Tyrsted sogn

(T.-Uth kom.) omgives af Bjerre hrd. (Uth og Bjerre so.), Stenderup og Torsted so. samt Skanderborg a. (Horsens kbst.) og Horsens fjord. Grænsen til Uth so. følger på et stykke den smukke, skovklædte Klokkedal, medens Torsted bæk danner skel til dette so. Den nordl. del er en bølget moræneoverflade, afsat af en is fra sø. og m. god, leret jord. Kun længst i s. får terrænet en mere bakket karakter (Hønsebjerg 66 m). Her ligger Dallerup skov, mens andre skove er Tyrstedlund og bevoksningerne omkr. Klokkedal. V.f. den lille Dallerup sø (knap 10 ha) ligger en lille, lokal hedeslette. So.s nordl. del er forstadsbebyggelse til Horsens (Bækkelund og Dagnæs). Gennem det går landevejen fra Horsens over Glud til Juelsminde og over Bjerre til henh. Vejle og Juelsminde.

Areal i alt 1960: 1397 ha. Befolkning 26/9 1960: 2567 indb. fordelt på 824 husstande (1801: 421, 1850: 522, 1901: 495, 1930: 1482, 1955: 2126).

I sognet byerne: Tyrsted (*1394 Thiurstedt, 1444 Thyrstædh; u. 1774) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1919), filialbibl., kom.kontor (opf. 1928), alderdomshjem (i gl. skole), forsamlingshus (opf. 1899), ml. (opf. 1893) og møbelfabr. (70 ans.); Dagnæs (1444 Dackenes, 1446 Daknes; u. 1777) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1255 indb., fordelt på 401 husstande (1955: 856, 1930: 472 indb.) – m. betydeligt villakvarter (forstad til Horsens), centralskole (opf. 1927, sen. stærkt udv.), bibl. (i skolen; opret. 1908; 3700 bd.), sportsplads, plastikfabr. (100 arb.), Nissens Kølerfabr., metalvarefabr., minkfarm og gartnerier; Bækkelund, villaforstad til Horsens – bymæssig bebyggelse m. 1960: 805 indb. fordelt på 276 husstande (1955: 745, 1930: 403 indb.); fordelingen efter erhverv i de to forstadsbebyggelser var 1960 flg.: 75 levede af landbr. m.v., 1090 af håndv. og industri, 249 af handel og omsætning i øvrigt, 134 af transportvirksomhed, 212 af administration og liberale erhverv, 51 af anden erhvervsvirksomhed og 225 af formue, rente, understøttelse olgn.; 24 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. møbelfabr. og gartnerier; Dallerup (1492 Daldrop; u. 1782). – Saml. af gde og hse: Klokkedal; Søndermark. – Gårde : Dallerup Søgd.; Dallerupgd. og Tranekær (begge udstykkede af jordlovsudvalget 1939); Fredensholm; Dagnæsgd.; Ildved; Højvang; Bækgd.; Højagergd.; Tyrstedgd.

T. so., der sa. m. Uth so. (Bjerre hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torsted so., bortset fra, at det hører under a.s 1. ejendomsskyldvurderingskr. (Bjerre hrd.). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 141. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af frådsten, limsten og kløvet granit på en noget skiftende sokkel, der nogle steder er aftrappet. Af opr. enkeltheder spores s.døren tilmuret, mens s. 1004 n.døren, der er i brug, er udv. De opr. vinduer står som udvendige nicher, ét i korets ø.gavl og to i hver af skibets flankemure. Indvendig står den lille, runde korbue overpudset. I sengotisk tid, snarest o. 1475, er der i koret indbygget ét, i skibet tre krydshvælv af østjy. type m. stærkt fremspringende vægpiller, og ved sa. tid indsattes der store spidsbuevinduer, hvoraf ét spores i skibets n.mur. Lidt sen. tilføjedes af munkesten mod v. et tårn m. krydshvælvet underrum og spidsbue mod skibet. En ligeløbende trappe m. fladbuet underdør fører til mellemstokværket, der ligesom klokkestokværket har fladbuede åbninger i spidsbuespejl. Gavlene, der vender i ø.-v., har ligesom skib og kor fået nye gesimser 1866. Ved denne lejlighed fornyedes det sengotiske våbenhus’ gavl, og der indsattes i kor og skib store rundbuevinduer. Også 1900 underkastedes tårnet en hovedreparation. Kor og skib står m. hvidtede mure, tårnet i røde munkesten. – Nygotisk altertavle fra sidste halvdel af 1800t. m. maleri af korsfæstelsen. Alterstager, balusterformede, skænket 1693 af grevinde Anna Marie v. Offenberg til Frijsenborg. Krucifiks o. 1880. Romansk granitfont m. glat kumme på firesidet fod. Sydty. fad, o. 1575, m. bebudelsen. Prædikestol i renæssance, o. 1625, m. portalfelter og ny staffering. I skibets v.ende pulpitur m. orgel fra slutn. af 1800t. En klokke fra o. 1425–50 m. støbemærke for Niels Eskildsen, Stralsund, er siden 1895 i Nationalmuseet. – I våbenhuset meget smuk, unggotisk gravsten af kalksten over Peder Kæller m. indristet figur i pilgrimsdragt (Beckett. DK. II. 261–63) samt en sten over provst Rasmus Hansøn, † 1620, og to hustruer.

På kgd. er bl.a. begr. ægyptologen Valdemar Schmidt, † 1925.

I Dallerup sø skal der if. Pont.Atlas have stået et slot Dalum.

Ved Dagnæs er der en hellig kilde, Horsenskilden.

I Tyrsted lå gdene Bjergegård (1444 Bærghegardh) og Tyrstedlund (1444 Thyrstædhlund), der ikke er identisk m. den nuv. Tyrsted Lundgård.

Skove: Nogen skov, således den nordl. del, 37 ha, af Dallerup skov, den sydl. del, 17 ha, af Boller Overskov (Tyrstedlund) og den sydvestl. del, 22 ha, af Klokkedal skov. De nævnte skove hører alle under Boller statsskovdistr., jf. Uth so. s. 951.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 29 høje. – I kanten af Dallerup sø er der fundet en del våben, sværd, spyd, pilespidser m.m., fra germansk jernalder.

Litt.: S. Hansen. De fremmede tropper i Tyrsted – og H. C. Andersen, AarbVejle. 1906. 136–52.