Tåsinge

Tåsinge skilles fra Fyn ved Svendborg sund og fra Thurø ved Thurø sund, to dybe, bugtede løb, ofte med stærk strøm. Mod v. skiller Knudedyb T. fra de her liggende småøer, mens den flade Tåsinge Grund i s. strækker sig over mod Langeland. Mod nø. beskylles T. af Store Bælt, hvorfra Lunkebugt skærer sig ind ml. Valdemarsslot og halvøen Vemmenæs. I sin nordl. del hæver øen sig i den 72 m høje Bregninge Kirkebakke. Resten af øen er derimod overvejende lav og ret flad. Skove findes dels mod v. (Vornæs skov) og dels uden om Lunkebugt samt på halvøen Vemmenæs. Derudover er den frugtbare, lermuldede ø rig på levende hegn og frugtplantager.

(Våbenskjold). 1584

1584

(Våbenskjold). 1610

1610

Fladeindholdet udgør 69,6 km2 og indbyggertallet 4608 (1950), og til T. hører de ubeboede øer Iholm og Koø i Svendborg sund, Kidholm i Thurø Bund samt St. og L. Rallen på Tåsinge Grund. – Jf. ovf. s. 532.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Tåsinge birk havde allr. før reformationen sit eget ting, der holdtes på Kærstrup; sen. holdtes det ved Landet kirke og ved Strammelse, derpå på Valdemarsslot og endelig ved Vindeby, indtil det 1882 henlagdes til Svendborg; det ophævedes 1916.

Tåsinge var i gl. dage kendt for at være fri for rotter; fremmede folk kom til øen for at hente jord derfra, idet man tillagde den evne til at fordrive disse dyr. Men allr. 1743 hedder det, at der var mængder af rotter på øen.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

1298–1312 nævnes hr. Peder Nielsen (Galen) af Tåsinge (*1231 Thosland, 1454 Thossen, Thassen, 1459 Tossend, 1507 Taasinde, 1531 Toszing) og 1315–24 hans enke, fru Ingefred s. 703 Tokesdatter af Nebbe. 1312 siges det, at rostockerne har »imod deres lejdebrev« frataget hr. Peder Nielsen af T. gods og tjenere. 1308 var øen blevet hærget af den no. konge, som brandskattede kongens bønder på T. og brændte hr. Mogens Langs gods på T. 1329 skænkede Christoffer II »landet T. m. alle dets tilliggender« til hertug Albrecht af Sachsen-Lauenburg, som beholdt øen, da Christoffer II og Erik (VII) 1332 pantsatte Nørrejylland og Fyn m. tilliggende øer til grev Gerhard III af Holsten. 1335 nævnes en velbyrdig Lars Jensen af T., der pantsatte noget gods til Asger af Jernbjerg. Fra 1362 nævnes Kærstrup (se s. 706), hvorunder en del af øen hørte. 1387 kom denne borg til kronen, der også i 1300t.s 2. halvdel var kommet i besiddelse af den øvr. del af øen, foruden hvad den fra gl. tid besad. O. 1400 pantsatte dronn. Margrethe T. (synes at være sket i flere tempi) til Odense bispestol. Før 1447 var øen el. i hvert fald en væsentlig del af den m. Kærstrup kommet til Århus bispestol. 1447 nævnes århusbispen Ulriks gd. på T., ligesom han fik ret til at lade sit eget skib gå fra T. til Tyskland. Hans efterfølger Jens Iversen Lange gav øen som len til sin slægtning hr. Holger Munk (af slægten Lange), der nævnes hertil 1454–75. 1460 nævnes dog væbn. Jep Nielsen Algudsen († tidligst 1477) som høvedsmand på Kærstrup. Sen. kom T. på ny til Odense bispestol. Endnu 1503 har kronen ejet en del af øen. Kong Hans skødede d.å. gods her til domkirkesædet og biskop Jens Andersen Bældenak, som opholdt sig meget her og havde strid om besiddelsen m. Chr. II. Ved reformationen kom T. til kronen, og allr. 1536 udlagde Chr.III bl.a. Kærstrup m. al Odensebispens tidl. ejendom på øen som livgeding for sin hustru, dronn. Dorothea, der dog 1547 ombyttede bl.a. godset på T. m. Koldinghus. 1573 mageskiftede kronen Kærstrup m. alt »kronens og stiftens« gods på T. til Erik Ottesen Rosenkrantz (se videre under Kærstrup (Valdemarsslot)).

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Tolkningen af navnet T. er usikker. Forleddet indeholder ikke gudenavnet Tor.

På T., uvist hvor, lå gdene Hvirvsgård (1475 Hwyrffuisgardh) og Ormegård (*1490 Ormegaard).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

På Tåsinge fødtes 1650 søofficeren Niels Larsen Barfod.

Litt.: G. Begtrup. Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. III. 1806. 497–535. v. Essen. Mærkværdigt Jordbrug i Danmark og Tyskland. 1807. 1–160. F. C. Lund. Beskrivelse over Øen Thorseng. 1823. C. G. Nielsen [Høgstrøm]. Taasinge – før og nu. 1901. C. G. Høgstrøm. Taasinge paa Niels Juels Tid. 1916. Achton Friis. DØ. I. 1926. 93–127. Thorvald Hansen og H. Ussing. Mellem sydfynske Sunde. 1934. FynskHj. V. 1932. 17–24; VI. 1933. 137–43. Ivar Knudsen. Billeder af Livet paa Taasinge. 1956. Fyns Tidende 1/1 1957.