Tamdrup sogn

(T. kom.) omgives af Vejle a. (Hatting og Korning so. i Hatting hrd.), Hornborg, Hvirring, Nim og Underup so. samt Voer hrd. (Østbirk, Lundum og Hansted so.). Grænsen til Voer hrd. følger St. Hansted å, der strømmer mod sø. i en typisk tunneldal m. markerede sider og ujævn bund, der delvis ligger hen m. mose (Lund Kær, Lindholm mose, Møgelkær), mens skrænterne i den nordl. del er klædt m. skov (Vinten skov (*1518 Vintum lunde schoffue), Purreskov, Tingskov, Enner skov). Mod Vejle a. følger grænsen den postglaciale Bygholm å, der løber til den kunstigt opstemmede Bygholm sø. Det storbakkede landskab i so.s indre går i v. over i et mere ujævnt bakkeland, hørende til den østjy. israndslinie, hvis forløb på dette sted går over Enner, Tamdrup ml., Bavnehøj (102 m) til Over Vrønding, hvor linien bøjer mod v. De bedste udsigtspunkter er fra Tamdrup kirke (77 m) og fra Grønbjerg (70 m). De lermuldede jorder hører til de bedste i hrd. Gennem so. går jernbanen Horsens-Bryrup-Silkeborg (Lund stat.) og landevejene Horsens-Nr. Snede og Horsens-Silkeborg.

Areal i alt 1960: 3303 ha. Befolkning 26/9 1960: 1639 indb. fordelt på 477 husstande (1801: 705, 1850: 1489, 1901: 1574, 1930: 1657, 1955: 1611). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 770 levede af landbr. m.v., 372 af håndv. og industri, 103 af handel og omsætning i øvrigt, 99 af transportvirksomhed, 80 af administration og liberal erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 176 af rente, formue, understøttelse m.v.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. Tamdrup kirke (*1279 Thomæthorp, 1345 Tummæthorp); byerne: Lund (*1350 Wintenlund, *1453 Lundt, Vinthenlundt; u. 1780) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 439 indb. fordelt på 135 husstande (1930: 278, 1955: 349 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 74 levede af landbr. m.v., 166 af håndv. og industri, 38 af handel og omsætning i øvrigt, 47 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 66 af rente, formue, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (Tamdrup kom.skole; udbygget 1961), bibl. (i skolen; opret. 1947; 2400 bd.), missionshus (opf. 1926), Tamdrup Hvilehjem (opf. 1957, arkt. H. Ehlers) m. kom.kontor, skotøjsfabr. (25 arb.), jernbanestat., posteksp. og telf.stat.; Vinten (1488 Venthen, 1492 Vinthen, Winthen; u. 1778 og 1886) (næsten sammenbygget m. Lund) m. forsamlingshus (opf. 1922) og andelsmejeri (Albion, opret. 1888, omb. 1914, arkt. A. Hansen); Kørup (1492 Kørop; u. 1779) m. præstebol.; Vrønding (Over og Neder Vrønding) (*1440 Vrønding, 1488 Vronningh; u. 1787) m. forskole (omb. 1901), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1898) og telf.central; Molger (*1448? Malgaard, 1492 Molger; u. 1788) m. kro; Enner (*1415 Ennir, 1492 Æner; u. 1783) m. forskole og afdelingsbibl. – Saml. af gde og hse: Østerlund; s. 723 Enner Mark; Lindholm (Vinten Lindholm); Vinten Skov; Enner Skov. – Gårde: Tamdrup Bisgd. (*1486 Bischobs gaard, 1492 Bisgard; 32,2 tdr. hartk., 193 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 885, grv. 472); Provstlund (*1490 Proustlund; 18,6 tdr. hartk., 149 ha, hvoraf 43 skov; ejdv. 540, grv. 247); Årupgd. (*1274 Atrop marck, *1459 Orruplund, 1559 Aarupegaard; 13,5 tdr. hartk., 92 ha; ejdv. 440, grv. 207); Marienborg (13,1 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 410, grv. 197); Ennergd.; Vrøndinggd.; Nyborg; Frodesdal (u. 1781); Oleslund; Herløkke (1682 Herre Lycke); Marielyst.

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 56. retskr., (Horsens herredsret), 40. politikr. (Horsens), 36. lægekr. (Horsens), Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, under 41. skattekr. (Horsens), a.s 2. ejendomsskyld-vurderingskr. (Voer og Nim hrdr.s) og a.s 3. folketingsopstillingskr. (Østbirk). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 161. og 162. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken, der troner højt og syner så vidt, at den har kunnet benyttes som sømærke på Horsens fjord, er en af landets allerældste og ejendommeligste stenbygn., nært beslægtet m. Vor Frue i Roskilde, men m. ældre træk, som gør en datering til midten af 1000t. rimelig. Som sognekirke kan den ikke have været planlagt, store magter, måske kongelige, har stået bag dens opførelse. Bygn. præges nu af en gennemgribende ændring, foretaget i senmiddelalderen, måske o. 1463 (den store klokke bærer dette årst.); de gotiske former blev respekteret under den af arkt. V. Norn 1933–34 gennemførte hovedrest. Bygn. består af kor, treskibet langhus (begge dækket af spidsbuede krydsribbehvælv), stateligt v.tårn og våbenhus i n.; førstn. to bygningsdele rummer betydelige rester af de opr. mure af frådsten og – for langt den ringeste parts vedk. – al; sidstn. sengotiske tilføjelser er tillige m. en forlængelse af koret opf. af tegl. Frådstenen synes s. 724 brudt i et leje i bakken lige s.f. kirken. Efter restaurators undersøgelser og opmålinger 1933–34 (Horsens Museums Aarsskrift 1961 og 62) er den romanske bygn., som har dobbelt skråkantsokkel, godt kendt. Af koret er de to langmure bev., udvendig smykket m. flade rundbueblindinger; i hver side findes to smalle vinduer. Resterne af den romanske ø.gavl og apsis blev fremgravet under korforlængelsens (præsteværelsets) gulv 1933, og det blev da konstateret, at korrundingens grundplan var ellipseformet og lidt dybere end de to apsider, som dannede sideskibenes afslutning i ø., og hvoraf buerne m. alterbordene er synl. indvendig, de nederste skifter af ydre krumning udvendig.

Sideskibene har opr. kun fået meget sparsomt lys fra to små vinduer og de vestligst anbragte døråbninger (sdr. intakt, men tilmuret). Højkirkemurene har været båret af undersætsige, murede søjler, seks i hver side, den vestligste i ndr. række mærkeligt nok en firkantet pille. Arkaderne har været rundbuede; ved ombygningen blev hveranden pille fjernet, de resterende forstærkedes for at kunne bære hvælvingstrykket. Af de opr. bjælkelofter lå midterskibets 8 m over gulvet (den opr., for største delen bevarede gulvbelægning består af stampet ler m. et lag kalkpuds). Tæt under loftet fandtes 4 vinduer i hver side (åbningerne m. de opr. trækarme bev. over hvælvene). Over korbuen findes en opr., omhyggeligt muret og 145 cm bred åbning ind til korloftet. Tagværket består delvis af genanv. tømmer. Af v.tårne el. vestværk er ikke fundet spor. Flere opr. ufalsede vinduesrammer er bev. Kirkens nuv., større vinduer er fra 1933–34. De romanske mure er sværest i bygn.s østl. dele, kor og langhus, indtil 7 m fra ø.hjørnerne; fra s. 725 disse punkter konstateredes ved gravning n.-s.-gående fundamenter i sideskibenes bredde, hvilket kunne tyde på, at bygn. har været planlagt og påbegyndt énskibet el. korsformet, m. sidekor. O. 1150 har kirkens vægge modtaget en kalkmalet dek. af fornem kvalitet; bev. og istandsat efter fremkomsten 1934 er fremstillingen i korbuen af Kristus ml. Kain og Abel (Nørlund-Lind.K. 291), fragmenter af figurrække øverst på højkirkevæggene.

Tilstedeværelsen af et antemensale fra o. 1200 af forgyldte kobberrelieffer bl.a. forestillende legenden om Harald Blåtands dåb (originalerne i Nationalmuseet, kopier anbragt på det sengotiske, murede alterbords forside) vidner om kirkens betydning, måske også i national-dynastisk henseende, (Nørlund.GA.). Granitfonten er et fortrinligt, senromansk billedhuggerværk (Mackeprang.D. 292). I korhvælvet smukke kalkmalerier fra slutn. af 1400t., Adam og Evas historie; i ø.kappen Århusbispen Niels Clausens våbenskjold. Altertavle og prædikestol fra 1610–20, stafferet 1935 sa. m. det samtidigt anskaffede stoleværk (P. Bagger). Lysekroner fra 1934. I våbenhuset tre romanske gravsten m. indskrifter samt gravsten over Jens Olufsøn Mandix, † 1744, og hustru, Kristiane Mandix, † 1781, samt præsterne Hans Bodsen Colding, † 1785, og Jens Pedersen Borgh, † 1832. Uden for våbenhuset et par gravminder af granit fra ca. 1800, der har form som gravtræer.

T. Bisgård tilhørte i middelalderen Århus bispestol; sen. lå den under Stjernholm len og beboedes 1578 af Anders Grøn, hvis enke 1580 af kronen fik livsbrev på gden. Sønnen Holger Grøn nævnes i B. 1603 og 1621 og hans arvinger i B. 1649. 1664 blev den af kronen skødet til Samuel og Jacob Isak de Lima, men 1683 tilhørte den rentem. Henrik Müller, og 1690 blev den af præsident, etatsråd Hans Nansen skødet til Frederik Olufsen Svane († 1725), der 1700 af oberstløjtn. Trappaud købte Tamdrupgd. og 1723 af kongen reluitionsretten til en del gods, bl.a. B. (10 tdr. hartk.) og T. (9). Hans enke Else Marie Thorup ægtede Jens Olesen Mandix († 1744), der 1732 tilkøbte 62 tdr. hartk. gods. Deres søn Ole Mandix († 1805) fik 1750 bevilling på, at Tamdrupgd. (7 1/2 tdr. hartk.), der for længst var øde, måtte bruges under B., og købte 1781 for 3450 rdl. af landsdommer Casper P. Rothe Kørupgd. (12 tdr. hartk.), som sen. også brugtes under B., hvortil der 1785 var 119 tdr. hartk. gods. Ole Mandix’ enke Johanne Marie Kruse († 1813) ægtede 1805 Steen Hasselbalch († 1827), fra hvem B. (28 tdr. hartk.) 1826 ved tvangsauktion for 10.000 rbdl. sølv og 3220 rbdl. sedler købtes af kbmd., konsul Rasmus Secher, Horsens, der desuden købte 29 tdr. hartk. af det tilliggende gods. Han solgte 1848 B. for 65.000 rdl. s. 726 til kmh. Otto Arenfeldt Reedtz († 1887), hvis dødsbo 1888 solgte den (32 tdr. hartk.) for 175.000 kr. til landbrugskand. Jacob M. Lorenzen († 1908), hvis enke Anne Johanne Cecilie Ipsen († 1961) derpå besad gden, hvorefter den 1961 solgtes til fru Karen M. Bentzen, f. Juel, fra Hverringe for 1.500.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 646–48. Carl Ammitzbøll. Nogle Erindringer om Kmh. Reedtz til B., ØstjyHj. 1940. 19–29.

Synl. viden om ligger hovedbygningen på siden af den højderyg, der stiger op mod Tamdrup kirke. Det vidtløftige bindingsværksanlæg, hvis bygn. af en sandstensplade på laden tidsfæstes til årene o. 1784, er opf. af Ole Mandix efter at de ældre bygn. var brændt. Hovedbygningen er et anseligt, langstrakt, énetages hus m. gennemgående frontispice og halvt afvalmede gavle; til gavlene slutter sig korte, lavere mellembygn., der forbinder hovedfløjen m. to sidefløje, af hvilke den vestre mod s. har en grundmuret tilbygn. Sidefløjene er omb. i indeværende årh. Bygningerne er opf. på en sokkel af fint tilhugne granitkvadre og har fine, guirlande-dekorerede døre og andet gl. træværk. En vældig, flere m høj stenpakning, der ø.f. gården stemmer jorden op til et plateau, må mul. sættes i forb. m. en formodning om en ældre bebyggelse på stedet. Sa. m. hovedbygn. omslutter den trefløjede avlsgd. et brolagt gårdsrum af meget anselige dimensioner. Den meget lange, tagpaptækte bindingsværkslade, der ligger over for hovedbygn., står som denne m. sorttjærede bjælker og hvidkalket tavl. Den er opf. 1784, medens de to kampestensstaldbygn., der afgrænser gårdsrummet i ø. og v., er fra 1894 og 1895. Haven ligger på skrænten s.f. gden og fører over i skoven.

Årupgård tilhørte i middelalderen Ring kloster; 1559 var den af Herluf Trolle forlenet til Dorothea Sested; 1627 var den af kronen overdraget til ovenn. Holger Grøn og derefter til hans søn, herredsskriver Anders Grøn († o. 1649). 1668 skødede kronen Å. (14 tdr. hartk.) og 24 tdr. hartk. gods for 1910 rdl. til borgm. i Horsens Peder Jensen Hammel († 1680); derefter tilhørte den Hans Hansen Eisbøll, hvis enke Susanne Helvig Morland 1698 ægtede herredsfoged Peder Jensen Hegelund, som 1714 skødede Å. (15, gods 35 tdr. hartk.) for 2905 rdl. til borgm. i Horsens Stefan Rasmussen Hofgaard († 1716). 1723 købte Rasmus Jensen af kronen reluitionsretten til Å., og 1740 solgte han den uden gods for 1850 rdl. til Zakarias Wichmann († 1764). Hans søn Erik Wichmann overtog gden 1759, men skødede den 1761 for 1960 rdl. til postm. Jens Christian Fussing i Horsens († 1792). Han solgte den 1767 m. 3 huse for 3900 rdl. til kbmd. P. N. Wellejus i Horsens († 1793), der 1791 måtte gå fra den. Andreas Bjørn solgte 1813 gden (12 tdr. hartk.) til stiftamtmand N. E. de Thygeson til Bygholm, og ved tvangsauktion hos ham 1830 kom den (i alt 127 tdr. hartk.) for 19.758 rbdl. sølv til kbmd. Ib Andersen og forligskommissær Joh. P. Frich, der s.å. afhændede gd. og gods til Den kgl. Kasse, der også ejede Bygholm, m. hvilken Å. længe fulgte. 1837 lagdes 3 1/2 tdr. hartk. af en gd. i Lund under Å. 1924 solgtes gden til forp. R. Chr. Winther († 1960), hvorefter den 1961 for 489.500 kr. købtes af Landbrugernes Sammenslutning m. oprettelse af en landboungdomsskole for øje.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 645–46.

Den grundmurede hovedbygning, opf. efter en brand 1872, er et anseligt, trefløjet anlæg. Over den lange midterfløj, der er opf. over høj kælder, skyder mod gården en betonet gavlkvist, mod haven en femsidet, stærkt fremspringende, tårnagtig karnap sig op i to etager.

Marienborg skal være opf. af Ole Mandix til Bisgd. i slutn. af 1700t. Hans enke bragte den til Steen Hasselbalch. Fra 1813 tilhørte den (10 tdr. hartk.) Jakob Bergh Secher, sen. til Vedø, som 1821 solgte den for 4000 rbdl. sølv til birkedommer, kammerråd Christen Christensen († 1852). 1841 kom den til Chr. Abrahamsen, 1854 (14 tdr. hartk.) til exam. jur. Niels Ammitzbøll († 1867), hvis enke Cathrine Ammitzbøll 1879 solgte den for 90.000 kr. til sin søn landbrugskand. Carl Ammitzbøll, som 1903 afhændede den for 99.000 kr. til Jørgen Andreas Riisberg. 1911 kom M. for 135.000 kr. til Otto J. Petersen, 1913 til Fr. Enevoldsen, hvis søn G. Enevoldsen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 649–50. C. Ammitzbøll. Barndomserindringer fra Horsensegnen i 1860erne, ØstjyHj. 1941. 36–47.

Den hvidkalkede, grundmurede hovedbygn., der ligger ud til sognevejen, er et bemærkelsesværdigt, lille, 7-fags bygningsværk i to fulde etager m. halvafvalmede gavle og højt, sort tegltag. Husets tre midterste fag til begge sider springer let frem, og den nedre etage skyder sig sokkelagtigt ud under den højere, øvre etage. På gårdsiden betones midteraksen ved, at vinduet i faget over den nu ganske enkle indgang er udeladt. Fire façonklippede linde slutter sig på gårdsiden tæt om bygningen. Marienborg synes opf. i 1780erne af Ole Mandix til Bisgård. I forrigeårh. er der på havesiden tilbygget en rund altan i 1. sals højde m. nedgang. En stråtækt bindingsværkslade er vel jævnaldrende m. hovedbygn.

Provstlund tilhørte 1495 Voer kloster. Den nuv. gd. samledes efter kgl. bevilling af 1843 og 1851 af A. T. Schütte til Bygholm, hvis søn cand. jur. L. Th. Schütte til Eskær 1872 solgte den (18 1/2 tdr. hartk.) for 52.000 rdl. til forv. Møhl, som 1875 afhændede den for 138.000 kr. til forp. E. H. Gedde. 1884 solgte han den (19 tdr. hartk.) for 135.000 kr. til forp. Brohm, der 1898 afstod den for 70.000 kr. til Johan Heinrich Theodor Koch, hvis søn C. G. Koch overtog den 1918.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 650–51.

Vintenlund skødede Otte Limbek til Boller 1350 til Voer kloster.

Ved at bane vej til en nyanl. mergelgrav s.f. Enner fandt man 1849 nogle få sølvsager (51 g) og 1318 mønter, hvoraf 586 ty., 675 angelsaksiske og 30 da., de yngste fra Knud den Store.

Litt.: Ant.Tidsskr. 1849–51. 123. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 167 nr. 66. Aarb. 1942. 150 nr. 10.

I den nordl. Udkant af Vinten Skov ligger det smukt bevarede Dobbeltvoldsted Drostholm el. »æ Hummelgaardsknold«), bestaaende af en sydøstl., rektangulær Banke (ca. 30 × 27 m og ca. 2 1/2 m høj) og en sydvestl., rund Banke af nogenlunde sa. Højde (Diam. ca. 35 m), begge omgivet af og indbyrdes adskilte ved Grave, der opr. har været vaade, men som nu er næsten tilgroede. Uden for Gravene er der mod N. og S. ud for den firkantede Banke en Jordvold el. Dæmning, vel hidr. fra tiloversbleven Fyld fra Voldgraven. Paa den firkantede Banke er der fundet Munkesten; den har en svag Udhuling fra Midten og ud mod den Side, der vender mod den runde Banke. Denne har ingen egl. Topflade, men svagt skraanende Sider mod Toppunktet. I Skoven s.f. Voldstedet har der været forsk. Diger og Volde, men de er nu udjævnede. (AarbAarh. 1921. 142, 1923. 89ff.).

Ved Bygholm å lå landsbyen Vording (*1491 Wordingh marck, o. 1525 Wrding), der var forsv. allr. 1491. Desuden nævnes en landsby el. mul. gd. Dal (1492 Dall), gden Drostholm (*1366 Drosholm), se ovf., og møllen Kobbermølle (1662 Kober Mølle).

Skove: En del skov. Mod ø. Provstlund skov, der omfatter 20 ha skov og 23 ha plantage. Træartsfordelingen er: bøg 5 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 6 ha og nåletræ 25 ha. Ejer er propr. Georg Koch, Provstlund. Vinten skov m. partierne Tingskov og Purreskov er, som den nordvestligere liggende Enner skov, opdelt i flere parceller, der tilh. egnens gde. Om voldstedet Drostholm i Vinten skov se ovf. Til Bisgård, der ejes af fru K. Bentzen, hører 20 ha skov.

Fredede oldtidsminder: I Lund skolehave en lille jættestue m. ovalt kammer, bygget af 9 bæresten, men uden dæksten. Dernæst en høj på Tamdrup Møllegd.s jord, nær Tamdrup Bavnehøj, hvor der har ligget en gruppe på 8 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 3 stengrave og 62 høje, der hovedsagelig lå på det høje land i so.s vestl. del. – Langs Hansted ås dal findes flere bopladser fra ældre stenalder. Ved Årupgd. er der fremkommet et vigtigt depot- el. offerfund fra dyssetiden: Et lerkar (øskenkrukke), hvori der lå 7 tynde spiraler og et rør af kobber, samt 272 ravperler, foruden en mængde brudstykker af sådanne. På stedet er der en boplads fra et sen. afsnit af yngre stenalder, jættestuetiden.

Litt.: Bent og Inger Sylvest i Kuml. 1960. 9–25.

T. var anneks til Hvirring indtil 13/4 1742, da det blev et selvstændigt pastorat.

I T. so. fødtes 1859 politikeren Carl Slengerik.

Litt.: Søren Peter Elkjær. Slægts- og Barndomsminder fra Horsensegnen, AarbAarh. 1931. 157–82, 1932. 1–20.