. 669 og en øde jord på Sjælland. Efter hans død skrev flere af Lisbet Urnes børn af 1. ægteskab sig til K., hvis hovedejer blev datteren Susanne Lykke († senest 1630), g.m. Bendix Hartvigsen († på K. 1603). Hun overdrog før sin død K. til datteren Lisbet Hartvigsdatter († tidligst 1660) og sønnen Jørgen Hartvigsen til Kærsgård († 1666), som 1621 skiftede K.gd. og gods ml. sig. Allr. s.å. kom K. imidlertid til Claus Eilersen Brockenhuus til Søndergårde († 1646), som opførte en ny hovedbygn. Han synes i 1620erne at have haft sin søstersøn Mourids von Aschersleben († 1641) som medejer. 1637 solgte han K., der foruden hovedgden bestod af møllen, 21 gde, 2 hse og jus patronatus til Skårup kirke, til hr. Henning Walkendorff til Glorup († 1658), som 1640 fik låsebrev på den. Han opførte en ny ladegd. og forøgede godset betydeligt. Han fulgtes af sønnen Henning Walkendorff († 1665) og denne af enken, Kirsten Kruse († 1703), som 1680 overlod K. (hovedgdstakst 61 tdr. hartk.) til sønnen Jørgen Henning Walkendorff († 1724). Dennes 2. hustru Helle Trolle († på K. 1741) måtte 1722 »i mandens svaghed« sælge K. (hovedgdstakst 40, bøndergods 232 tdr. hartk.) til svogeren Erik Skeel til Arreskov († 1729), som 1725 skødede den til Jørgen Henning Walkendorffs sønner, kapt., sen. major Børge († 1747) og kapt., sen. oberstløjtn. Henning Christopher Walkendorff († 1740), af hvilke sidstn. formentlig blev eneejer. Han fulgtes af enken, Anna Margrethe von Halem († 1773), som if. testamente efterlod K. til søsteren Charlotte Marie von Halem († 1791). Hendes arvinger solgte 1791 (skøde 1792) K. for 19.000 louisdorer til vicelandsdommer på Fyn, sen. stiftamtmand i Ribe, etatsråd Hans Koefoed († 1822), som 1799 skødede K. tillige m. Vejstrupgård (se under Gudme hrd.) til hertug Fr. Chr. af Augustenborg († 1814), der efter at have frasolgt Åbyskov grund (nu Bøgeskovgård) 1801 (skøde 1802) for 179.000 rdl. da. cour. lod de to gde gå tilbage til Koefoed. Efter at have fraskilt en hovedgdsparcel på 76 tdr. land (m. hovedbygn.) samt en del af skoven og overført dette tillige m. største delen af bøndergodset samt Skårup kirke m. tiende og jus patronatus til Vejstrupgård og således berøvet K. den egl. herlighed samt nedbrudt dens hovedbygn. solgte han 1803 (skøde 1807) K.s hovedparcel (31 tdr. hartk. m. 6 tdr. hartk. bøndergods) til gdens tidl. forp. Rasmus Rasmussen († 1810). Dennes enke, Dorte Kirstine Hunderup bragte ved nyt ægteskab 1811 K. til Christen True († 1846), som opførte en ny hovedbygn. og 1837 afhændede K. for 56.000 rdl. til brødrene Henrik Langkilde af Langkildegård († 1882) og Rasmus Langkilde af Kroghenlund († 1853) og deres søstersøn, sen. landstingsmand Peter Lauritz Mayntz († 1876). 1853 foretoges en ny deling af K., hvorved den ene trediedel, parcellen Ny Klingstrup (72 ha), udskiltes og overdroges til Mayntz. Hovedparcellen (ca. 30 tdr. hartk.) blev Rasmus Langkildes enke af 2. ægteskab, Dorthea Helene, f. Lollesgaard († 1884) 1860 eneejer af. 1877 solgte hun den til svigersønnen Hans Lauesen († 1915), som 1906 overdrog den til sin slægtning Henrik Langkilde Lauesen, der 1910 solgte K. for 175.000 kr. til Margrethe baronesse Holck, som 1915 solgte den for 350.000 kr. til konsortiet N. Melgaard og S. Christensen. Dette solgte 1916 gden til P. H. Tvede, der 1922 solgte den til C. J. Nielsen, af hvem den 1927 købtes for 364.000 kr. af den nuv. ejer Ulf Schiøttz-Christensen. – Ny Klingstrup, hvortil var henlagt K. møller, ejedes efter Mayntz’ død af enken, Marie Caroline, f. Hansen († 1887), efter hvis død den 1888 købtes for 100.000 kr. af nevøen H. Clausen, der 1898 for 138.000 kr. solgte den til L. Hansen, som 1911 for 150.000 kr. solgte den til P. Jacobæus. 1922 solgte han gden til E. S. Schwensen, som 1937 for 212.000 kr. solgte den til W. greve Schulin-Zeuthen. Nuv. ejer (fra 1946) M. Larsen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 185–90. DLandbr. III. 1930. 184–86, 187–88. J. Schurmann. Valckendorferne paa K., deres Donationer og Stiftelser, FynskeSaml. IX. 1884. 1–160 samt tillæg 386–89.

Hovedbygn. ligger s.f. ladegården, hvortil den opr. var økonomifløj. Det er en 17 vinduesfag lang, hvidkalket teglhængt længe, i eet stokv., opf. 1820 af ovenn. Christen True. Af den gl. ladegård står endnu v.- og n.længen, begge opf. af ovenn. H. Walkendorff; det sammenslyngede navnetræk m. bogstaverne HV. KB. ABK. (Henning W., Karen Brahe og Anne Barnekow) og årst. 1643 over indgangen til hestestalden i v.længen hentyder hertil. I sa. længes s.k. »Brudagerport« ses fire nicher, hvoraf den ene if. overleveringen skal have været nedgangen til et fangehul, mens de tre andre har været benyttet til anbringelse af bønder i gabestokken. Såvel v.- som n.længen har fået ny tagkonstruktion, men murene m. svære kampestens indfatninger over portene er alle fra 1643. – Den ældre hovedbygn., der lå ø. f. den nuv. og tæt s.f. Vejstrup å, var vistnok opf. 1641, af grundmur og bindingsværk. Den blev nedbrudt i beg. af 1800t., da Koefoed foretog den ovf. omtalte udskilning; endnu findes spor af graven, og murrester er fremdraget ved pløjning på stedet. – Ny Klingstrups hovedbygn., s. 670 der ligger ø.f. Gl. Klingstrup, tæt ved vandmøllen på en skråning ned mod ådalen, er opf. ved den ny udskilning 1853; stuehuset i v., der er i eet stokv. mod haven, to mod gården, har gennemgående frontispice, lave og korte sidefløje, alt i enkel, sen klassicisme.

Maegård nævnes 1640 i Henning Walkendorffs låsebrev på Klingstrup (se ovf.), under hvilken hovedgd. den siden hørte, indtil etatsråd Hans Kofoed kort efter 1800 overførte dennes bøndergods til Vejstrupgård, hvorfra den tillige m. det øvr. fæstegods solgtes til selveje ml. 1803 og 1810. Den ejedes siden (bl.a.) af propr. Frederik (Frits) Fenger († 1857). Nuv. ejer propr. Vald. Krarup.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 186–87. H. M. Fenger. Erindringer fra mit Liv. 1925, passim.

Bøgeskovgård er opf. på en fra Klingstrup 1802 fraskilt grund (se ovf.).

Skårup statsseminarium er opret. ved kgl. res. af 3/6 1803 og begyndte sin virksomhed 5/10 s.å. i den østl. sidebygn. af præstegården hos dav. sgpr., amtsprovst P. A. Wedel, † 1842, der var den egl. stifter af seminariet. 1836 fik det sin egen bygn., opr. opf. i to stokv. af røde mursten m. frontispice (bærende et relief af H. W. Bissen) og hvide pilastre på façaden, nu gul m. hvide pilastre. Hovedbygn. indeholder kontor, lærerværelse, elevernes dagligstue, bibliotek, tegnesal og håndarbejdslokale. Østl. sidefløj, der er opf. 1889, forhøjedes 1900 med et 2. stokv. og blev ved den store ombygning af seminariet 1932 forbundet m. hovedbygningen ved et hjørnehus. På tilsvarende måde blev v.fløjen, opf. 1902, forbundet m. hovedbygn. 1932, ligesom begge fløje ved den lejlighed blev forlænget. Ø.fløjen rummer nu festsalen og 4 klasselokaler, medens v.fløjen rummer pedelbolig, biologisk laboratorium, auditorium, sløjdsal, fysisk og kemisk laboratorium. 1895 opførtes i den 1,5 ha store park en forstanderbolig. 1879 opførtes ø.f. hovedbygn. det gymnastikhus, der udgør en del af det nuv. fra 1940. Den s.k. »Organist-« el. »Legatskole« er knyttet til seminariet ved kancelliskr. af 4/6 1839. Den er opret. af fru Anna Margr. v. Halem ved fund. af 10/9 1772, ombygget 1875; denne bygning er nu tjenestebolig for den lærer ved øvelsesskolen, der er organist ved kirken. Siden 1933 er der til seminariet knyttet en 7-klasset øvelsesskole m. 6 lærere foruden lederen. Seminariet, der rummer 2 linier for 4-årig uddannelse, har en forstander og 11 faste lærere foruden et varierende antal timelærere. Elevtallet er ca. 250, hvoraf der årlig dimitteres ca. 55. – Et mindesmærke for forst. J. C. Schurmann afsløredes 1895 ved seminariet, og smst. er 18/10 1920 afsløret et mindesmærke for forst. J. F. L. Klingemann. I festsalen, der er dek. af Vedel Egebæk, maleri (Ole Søndergaard) af dr. phil. Edv. Larsen, forst. 1915–29.

Litt.: J. Schurmann. Hist. Efterretn. om det kgl. Skolelærer-Seminarium i Skaarup, Tidsrummet 1803–53. 1853. Skaarup Seminarium 1803–1903. 1903. Skårup Seminarium 1803–1953. 1953.

Skårup husholdningsskole oprettedes 1935 af havebrugskandidat Claus Clausen og ledes efter hans død 1953 af hans enke Anna Clausen. Den er en fortsættelse af den 1900 af Chr. Søndergaard oprettede Skaarup Landbrugsskole; 1915–35 holdtes landbrugsskole om vinteren og husholdningsskole om sommeren, og fra 1935 er skolen udelukkende husholdningsskole. Hovedbygn. er i to etager m. beboelse og to skolekøkkener, en sidefløj i 4 etager m. foredragssal, læsestue og elevværelser, en fritliggende bygn. m. elevværelser i 3 etager. 1941 tilkøbtes naboejendommen, hvor der er skolekøkken, systue, vævestue og forsøgskøkken. 1956 er opf. en maskin- og demonstrationshal. Til skolen hører et landbrug på 14,5 ha. Elevantallet ca. 100 årlig.

I Skårup har ligget hovedgden Skårupgård. 1486 nævnes fru Anne Hansdatter Hundermark i Sckorp. 1564 skrives skibshøvedsmand Laurids Pedersen Norby (af Skovgårde-slægten) († senest 1584) til Skårup. Søstrene Hilleborg og Anne Daa, der tidl. henførtes hertil, hører rettelig hjemme i S. i Skovby hrd. (se ovf. s. 366). I slutn. af 1500t. ejedes S. af Claus Hundermark til Gerdrup († 1593), som havde udlejet den for 30 dlr. årl. til Detlev Sested, der 1591 havde en bonde boende på gden. Sen. kaldes den også Skårup Hovgård el. Hofgården. Den har i 1600t. og op i 1700t. været beboet af adelige enker og jomfruer. Jomfru Anna Margrethe Kruse døde her 1707.

Også Fruergården i Holmdrup har været beboet af adelsfolk og tjent som enkesæde. Den var en dobbelt selvejergård, Holmdrupgård, som 1661 købtes af løjtn., sen. kapt. Claus v. Rønne († 1674), der 1662 udvidede den m. 2 1/2 øde gde i byen og sen. yderligere forøgede den. Efter hans død ejedes den af enken, Anne Elisabeth v. Mühlheim († 1702), efter hvem den formodes at have fået navnet F. Den ejedes sen. af sgpr. i Skårup Knud Hansen Trochmann. s. 671 1733 købtes den af Johan Lehn til Hvidkilde og lå sen. under baroniet Lehn, indtil den 1852 solgtes til selveje.

Skove: Spredt, dog navnlig i so.s nordl. del, nogen skov. Til Hvidkilde (i Egense so.) hører Skovdong (19 ha), Fruerskov (23 ha), Bøgebjerg (12 ha) og Storehave (45 ha), jf. i øvrigt beskrivelsen af Hvidkildes skove under Egense so. s. 679. Under Klingstrup Åskov (ca. 5 ha), Søskov (ca. 12 ha) og Klingstrup skov (el. Store Fredskov, ca. 38 ha). Den første er nærmest en bevokset åskrænt (Vejstrup å). Terrænet er i øvrigt bølget. Jorden synes velegnet til vore alm. træarter. Træartsfordelingen: bøg 58%, eg 14%, andet løvtræ 14% og nåletræ 14%. Dyrehaven (ca. 16 ha) hører til Vejstrupgård (i Vejstrup so.), mens de mindre skove – Hovgårds skov (ca. 5 ha), Kohave (ca. 3 ha) og den sydl. liggende Bøgeskov (ca. 5 ha) samt den i flere parceller opdelte Rubjerg skov (ca. 8 ha) ved Skårupøre sund tilh. forsk. gårde.

Af det gl. Klingstrup Voldsted, der ligger NØ.f. Gl. Klingstrup, er der nu efter mange Aars Overpløjning kun svage Spor levnet. Et lille Stykke af en Voldgrav er dog endnu synligt, og i Jorden ses Munkestensbrokker.

Skårupgårds Voldsted er nu udpløjet i en saadan Grad, at dets Beliggenhed ikke med Bestemthed kan fastslaas. Der skal dog ved Markarbejde være fremkommet Munkestensbrokker i Jorden V.f. Hovgård, hvor Voldstedet antages at have ligget.

1682 nævnes gården Broegaard i Skårup og møllen Aszpes Mølle ved Aspesdam i Skårupøre.

Fredede oldtidsminder: På Maegårds mark en rest af et dyssekammer; i Storehave 2 høje. – Sløjfet: I so.s sø. del har der været et stort antal nu sløjfede høje, således i Storehave een, på Skårup mark 9 og på Ø. Åby mark 18 høje; i en af disse sidste er fundet et bronzesværd og -dolk. Efter Pont.Atlas. skal der desuden have været 2 »hedenske altre« i Klingstrup Løkker og 2 andre på Ø. Åby mark. – Fra so. stammer et urnefund fra yngre bronzealder m. nål og en mærkelig ragekniv m. dyrehoved i begge ender.

Om annekteringsforholdene se under Tved so.

I Skårup so. fødtes 1847 retshistorikeren Ludvig Holberg, 1874 aktuar, dir. for Statsanstalten for livsforsikring Lars Iversen, 1882 departementschef, teaterchef Andreas Møller.

Litt.: G. Strøm. Bidrag til Skaarup Præste- og Degne-Embeders Historie i det 16. Aarh., FynskeSaml. I. 1861. 78–86. FynskHj. V. 1932. 156–60.