Vindeby sogn

(V. kom.) omgives af Utterslev, Løjtofte, Herredskirke og Købelev so. samt Smålandshavet. Den jævne, næsten plane moræneflade s. 767 når i s. til 9 m. Den flade n.kyst har flere indskæringer (Onsevig, Vejlen) og fremspring (Klinteodde, Blæsenborg odde) og må mange steder beskyttes med diger. De eneste lidt større dybder på den ellers flade kyst er ved mundingen af Onsevig, og her er opstået Onsevig havn med tilhørende bebyggelse. Smst. ligger den eneste skov (Vindeby skov) på den frugtbare, lerede jord. Gennem so. går jernbanen Nakskov-Kragenæs (Onsevig stat.).

Areal i alt 1950: 1167 ha. Befolkning 7/11 1950: 648 indb. fordelt på 182 husstande. (1801: 403, 1850: 510, 1901: 659, 1930: 738). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 406 levede af landbrug m.v., 99 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 71 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vindeby (1391 Wyndeby; u. 1789) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1853), sognebibl. (opret. 1946, 1000 bd., fordelt i V. og Vindebyskov skoler), alderdomshjemmet Agersdal (opf. 1936, 13 pl.) m. kom.kontor, Puggaards Stiftelse (opret. 1872 af gross. R. C. P. m. 2 fribol. for kvinder), motorml., vandværk (anl. 1948), jernbanestat. (Onsevig), post- og telegrafeksp. og telf.central; Skredtorpe (1451 Skrethorpæ; u. 1793); Vindebyskov m. skole (opf. 1900), missionshus (Nebo, opf. 1909) og vandværk (anl. 1949); Onsevig (1692 Onse Wig), udskibningsted (anl. 1856) m. fiskerihavn (anl. 1918–19, uddybet 1947, 2,5 m dybde) og hotel (opf. 1913). – Vindeby Hede, huse. – Gårde: Vindebygd. (*1438 Windebygaard; 43,4 tdr. hartk., 185 ha; ejdsk. 507, grv. 334); Sejerlund (23 tdr. hartk., 112 ha; ejdsk. 366, grv. 218); Birkemose (13 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 230, grv. 133); Povlstrup (13,5 tdr. hartk., 79 ha; ejdsk. 228, grv. 144); Frederiksminde (25,4 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 315, grv. 185); Skredtorpegd. (12,9 tdr. hartk., 51 ha; ejdsk. 172, grv. 107); Odinsborg; Kildemose; Egemose; Blæsenborg; Bøgeskovgd.; Toftegd.; Hedegd.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 272. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den hvidkalkede kirke, der if. afladsbreve fra 1469 og 1505 var indviet Skt. Andreas, består af kor og skib m. våbenhus i s. (nu ligkapel) samt tårn i v. Kernen er en senromansk bygn., bestående af kor og skib, opr. i blank mur, hvilende på profileret sokkel; der er ingen hjørnelisener, men rigt udformede portaler og friser. I koret er bev. to romanske vinduer, på ø.- og n.siden, begge tilmuret i lysåbningen. Skibets to portaler sidder i fremspring m. profileret kant om de rundbuede døre, rigest på s.siden, hvor der er stik m. frise af små reliefruder. På korets ø.gavl en rundbuefrise m. ornamenterede konsolsten (nøgle, fugl, lilje osv.). Mens korets gavltrekant er nymuret, er begge skibets gavle i behold, v.gavlens sildebensmønstrede murværk er synligt fra tårnrummet. Foran s.døren er i sengotisk tid opf. et våbenhus, hvis gavl har glatte kamme, dog m. top- og fodtinder. Det ligeledes sengotiske tårn, der efter opgivelse i kirkens gl. præsterække er opf. 1505, har rig blændingsdek. af nordfalstersk type. Det nedre, krydshvælvede tårnrum anvendes nu som våbenhus og har i ny tid fået indgang fra v. Skibet har fladt loft; koret dækkes af et krydshvælv fra tidlig gotisk tid. Korbuen blev samtidig m. korhvælvet gjort spidsbuet. – På det middelald., murede alterbord står en barok s. 768 altertavle i Henrik Werners manér, skåret if. nu forsv. årst. 1684, af sa. mester som tavlen i Nysted kirke (s. 686). Storfeltets udsk. nadverbillede omgives af bølgelisteramme; på vingerne og topstykket står store evangelistfigurer og øverst i midten Kristus m. jordkuglen. En ældre, trefløjet skabstavle, nederlandsk arb. fra o. 1550, m. malerier af korsfæstelsen, korsgangen og gravlæggelsen, hænger nu over korbuen; den svarer nøje til tavlen i Ølsted (Frederiksborg a., III, s. 195). Gotisk kalk fra slutn. af 1300t. m. stærkt udviklet knop, hvis rudemønstre, omgivet af gotisk, fliget bladværk, har emaljearb. m. menneskehoveder og drager på blå bund; på bægeret en sen. indskr., der beretter at kalken 1687 er købt fra Utterslev kirke. Ved den senromanske døbefont af gotlandsk kalksten (Mackeprang. D. 387) en ejendommelig udsk. træarm i renæssancestil, men mul. fra 1800t. Prædikestol fra 1602 i højrenæssance, mul. skåret i den ældre Abel Schrøders Næstvedværksted; over døren til opgangen læses en indskr.: Asser Marqvardsøn sognepræst anno domini 1602. En gl. præstetavle m. kirkens historie malet af Jacob Hofman 1686, hænger på korets n.væg (m. urette siges det her, at kirken er bygget 1377, mens oplysningen om tårnets opførelse 1505 synes troværdig). I koret en præstestol fra 1686. I tårnet hænger to klokker: 1) fra 1584 (Matthias Benninck i Lybæk) og 2) fra 1748 (Barthold Holtzmann). På skibets s.væg et epitafium, en sortmalet stentavle fra slutn. af 1600t. over Jens Olufsen, † 1670; i tårnrummet et epitafium fra 1686 over sgpr. Johs. Eriksen Mandius Arrebo og hustru Anna Hemmendorph, over dennes første mand, dronning Sophie Amalies maler Michael Richter fra Sachsen, samt over hendes 8 børn af første, og 6 børn af andet ægteskab. I korets s.væg er indmuret en gravsten fra 1683 over Rasmus Sørensen til Vindebygård, † 1681. Brudstykker af gravsten fra o. 1630 er anvendt som trappetrin foran v.døren.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 515–31.

Vindebygård er en gl. hovedgd., hvortil 1426–56 nævnes Jens Andersen, der var g.m. Sophie Jacobsdatter Lunge, med hvem han mul. har fået gden. Han fulgtes af sønnen Anders Jensen, der nævnes hertil fra 1463. 1498 skødede hans enke Gertrud Brunsdatter og datter Anne Andersdatter, Peder Grands, deres rettighed i V. til hr. Eskil Gøye († 1506), som i de flg. år også kom i besiddelse af andre dele af den ved arvedeling splittede gd. Den ejedes siden af sønnen hr. Mogens Gøye († 1544). I 1600t. ejedes den af slægterne Lindenov og Steensen. 1634 nævnes fru Magdalene Lindenov hertil, og 1673 skødede jomfru Margrethe Christophersdatter Steensen V. for 690 rdl. til Rasmus Sørensen († 1681), hvis enke ved nyt giftermål bragte den til sgpr. til Udby og Ørslev Samuel Jensen Ild († 1699). 1698–1711 ejede ritm., sen. major Jørgen Johan Koppelow V., som sen. sank ned i fæstegdenes række. 1785 ejedes den (22 tdr. hartk.) af Niels Pedersen, efter hvem den 1800 arvedes af sønnen Hans Nielsen († 1831), hvis enke 1838 overlod den (15 tdr. hartk.) til sønnen Niels Hansen, hvis søn Jes Peter Hansen bragte den op på 38 tdr. hartk., men 1888 ved tvangsauktion måtte afstå den til Carl Vilhelm Grandjean, som forbedrede V. ved yderligere tilkøb (til 40 1/2 td. hartk.) og ved at bygge et nyt stuehus. Han solgte 1905 V. for 260.000 kr. til mejeriejer Søren Peder Lind, som 1907 solgte den for 285.000 kr. til Karl Munck, der 1908 solgte den til købmand i Nakskov J. Torp, som 1909 solgte den til Carl Olsen. Denne forøgede den noget og solgte den 1912 for 400.000 kr. til K. Munk, der 1918 solgte den til H. C. Skotte († 1932), hvis enke Agnes Skotte ejede den til 1934, da den købtes af den nuv. ejer A. Hansen for 380.000 kr.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 162–64. DLandbr. IV. 1932. 87–88.

Hovedbygn. fra 1800t.s slutn. er i eet stokv. m. frontispice; spor af volde og grave var synlige i slutn. af 1700t.

Den nuv. Sejerlund (tidl. Skovballegård) er opf. i beg. af dette årh. og har overtaget sit navn fra en 1909 nedlagt gd. S., hvis jorder for en del gik op i den nuv. S., som ejes af Knud Nielsen. Den nedl. S. var i slutn. af 1700t. sammenkøbt og opbygget af købmand i Nakskov Christen Jensen († 1819), som skal have givet gden dens navn i anl. af en vunden proces.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 164–65. DLandbr. IV. 1932. 84–85.

1682 nævnes gårdene Aalegd., Lillegd. og Skredergd., alle i Vindeby. – Onsevig (1692 Onse Wig) skal tidl. være gået længere op i landet og Marrebæk (*1458 Marebeck) have været sejlbar til Lille Købelev.

Skove: Langs kysten af Onsevig ligger på meget lavt og fladt terræn so.s eneste skov, Vindeby skov (ca. 50 ha), opdelt i flere parceller.

Fredede oldtidsminder: N.f. Vindeby et noget forstyrret jættestuekammer. – Sløjfet: 2 stengrave nær nordkysten. – På sandrevler langs nordkysten ved Onsevig er fundet mange flækker og enkelte redskaber fra ældre stenalder (ertebøllekultur). Ved Frederiksminde en urnegravplads fra ældre jernalder.

Vindeby var 1691–1832 anneks til Købelev.